Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller konta

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9332 af 12/6 2020.

Kapitel 1 i bekendtgørelsen beskriver, hvilke personer bekendtgørelsen gælder for. Endvidere defineres de grundlæggende begreber, der anvendes i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp, efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som ansøger om eller modtager hjælpen som uddannelses- eller jobparate.

Bekendtgørelsen omfatter således personer, der:

• ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate
• ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate

Følgende personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af bekendtgørelsen:

• Åbenlyst uddannelsesparate, dvs. unge, der vurderes ikke at have nogle barrierer – og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De skal hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst mulige omfang forsørge sig selv ved arbejde. De unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for beskæftigelsesrettede tilbud, f.eks. nytteindsats.
• Uddannelsesparate unge, dvs. unge, der - med den rette støtte og indsats - vurderes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats, der skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov.
• Jobparate, dvs. personer, som vurderes at kunne tage et ordinært arbejde inden for 3 måneder og dermed blive selvforsørgende. Jobparate skal stå til rådighed for tilbud om arbejde, beskæftigelsesrettede tilbud m.v.

Det er kommunen, der vurderer, om personen er jobparat på baggrund af personens ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder (beskæftigelsespotentiale). For personer, som er fyldt 30 år, og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal jobcenteret i den forbindelse vurdere, om personen inden for 3 måneder vil være i stand til at varetage et ordinært job, som gør personen i stand til at bliver selvforsørgende, jf. § 4, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er kommunen, der vurderer, om personen er uddannelsesparat, når personen er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vurderingen skal foretages ud fra, om personen - med den rette støtte og aktive indsats - vil kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår (uddannelsespotentiale). Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat, jf. § 4, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hovedreglen er, at en jobparat person skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde, hvis personen kan klare dette uanset, at personen kan blive selvforsørgende, hvis pågældende f.eks. får et arbejde på 15 timer. Hvis en person ikke kan tage et fuldtidsarbejde, men inden for 3 måneder skønnes at kunne blive selvforsørgende på baggrund af ordinært arbejde på et mindre timetal, skal personen stå til rådighed for dette.

For nogle ydelsesmodtagere er hjælpen af begrænset størrelse. Dette gælder f.eks. for unge hjemmeboende under 25 år og for personer, hvor hjælpen er reduceret på grund af egne eller ægtefællens indtægter. I disse tilfælde vil personen kun skulle arbejde et begrænset antal timer for at skaffe en indtægt, der svarer til hjælpen.

Hvis jobcenteret skønner, at sådanne personer vil kunne varetage et job på et tilstrækkeligt antal timer til, at det kan gøre dem selvforsørgende inden for 3 måneder, vil de som hovedregel skulle anses for at være jobparate. Dette vil også være tilfældet, hvis personen måske i øvrigt ikke skønnes at kunne arbejde mere end dette begrænsede timeantal. Det afgørende er, at den pågældende kan blive selvforsørgende og ophøre med at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.

Kommunen skal ved vurderingen være opmærksom på, om personen har en realistisk mulighed for at kunne varetage et ordinært arbejde, herunder om personen har mulighed for at leve op til de krav, der stilles efter denne bekendtgørelse.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det nødvendige timetal for at opnå selvforsørgelse er begrænset, og den pågældendes arbejdsevne samtidig skønnes at være så begrænset, at der i praksis ikke udbydes et arbejde på normale vilkår, der kan gøre personen selvforsørgende. I sådanne tilfælde er det ikke realistisk at vurdere, at personen kan blive selvforsørgende inden for 3 måneder, og personen skal derfor ikke anses som jobparat, og personen skal derfor anses som aktivitetsparat.

Ved vurderingen skal kommunen ikke inddrage konjunktursituationen eller situationen på arbejdsmarkedet, herunder om personen rent faktisk får et ordinært arbejde inden for 3 måneder. Det afgørende er, om personen, givet de individuelle karakteristika, kan tage et arbejde, som bringer personen ud af systemet, dvs. sætter personen i stand til at forsørge sig selv.

Det skal understreges, at kommunens vurdering af, om en person anses som jobparat, udelukkende er en beskæftigelsesmæssig vurdering og ikke en vurdering af, hvilke andre former for kommunal indsats der i øvrigt er relevant i relation til en person. En person skal således ikke nødvendigvis visiteres som aktivitetsparat, selvom de har (brug for) andre kommunale indsatser.

Hvis en person, som har været selvforsørgende, igen søger om hjælp, skal ansøgningen behandles efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af bl.a. § 8 a i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ved første henvendelse skal vurdere, om en person, der ansøger om eller modtager hjælp, er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat og derfor skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. også § 19, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og integrationslovens § 26 a, stk. 2.

Kommunen skal i forbindelse med kontaktforløbet vurdere, om den pågældende fortsat anses som uddannelsesparat eller jobparat, hvis der er sket ændringer i personens forhold. Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der nye oplysninger, der kan have betydning for visiteringen, foretages der en ny vurdering, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller i et tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal som udgangspunkt stadigvæk opfylde rådighedsbetingelserne. For en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person betyder det f.eks., at personen skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og stå til rådighed for tilbud om ordinært arbejde. Kommunen kan dog fravige kravet om, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for arbejde, som personen er henvist til, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.

Særligt vedrørende visitation af udlændinge efter integrationsloven

Særligt i forhold til udlændinge gælder det, at kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af integrationslovens § 16, stk. 3, for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, med mindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens §§ 23 b eller 23 c, jf. integrationslovens § 17, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse, jf. integrationslovens § 17, stk. 2.

Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, kan dermed alene visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate, og mødes de første 3 måneder således som udgangspunkt som jobparate, jf. integrationslovens § 17.

De personer, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er jobparate, skal opfylde de samme rådighedsbetingelser, som gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

I overensstemmelse med det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i lov om aktiv socialpolitik slås det i § 2 fast, at bekendtgørelsens regler også gælder en ansøgers ægtefælle, medmindre ægtefællen er omfattet af undtagelserne i stk. 1, nr. 1-3.

Dette indebærer bl.a., at en deltidsarbejdende ægtefælle også skal overholde bekendtgørelsens regler om tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, aktiv arbejdssøgning, registrering af cv-oplysninger på Jobnet osv.

Vedrørende reglen i § 2, stk. 2, om undtagelse fra kravet om frigørelsesattest for en deltidsarbejdende ægtefælle i visse situationer henvises til vejledningen til § 14.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 36-12 fundet, at en gift kvinde havde ret til kontanthjælp, fordi hun ikke kunne forsørge sig selv, og fordi hendes ægtefælle ikke opfyldte sin forsørgelsespligt. Kvinden havde været ude for ændringer i sine forhold, da hendes samliv med ægtefællen var ophørt, og der var søgt om separation. Ankestyrelsen lagde vægt på, at selv om ansvaret for at forsørge en ægtefælle først ophører ved separation eller skilsmisse, måtte det offentlige træde til, når ægtefællen var flyttet, og kommunen ikke kunne komme i kontakt med den pågældende, og han ikke opfyldte sin forsørgerpligt.

Principperne fra denne afgørelse vil formentlig også kunne anvendes i de tilfælde, hvor en ægtefælle er bosat i udlandet, og hvor kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med pågældende, f.eks. telefonisk.

I de tilfælde, hvor den ene ægtefælle er indsat i fængsel eller arresthus, gælder princippet om, at begge ægtefæller skal stå til rådighed, ikke. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus (bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.

Ligeledes gælder princippet om, at personer i et ægteskab skal stå til rådighed, ikke i de tilfælde, hvor en person (en udlænding) er omfattet af § 6 i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019 (repatrieringsloven). Ifølge denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering (loven kan findes på www.retsinformation.dk. 

Bestemmelsen uddyber og beskriver begrebet rådighed, der anvendes i bekendtgørelsen, og som følger af de pligter, der fremgår af lov om aktiv socialpolitik.

Rådighedsforpligtelsen afhænger af, om personen er uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, eller jobparat.

En jobparat person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde, deltage i samtaler og deltage i tilbud m.v. eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan føre til selvforsørgelse.

En uddannelsesparat person skal udnytte sine uddannelsesmuligheder ved at stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod, at personen på sigt kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår.

Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. Der henvises til reglerne om uddannelsespålæg i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen har behov for en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, er det en betingelse for at få overgangsydelse eller uddannelseshjælp, at personen tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Heri indgår, at personen skal tage imod tilbud om f.eks. virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats eller nytteindsats. Der henvises til § 57 og § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En åbenlyst uddannelsesparat person skal i videst muligt omfang forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Det betyder bl.a., at personen indtil uddannelsesstart skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde og tage i mod tilbud om arbejde eller beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. nytteindsats. Der henvises til § 13 i lov om aktiv socialpolitik.

Om uddannelsespålæg, se bemærkningerne til bekendtgørelses § 12.

Kapitel 2 i bekendtgørelsen beskriver, hvilke generelle betingelser der skal være opfyldt for, at en person, der ansøger om eller modtager hjælp som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, eller jobparat, kan anses for at stå til rådighed. Kommunen skal løbende sikre sig, at betingelserne er opfyldt.

At stå til rådighed er én af flere betingelser, der skal være opfyldt, for at en person og dennes ægtefælle kan få hjælp.

Kommunen skal løbende følge op på sager efter lov om aktiv socialpolitik for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Kommunen skal således løbende sikre sig, at også de øvrige betingelser for at udbetale hjælp er opfyldt, jf. § 10, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik forstås hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Åbenlyst uddannelsesparate overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå til rådighed for arbejde, som kommunen har henvist den pågældende til, jf. § 13, stk. 1, 3, 13 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 1 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelsesparate overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår og en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. Der henvises til reglerne om uddannelsespålæg i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til § 13, stk. 1, 3, og 13, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person, der ansøger om eller modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller uddannelseshjælp, har behov for en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, er det en betingelse for at få overgangsydelse eller uddannelseshjælp, at personen tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Tilbud som led i den uddannelsesrettede indsats skal være rimelige. Der henvises til bemærkningerne til § 15.

Med hensyn til selvstændig virksomhed vil en person, der har selvstændig virksomhed, og som ikke er ramt af en social begivenhed (f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør), ikke kunne anses for at stå til rådighed og kan ikke få hjælp til at understøtte en selvstændig virksomhed, der giver underskud, eller som ikke i tilstrækkelig grad bidrager til et forsørgelsesgrundlag.

Hvis en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp har en ægtefælle, der driver selvstændig virksomhed, vil ægtefællen efter omstændighederne kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ægtefællens indtægt efter en samlet konkret vurdering i væsentligt omfang må anses for at bidrage til familiens forsørgelse.

Efter Ankestyrelsens praksis, jf. principafgørelse A-2-02, er nogle af de forhold, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder, følgende:

1) hvor lang tid virksomheden har bestået

2) hvilken indtægt virksomheden hidtil har afkastet

3) hvor stor en formue, der er bundet i virksomhedens driftsmidler

4) om indtægten er sæsonbestemt eller afhængig af vejrforholdene

5) hvilke konkrete fremtidsudsigter der er, for at virksomheden kan komme til at tjene eller bidrage til familiens forsørgelse

6) hvilke ordrer, der er tilgået virksomheden, og hvornår disse vil afkaste indtægter.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det ved vurderingen kunne have betydning, om ægtefællen i perioder med svigtende indtægter havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Ankestyrelsen har desuden i principafgørelse A-1-03 slået fast, at kontanthjælpsniveauet ikke alene kunne anvendes som en fast grænse for, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende ikke længere kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers ægtefælle ud fra de foreliggende oplysninger måtte anses for at have udnyttet sine arbejdsmuligheder. Begrundelsen var, at ægtefællens indtægt efter en samlet konkret vurdering i væsentligt omfang måtte anses for at have bidraget til familiens forsørgelse.

En person, der udfører frivilligt arbejde i form af aktiviteter, som personen udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er en betingelse, at deltagelsen i det frivillige arbejde ikke er til hinder for, at personen kan opfylde den generelle forpligtelse til at stå til rådighed. Der skal desuden være tale om arbejde, der ikke sædvanligvis kan udbydes som lønnet arbejde. Det vil afhænge af kommunens konkrete vurdering, om personen kan opfylde sin rådighedsforpligtelse samtidig med udførelsen af det frivillige arbejde.

Personer, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer, er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret.

For jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 19, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 26 a, stk. 2.

For åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller uddannelseshjælp skal tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret ske senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om, jf. § 19, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse eller uddannelseshjælp skal frem til uddannelsesstart stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 11 i bekendtgørelsen.

