Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Punkt

Sygdom

Påvirkning

Gruppe A: Hoved

A. 1.

Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis)

Kraftig støj gennem flere år

A. 2.

Grå stær

Stråleenergi

A. 3.1.

Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (facialflader)

Mindst 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år

A. 3.2.

Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion)

Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år

Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E. 5.2.

Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte

B. 1.

Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom)

a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække

b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække

c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække

d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække

B. 2.

Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom)

Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække.

B. 3.

Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis)

Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække

Gruppe C: Arm og skulder

C. 1.

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene (tendinitis og peritendinitis)

Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen

C. 2.

Karpaltunnelsyndrom

a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer)

b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid

c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid

d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen

C. 3.1.

Hvide fingre (Raynaud’s syndrom, morbus Raynaud)

Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer)

C. 3.2.

Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum)

C. 3.3.

Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/andre specificerede former for arthrose)

(Karpaltunnelsyndrom: C. 2)

C. 4.1.

Tennisalbue (epicondylitis lateralis)

a. Kraftfulde og repetitive (gentagne)

C. 4.2.

Golfalbue (epicondylitis medialis)

arbejdsbevægelser

b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger

c. Kraftfuldt statisk arbejde

C. 5.1.

Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom

a. Repetitive (gentagne) og

C. 5.2.

Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii)

kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen

b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere

Andre sygdomme i armen: Gruppe I

Gruppe D: Ben

D. 1.

Slidgigt i knæled (arthrosis genus)

Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år

D. 2.

Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1)

Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode

D. 3.

Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus)

Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode

D. 4.

Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris)

Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet

Gruppe E: Lunger og luftveje

E. 1.

Silicose

Kiselsyreanhydrid (indeholder blandt andet kvarts)

(for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning)

E. 2.

Lungefibrose

Andre siliciumforbindelser

E. 3.1.

Lungeasbestose

Asbest (for eksempel ved arbejde med

E. 3.2.

Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion

isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger)

E. 3.3.

Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering

E. 4.

Andre støvlunger (pneumokoniose), som ikke er omfattet af punkt E. 1. og E. 3.1.

Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller

E. 5.1.

Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica)

Støv eller dampe fra:

a. Planter eller planteprodukter

E. 5.2.

Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica)

b. Dyr eller dyriske produkter

c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse

d. Isocyanater og visse anhydrider i

epoxyresiner

E. 6.

Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk

alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; ”farmer’s lung”, ”mushroom worker´s lung” og

”bird breeder´s lung”)

Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.)

E. 7.

Kronisk bronkitis/KOL

Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år

E. 8.

Astma (allergisk og ikke-allergisk)

E. 9.

Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type

Isocyanater

E. 10.

Lungebetændelse

Vanadium og dets forbindelser

Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K

Gruppe F: Psykisk sygdom

F. 1.

Posttraumatisk belastningsreaktion

(når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år)

Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur

F. 2.

Depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen

Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur

Gruppe G: Hud

G. 1.

Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9)

Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.)

G. 2.

Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem)

Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer

Andre hudsygdomme: Gruppe I og K

Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme

H. 1.

Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløs smitte fra dyr)

Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant smittekilde (for eksempel ved arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil)

H. 2.

Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS)

Blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra personer med samme type infektion

H. 3.

Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia)

Overførsel af sygdom (smitte)

Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer

I. 1.1.

Nervebetændelse

Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk

I. 1.2

Skrumpelever

industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler)

I. 2.

Berylliumlunge

Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri)

Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3):

I. 3.1.

Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati)

Kulilte

I. 3.2.

Leverbetændelse

(hepatitis toxica)

Acrylonitril

I. 4.

Nyreskade

(kadmiumforgiftning)

Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri)

I. 5.1.

Allergisk eksem

Krom og visse af dets forbindelser

I. 5.2.

Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje

(for eksempel i metal- og farveindustri,

I. 5.3.

Perforation af næseskillevægge

ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter)

I. 6.1.

Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)

Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og

I. 6.2.

Nyreskade (nefrotisk syndrom)

elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter)

I. 7.

Manganisme (manganinduceret parkinsonisme)

Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker)

I. 8.

Lungeskade

a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg)

b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri)

c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse (for eksempel som blegemidler i industrien)

I. 9.

Allergisk eksem

Nikkel

I. 10.

Hård metallunge

Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker)

I. 11.1.

Polyneuropati

Fosfor og visse af dets forbindelser

I. 11.2.

Lungeødem med lungeskade

(for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler)

I. 12.1.

Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)

Bly (for eksempel i akkumulator-, farve- og plastindustri)

I. 12.2.

Nervebetændelse (perifer polyneuropati)

I. 12.3.

Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis)

I. 13.

Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)

Svovlbrinte efter svær udsættelse

I. 14.

Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser)

Tallium og dets forbindelser (for eksempel ved fremstilling af fyrværkeri og rottegift)

I. 15.

Fluorose (knoglesygdom)

Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse

Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.)

I. 16.1.

Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)

Organiske opløsningsmidler

I. 16.2.

Nyreskade (glomerulonephritis)

I. 16.3.

Leverbetændelse (hepatitis toxica)

Klorede opløsningsmidler

I. 16.4.

Blodmangel (aplastisk anæmi)

Benzen

I. 16.5.

Nervebetændelse (perifer polyneuropati)

Hexan og metylbutylketon

Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen):

I. 17.

Leverbetændelse (hepatitis toxica)

Dimetylformamid

(for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.)

Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K

Gruppe J: Andre sygdomme

J. 1.

Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andre steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2)

Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode

J. 2.

Nervelammelser

Udefra kommende tryk

J. 3.

Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft

Arbejde i komprimeret luft

Gruppe K: Kræftsygdomme 1)

Blod- og lymfedannende organer:

K. 1.1.

Leukæmi

Stoffer:

a. Benzen

b. Etylenoxid

c. 1,3-Butadien

Processer:

K. 1.2.

Myeloid leukæmi

a. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

b. Formaldehyd

c. Styren og styren-7,8-oxid

K. 1.3.

Lymfe- og bloddannende organer

a. 1,3-Butadien

b. Styren og styren-7,8-oxid

K. 1.4.

Non-Hodgkin lymfom

a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin )

b. Trikloretylen

c. Styren og styren-7,8-oxid

Fordøjelsesorganer:

K. 2.1.

Bughinde (mesotheliom)

a. Asbest

b. Erionit

c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

K. 2.2.

Lever og galdeveje

a. Aflatoksiner

b. Trikloretylen

K. 2.3.

Lever

a. Hepatitis B-virus

b. Hepatitis C-virus

c. Vinylklorid

K. 2.4.

Lever (angiosarkom)

Vinylklorid

K. 2.5.

Mavesæk

Uorganiske blyforbindelser

K. 2.6.

Næsesvælg

Formaldehyd

Hud:

K. 3.

Hud, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose)

Stoffer:

a. Arsen og dets forbindelser

b. Antracen

c. Kreosotforbindelser

d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet

e. Råparaffin

f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer

g. Solstråling

h. Sod

i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

Processer:

j. Koksfremstilling

k. Kulforgasning

l. Olieraffinering

Luftveje:

K. 4.1.

Lunge

Stoffer:

a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)

b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret)

c. Arsen og dets forbindelser

d. Asbest

e. Beryllium og dets forbindelser

f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell)

g. Cadmium og dets forbindelser

h. Insektbekæmpelsesmidler (ikke-

arsenholdige)

i. Kromforbindelser

j. Krystallinsk kvarts

k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri

l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten)

m. Passiv rygning

n. Radon og “radondøtre”

o. Sennepsgas (svovlsennep)

p. Sod

q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer

u. Bitumen ved asfalt-tagarbejde

Processer:

v. Svejserøg opstået ved svejsning i metal

w. Aluminiumsfremstilling

x. Jern- og metalstøbning

y. Koksfremstilling

z. Kulforgasning

æ. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)

ø. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse

å. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj

K. 4.2.

Lungehinde (mesotheliom)

a. Asbest

b. Erionit

c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

K. 4.3.

Næsehule og bihuler

Stoffer:

a. Formaldehyd

b. Kromforbindelser

c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri

d. Træstøv

Processer:

e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces

f. Møbel- og skabsproduktion

g. Støvle- og skofremstilling og -reparation

K. 4.4.

Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale tumorer)

Radium-226

K. 4.5

Strube

Stoffer:

a. Asbest

b. Sennepsgas (svovlsennep)

c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

Processer:

d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces

Urinveje:

K. 5.1.

Nyre

a. Trikloretylen

Processer:

b. Koksfremstilling

K. 5.2.

Urinblære

Stoffer:

a. 2-Napthylamin

b. 4-Aminobifenyl

c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte

d. 4-4'-metylbiskloranilin (MOCA)

e. Arsen og dets forbindelser

f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer

g. Ortho-toluidin

h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

i. Tetrakloretylen

j. Udstødningsgasser fra dieselmotorer

Processer:

k. Aluminiumsfremstilling

l. Auraminfremstilling

m. Frisørarbejde hos mænd

n. Kulforgasning

o. Gummiindustri

p. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)

q. Magentafremstilling (fuchsin)

r. Støvle- og skofremstilling og -reparation

Øvrige organer eller kræftformer:

K. 6.1.

Bindevæv

2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)

K. 6.2.

Bryst

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

K. 6.3.

Knogle (sarkom)

Radium-226 og Radium-228

K. 6.4.

Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter)

2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)

K. 6.5.

Skjoldbruskkirtel

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

K. 6.6

Modermærkekræft (malignt melanom) i øjet

UV stråling i forbindelse med svejsning i metaller

Gruppe L: Fosterskader

Fostersygdom/-skade

Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten

Følger efter infektioner:

L. 1.1.

Kongenit cytomegalovirusinfektion

Cytomegalovirus

L. 1.2.

Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk bærertilstand

Hepatitis B-virus

L. 1.3.

Neonatal herpes

Herpes simplex-virus

L. 1.4.

Kongenit eller neonatal HIV-infektion

Human immundefektvirus (HIV)

L. 1.5.

Hjernebetændelse

Listeria

L. 1.6.

Kongenit infektion

Parvovirus B-19

L. 1.7.

Kongenit rubellasyndrom

Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus)

L. 1.8.

Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse

Toxoplasmose (haresyge)

L. 1.9.

Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella

Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus)

Følger efter kemiske stoffer:

L. 2.1.

Microcephali, mental retardering

Methylkviksølv

L. 2.2.

Hjernebetændelse, retarderet udvikling

Bly

Følger efter andre skadelige påvirkninger:

L. 3.1.

Microcephali, maligne sygdomme

Stråling (radioaktivitet)

L. 3.2.

For tidlig fødsel og komplikationer hertil

Ekstrem fysisk arbejdsbelastning

Følger efter fysiske traumer:

L. 4.

For tidlig fødsel og komplikationer hertil

Ulykker og vold