Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1228 af 9/6 2021.

§ 1. Formålet med specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, som i det følgende benævnes ”specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje”, er, at sygeplejersken udvider sine faglige og kliniske kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet som specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje og dermed sikrer et fokus på befolkningens mentale sundhed.

§ 2. Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin funktionsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2. Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau svarende til niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring påtager sig et særligt ansvar for befolkningens mentale sundhed inden for den kliniske psykiatriske og børne-/ungdomspsykiatriske sygepleje, jf. også bilag 1, herunder:

1) Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje.

2) Sundhedspædagogik, formidling og didaktik.

3) Kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde.

Adgangsbetingelse

§ 3. Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder følgende betingelser:

1) Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau.

2) Dansk autorisation som sygeplejerske.

3) Mindst 2 års fuldtids klinisk erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende inden for psykiatrisk eller børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje.

4) Aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen.

Varighed

§ 4. Uddannelsen er berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men uddannelsen planlægges at strække sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal foregå i klinisk praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer. Teoriundervisningen omfatter 20 uger svarende til 35 ECTS point og den kliniske uddannelse omfatter 25 uger svarende til 25 ECTS point.

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter påbegyndelsen.

Tilrettelæggelse og indhold

§ 5. Uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje skal til enhver tid baseres på accepterede faglige standarder, nyeste evidens og politiske målsætninger i psykiatrien og børne-/ungdomspsykiatrien og i det primære og kommunale sundhedsvæsen. Uddannelsen er tilrettelagt med en vekslen mellem teoretisk og klinisk uddannelse. Uddannelsen består af 4 uddannelsesperioder, fordelt således:

1) 1. uddannelsesperiode: Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje svarende til 23 ECTS point.

2) 2. uddannelsesperiode: Sundhedspædagogik, formidling og didaktik svarende til 10 ECTS point.

3) 3. uddannelsesperiode: Kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde svarende til 17 ECTS point.

4) 4. uddannelsesperiode: Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, afsluttende eksamen, evaluering og implementering af uddannelsen svarende til 10 ECTS point.

§ 6. Den teoretiske uddannelse er fordelt på de 4 uddannelsesperioder. De 3 første uddannelsesperioder består af en teoretisk og en klinisk del. Den 4. uddannelsesperiode er eksamensperiode, evaluering og implementering af uddannelsen. Den teoretiske del af en uddannelsesperiode kan bestå af forelæsninger og/eller undervisning, gruppe-/projektarbejde, vejledning og prøve.

§ 7. Den kliniske del af en uddannelsesperiode består af systematisk tilrettelagt uddannelse i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i den uddannelsestagendes ansættelsessted, når dette er godkendt som klinisk uddannelsessted. Desuden indgår klinisk vejledning, studiebesøg, pensumkrav, litteratursøgning m.v.

Stk. 2. Under den kliniske uddannelse skal der foreligge specifikke og separate læringsmål for uddannelsesperioderne. Den uddannelsestagende skal via et varieret patientgrundlag og varierede patientforløb opnå yderligere viden, færdigheder og kompetencer inden for døgnbaserede, akutte, ambulante og udgående psykiatriske og børne-/ungdomspsykiatriske funktioner inden for det samlede sundhedsvæsen.

Stk. 3. De kliniske uddannelsesperioder planlægges og godkendes i henhold til lokale aftaler i de enkelte regioner.

Stk. 4. Der udpeges en klinisk vejleder, der yder vejledning og evaluering i forhold til de kliniske uddannelsesperioders formål og læringsmål.

Stk. 5. Uddannelseskoordinatoren tildeler den uddannelsestagende en opgavevejleder, der vejleder i forhold til de obligatoriske opgaver og den afsluttende eksamensopgave.

§ 8. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som fuldtidsansættelse.