Åbenlyst uddannelsesparate og jobparate personer skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

For jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal registrering af cv-oplysninger ske senest 3 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 26 b, stk. 4. For åbenlyst uddannelsesparate overgangsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere skal registrering af cv-oplysninger ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et registreres i Jobnet inden for fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Personen skal løbende opdatere oplysningerne i cv’et i Jobnet, f.eks. hvis personen har haft beskæftigelse eller deltaget i tilbud eller uddannelse, som øger mulighederne for at komme i uddannelse på ordinære vilkår eller beskæftigelse. Betingelserne om, at oplysningerne i cv’et skal være fyldestgørende, korrekte og tilgængelige, fremgår af § 32 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bliver kommunen bekendt med, at en persons cv-oplysninger ikke er tilgængelige for søgning, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, jf. § 16 i bekendtgørelsen.

Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som jobparat som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, undtages fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 b, stk. 11, i integrationsloven. Beslutning om at undtage personen fra kravet om at lægge et cv på Jobnet skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons ressourcer. Kommunen skal fortsat understøtte, at personen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger.

Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse eller uddannelseshjælp eller jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal kunne og ville overtage rimeligt arbejde med dags varsel. 1-dages-fristen gives for, at personen får tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale, møde i tilbud m.v.

Personen skal dog ikke stå til rådighed for arbejde, tilbud m.v., hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 7, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til § 15 i bekendtgørelsen.

Jobcenteret eller anden aktør kan henvise til arbejde med en kortere frist, hvis arbejdet skal tiltrædes samme dag. Det forudsætter, at jobcenteret eller anden aktør på forhånd har orienteret personen om, at der kan henvises med en kortere frist.

Kendskab til daglig post

I betingelsen om at kunne overtage arbejde med dags varsel ligger bl.a., at en person skal gøre sig bekendt med sin daglige post. Personen skal enten selv vente på den daglige post eller på anden vis sikre sig kendskab til posten. Det gælder både post, som er sendt digitalt og fysisk post.

Det er en persons eget ansvar at modtage posten, så længe personen ikke har meddelt sin aktuelle opholdsadresse til kommunen eller anden aktør. Medmindre kommunen i forbindelse med sin vejledning har givet personen udtrykkeligt besked om, til hvem meddelelse om adresseændring skal gives, kan personen vælge, til hvem af de nævnte (kommunen eller anden aktør) meddelelsen gives.

Eksempler:

Et brev sendt digitalt anses for at være kommet frem, når det er tilgængeligt for adressaten – for eksempel i indbakken i eBoks. Det er ikke et krav, at brevet er blevet åbnet og indholdet læst af adressaten.

Når et brev bliver sendt med den offentlige digitale postløsning, sker der en digital registrering af forsendelsen fra start til slut. Det er derfor muligt at dokumentere, om et brev er kommet frem i adressatens digitale postkasse.

Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen, at den vedrører det konkrete brev. Dokumentationen skal desuden bekræfte, at brevet er leveret. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, hvis det alene fremgår, at brevet er afsendt. Levering af et brev i en digital postkasse sker ikke altid med det samme, brevet er sendt.

En person, som undlader at åbne sin digitale post, og derfor ikke ser et brev fra kommunen med et tilbud om virksomhedspraktik, som skal påbegyndes på en bestemt dato, bærer selv ansvaret for ikke at have fået kendskab til tilbuddet og de eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser af ikke at møde frem.

En person, der er fritaget fra at modtage digital post, jf. § 129 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, ser ikke et brev fra kommunen eller anden aktør om f.eks. en jobsamtale, fordi personen opholder sig på en anden adresse end den, personen har meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse.

En person har aftalt med en anden person, at denne ser efter posten, mens den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om et brev fra kommunen eller anden aktør, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om den manglende viden skyldes den anden person, f.eks. fordi denne har glemt at se efter posten.

En person har fået sin post omadresseret på posthuset i en periode, hvor den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om et brev fra kommunen eller anden aktør, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om denne f.eks. skyldes, at brevet er forsinket på grund af omadresseringen.

En person ser ikke et brev fra kommunen eller anden aktør, fordi den pågældende er flyttet til en anden adresse og ikke har meddelt adresseændring til kommunen, folkeregisteret eller anden aktør. Også i det tilfælde bærer personen selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-24-08 fundet, at det var kontanthjælpsmodtagerens eget ansvar at kunne gøre sig bekendt med sin daglige post, og at forholdene var således, at posten kunne afleveres. I det konkrete tilfælde havde modtageren af hjælp i perioden omkring kommunens afsendelse af indkaldelse til jobsamtale ikke haft et navn på døren, hvilket bevirkede, at postomdeleren måtte returnere brevet til afsenderen (kommunen). Det betød, at den pågældende ansås for at være udeblevet fra samtalen uden rimelig grund.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 26-16 fundet, at hvis der er uenighed, om et brev sendt digitalt fra en myndighed er kommet frem til modtageren, er det myndigheden, der skal dokumentere, at brevet er kommet frem.

Ankestyrelsens praksis for beregning af klagefrister indebærer, at Ankestyrelsen skal vide, hvordan myndigheden har sendt brevet, når styrelsen skal beregne en klagefrist. Det har altså betydning, om personen har fået afgørelsen som digital eller fysisk post.

Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post, går Ankestyrelsen ud fra, at personen får brevet 6 hverdage senere.

Hvis afgørelsen er sendt med Quickpost, går Ankestyrelsen ud fra, at personen får brevet to dage efter, at det er sendt. Det er altså det samme som breve, der hidtil er sendt med A-post.

Hvis brevet er sendt med digital post, går Ankestyrelsen ud fra, at personen har fået afgørelsen samme dag.

Hvis personen oplyser, at det digitale brev først er kommet til pågældendes digitale postkasse senere, undersøger Ankestyrelsen det.

Ankestyrelsens praksis for beregning af klagefrister kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside, www.ast.dk 

Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.

Med lov om røgfri miljøer (lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019) er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, kan ikke anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges.

En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som f.eks.

• at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,
• at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller
• at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende.

Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. F.eks. kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har.

En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få passet sine børn. Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til jobcenteret eller anden aktør. Se endvidere vejledningen til bekendtgørelsens § 15.

Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af f.eks. holddrift og natarbejde.

En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Se også vejledningen til kapitel 3 om frigørelsesattester.

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved f.eks. togskifte. Opgørelsen af den samlede rejsetid kan f.eks. ske på baggrund af oplysninger fra www.rejseplanen.dk.

De særlige tilfælde, jf. stk. 1, 3. pkt., kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

Der skal tages særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid. Den transporttid, den pågældende må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig.

Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område. Det vil således kunne betyde, at personen må acceptere en længere transporttid end 4 timer.

For personer, der er mellem- og højtuddannede, er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet, idet mellem- eller højtuddannede - uanset daglig transporttid - skal kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

DISCED-15, som er Danmarks Statistiks klassifikation af uddannelser, er en overordnet klassifikation, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i hovedområde, uddannelsestype, niveau og fagområde. I DISCED uddannelsesniveau for igangværende uddannelser (UDD) fremgår følgende: 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloreruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser og 80 Ph.d. og forskeruddannelser

For mere information henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk.

En person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v. Kommunen kan f.eks. angive, at meddelelsen skal ske telefonisk til den administrative medarbejder i kommunen, der tager imod sygemeldinger, og inden et bestemt tidspunkt.

Hvis en uddannelses- eller jobparat person skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal sygemeldingen ske forud for tidspunktet for samtalen, tilbuddets påbegyndelse m.v.

Hvis dette ikke er sket, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion, jf. afsnit 2 om sanktioner.

Der stilles ikke specifikke krav til, hvor mange job en person skal søge inden for en given periode. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen bl.a. se på, om personens jobsøgning har været seriøs, realistisk og bred, herunder om personen har søgt job uden for eget fagområde, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde.

En person skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne.

Personen skal søge rimeligt arbejde, jf. § 8, stk. 2, og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde, der kan føre til selvforsørgelse, jf. § 8, stk. 1, samt arbejde, der udbydes hele året. Reglen skal sikre, at en person ikke indretter sig på f.eks. at arbejde på deltid med en lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde. Se endvidere vejledningen til § 8, stk. 1 og 2.

Sæsonarbejde kan f.eks. være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning. Kendetegnende for sæsonarbejde er, at det er arbejde, der er betinget af årstiderne, eller arbejde, hvor en eller flere arbejdsfri perioder uden løn i ansættelsesforholdet typisk vil være forudsigelige. Der er ikke tale om sæsonarbejde, hvis personen er beskæftiget med arbejdet hele året.

En person skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Henvendelse til et bureau, en faglig organisation, annoncering og uopfordret jobsøgning kan også udgøre en del af arbejdssøgningen, hvis dette er sædvanligt inden for området. En person skal herudover gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de jobs, der er opslået i Jobnet, og ved henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv.

En person må ikke holde op med at søge arbejde, fordi personen f.eks. skal begynde uddannelse, overtage arbejde, påbegynde selvstændig virksomhed, aftjene værnepligt m.v., jf. dog § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personen skal efter krav fra jobcenteret eller anden aktør søge konkrete job.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal ved første jobsamtale hos kommunen indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at registrere jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Personen skal overholde de indgåede aftaler, som f.eks. kan indeholde oplysninger om antal job, som personen skal søge, frist for at søge og dokumentere jobsøgning, inden for hvilke faglige områder og geografisk område, der skal søges job samt konkrete job, som personen skal søge.

Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.

Aftalen kan indgås digitalt eller i forbindelse med samtaler i kontaktforløbet. En ændring af aftalen kan ske ved samtaler i kontaktforløbet eller digitalt, men en ændret aftale om jobsøgningsaktiviteter skal altid sendes digitalt til personen.

Når aftale om krav til jobsøgning er indgået mellem personen og jobcenteret, skal aftalen registreres i ”Min Plan” og samtidigt sendes digitalt til personen. Hvis en aftale om krav til jobsøgning bliver ændret, f.eks. hvis der bliver stillet øgede krav til, hvor mange job en person skal søge, eller der bliver fastsat en ny frist for, hvornår personen skal lægge sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, skal kommunen ændre aftalen om krav til jobsøgning i ”Min Plan” og sende aftalen digitalt til personen. Den indgåede aftale om krav til jobsøgning kan fortsætte uændret i det omfang, personen efterlever aftalen om krav til jobsøgning, og vil først skulle ændres, hvis der sker ændringer i aftalen.

Indgåelsen af en aftale om jobsøgningsaktiviteter vil ikke i sig selv kunne anses for at være en afgørelse, men hvis personen ikke overholder aftalen, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion, jf. § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, medmindre personen har en rimelig grund til ikke at overholde aftalen.

Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge det konkrete indhold af aftalen ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der vil være meningsfuldt i den enkelte situation. Der er således ikke fastsat regler, der stiller krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis periode.

Aftalen vil f.eks. kunne indeholde oplysninger om:

• Hvor mange job personen skal søge.
• Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen.
• Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
• Konkrete job fra Jobnet som personen skal søge.
• Geografisk område der skal søges i.
• Andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre jobsøgningsaktiviteter.
• Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.

Kommunen skal give personen individuel støtte, således at det sikres, at kravene til personens jobsøgning og personens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen i forhold til jobsøgning, herunder i forhold til at anvende joblog og registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Hvis personen ikke har opfyldt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, kan kommunen indkalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet, hvor den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om personen har haft en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen kan i den forbindelse foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende opfyldelse af aftalen.

Personen skal desuden løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagelse i jobmesse m.v. Der henvises til § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen træffer afgørelse om en sanktion, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 39, nr. 8. Der henvises til afsnit 2 om sanktioner.

Uddannelses- og jobparate personer skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan f.eks. bestå af misbrugsbehandling, motionskurser, kostvejledning, alkoholbehandling, psykologbehandling m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan også være samtaler med jobkonsulenter om tilbud eller henvisning til virksomhedspraktik, løntilskud m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan således omfatte alle aktiviteter ud over tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, der vil kunne bringe personen tættere på job eller uddannelse.

Dette gælder dog ikke, hvis personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 5, i integrationsloven (mindre intensiv indsats) ikke er forpligtet til at tage imod tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. En person, der opfylder betingelserne i § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 5, i integrationsloven om mindre intensiv indsats, har således ikke pligt til at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et beskæftigelsesrettet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., så længe de er omfattet af den mindre intensive indsats.

Personer, der er omfattet af mindre intensiv indsats, og som ønsker det, har dog ret til at få tilbud efter reglerne om ret og pligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Modtagere af overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og modtagere af uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik og § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Modtagere af overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og modtagere af kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov for det, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik og § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Benytter en person, som modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller modtager kontanthjælp, sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden er, at læse-, skrive- og regnevanskeligheder ikke må være en barriere for job og uddannelse. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

En uddannelsesparat person, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, eller uddannelseshjælp, skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder endvidere medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter, tilbud m.v. pålagt og beskrevet i uddannelsespålægget efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, og som har fået tilbud om aktiviteter (uddannelsespålæg) pålagt efter integrationslovens § 16 a.

Efter § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret ved første jobsamtale pålægge en overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er relevante for den pågældende at søge ind på, og som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret skal - ud fra en vurdering af personens forudsætninger – inden for en nærmere fastsat frist pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser, jf. § 30, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen optages på uddannelsen, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen jf. § 30, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en person ikke samarbejder om at finde en eller flere uddannelser, som personen kan søge ind på, eller ikke søger ind på eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, og der ikke er en rimelig grund hertil, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion, jf. § 39, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen uden rimelig grund opgiver uddannelsen, som er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, kan der ikke ydes hjælp, så længe den pågældende fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende.

Det samme gælder, hvis personen ophører i en uddannelse, som er påbegyndt som led i et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Hvis personen uden rimelig grund ophører i uddannelse, der er påbegyndt som led i et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller en uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at personen f.eks. på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med personens henvendelse til kommunen og anmodning om overgangsydelse eller uddannelseshjælp således træffe afgørelse om en sanktion, jf. § 39, nr. 7.

Der er som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret kan give en overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager et uddannelsespålæg.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kunne overtage arbejde, jf. §§ 7-9, og søge arbejde, jf. § 11. Personen skal således som hovedregel under deltagelsen i tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning kunne overtage arbejde, jf. §§ 7-9, og søge arbejde, jf. § 11, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fravige kravet om, at personen skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for job, som personen er henvist til, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job, jf. § 56 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette kan f.eks. være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.

Det følger af § 12, stk. 5, at en person, som deltager i tilbud m.v. efter integrationsloven, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som led i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram skal kunne overtage arbejde, jf. §§ 7-9, og søge arbejde, jf. § 11. Der er ikke fastsat regler om, at kravet kan fraviges for denne gruppe.

I situationer, hvor personen er ansat i et løntilskudsjob, hvor der gælder et overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel, må personens pligt til at være arbejdssøgende og kunne tiltræde andet arbejde ses i lyset af den pågældendes pligt til at give varsel ved overgang til andet, ordinært arbejde. Dvs. pligten til at kunne tiltræde arbejde med dags varsel må vige for pligten til at give opsigelsesvarsel, medmindre arbejdsgiveren accepterer, at den pågældende fratræder uden varsel eller eventuelt med kortere varsel. Dette udelukker dog ikke, at personen skal være aktivt arbejdssøgende og eventuelt kan henvises til andet, ordinært arbejde, blot må dette ske med respekt af opsigelsesvarslet.

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse omfatter bl.a. hverv som offentlig vurderingsmand, det offentliges repræsentant i institutioner, ankemyndigheder m.v. og hverv som frivillig brandmand.

Hverv, som kan sidestilles med fritidsaktiviteter, som f.eks. medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for personer, der har hverv, der er omfattet af bestemmelsen.

Personen skal stå til rådighed de dage, hvor den pågældende ikke har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. Dage, hvor personen derimod har borgerligt ombud eller andet hverv, som begrænser muligheden for at overtage arbejde, er personen fritaget for at stå til rådighed, med mindre det drejer sig om få timer f.eks. en formiddag, og personen derfor ikke er begrænset i muligheden for at stå til rådighed for arbejde m.v. om eftermiddagen.

Eventuelle indtægter trækkes fra i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33 i lov om aktiv socialpolitik.

Har en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp arbejde på nedsat tid, kan personen få supplerende hjælp, forudsat at den pågældende kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår eller kan overtage arbejde, herunder står til rådighed for uddannelse eller andet arbejde, der kan medføre, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende. Har en evt. ægtefælle arbejde på nedsat tid, kan der beregnes supplerende hjælp til parret, forudsat at begge personer i parret står til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller arbejde på fuld tid.

Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning i en virksomhed. I de perioder, hvor personen er ledig i arbejdsfordelingsordningen, kan der udbetales supplerende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller kontanthjælp til personen og den eventuelle ægtefælle, forudsat at den pågældende og den eventuelle ægtefælle i disse perioder står til rådighed for andet arbejde.

En person eller dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, vil være retligt forhindret i med dags varsel at overtage andet arbejde på fuld tid. For at kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse skal personen eller ægtefællen derfor have en frigørelsesattest, medmindre arbejdstiden til enhver tid kan placeres, så den pågældende kan overtage andet arbejde. Der er dog visse tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, se nedenfor om § 14, stk. 5 og 6.

En person eller dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid uden et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, skal ikke have en frigørelsesattest.

Kommunen skal derfor undersøge, om personen og en evt. ægtefælle er omfattet af et opsigelsesvarsel og i givet fald fra hvornår. Det, der regulerer, om en person er omfattet af et opsigelsesvarsel, vil oftest være et ansættelsesbrev, en overenskomst eller funktionærloven.

Hvis personen har mere end ét arbejde på mindre end fuld tid, skal hvert ansættelsesforhold undersøges.

Eksempel:

En person er ansat 10 timer om ugen i ordinært arbejde inden for sædvanlig arbejdstid og får supplerende kontanthjælp. Personen har et opsigelsesvarsel over for sin arbejdsgiver på 1 måned ved udgangen af en måned. Hvis personen den 10. i en måned henvises til andet arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende, til påbegyndelse den 15. i måneden, vil den pågældende ikke kunne overtage arbejdet, da personen er retligt forhindret heri, indtil personen er fratrådt i overensstemmelse med opsigelsesvarslet.

For at stå til rådighed skal personen derfor have en erklæring fra sin arbejdsgiver om, at personen vil være frigjort fra sit opsigelsesvarsel, hvis den pågældende skulle få tilbudt arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.

En erklæring om at ville se bort fra et opsigelsesvarsel skal fremgå af en frigørelsesattest, eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der i kontrakten står, at personen ikke har et opsigelsesvarsel i ansættelsen, eller at varslet vil blive fraveget. Frigørelsesmuligheden vil også fremgå af ansættelseskontrakten, hvis der i kontrakten står, at personen i ansættelsen er omfattet af en overenskomst, og det af overenskomsten fremgår, at der ikke er et opsigelsesvarsel.

Hvis en person selv tilrettelægger sit arbejde og til enhver tid frit kan placere arbejdstiden, så arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, vil den pågældende ikke skulle have en frigørelsesattest. Dokumentation herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren, f.eks. i en frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt.

Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets 1. dag.

Ansættelsesforholdet anses for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at personen først begynder i arbejdet på en senere dag. Dette kan f.eks. være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere.

Personen kan få supplerende hjælp fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter at personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp.

5-ugers-fristen i § 14, stk. 4, regnes fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, og personen derfor skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. Hvis der f.eks. er prøvetid uden et opsigelsesvarsel, har arbejdsgiveren først krav på et opsigelsesvarsel efter udløbet af den aftalte prøvetid. 5-ugers-fristen regnes her fra udløbet af prøvetiden. Kommunen skal derfor undersøge, om der er prøvetid, og hvilken betydning prøvetiden har for opsigelsesvarslet.

5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren skriftligt, f.eks. i stillingsopslaget m.v., har erklæret, at der vil blive udstedt en frigørelsesattest, og at denne snarest muligt vil blive sendt til kommunen. Det er dog en betingelse, at kommunen har modtaget stillingsopslaget m.v. inden for 5-ugers-fristen.

Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen. Hvis personen er gift, standses hjælpen til begge ægtefæller, indtil der foreligger en frigørelsesattest, jf. det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i lov om aktiv socialpolitik.

Undtagelser fra kravet om frigørelsesattest

Ifølge § 14, stk. 5 og 6, stilles der ikke krav om frigørelsesattest

• hvis en deltidsarbejdende ægtefælles indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik (§ 14, stk. 5) eller
• når kommunen i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering ser bort fra kravet om frigørelsesattest i op til 6 måneder (§ 14, stk. 6)

Bestemmelsen i § 14, stk. 5, er indsat for at undgå, at en deltidsansat ægtefælle, hvis indtægt er lig med eller større end den hjælp, den pågældende ville kunne få, tvinges til at sige sit arbejde op, for at ægtefællerne kan få hjælp ved den anden ægtefælles ledighed.

I relation til § 14, stk. 5, er hjælpen efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik det beløb, som personen kan få efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis ægtefællen eller ægteparret ikke havde været omfattet af §§ 36-40 a (fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen som sanktion).

Den månedlige indtægt i § 14, stk. 5, er bruttoindtægten, det vil sige det beløb, som den pågældende tjener før skat, men efter at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt ATP-bidrag.

Bestemmelsen i § 14, stk. 6, omfatter både ansøgeren selv og dennes ægtefælle. Kommunen skal i afgørelsen i hvert enkelt tilfælde udøve et konkret skøn. Inden udløbet af de 6 måneder skal ægtefællerne orienteres om, at § 14, stk. 1-4, igen finder anvendelse, herunder at der gælder en 5-ugers-frist for fremskaffelse af frigørelsesattest.

Eksempler:

Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den ledige ægtefælle hurtigt vil komme i beskæftigelse igen, og træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden, at den deltidsarbejdende ægtefælle skal have frigørelsesattest.

Den ene ægtefælle har arbejdet på deltid i længere tid og den anden ægtefælle på fuld tid. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver sat ned i arbejdstid som følge af manglende ordretilgang i virksomheden. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at ordretilgangen i virksomheden snart vil stige, og at ægtefællen vil komme på fuld tid igen. Kommunen træffer derfor afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest for begge ægtefæller.

En deltidsansat ægtefælle har været ansat mange år hos den samme arbejdsgiver. Den deltidsansattes ægtefælle bliver ledig. Den deltidsansatte kan ikke fremskaffe frigørelsesattest inden for 5-ugers-fristen i § 14, stk. 4, men kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den pågældende alligevel inden for 6 måneder kan fremskaffe frigørelsesattest. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest.

Begge ægtefæller er ledige. Den ene ægtefælle får deltidsarbejde, men fremskaffer ikke frigørelsesattest inden udløbet af 5-ugers-fristen i § 14, stk. 4. Kommunen vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at den deltidsarbejdende ægtefælle inden for kortere tid opnår en indtægt, der svarer til eller er højere end den hjælp, den pågældende ville kunne få. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest.

Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at det er usandsynligt, at den ledige ægtefælle hurtigt kommer i arbejde igen. Kommunen vurderer også, at det er usandsynligt, at den deltidsarbejdende ægtefælle kan få yderligere arbejde hos sin aktuelle arbejdsgiver. Til gengæld vurderes det, at den deltidsarbejdende ægtefælle vil have gode muligheder for hurtigt at få anden beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, hvor indtægten vil være så høj, at det vil bringe parret ud af offentlig forsørgelse. Kommunen træffer afgørelse om, at den deltidsarbejdende skal fremskaffe frigørelsesattest inden 5 uger, jf. § 14, stk. 4.

Hvis en person afviser et arbejde, hvor der er stillet henholdsvis ikke stillet krav om en frigørelsesattest, henvises til vejledningen til § 15, stk. 1, nr. 1, samt til vejledningens afsnit 2 om sanktioner.

Det er en forudsætning for at nedsætte hjælpen, at der træffes afgørelse efter sanktionsreglerne. Hjælpen kan således ikke nedsættes eller standses på baggrund af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, der vedrører udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne (rådighedspligten), jf. Ankestyrelsens principafgørelse A-16-07.

Med lov nr. 1558 af 27. december 2019 er bestemmelsen i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik pr. 1. januar 2020 ændret, idet den udtømmende oplistning af 10 rimelige grunde til, at en person ikke har pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse, er udgået.

De rimelige grunde gælder dog fortsat både i forbindelse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom. Der henvises til eksempler på rimelige grunde nedenfor.

Ud over de hidtil gældende rimelige grunde vil der efter kommunens konkrete vurdering kunne være andre rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at den pågældende skal til begravelse af nærtstående, jobsamtale, hospitalsundersøgelser eller speciallægeundersøgelser. Der kan ved vurderingen af, om der er tale om en rimelig grund, bl.a. lægges vægt på, om personen selv har indflydelse på tidspunktet for jobsamtalen m.v.

Ved henvisning til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. skal dette ske under hensyn til de forhold, som hidtil har været rimelige grunde for afslag eller ophør ved henvist arbejde, tilbud m.v.

For personer, der modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og som ikke er omfattet af integrationsloven, skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen af tilbud ske under hensyn til, at personen kan varetage jobbet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal være i overensstemmelse med den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssig problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet, og andre rimelige grunde, jf. § 12 a og § 57 a i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer, der modtager hjælp som uddannelsesparate eller jobparate, og som ikke er omfattet af integrationsloven, skal indkaldelsen til jobsamtale ske under hensyn til, at personen kan møde til samtalen. Indkaldelsen til samtalen skal være i overensstemmelse med oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til deltagelse i samtalen og andre rimelige grunde, jf. § 46 a i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer, der modtager hjælp som jobparate, og som er omfattet af integrationsloven, skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen af tilbud ligeledes ske under hensyn til, at personen kan varetage jobbet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal være i overensstemmelse med den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet og andre rimelige grunde, jf. stk. 1.