Klinisk uddannelse

§ 9. De kliniske perioder skal gennemføres, og målene for perioden skal være opfyldt. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig vurdering af den uddannelsestagendes opnåelse af de målbeskrevne kompetencer til uddannelsesstedet. Standpunktet bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen sker efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk sygepleje

§ 10. I slutningen af den teoretiske del af uddannelsesperiode 1 afholdes en teoretisk prøve med intern censur. Kriterier for prøvens indhold, omfang og bedømmelse udarbejdes af specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Prøven er en kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve, der bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Øvrige prøver

§ 11. Prøve i sundhedspædagogik, formidling og didaktik afvikles i uddannelsesperiode 2, og prøve i kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde afvikles i uddannelsesperiode 3. Prøverne skal bestås uafhængigt af hinanden. Kriterier for prøvernes indhold, omfang og bedømmelse udarbejdes af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Prøverne bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Afsluttende eksamen

§ 12. For at kunne indstilles til afsluttende eksamen skal såvel klinisk uddannelse, jf. § 9, teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, jf. § 10 og de to øvrige prøver, jf. § 11 være gennemført/bestået.

§ 13. Den afsluttende eksamen er en kombineret skriftlig og mundtlig individuel eksamen, der skal tage udgangspunkt i den uddannelsestagendes egen praksis. Den udarbejdes og afleveres inden for uddannelsens sidste 3 måneder. Den afsluttende, skriftlige opgave skal omhandle en klinisk, sygeplejefaglig problemstilling inden for funktionsområdet.

Stk. 2. Den afsluttende eksamen bedømmes af ekstern censor og eksaminator efter 7- trins skalaen iht. den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvaret for at udarbejde kriterier for eksamens indhold, omfang og bedømmelse.

Omprøve og sygeeksamen

§ 14. Den uddannelsestagende kan indstille sig til den teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk sygepleje, prøve i sundhedspædagogik og formidling, prøve i kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning samt tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde samt den afsluttende eksamen 3 gange. En ikke godkendt/bestået klinisk uddannelsesperiode forlænges i fornødent omfang efter nærmere aftale mellem parterne.

Stk. 2. Sygeeksamen tilbydes, såfremt der foreligger dokumentation for sygemelding i form af lægeerklæring.

Fravær

§ 15. Ved fravær – bortset fra ferie i henhold til lovgivning eller overenskomst – svarende til mere end 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele forlænges uddannelsen med den samlede fraværsperiode.

Bevis og titel

§ 16. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teoretisk og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.

Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje”. Den engelske titel er: “Postgraduate Mental Health Nurse”.

Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser.

Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje om og fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.

§ 17. Regionerne iværksætter i samarbejde med kommuner og almen praksis specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Uddannelsen udbydes til sygeplejersker i alle sektorer.

Stk. 2. Regionerne udbyder uddannelsen i forpligtende samarbejde med ansættende myndigheder og udarbejder en landsdækkende uddannelsesordning, som efterfølgende godkendes af specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, jf. § 18. I uddannelsesordningen fastsættes, i overensstemmelse med denne bekendtgørelse med bilag, nærmere om:

1) uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder,

2) læringsmål for de enkelte uddannelsesdele,

3) oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne,

4) plan for afvikling af kliniske og teoretiske prøver og eksamen (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.),

5) krav til medvirkende godkendte kliniske uddannelsessteder/rammer for godkendelse af uddannelsessteder,

6) kvalifikationskrav til undervisere, kliniske vejledere og opgavevejledere,

7) fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær svarende til mere end 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele,

8) klagevejledning, der beskriver muligheder for og håndtering af klager over uddannelsesstedernes og specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygeplejes afgørelser, og

9) meritbestemmelser.

Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt studieordningen.

§ 18. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af ansættende myndighed (regioner, kommuner, almen praksis).

§ 19. Regioner, kommuner og almen praksis nedsætter i fællesskab et landsdækkende uddannelsesråd – Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje - med et ulige antal medlemmer, dog højst 17 sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden om psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygeplejes opgaver og sammensætning fremgår af bilag 3.

Stk. 2. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger.