For personer, der modtager hjælp som jobparate, og som er omfattet af integrationsloven, skal indkaldelsen til jobsamtale desuden ske under hensyn til, at personen kan møde til samtalen. Indkaldelsen til samtalen skal være i overensstemmelse med oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til deltagelse i samtalen og andre rimelige grunde, jf. stk. 1.

For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, skal kommunen ved afgivelsen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. tage hensyn til de forhold, som kan udgøre en rimelig grund til at afslå eller ophøre med tilbuddet efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, f.eks. transporttid, børnepasningsproblemer eller helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.

Kommunen skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund af egen opstået sygdom m.v., men skal endvidere tage stilling til, om der er andre forhold, der efter kommunens konkrete vurdering af personens situation kan udgøre en rimelig grund, f.eks. begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet, børnepasningsproblemer eller helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.

I perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale, selvbooking af jobsamtale m.v. skal kommunen vurdere, om en person har haft en rimelig grund til at afslå, ikke at deltage i tilbuddet mv. eller ikke at møde frem til henvist arbejde, i tilbuddet, til jobsamtalen m.v. Personen vil i perioden fra indkaldelsen eller selvbookingen til jobsamtale, inden påbegyndelsen af tilbud m.v. således kunne få en rimelig grund til ikke at møde frem f.eks. som følge af egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse tilfælde skal kommunen vurdere, om personen har fået en rimelig grund til ikke at møde frem. Hvis en person i perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen eller selvbookingen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen m.v., skal kommunen således vurdere, om der foreligger en rimelig grund til ikke at møde frem f.eks. egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse situationer skal kommunen ikke sanktionere personen, hvis den pågældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem.

Kommunen skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons situation, og de 10 tidligere oplistede rimelige grunde vil sammen med andre grunde kunne indgå i kommunens vurdering.

For en person, som er fraværende eller helt er ophørt i et tilbud, som vedkommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v.

En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1-3, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

De rimelige grunde, som tidligere fremgik af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, er fortsat gældende, selv om de ikke længere er opremset i loven, og gælder både i forbindelse med at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom.

Endvidere beskrives nogle andre rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at den pågældende skal til begravelse af nærtstående. Listen nedenfor er eksempler på de rimelige grunde, som efter kommunens konkrete vurdering kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Andre forhold kan efter kommunens konkrete vurdering også udgøre en rimelige grund. Der henvises til bemærkningerne overfor.

Rimeligt tilbud

En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold. At tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, vil stadig kunne indgå som fritagelsesgrund. Et tilbud vil ikke være rimeligt, hvis personen ikke har mulighed for at udføre opgaver forbundet med tilbuddet, f.eks. hvis personen har dårlig ryg og jobcenteret giver et tilbud, som indebærer rygbelastende opgaver.

Jobcenterets skal allerede ved afgivelsen af tilbud tage hensyn til, om personen kan varetage tilbuddet. Afgivelsen af tilbuddet skal tage hensyn til den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssig problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet, og andre rimelige grunde, jf. gennemgangen ovenfor.

Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. Der henvises til bemærkningerne til § 8.

En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde eller aktiveringstilbud, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed efter bekendtgørelsen, jf. stk. 4. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende m.v. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kaptiel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

I forlængelse af reglerne om frigørelsesattest kan et tilbud om arbejde på nedsat tid, hvor arbejdsgiveren ikke vil give personen en frigørelsesattest, være et ikke-rimeligt tilbud. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om frigørelsesattest, eller hvis frigørelsesattest ikke er nødvendig, fordi indtægten ved deltidsarbejdet svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. vejledningen til § 14.

Sygdom eller risiko for, at helbredet forringes

En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes.

Hvis en person har været udsat for en ulykke, der f.eks. bevirker, at personen er blevet indlagt på hospitalet til behandling, kan dette efter kommunens konkrete vurdering udgøre en rimelig grund til, at den pågældende ikke skal stå til rådighed, så længe personen ikke kan opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om personens ret til hjælp, herunder om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes. Kommunen kan forlange dokumentation for sygdommen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 102-16 udtalt:

Er en borger udeblevet fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal som minimum spørge borgeren om, hvorfor borgeren udeblev.

I sager, hvor en borger oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom, skal kommunen fortsætte med at oplyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse. Kommunen kan spørge borger om arten og omfanget af sygdommen.

Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelsen skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det.

Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en læge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage.

Er der fortsat anledning til tvivl, kan kommunen indhente yderligere lægelige oplysninger evt. ved speciallæge.

Kommunen er forpligtet til at indrette sig, så den får oplysninger om udeblivelser i så god tid, at kommunen kan oplyse sagen korrekt.

Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.

Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at

• borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.
• kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.
• usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken.

Transporttid eller transportvanskeligheder

En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud m.v., hvis afstanden mellem bopæl og uddannelses-, arbejdssteds- eller tilbudssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. § 9.

Der henvises til vejledningen til bekendtgørelsens § 9 om daglig transporttid.

Fravær ved graviditet, barsel og adoption

En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen. Faderen eller medmoderen har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Forældrene har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-38-06 fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.

Manglende børnepasningsmuligheder

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sit barn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

Bestemmelsen omfatter f.eks. den situation, at kommunen ikke kan anvise daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Det er således en forudsætning for fradrag, at kommunen har konstateret, at personen havde anden pasningsmulighed. Kommunen skal vejlede personen om, at vedkommende har pligt til at forsøge at skaffe en anden pasningsmulighed.

Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-27-08, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke foretage fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

Pasning af handicappet barn eller døende nærtstående

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Begravelse

En person skal ikke stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen deltager i en begravelse af nærtstående. Med nærtstående er der tale om ægtefælle eller samlever samt personer, som den pågældende er slægtsmæssigt forbundet med, enten i ret op- og nedadstigende linje f.eks. børn, børnebørn, forældre, bedsteforælde eller søskende m.v. I den forbindelse vil adoptivbørn og sammenbragte børn kunne sidestilles med biologiske børn. Begravelse af andre nærtstående, f.eks. tætte venner, vil efter en konkret vurdering kunne udgøre en rimelig grund.

Deltagelse i jobsamtale

Hvis en person skal til jobsamtale hos en arbejdsgiver om et ordinært job eller om f.eks. tilbud om virksomhedspraktik, kan det efter omstændighederne og efter kommunens konkrete vurdering udgøre en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i det tidsrum eller den dag, hvor samtalen skal finde sted.

Fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet

En person, hvis barn/børn er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser, skal ikke stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen deltager i et fastsat samvær med det/de anbragte børn.

Ferie

En person skal ikke stå til rådighed i den periode, hvor personen holder ferie efter § 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik.

Ifølge § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik har en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Ferien kan afholdes i udlandet, jf. § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, og Ankestyrelsens principafgørelse 12-16.

Efter § 13, stk. 12, lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at holde ferie, at den enkelte har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan der være tale om aktiviteter, der allerede er iværksat for personen, og planlagte aktiviteter. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Reglerne i § 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik om ret til ferie gælder ikke for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Jobcenteret skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden, herunder hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9, er arbejdssøgende, jf. § 11, eller udnytter sine uddannelsesmuligheder, jf. § 3.

Jobcenteret skal i den forbindelse konkret vurdere, om en person med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Tvivl om rådighed kan f.eks. opstå på baggrund af oplysninger fra anden aktør eller personen selv.

Jobcenteret skal oplyse og behandle sagen i overensstemmelse med reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt generelle forvaltningsretlige regler m.v. Der henvises til vejledningens bilag 1 om sagsbehandlingsregler.

Der vil altid opstå tvivl om en persons rådighed, hvis personen udebliver fra eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg). I disse situationer skal jobcenteret undersøge sagen nærmere og tage stilling til, hvilke konsekvenser det passerede skal have for den pågældendes ydelse, jf. vejledningens afsnit 2 om sanktioner.

Tvivl om rådighed kan også opstå ved en persons gentagne sygemeldinger i forbindelse med f.eks. tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, jf. bestemmelsens stk. 2.

Kommunen skal foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder.

Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes at være relevant, f.eks. hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom. Det er op til kommunen at vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger. I den vurdering kan personens adfærd i øvrigt indgå.

Kommunen skal have fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette kan ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.

Rådighedsvurderingen skal være med til at sikre, at det ikke er manglende vilje til at tage imod et tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der begrunder sygemeldingerne. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 10 om jobcenterets vurdering af, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at en helt eller delvist sygemeldt person får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 19 i bekendtgørelsen.

Hvis der er begrundet tvivl om rådigheden, bør jobcenteret fremsætte tilbud om arbejde, et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og hvis de pågældende uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, sanktioneres dette, jf. vejledningens afsnit 2 om sanktioner.

Jobcenterets pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse- eller kontanthjælp er henvist til, at vurdere, om en person, der er jobparat, fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, fremgår af § 13, stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Pligten til selvbooking af jobsamtaler er obligatorisk for jobparate personer, og hvis en person uden rimelig grund undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selvbookingen, skal personen have en sanktion. Der henvises til afsnit 2 om sanktioner ad § 37 a.

Vedrørende pligten for jobparate til at indgå aftale med kommunen om jobsøgningsaktiviteter og overholdelse af pligten til at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist henvises til bekendtgørelsens § 11. Der henvises til § 39, nr. 8, i loven, om sanktionering af en jobparat person, der uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund har undladt af at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den givne frist.

Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 19 i bekendtgørelsen.

Jobcenterets pligt til i visse tilfælde at vurdere, om en person, der er uddannelsesparat, fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, f.eks. hvis overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtageren udebliver fra samtaler, undlader at give meddelelse om sygdom eller lignende, fremgår af § 13, stk. 3 og 13, i lov om aktiv socialpolitik.

Pligten til selvbooking af jobsamtaler er obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate personer, og hvis en person uden rimelig grund undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selvbookingen, skal personen have en sanktion. Der henvises til vejledningens afsnit 2 om sanktioner ad § 37 a.

Vedrørende pligten for åbenlyst uddannelsesparate til at indgå aftale med kommunen om jobsøgningsaktiviteter og overholdelse af pligten til at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist henvises til vejledningen til § 11. Der henvises til vejledningen til § 39, nr. 8, i loven, om sanktionering af en åbenlyst uddannelsesparat person, der uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund har undladt af at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den givne frist.

Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 19 i bekendtgørelsen og afsnit 2 om sanktioner.

Vedrørende sanktionsreglerne henvises til vejledningens afsnit 2.

Ved vurderingen af personens rådighed efter §§ 16-18 skal kommunen tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Jobcenteret skal således sikre sig, at en person selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at

• udnytte sine uddannelsesmuligheder ved at tage imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats
• udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde, herunder
• gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de job, der er opslået i Jobnet
• overholde de aftaler om jobsøgning, der fremgår af Jobnet og løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet
• rette henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv,
• søge konkrete job efter krav fra jobcenteret,
• deltage i samtaler f.eks. på jobcenteret, kommunen eller hos anden aktør samt
• tage imod og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Vurderer jobcenteret, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver fra eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Der henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 2 om sanktioner.

En person har oplysningspligt over for kommunen og har pligt til at medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen således oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter kommunen bl.a. kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, ligesom personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven findes der regler om kommunens opfølgning, om sagsbehandling og om adgang til at indhente oplysninger om personen fra andre myndigheder m.v.

En person, der modtager hjælp, skal have skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til at få de nødvendige oplysninger frem, jf. retssikkerhedslovens § 11 b, og om hvilke typer ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne, jf. retssikkerhedslovens § 12.

Kommunen har pligt til løbende at følge op på sagerne med henblik på at sikre sig, at betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, jf. § 10 i lov om aktiv socialpolitik. I tilfælde, hvor en person ikke reagerer på kommunens henvendelser (breve, e-mails, sms’er, mødeindkaldelser m.v.), og hvor kommunen ikke på anden måde har mulighed for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik for at få hjælp, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag og standse udbetalingen af hjælp. Henvender personen sig efterfølgende til kommunen og medvirker til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, der dokumenterer, at betingelserne for at modtage hjælp er opfyldt, skal kommunen genoptage udbetalingen, eventuelt med tilbagevirkende kraft, hvis det er godtgjort, at betingelserne for at yde hjælp har været opfyldt i hele perioden.

2. Sanktioner

Bestemmelserne om sanktioner ved manglende udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne findes i §§ 35-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne i §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik om rådighedssanktioner opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse eller ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som følge af manglende udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne m.v. Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion for manglende udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-40 a.

I principafgørelse 85-14 fandt Ankestyrelsen, at der skal være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse. Aktivlovens §§ 36-44 opregner således udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp, og kommunen kan ikke give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.

Baggrunden er, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag. Når kommunen giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien. Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse, jf. §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen har i en principafgørelse bl.a. understreget, at kommunen skal sørge for, at alle betingelserne for at kunne give en sanktion er opfyldt. Det skal ske, inden kommunen træffer afgørelse om at foretage fradrag i borgerens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, fordi borgeren er udeblevet fra sit tilbud. Det betyder, at kommunen inden den træffer afgørelse skal sikre sig:

• at afgivelsen af tilbuddet er gyldigt
• at personen har fået en vejledning om sanktionen efter § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
• at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan vurdere, om personen har haft en rimelig grund til at udeblive, og
• at personen er partshørt.

Dette gælder for alle målgrupper, uanset hvilken visitationskategori, personen er omfattet af.

Kommunen skal efter de almindelige forvaltningsretlige regler samt retssikkerhedslovens § 5 yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Til § 35, stk. 1

De nye regler om forenklet vejledning i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft 1. januar 2020.

Det er en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36-40 a, at kommunen vejleder personen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal således

1. senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder sikre at vejledningen bliver givet under hensyn til personens forudsætninger,

2. senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3. sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4. sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a. kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b. personen anmoder kommunen om vejledning.

Kommunen skal således altid vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner senest ved første jobsamtale efter, at personen har henvendt sig til kommunen om hjælp, og vejledningen skal gives skriftligt.

Kommunen skal dermed ikke længere vejlede en ansøger eller modtager af hjælp skriftligt, hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkaldes til samtale m.v.

Hvis en person overgår til en anden ydelse, hvor der også er krav om, at kommunen skal give om vejledning om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, f.eks. ressourceforløbsydelse skal kommunen efter, at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal kommunen opfylde vejledningsforpligtelsen efter § 69 a, stk. 1, og § 69 l, stk. 1.

Kommunen skal vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til, og kommunen skal således ikke længere målrette vejledningen i forhold til, om personen bliver indkaldt til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter hidtil gældende regler havde forskelligt indhold.

Kommunen skal drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger for derved at medvirke til at sikre, at personen kan forstå sine rettigheder og pligter.

Af vejledningen skal følgende klart fremgå:

• Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
• Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtaler eller tilbud m.v., f.eks. fradrag i eller nedsættelse af hjælpen.
• Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen.
• Muligheden for at give en skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, hvis kommunen vurderer, at personen udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, og konsekvenserne af den skærpede sanktion.

Har kommunen ikke vejledt en person efter reglerne om forenklet vejledning i 2. og 3. pkt. i bestemmelsen inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at personen - hvis den pågældende udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen - vil blive sanktioneret med en sanktionssats for hver dag, personen udebliver.

Det er således en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion for udeblivelse uden rimelig grund fra første jobsamtale, at det i forbindelse med indkaldelsen til den første jobsamtale fremgår af indkaldelsen, at hvis personen udebliver fra samtalen, vil kommunen træffe afgørelse om fradrag i hjælpen med en sanktionssats efter § 35, stk. 4, for hver dag, personen udebliver fra samtalen.

Kommunen skal samtidig sikre, at den skriftlige vejledning bliver udleveret til personen senest ved den første jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Det er forudsat, at den første jobsamtale gennemføres ved personligt fremmøde, idet pligten til at udlevere den skriftlige vejledningen ellers ikke kan overholdes.

Kommunen skal herefter sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år.

Gennemgangen af vejledningen hvert halve år skal ske ved personlig kontakt med personen, men kommunen kan vælge at foretage gennemgangen af vejledningen pr. telefon m.v.

Kommunen skal sikre, at vejledningen bliver gennemgået hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv anmoder kommunen om vejledning.

Hyppigere vejledning kan f.eks. være relevant i forhold til personer, som flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Kommunen skal dokumentere på personens sag, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Vejledningen skal desuden gøres tilgængelig for personen f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., og således at det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne.

Kommunen skal i forbindelse med den generelle vejledning efter § 35, stk. 1, også vejlede personen og evt. dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a.

Der er udarbejdet brugervenlige pjecer med vejledning om rådighed og sanktioner for henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Kommunerne kan anvende pjecerne, når kommunen skal vejlede personen om dennes rettigheder og pligter. Pjecerne kan indgå i første jobsamtale, hvor kommunen skal vejlede personen om rettigheder og pligter i forbindelse med opfyldelse af rådighedsforpligtelsen og sanktionering for manglende opfyldelse af forpligtelsen. Pjecerne kan også løbende udleveres til personen og dermed bidrage til at sikre, at personerne får den nødvendige vejledning.

Pjecerne er et vejledningsværktøj for kommunerne, og det står hver enkelt kommune frit for at modificere pjecerne, f.eks. med et logo, illustrationer/videoklip, eller andet, hvis kommunen mener, at dette måtte fremme brugervenligheden.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om fradrag i, nedsættelse eller ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.

Hvis en person selv har booket en samtale, skal kommunen ligeledes kunne dokumentere den givne vejledning.

Til § 35, stk. 2

De nye regler om skærpet rådighedssanktion i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft 1. januar 2020.

Kommunen kan ifølge § 40 a, stk. 1, træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder allerede, når en person har fået én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af personens rådighedsforpligtelse, og personen derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a. Kommunen skal konkret vurdere, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40. Det betyder, at kommunen allerede anden gang, en person får en sanktion for diverse hændelser, kan give en skærpet rådighedssanktion.

Samtidig med den nye skærpede rådighedssanktion i § 40 a er der indført en udvidet vejledningspligt forud for brug af den skærpede rådighedssanktion. Den udvidede vejledningspligt fremgår af § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Ifølge § 35, stk. 2, er sanktion efter § 40 a således betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion eller ved en senere lejlighed påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Kommunen skal vejlede om

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2,

3) at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.

Det er således en betingelse for brug af den skærpede rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion.

Det skal derfor udtrykkeligt og klart fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion efter §§ 36-40 eller ved en senere specifik skriftlig vejledning til personen, at personen kan få en skærpet rådighedssanktion, hvis den pågældende igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., at en skærpet rådighedssanktion vil betyde, at hjælpen kan bortfalde i 1, 2 eller 3 måneder, og at personen alene kan få hjælp for de dage, hvor personen møder i den aktivitet, som kommunen har givet personen, jf. § 40 a, stk. 1 og 2.

Det er en betingelse for brug af den skærpede rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion efter § 35, stk. 2, i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion. Vejledningspligten efter § 35, stk. 2, vil således ikke være opfyldt, hvis kommunen ikke ved næstkommende afgørelse efter §§ 36-40 efter første afgørelse efter §§ 36-40 træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, men først træffer afgørelse efter § 40 a på et senere tidspunkt/i forbindelse med en senere forseelse.

Eksempel:

Kommunen træffer i maj en afgørelse efter §§ 36-40 (sanktion 1) og giver i den forbindelse personen skriftlig vejledning om den skærpede rådighedssanktion efter § 35, stk. 2. I juni træffer kommunen igen en afgørelse efter §§ 36-40 (sanktion 2), men giver i den forbindelse ikke personen skriftlig vejledning efter § 35, stk. 2. Kommunen træffer ikke afgørelse om en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a. I juli træffer kommunen på ny en afgørelse efter §§ 36-40 (sanktion 3) og ønsker samtidig at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a. Idet kommunen ikke har givet personen skriftlig vejledning efter § 35, stk. 2, i forbindelse med den forudgående afgørelse efter §§ 36-40 (sanktion 2), kan kommunen ikke træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion i forbindelse med den sidste afgørelse efter §§ 36-40 (sanktion 3).

Kommunen skal endvidere vejlede personen om, at personens sag vil blive lukket, og at hjælpen vil ophøre, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, samt at ægtefællens sag ligeledes vil blive lukket, og at hjælpen til ægtefællen vil ophøre, hvis personen er omfattet af § 35, stk. 2, nr. 3. Det skal således fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion eller en senere specifik skriftlig vejledning af personen og dennes ægtefælle, at kommunen kan lukke personens sag, jf. § 40 a, stk. 7, såfremt den pågældende i en hel kalendermåned ikke møder i det tilbud, som kommunen har anvist den pågældende, jf. § 40 a, stk. 2, og at ægtefællens hjælp ligeledes vil ophøre.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag og økonomiske situation. Derfor er det vigtigt i forhold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen af to eller flere afgørelser for udeblivelser m.v., der kan føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måneder, og om hvad personen skal gøre for igen at få ret til hjælp.

Det gælder i særlig grad i forhold til aktivitetsparate, hvorfor kommunen skal foretage en række ekstra skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp. Der henvises til vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.

Hvis en person, som er omfattet af en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, er gift, og ægtefællen modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik og derved risikerer at miste sin hjælp (ægtefælleafhængighed), hvis personens og ægtefællens sag lukkes, skal personens ægtefælle have en særskilt vejledning fra kommunen om, hvorledes sanktionen vil påvirke ægtefællens hjælp.

Kommunen skal således også vejlede personens ægtefælle om, at pågældendes hjælp ophører, hvis ægtefællen i en hel kalendermåned ikke møder i den aktivitet, som kommunen efter § 40 a, stk. 2, har givet.

Det er i den forbindelse tilstrækkeligt for at overholde pligten til vejledning, jf. § 35, stk. 1 og 2, af personens ægtefælle i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion, at kommunen sender en skriftlig vejledning til ægtefællen, hvoraf det skal fremgå, at hjælpen til denne ligeledes vil ophøre, og at sagen vil blive lukket, såfremt personens ægtefælle, der har fået en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, i en hel kalendermåned ikke møder op i de aktiviteter, som kommunen har anvist efter § 40 a, stk. 2.

Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning om den skærpede rådighedssanktion er givet til både personen selv og en evt. ægtefælle, herunder hvordan vejledningen er givet, hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har. Tilsvarende skal kommunen dokumentere på ægtefællens sag, at der er givet skriftlig vejledning, herunder også hvordan vejledningen er givet, hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.

Manglende vejledning af ægtefællen medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om ophør af ægtefællens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a.

Kommunen skal på ny give en person vejledning efter § 35, stk. 2, om en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, hvis personen igennem en længere periode, f.eks. 6 måneder, har opfyldt sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtaler m.v. Det betyder, at hvis kommunen har truffet en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, hvor personen samtidig er blevet vejledt efter § 35, stk. 2, og personen i en længere periode på f.eks. 7 måneder har opfyldt sin rådighedsforpligtelse, vil der ikke længere være grundlag for at pålægge personen en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a. Hvis personen derfor på det tidspunkt udebliver fra tilbud, jobsamtale m.v., skal kommunen i denne situation således træffe afgørelse om sanktion efter §§ 36-40 og kan i forbindelse med denne afgørelse på ny vejlede personen om muligheden for en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a.

Til § 35, stk. 3

I § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det i 1. punktum fastsat, at fradrag i eller nedsættelser eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den hidtil gældende regel i § 35, stk. 2, 1. punktum i lov om aktiv socialpolitik.

Det indebærer, at fradrag i og nedsættelse eller ophør af hjælpen har virkning fra og med det tidspunkt, hvor hændelsen foregår eller konstateres, dvs. at sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen f.eks. har afvist et tilbud, eller kommunen konstaterer, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Det betyder, at kommunen også vil kunne sanktionere en person, der i perioden mellem afvisning af tilbud og afgørelsen om sanktion er kommet i arbejde eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten. Sanktionen vil her løbe fra hændelsestidspunktet, og indtil personen igen opfylder sin rådighedspligt.

Eksempel:

En person under 30 år, der på hændelsestidspunktet modtager kontanthjælp som udeboende på kr. 7.448 kr. pr. måned (2020-niveau), udebliver fra en jobsamtale, og kommunen træffer herefter afgørelse om, at pågældende skal have foretaget fradrag i hjælpen fra udeblivelsen, og frem til personen igen kontakter kommunen, på kr. 400 pr. dag (2020-nivenau), jf. § 35, stk. 4, nr. 2. Pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelsen. Kommunen skal her beregne fradraget på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet, dvs. satsen for kontanthjælp for udeboende personer under 30 år, selv om personen på afgørelsestidspunktet får udbetalt kontanthjælp med satsen for personer, der er fyldt 30 år på kr. 11.554 pr. måned (2020-nivenau).

Ved den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik får sanktionen virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen anses for at være kommet frem til personen, dvs. fra det tidspunkt hvor personen har modtaget afgørelsen, og kommunen har anvist en aktivitet, som personen skal deltage i, jf. § 40 a, stk. 2.