§ 20. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan efter en individuel vurdering give merit for teoriundervisning på baggrund af dokumenteret, gennemført undervisning og for erhvervede kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser. Opnået merit for dele af uddannelsen kan medføre en tilsvarende tidsmæssig afkortning af den samlede uddannelse.

Stk. 2. Merit skal ansøges skriftligt forud for uddannelsens påbegyndelse.

Stk. 3. Ansøgninger om anerkendelse som specialsygeplejerske fra ansøgere fra EU/EØS lande behandles efter reglerne i EU Direktiv 2005/36/EF (Anerkendelsesdirektivet), jf. bilag 4.

§ 21. Klage over afgørelser truffet af de godkendte uddannelsessteder, herunder klage over de skriftlige vurderinger, interne prøver, den afsluttende eksamen samt den teoretiske eller kliniske uddannelse, kan indbringes for Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.

§ 22. Klage over afgørelser truffet af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje og de godkendte censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden.

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1083 af 30. juni 2016 om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje ophæves.

Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer til at:

• Sikre tidlig opsporing og forebyggelse af både psykiatrisk og somatisk sygdom, og som i den kliniske hverdag kan arbejde ud fra overordnede strategier, omsætte disse til handling og kommunikere med samarbejdspartnere.

• Påtage sig ansvar i den kliniske hverdag ift. at sikre helhed, kvalitet, tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde og koordinering. Blandt andet skal specialsygeplejerskerne medvirke til understøttelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fx mellem somatiske og psykiatriske samt børne-/ungdomspsykiatriske afdelinger eller mellem regioner og kommuner. Herudover skal de ligeledes understøtte tværsektorielt samarbejde med andre aktører.

• Varetage klinisk lederskab ift. komplekse problemstillinger og med udgangspunkt i sundhedspædagogik vejlede, støtte og hjælpe patienter og pårørende samt undervise og vejlede øvrige samarbejdspartnere.

• Udvikle og forbedre klinisk praksis med værdi for patienten, identificere behov for forskning og implementere væsentlige forskningsresultater eksempelvis inden for deeskalering af konfliktsituationer med viden om forebyggelse/brug af tvang, recovery, dobbeltdiagnoser, brugerinddragelse, udfordringer ift. social ulighed og sundhedsteknologi.

• Sikre høj klinisk sygeplejefaglighed og sikkerhed inden for medicinhåndtering.

Uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje vil kunne understøtte psykiatrien i både det kommunale og det regionale område samt almen praksis ved at tilføre øgede kompetencer inden for nedennævnte områder:

• Tværfagligt klinisk samarbejde.

• Tværsektorielt klinisk samarbejde mellem hospitaler og fx kommunale forvaltninger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) (ved børn), almen praksis, bosteder og det private område.

• Tidlig opsporing og forebyggelse af både psykiatrisk og somatisk sygdom.

• Deeskalering af konfliktsituationer - forebyggelse af tvang/konflikter.

• Klinisk arbejde med recoveryunderstøttende indsatser, hvorunder patienten/borgeren kan lære at leve et tilfredsstillende liv med de eventuelle begrænsninger, der følger med det at leve med psykisk sygdom.

• Etisk bevidsthed

• Psykopatologi og sygdomslære

• Rehabilitering og mestring af egen sygdom.

• Psykofarmakologi herunder medicinhåndtering.

• Psykoterapi og miljøterapi

• Misbrugsproblematikker.

• Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af sygeplejefaglige, kliniske indsatser i psykiatrisk sygepleje.

• Borger og pårørendeinddragelse.

• Sundhedsteknologi.

• Metoder til forankring og implementering af viden i praksis.

• Specialiseret teori og metode i klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje.

• Sundhedsfremme og sundhedspædagogisk teori og metoder til fremme af mental sundhed

• Relevant lovgivning.

Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har følgende ansvar og opgaver for at sikre at:

• Uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte studieordning

• Udbydere af uddannelsen lever op til centralt udarbejdede kriterier og dermed kan fortsætte med udbuddet af uddannelsen. De kliniske uddannelsessteder lever op til centralt udarbejdede kriterier og dermed kan fortsætte som klinisk uddannelsessted

• Indstilling af den nationale, landsdækkende studieordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse

• Godkendelse af de kliniske uddannelsessteder

• Etablering og koordinering af censorvirksomhed og godkendelse af censorer

• Medvirke til kortlægning af uddannelsesbehov

• Overblik over det samlede antal uddannelsespladser og medvirken til koordinering af disse

• Behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelses-/ansættelsessteder

• Fastlæggelse af krav til teoretiske og kliniske undervisere

• Opstilling af kriterier for adgang til uddannelsen for sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af anden dokumenteret relevant uddannelse

• Foretage meritvurdering

• Vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på anerkendelse til funktionen som specialuddannet sygeplejerske i psykiatrisk sygepleje. Vurderingen af ansøgninger om anerkendelse som specialsygeplejerske fra ansøgere fra EU/EØS lande behandles efter reglerne i EU Direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet), jf. bilag 4

• Udarbejdelse af uddannelsesbevis, som godkendes af Sundhedsstyrelsen

• Godkendelse af lærings- og evalueringsmetoder til opfyldelse af kliniske læringsmål

• Løbende evaluering af uddannelsen

• Årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m

• Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed af sygeplejersker, der har gennemført uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje.

Specialuddannelsesrådets sammensætning

Specialuddannelsesrådet sammensættes af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden inden for psykiatri og børne-/ungdomspsykiatrisk områder, herunder mindst:

• 1 Repræsentant fra hver af de fem regioner

• 1 Repræsentant fra kommunerne

• 2 Repræsentanter fra relevant fagligt selskab

• 4 Repræsentanter fra de godkendte uddannelsesinstitutioner (uddannelseskoordinatorer)

• 4 Repræsentanter for de kliniske uddannelsesansvarlige (ledere), en fra hver uddannelsesregion

• 1 Repræsentant for de uddannelsestagende.

Ansøgninger om anerkendelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje fra ansøgere fra EU og EØS lande behandles efter artikel 10 – 14 i EU Direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet.

Behandling af sagen efter direktivets artikler 10-14 betyder bl.a., at når Specialuddannelsesrådet konstaterer nogle væsentlige forskelle mellem ansøgerens medbragte kvalifikationer og danske kvalifikationskrav til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje og børne-/og ungdomspsykiatrisk sygepleje, kan Specialuddannelsesrådet kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, som afsluttes med bedømmelsen, der ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve. Ovennævnte udligningsforanstaltninger, jf. direktivets artikel 14, stk. 1 anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Indholdet og varigheden af disse udligningsforanstaltninger afgøres af Specialuddannelsesrådet. Det er op til ansøgeren frit at vælge mellem de to udligningsforanstaltninger.

Når Specialuddannelsesrådet vurderer ansøgerens kvalifikationer, er rådet også forpligtet til at tage ansøgerens relevante erhvervserfaring og eventuelle andre relevante kvalifikationer, som er opnået gennem livslang læring i en anden medlemsstat i EU, et EØS- land eller Schweiz i betragtning, da disse kvalifikationer kan have betydning for varigheden og indholdet af ovennævnte udligningsfor-anstaltninger.

Prøvetid og egnethedsprøve kan kræves af værtslandet, hvis den uddannelse, som ansøgeren har fået, omfatter fag eller discipliner, der er væsentlig forskellige fra dem, der er omfattet af uddannelsen i værtslandet og/eller erhvervet i værtslandet omfatter en eller flere aktiviteter, der ikke forekommer i ansøgerens erhvervsudøvelse i hjemlandet, jf. direktivets artikel 14, stk. 1.

Begrebet ”fag eller discipliner, som er væsentlig forskellige” er defineret i direktivets artikel 14, stk. 4.

Specialuddannelsesrådet skal sikre, at ansøgeren har mulighed for at tage den eventuelt valgte egnethedsprøve senest seks måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, stk. 6.