Afgørelsen om fradrag i, nedsættelse af eller ophør af hjælpen kan dog tidligst træffes, når kommunen har foretaget partshøring, og det dermed er undersøgt, om der har foreligget en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

I § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det i 2. punktum fastsat, at fradrag i og nedsættelser eller ophør af hjælpen skal ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 2, 2. punktum i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan i samme kalendermåned foretages fradrag i og nedsættelse af hjælpen på baggrund af både en sanktion, der løber over tid (§§ 36-38), og en sanktion, der består af 3 sanktionssatser (§§ 39 og 40). Det vil sige, at der i samme kalendermåned kan gives én sanktion bestående af 3 sanktionssatser f.eks. nedsættelse af hjælpen som følge af ophør uden rimelig grund med arbejde, jf. § 39, nr. 1, og en eller flere sanktioner, der løber over tid, f.eks. fradrag i hjælpen som følge af udeblivelse uden rimelig grund fra tilbud, jf. § 36, og udeblivelse uden rimelig grund fra en jobsamtale, jf. § 37.

Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er afviklet inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, bortfalder sanktionen. Når en sanktion er bortfaldet, kan kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 4-11, at når kommunen skal foretage fradrag i kontanthjælpen, fordi en borger er udeblevet fra et tilbud, skal fradraget ske inden for tre hele kalendermåneder efter udeblivelsen. Det betyder, at kommunen senest kan foretage fradrag i kontanthjælpen for december måned, når borgeren er udeblevet fra et tilbud i september måned.

Ifølge § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen vælge at opgøre omfanget af sanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik som en samlet opgørelse en gang om måneden.

Kommunen kan dermed i forbindelse med afgørelser om sanktioner efter §§ 36-40 vælge at opgøre omfanget af undladelser, afvisninger, udeblivelser m.v. som en samlet opgørelse en gang om måneden, når kommunen finder det hensigtsmæssigt f.eks. i tilfælde, hvor en person begår flere hændelser inden for en periode på en måned.

Kommunen har således mulighed for at fastlægge tidspunktet for den månedlige opgørelse af sanktioner efter §§ 36-40 fleksibelt og kan f.eks. foretage den månedlige opgørelse i slutningen af måneden, så kommunen så vidt muligt kan nå at effektuere sanktionen i samme måned, som udeblivelsen har fundet sted i.

Det er op til den enkelte kommune, hvorvidt de vil benytte muligheden for månedsvis opgørelse og afgørelse om sanktion eller ej. Det vil således bero på kommunens arbejdstilrettelæggelse samt den konkrete sag, om kommunen vil træffe enkeltstående afgørelser i løbet af perioden eller nøjes med én samlet månedlig opgørelse og afgørelse om sanktion.

Hvis kommunen vælger at opgøre en persons udeblivelser fra tilbud efter §§ 36-40 som en samlet opgørelse en gang om måneden, jf. § 35, stk. 3, 3. punktum i lov om aktiv socialpolitik, skal partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse, jf. § 35, stk. 3, 4. punktum. Bestemmelsen svarer til hidtil gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 4. punktum.

Det skal klart fremgå af opgørelsen, at der med denne også er tale om en partshøring, og at oplysningerne på opgørelsen vil indgå i kommunens vurdering af, om der skal træffes en afgørelse om sanktion. Kommunen skal sikre sig, at personen får mulighed for at udtale sig om oplysningerne på opgørelsen, og at personen får en rimelig frist hertil.

For udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede månedlige opgørelse efter § 35, stk. 3, 5. pkt., i loven endvidere betinget af, at kommunen i umiddelbar tilknytning til hændelsen oplyser personen om hændelsen og den forestående sanktion.

Kommunen skal således umiddelbart efter udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 – det vil normalt være inden for få dage efter hændelsen - tage kontakt til personen med henblik på at gøre personen opmærksom på, at personen har begået en eller flere hændelser samt på den/de forestående sanktioner. Hvis hændelsen sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende hverdage tage kontakt til personen med henblik på at gøre personen opmærksom på den begåede hændelse og den forestående sanktionering.

Der stilles ikke noget formkrav til, hvordan kontakten til personen skal foregå. Kontakt til personen kan således f.eks. foretages telefonisk, når kommunen vurderer det hensigtsmæssigt.

Kommunen skal dokumentere på personens sag, hvordan og hvornår kommunen har været i kontakt med personen, samt hvilken ordlyd den givne information om hændelsen og den forestående sanktionering har haft.

Til § 35, stk. 4

Ifølge § 35, stk. 4, sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige hjælpen efter §§ 22-25 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2020-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.800 kr. pr. måned.

3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.800 kr. og højst 13.350 kr. pr. måned.

4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.350 kr. kr. pr. måned.

Fradrag efter §§ 36-38 sker således med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud, jobsamtale m.v. Fradrag i og nedsættelse af hjælpen foretages dermed som hidtil for de dage, hvor den pågældende ikke er mødt i tilbuddet, til samtalen m.v., dvs. i den periode, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp.

Fradrag sker altid med hele dage, uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag (for én dag), selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted.

Størrelsen af sanktionssatsen afhænger af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den pågældendes hjælp efter §§ 22-25 på hændelsestidspunktet uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplaceringen på et af de fire ydelsesintervaller.

Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp for den samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder. Hvis fradraget for sanktioner ikke er fuldt fratrukket i den beregnede hjælp for samme kalendermåned, eksempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden og dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne måned, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. § 35, stk. 3. Herefter bortfalder sanktionen.

Fradrag sker i hjælpen inden skat, dvs. med et bruttobeløb.

Sanktionssatsen udgør 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned i 2020-niveau. Det er personer, som modtager følgende ydelser:

• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4,
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 4, og stk. 5,
• uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7 eller 9,
• uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2,
• uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller
• kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7 eller 9.

Sanktionssatsen på 200 kr. omfatter endvidere personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er mindre end 5.500 kr.

Sanktionssatsen udgør 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.800 kr. pr. måned i 2020-niveau. Det er personer, som modtager følgende ydelser:

• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2 eller 3,
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 3, og stk. 5,
• uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6 eller 8,
• uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 2,
• uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller
• kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 6 eller 8.

Sanktionssatsen på 400 kr. omfatter endvidere personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mindst 5.500 kr. og højst 9.800 kr. pr. måned.

Sanktionssatsen udgør 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.800 kr. og højst 13.350 kr. pr. måned i 2020-niveau. Det er personer, som modtager følgende ydelser:

• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1,
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, og stk. 5,
• uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 3 og 5,
• uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6, og § 24, stk. 2, eller § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2,
• uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6 og § 24, stk. 3, nr. 3, eller § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 3, nr. 4,
• kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, nr. 2, 3 eller 5,
• kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 8, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 8, eller
• kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 9, nr. 3, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 9, nr. 4.

Sanktionssatsen på 600 kr. omfatter endvidere personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mere end 9.800 kr. og højst 13.350 kr. pr. måned.

Sanktionssatsen udgør 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.350 kr. pr. måned i 2020-niveau. Det er personer, som modtager følgende ydelser:

• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 1, og stk. 5,
• uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 4, eller § 23, stk. 3,
• uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk. 2, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 2,
• uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk. 3, nr. 1, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 3, nr. 2,
• kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1 eller 4,
• kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 8, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8, eller
• kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 9, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2.

Sanktionssatsen på 700 kr. omfatter endvidere personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mere end 13.350 kr. pr. måned.

Eksempel 1:

Hvis en person f.eks. modtager 14.677 kr. pr. måned i kontanthjælp, fordi vedkommende er enlig forsørger under 30 år, er fradraget således 700 kr. pr. dag, dog således at fradraget i en kalendermåned ikke kan overstige hjælpen for den samme måned.

Hvis den pågældende har supplerende indtægt, skal der ved beregning af kontanthjælpen ses bort fra 27,84 kr. pr. udført arbejdstime (2020-niveau), jf. § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Ved eksempelvis 30 timers lønarbejde til 150 kr. i timen i en given måned, bliver kontanthjælpen således nedsat med 3.664,80 kr. (30 timer x (150-27,84) kr./time) og udgør herefter 11.012 kr.

Med reglerne om fire sanktionssatser er fradraget 700 kr. pr. dag, uanset supplerende indtægt. Fradraget i en kalendermåned kan dog ikke overstige den beregnede hjælp for den samme måned. Fradraget for denne kalendermåned kan således ikke overstige 11.012 kr.

Hvis den pågældende får 16 sanktionssatser af 700 kr., svarende til 11.200 kr. i denne måned, bliver fradraget for sanktioner nedsat til 11.012 kr. Har det ikke været muligt at foretage det fulde fradrag på 11.012 kr. i den kalendermåned, hvor hændelsen eller hændelserne er sket, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionerne.

Eksempel 2:

Hvis en person modtager 2.728 kr. pr. måned i uddannelseshjælp, fordi den pågældende er hjemmeboende, er fradraget 200 kr. pr. dag, dog således at fradraget ikke kan overstige hjælpen for den samme måned. Hvis perioden fra udeblivelsen til fornyet kontakt eksempelvis er 14 dage, er fradraget således 14 gange 200 kr. (2.800 kr.), men da fradraget i en kalendermåned ikke kan overstige hjælpen for samme måned, vil fradraget være 2.728 kr.

Hvis den pågældende har supplerende indtægt, eksempelvis 20 timers lønarbejde til 100 kr. i timen i en given måned, vil fradraget være 200 kr. pr. dag, uanset supplerende indtægt. Fradraget for denne kalendermåned vil således ikke kunne overstige 1.443 kr. Hvis den pågældende får 9 sanktionssatser af 200 kr., svarende til 1.800 kr. i denne måned, bliver fradraget for sanktioner nedsat til 1443 kr. Har det ikke været muligt at foretage det fulde fradrag på 1443 kr. i den kalendermåned, hvor hændelsen eller hændelserne er sket, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.

Eksempel 3:

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale en mandag og først den følgende mandag henvender sig til kommunen, bliver personen sanktioneret med syv sanktionssatser, da personen ikke har været i kontakt med kommunen i syv dage. Hvis personen modtager f.eks. 11.554 kr. i kontanthjælp, vil personen få foretaget et fradrag i hjælpen på syv gange 600 kr., dvs. 4.200 kr. Hjælpen udgør herefter 7.354 kr.

Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 600 kr. og hjælpen ville herefter udgøre 10.954 kr. Hvis personen i samme situation modtog 3.594 kr. i hjælp, ville der blive foretaget fradrag i hjælpen med syv sanktionssatser af 200 kr., svarende til 1.400 kr. Hjælpen udgør herefter 2.194 kr. Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 200 kr. og hjælpen ville herefter udgøre 3.394 kr.

I forhold til tilbud beregnes fradraget i hjælpen på baggrund af dage med hel eller delvis udeblivelse fra tilbud ganget med den relevante sanktionssats.

Anvendelsen af sanktionssatserne kan medføre, at en person, der alene er udeblevet i f.eks. 14 dage, ikke vil være berettiget til hjælp for den pågældende måned, da satserne for nogle ydelsesniveauer er højere end den beregnede dagssats. Personen har dog selv mulighed for at bringe sig ud af sanktionen ved f.eks. at møde frem i tilbuddet eller tage kontakt til kommunen ved udeblivelse fra en jobsamtale.

Til § 35, stk. 5

Efter § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik sker nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 med tre gange sanktionssatsen, jf. § 35, stk. 4. Det betyder, at hjælpen nedsættes med enten 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr., jf. §§ 39 og 40.

Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som jobcenteret har henvist til, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser, med mindre personen har haft en rimelig grund til at afvise tilbuddet om arbejde.

Der kan kun ske én nedsættelse i hjælpen pr. kalendermåned efter §§ 39 og 40. Der vil dog i en kalendermåned godt kunne gives både en sanktion efter §§ 39 og 40 på tre gange sanktionssatsen samt en eller flere sanktioner efter § 36, stk. 2, og § 37, § 37 a og § 38 for de dage, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis der er flere hændelser i en måned, der skal sanktioneres efter §§ 39 og 40, skal disse nedsættelser ske i den eller de efterfølgende måneder.

Kommunen vil kunne lave en samlet opgørelse af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 for en måned, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Sanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Det betyder, at kommunen senest skal foretage fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Hvis sanktionen ikke er afviklet inden for denne periode, bortfalder den, jf. § 35, stk. 3. Når en sanktion er bortfaldet, kan kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling heraf efter reglerne om tilbagebetalingspligt i § 91 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 35, stk. 6

Pr. 1. januar 2020 er der åbnet mulighed for, at kommunerne i forhold til uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp kan foretage partshøring og træffe afgørelse i samme brev i form af en såkaldt ”agterskrivelse”, hvoraf det fremgår, hvilken sanktion kommunen vil træffe afgørelse om, samt - i samme brev – indeholder en partshøring af personen.

Efter § 35, stk. 6, kan kommunen, når den træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40 i forhold til en uddannelsesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, således foretage partshøring og træffe afgørelse samlet i en agterskrivelse.

Det er dog en betingelse for brug af agterskrivelse i forbindelse med fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40, at det klart fremgår af agterskrivelsen,

1) at skrivelsen udgør en partshøring,

2) hvornår der er frist for bemærkninger,

3) hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis personen ikke inden for den angivne frist, jf. nr. 2, kommer med bemærkninger til skrivelsen, og

4) at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og at skrivelsen herefter vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen.

Med en agterskrivelse kan kommunen således meddele personen, hvordan sagen på det foreliggende grundlag vil blive afgjort, hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderligere oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive effektueret og få virkning som en afgørelse uden yderligere meddelelser til personen ved fristens udløb, hvis ikke den pågældende inden fristen kommer med bemærkninger.

Agterskrivelsen bliver dermed ved udløbet af partshøringsfristen den endelige afgørelse, som træder i kraft uden yderligere meddelelser til personen, hvis personen ikke fremkommer med bemærkninger inden for høringsfristens udløb.

Det følger af § 19 i forvaltningsloven, at inden kommunen kan træffe afgørelse i en sag om sanktioner m.v., skal kommunen sikre, at personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som den pågældende ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller personen ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Oplysninger om udeblivelse m.v., der vil kunne føre til nedsættelse eller bortfald af hjælpen, betragtes som ugunstige oplysninger.

De nye regler om agterskrivelser ændrer ikke ved, at det fortsat vil bero på en fortolkning af forvaltningslovens § 19, stk. 1, om der i en given sag opstår pligt til at partshøre personen.

Muligheden for at sende agterskrivelser (partshøring og afgørelse i samme brev) til uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp omfatter alene afgørelser efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik, dvs. sanktioner, der løber over tid (§§ 36-38), og sanktioner på 3 sanktionssatser (§§ 39 og 40). Kommunerne kan ikke anvende agterskrivelse i form af partshøring og afgørelse i samme brev i forbindelse med afgørelser om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a.

Det er en forudsætning for, at partshøring er foretaget i overensstemmelse med § 19 i forvaltningsloven, at det klart fremgår af partshøringen, at der er tale om en partshøring, hvor parten har mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger, inden der bliver truffet en afgørelse.

Kravene til en agterskrivelse er uddybet og præciseret i Ankestyrelsens principafgørelse 50-18. Ifølge principafgørelsen skal det klart og tydeligt fremgå af agterskrivelsen

• at der er tale om en partshøring,
• at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu,
• at personens bemærkninger til partshøringen kan få indflydelse på resultatet af afgørelsen, og
• at kommunen ved udløbet af partshøringsfristen lader agterskrivelsen få virkning som den endelige afgørelse, hvis personen ikke kommer med bemærkninger til partshøringen inden høringsfristens udløb.

En agterskrivelse kan således kun få retsvirkning som afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis:

• det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil have for personen,
• agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse af afgørelser,
• det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse, og
• det er tydeligt, at personen ikke vil få en separat afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis ikke personen har bemærkninger inden for fristen.

Hvis kravene ikke er opfyldt, er agterskrivelsen ugyldig som afgørelse. For praksis vedrørende agterskrivelser henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 50-18, som følger ovenstående principper.

Agterskrivelsen skal således være formuleret på en sådan måde, at den ikke giver anledning til tvivl om det retlige indhold, herunder om hvordan kommunen vil afgøre sagen, høringsfrist, virkningstidspunkt og fra hvilket tidspunkt, klagefristen vil løbe.

Det er endvidere en betingelse, at kommunen i agterskrivelsen gengiver de relevante faktuelle oplysninger, som kommunen er i besiddelse af og vil lægge til grund for afgørelsen f.eks. oplysninger om, at personen ved brev af 15. februar 2019 er indkaldt til en jobsamtale i jobcenteret den 4. marts 2019 kl. 15:30 m.v., men at personen ikke mødte op og derfor anses som udeblevet i henhold til § 37 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal fastsætte en frist for at give bemærkninger med en længde, der respekterer formålet med partshøringspligten, dvs. at fristen for indsigelser skal være så lang, at personen rent faktisk har mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag, før agterskrivelsen får retsvirkning som en afgørelse. Det forudsættes derfor, at kommunen normalt skal give modtageren af hjælp minimum 14 dages (10 hverdages) frist til at fremkomme med bemærkninger. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen er meddelt parten.

Kommunen kan efter en konkret og individuel vurdering dog fastsætte en kortere høringsfrist end minimumsfristen på 14 dage (10 hverdage), såfremt den kortere frist lever op til kravene til fastsættelse af frister i forbindelse med partshøring i form af agterskrivelser, herunder at den pågældende part gives rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold.

Det beror på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om der kan fastsættes en kortere frist, og hvad der i så fald vil være en rimelig frist. Ved fastsættelsen af fristen bør der således gives personen en rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold. Der kan i den forbindelse tages hensyn til omfanget af oplysningerne og til sagens karakter, herunder om personen tidligere har haft lejlighed til at udtale sig om andre dele af sagen. Der kan endvidere tages hensyn til, om sagen er af en sådan karakter, at parten typisk vil kunne have interesse i at lade en sagkyndig vurdere sagen og medvirke ved udformningen af udtalelsen. Der henvises til pkt. 106 i Justitsministeriets vejledning nr. 1184 af 4. december 1986 til forvaltningsloven, der kan findes på www.retsinformation.dk.

I principafgørelse F-5-01, der vedrørte standsning af dagpenge, fandt Ankestyrelsen i forbindelse med partshøring, at den givne frist på 8 dage var tilstrækkelig. Begrundelsen herfor var, at denne frist måtte anses for at have givet manden rimelig tid til at sætte sig ind i sagens oplysninger og overveje udtalelsens form og indhold, og at sagen ikke skønnedes meget kompliceret eller omfanget af oplysninger meget stort.

I principafgørelse 207-11 fandt Ankestyrelsen bl.a., at en partshøringsfrist på syv dage mellem jul og nytår ikke var en rimelig frist. Ved fastsættelsen af en rimelig frist burde myndigheden have inddraget, at i perioden mellem jul og nytår er det kutyme, at mange virksomheder og myndigheder holder lukket, og at posten i samme periode kan være forsinket på grund af helligdagene og de mange forsendelser.

I forhold til personer, der er fritaget fra digital post, kan kommunen efter en konkret og individuel vurdering fastsætte en længere frist. Kommunen kan ligeledes efter en konkret og individuel vurdering fastsætte en længere frist, hvis der efter kommunens vurdering i øvrigt er et særligt behov for en længere frist.

Hvis personen anmoder om en forlængelse af svarfristen, bør kommunen normalt imødekomme anmodningen, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen. Der henvises til pkt. 106 i vejledningen til forvaltningsloven samt Ankestyrelsens principafgørelse 207-11.

Partshøring skal foretages, inden kommunen reelt kan træffe afgørelse om sanktion. Kommunen kan derfor ikke effektuere sanktionen, før partshøringen er afsluttet, dvs. ved partshøringsfristens udløb eller ved, at personen har besvaret partshøringen.

Kravet om, at partshøringen skal gennemføres, inden kommunen reelt træffer afgørelse, indebærer også, at det tydeligt skal fremgå af agterskrivelsen, at kommunen ikke har dannet sig den endelige mening om sagens udfald, således at personen ikke kan få indtryk af, at sagen allerede er afgjort. Agterskrivelsen skal desuden være formuleret, så der ikke kan opstå tvivl om, at afgørelsen kun vil blive endelig, hvis personen ikke inden den angivne frist fremkommer med bemærkninger. Endvidere skal det tydeligt fremgå, at nye oplysninger kan føre til et andet udfald.

Hvis personen kommer med bemærkninger til partshøringen, skal kommunen træffe en ny afgørelse, hvori bemærkningerne kan indgå som et led i kommunens behandling af sagen.

Når kommunen vælger at benytte agterskrivelse til at foretage partshøring og afgørelse i samme brev, skal kommunen være særligt opmærksom på at overholde de forvaltningsretlige krav bl.a. til begrundelse og klagevejledning.

Kommunens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98 i lov om aktiv socialpolitik. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ved anvendelsen af agterskrivelser skal være særligt opmærksom på, at klagefristen bliver beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om, fra hvilket tidspunkt klagefristen løber. Klagefristen på 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen efter sit indhold vil få retsvirkning som afgørelse, og det skal derfor være tydeligt for personen, hvornår fristen regnes fra, og hvor lang klagefristen er.

Afgørelsen skal meddeles borgeren på en måde, så det fremstår klart og tydeligt, at der er truffet en afgørelse, og hvornår afgørelsen er truffet, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 72-16.

Kommunen kan alene anvende agterskrivelsesmodellen i forhold til uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, og jobparate modtagere af hjælp.

Til § 35, stk. 8

Ifølge § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som er syg, meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v. Bestemmelsen trådte i kraft 1. januar 2020.

Det betyder, at hvis en person, der skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v., bliver syg og dermed bliver forhindret i at møde i tilbuddet m.v., skal den pågældende meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet i forbindelse med indkaldelsen til tilbuddet, mødet til samtalen eller mødet på jobcenteret m.v. Kommunen kan f.eks. angive, at meddelelsen om sygdom skal ske telefonisk til den administrative medarbejder i kommunen, der tager imod sygemeldinger, og at meddelelsen skal gives inden et bestemt tidspunkt.

En person, der er syg, vil således kunne få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt sygdom på den måde, som jobcenteret har stillet krav om i forbindelse med, at den pågældende har pligt til at møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde op på jobcenteret m.v., jf. § 13, stk. 2, nr. 5 og 6 og stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Det er jobcenteret, der beslutter, hvorledes en person, som er syg og skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v., skal sygemelde sig, f.eks. at det skal ske telefonisk til en bestemt medarbejder i kommunen. Hvis personen ikke har meddelt sygdom på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, skal personen have en sanktion, jf. § 39, nr. 4.

Kommunen bør som udgangspunkt kun anvise personen at meddele sygdom efter § 35, stk. 8, ét sted, med mindre der er tale om tilbud om løntilskudsjob, idet personer i løntilskudsjob skal give både jobcenteret og arbejdsgiveren besked om sygdom, jf. § 49, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til vejledningen til § 39, nr. 4 og 6.

Til § 35, stk. 9

Efter § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik er det den enkelte kommune selv, der tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-43 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen kan tilrettelægge sin opgavefordeling således, at jobcenteret også kan træffe afgørelse om, at en modtager af hjælp skal have en sanktion.

Til § 35, stk. 10

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af sanktionssatserne efter stk. 4 og 5.

Sanktionssatserne for fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp findes i ”Vejledning om satser” fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Satserne for fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse findes i ”Vejledning om regulering af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik” fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Begge vejledninger kan findes på www.retsinformation.dk.

Det følger af bestemmelsen, at kommunen - hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-4. pkt. i loven - skal foretage et fradrag i hjælpen.

Når kommunen afgiver et tilbud, skal kommunen sende tilbuddet med klagevejledning til personens digitale postkasse. I det tilfælde, hvor personen er fritaget fra digital post, skal kommunen sende tilbuddet med et fysisk brev. Hvis kommunen ikke sender tilbuddet digitalt eller med et fysisk brev til personen, kan kommunen ikke pålægge personen en sanktion. Baggrunden er, at tilbuddet ikke kan anses for afgivet, uanset at det fremgår af Min Plan eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Begrebet ”udeblivelse” efter § 36, stk. 1, omfatter ikke kun egentlige udeblivelser, men også situationer, hvor den pågældende forsømmer tilbuddet i et sådant omfang, at det må sidestilles med en udeblivelse. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvor en person møder op til tilbuddet, men fuldstændig nægter at deltage, eller møder op så beruset, at den pågældende ikke kan deltage i tilbuddet.

En person, der er uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, eller jobparat har dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter § 13, stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter § 13, stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter § 13, stk. 6, hvis pågældende har en rimelig grund til ikke at deltage. Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion efter § 36, hvis personen har haft en rimelig grund til at udeblive efter § 13, stk. 7, eller regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15.

Der henvises til vejledningens afsnit 1 vedrørende § 15 i bekendtgørelse om rådighed og sanktioner for personer, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.

Fradraget i hjælpen skal foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

En person, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgiveren, er ikke omfattet af § 36 i lov om aktiv socialpolitik, men er omfattet af § 39, nr. 4, i loven.

Kommunen skal, uanset om personen har givet meddelelse om fraværet eller ej, undersøge, om personen har haft en rimelig grund til at udeblive fra sit tilbud. Der er ikke hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at træffe afgørelse om en sanktion efter lovens § 36 alene med den begrundelse, at personen har undladt at give besked om sit fravær, jf. dog § 35, stk. 8 og § 39, nr. 4.

Mindre intensiv indsats

Er personen omfattet af målgruppen for mindre intensiv indsats, jf. § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, i integrationsloven, betyder det, at personen ikke kan få en sanktion ved udeblivelse fra tilbud, så længe den pågældende opfylder betingelserne i § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4. Baggrunden for dette er, at der er tale om, at personens deltagelse i tilbuddet er frivillig. Som følge heraf er der ikke pligt til at påbegynde, deltage i eller afslutte tilbuddet.

Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, f.eks. fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud.

Der skal også foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen, hvis personen udebliver fra tilbuddet m.v. uden rimelig grund.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra eller ikke aktivt deltager i læse-, skrive- og regnetesten, foretages der fradrag med en sanktionssats efter § 35, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, for den dag, hvor testen skulle finde sted. Det vil også gælde for en modtager af overgangsydelse eller kontanthjælp, som har benyttet sin ret til at få tilbud om en læse-, skrive- eller regnetest.

Hvis den pågældende får et tilbud om et læse-, skrive- eller regnekursus eller et ordblindekursus, bliver den pågældende omfattet af § 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ikke møder på kurset, og der ikke er en rimelig grund til dette.

Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 15 og § 13, stk. 7 og 15, i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal bemærkes, at det fremgår af § 30, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at uddannelsespålægget indgår i personens ”Min Plan”, der vises for personen på Jobnet.

Reglerne om udarbejdelse af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, herunder om hvornår der skal udarbejdes »Min Plan«, og hvornår den skal revideres, fremgår af kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge § 36, stk. 2, foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund.

Det betyder, at der kun skal ske fradrag i hjælpen for de dage, hvor personen har haft mødepligt. Det vil sige, at hvis personen f.eks. er i et tilbud af tre måneders varighed, hvor den pågældende har mødepligt på mandage, onsdage og fredage, så kan der kun ske fradrag i hjælpen for udeblivelse på mandage, onsdage og fredage. Der skal således ikke ske fradrag i hjælpen for tirsdage og torsdage, hvor personen ikke skulle møde i tilbud.

Efter ordlyden af § 36, stk. 2, skal modtageren også ved delvise udeblivelser fradrages en hel dag. Hvis personen udebliver delvist på en dag, hvor den pågældende har mødepligt i tilbuddet, skal der således ske fradrag i hjælpen for hele den dag, hvor personen er udeblevet delvist.

Udeblivelser efter § 36 omfatter således også forsinkelser. Det er ikke enhver forsinkelse, der skal anses for en udeblivelse efter § 36. Hvis personen en enkelt gang har sovet for længe eller bliver forsinket f.eks. på grund af offentlige transportmidler, skal der ikke ske fradrag efter § 36. Hvis personen ofte er forsinket, vil mindre forsinkelser kunne udgøre en delvis udeblivelse.

Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse, f.eks. hvis en person en enkelt gang er forsinket på grund af problemer med offentlig transport. Hvis en person ofte kommer for sent til tilbuddet, kan kommunen efter en konkret vurdering anse personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet.

Eksempel 1:

En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (sanktionssats). Fradraget får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Eksempel 2:

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Fradraget får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Det er alene den person, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der får foretaget fradrag i sin hjælp.

Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik og vejledningen hertil.

Fradraget skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 37, stk. 1, at kommunen - såfremt en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret - skal foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der skal også foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 15.

Når en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager, overgangsydelse eller kontanthjælp booker jobsamtaler digitalt, jf. § 34 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse fra jobcenteret. Reglerne i § 37 om fradrag i hjælpen fra den dag, hvor personen skulle være mødt, og frem til personen genopretter kontakten til jobcenteret, finder således tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. Hvis personen udebliver fra en jobsamtale, som den pågældende selv har booket digitalt via ”Min Side” på Jobnet, skal kommunen derfor træffe afgørelse om, at den pågældende kan få en sanktion med en sanktionssats pr. dag, jf. § 35, stk. 4. Tilsvarende gælder for jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 15.

Bestemmelsen i § 37 omfatter udeblivelse fra jobsamtaler. Udeblivelse fra andre samtaler sanktioneres efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til vejledningen til § 36.

Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at møde til en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, har personen haft en rimelig grund til udeblivelsen, og der skal ikke sanktioneres efter § 37. Hvis samtalen var en jobsamtale som led i sygeopfølgning, og personen har undladt at give meddelelse om sin sygdom, og der ikke var en rimelig grund til den manglende meddelelse om sygdom, skal kommunen derimod give en sanktion efter § 39, nr. 6, jf. nedenfor om denne bestemmelse.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage hjælp for den dag, hvor personen udebliver og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også vejledningen til § 35, stk. 4, om beregning af fradrag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Ankestyrelsen slog i principafgørelse A-28-08 fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til, at ansøgeren havde genoprettet kontakten til jobcenteret. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail var almindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Der udbetales hjælp for den dag, personen genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten. Personen mister dog altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag, men senere end det fastsatte tidspunkt for samtalen m.v.

Fradraget beregnes efter § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Der henvises til vejledningen til § 35, stk. 4.

Eksempler

En person udebliver uden rimelig grund fra en jobsamtale fra mandag til torsdag, hvor pågældende kontakter jobcenteret. Kommunen skal træffe afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen for 3 sanktionssatser, da pågældende ikke har stået til rådighed i 3 dage.

En person udebliver uden rimelig grund fra en jobsamtale fra mandag til tirsdag i ugen efter, hvor pågældende kontakter jobcenteret. Kommunen skal træffe afgørelse om, at personen skal have fradrag i hjælpen for 8 sanktionssatser, da pågældende ikke har stået til rådighed i 8 dage.

En person udebliver uden rimelig grund fra en jobsamtale mandag, og kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen skulle have fundet sted. Kommunen skal træffe afgørelse om, at personen skal have fradrag i hjælpen for 1 sanktionssats.

Fradraget i hjælpen skal være foretaget senest 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen, herunder jobsamtale som led i en sygeopfølgning, finder reglerne tilsvarende anvendelse, jf. § 37, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Udeblivelse fra en opfølgningssamtale i ydelsescenteret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan ikke sanktioneres. En sådan udeblivelse skal dog give anledning til en rådighedsvurdering, jf. afsnit 1, til vejledningen til §§ 17 og 18, og evt. en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud.

Mindre intensiv indsats

En person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, og som opfylder betingelserne i § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, i integrationsloven om mindre intensiv indsats, har ikke pligt til at deltage i jobsamtaler, herunder selvbookede samtaler, og samtaler som led i sygeopfølgning. I stedet holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev. En person, som ønsker det, har dog ret til at møde personligt op til samtaler.

Er personen omfattet af målgruppen for mindre intensiv indsats, jf. § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, i integrationsloven, kan personen ikke få en sanktion ved manglende digital selvbooking af en jobsamtale, så længe den pågældende opfylder betingelserne i § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4. Baggrunden er, at det er frivilligt, om personen vil deltage i jobsamtaler, herunder selvbookede jobsamtaler.

Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, f.eks. fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud.

Pr. 1. januar 2020 er selvbooking af jobsamtaler blevet obligatorisk for jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp og for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp m.v., jf. § 34 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Når personen selv booker en jobsamtale digitalt, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, jf. § 37, stk. 3, i loven.

Pligten til selvbooking er indført for, at de personer, der er omfattet af pligten til selvbooking af jobsamtaler, får øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af indholdet i kontaktforløbet og dermed giver personerne et større ansvar for egen indsats og mulighederne for at komme i job.

Hvis en person uden rimelig grund har undladt at booke jobsamtalen digitalt inden for den frist, som kommunen har givet, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket jobsamtalen digitalt, jf. § 37 a i loven. Der henvises til vejledningen til bestemmelsen.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som personen selv har booket digitalt, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, jf. § 37, stk. 1, i loven.

Pr. 1. januar 2020 er selvbooking af jobsamtaler blevet obligatorisk for jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp og for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp m.v., jf. § 34 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende har kommunen ifølge § 13, stk. 3, nr. 2, pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Booker personen ikke en samtale inden for fristen fastsat af jobcenteret, vil personen blive mødt med krav om at booke en jobsamtale første gang, personen går på Jobnet efter udløb af fristen. Personen vil i forbindelse med, at jobcenteret henvender sig til personen om den manglende booking inden for fristen, blive gjort opmærksom på, at personen skal gå på Jobnet og booke en jobsamtale. Jobcenteret kan også vælge at give en ny frist til selvbooking. Der henvises til vejledning nr. 10094 af 3. december 2019 om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.

Hvis personen ikke har booket samtalen inden for fristen fastsat af jobcenteret, skal den pågældende have en sanktion. Efter § 37 a i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen således foretage fradrag i hjælpen, hvis personen uden rimelig grund ikke selv digitalt booker en jobsamtale inden for fristen.

Kommunen skal således for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.

Fradraget foretages med en sanktionssats for de dage, der går, fra personen senest skulle have booket jobsamtalen digitalt og frem til, at personen booker en jobsamtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret.

Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen, jf. § 37 a, 2. pkt.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen skal foretages således, at personen ikke kan modtage hjælp for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet kontakten til jobcenteret. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt, per fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.

Hvis personen genopretter kontakten til jobcenteret via digital selvbooking, udbetales der hjælp fra den dag, personen digitalt selv booker en samtale, uanset hvilket tidspunkt på dagen inden kl. 24.00, at den digitale selvbooking finder sted.

Hvis personen genopretter kontakten til jobcenteret ved f.eks. fysisk fremmøde, telefonisk kontakt m.v., udbetales hjælp fra den dag, personen genopretter kontakten til jobcenteret, inden jobcenteret lukker, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenterets lukketid, at personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Reglen i § 37 a svarer til § 37, stk. 1, i loven om udebliver fra en jobsamtaler m.v. I de tilfælde, hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af f.eks. sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, vil personen have haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter § 37 a. Vedrørende de rimelige grunde henvises til vejledningens afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 15.

Fradraget beregnes efter § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Der henvises til vejledningen til § 35, stk. 4.

Fradraget i hjælpen skal ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers vil bortfalde, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der i øvrigt påhviler modtagere af hjælp.

Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller uddannelseshjælp er derfor som udgangspunkt omfattet af samme rådighedsregler, som gælder for jobparates modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, bortset fra pligten til registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet.

Det betyder, at en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har

• tilmeldt sig rettidigt som jobsøgende på Jobnet, dvs. senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp (åbenlyst uddannelsesparat) eller ved første henvendelse til kommunen (jobparat), jf. § 8 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

For jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp og for personer, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate gælder endvidere, at personen ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har:

• registreret cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en del af rådighedsforpligtelsen for jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, at cv-oplysningerne registreres på Jobnet inden for fristen. Hvis personen ikke overholder fristen på 3 uger efter tilmeldingen til at registrere sine cv-oplysninger, kan den pågældende ikke få hjælp, så længe cv-oplysningerne ikke er registreret på Jobnet. Personen kan igen få hjælp fra det tidspunkt, hvor den pågældende har registreret sine cv-oplysninger på Jobnet, der findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Hovedreglen er således, at en person, der skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, kun kan få hjælp, så længe personen er tilmeldt. Kravet om tilmelding gælder også, mens modtageren af hjælp deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse om fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, overgangsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, hvis baggrunden for, at en person ikke har tilmeldt sig eller registreret sine cv-oplysninger på Jobnet, ikke skyldes personens egne forhold. Kommunen kan således se bort fra en periode med manglende tilmelding eller manglende rettidig registrering af cv-oplysninger på Jobnet, hvis den manglende tilmelding eller registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en manglende tilmelding, fejlagtig afmelding eller manglende rettidig registrering af cv-oplysninger på Jobnet beror på forhold hos jobcenteret eller andre f.eks. forhold hos 3. mand eller ekstraordinære upåregnelige forhold, og personen ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, fejlagtige afmelding eller manglende rettidige registrering af cv-oplysninger. Endvidere skal personen i øvrigt have opfyldt betingelserne for at få hjælp i perioden.

Det er kommunen, der skal undersøge, om den manglende tilmelding eller manglende rettidige registrering af cv-oplysninger på Jobnet f.eks. skyldes jobcenterets forhold.

Der kan ikke ses bort fra en periode med manglende tilmelding eller manglende rettidig registrering af cv-oplysninger, hvis den manglende tilmelding/registrering af cv-oplysninger beror på den pågældende selv.

Hvis en person i en periode f.eks. er på barsel eller er syg og dermed ikke skal opfylde rådighedsforpligtelsen efter § 13, stk. 7, i den givne periode, er der ikke hjemmel i § 38 til at sanktionere personen for at undlade at opfylde pligten til at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Vedrørende beregningen af fradraget i hjælpen pr. dag henvises til vejledningen til §§ 35 og 37.

§§ 39 og 40 omhandler sanktioner, der gives som en nedsættelse af hjælpen med 3 sanktionssatser i de tilfælde, hvor en hændelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er omfattet af §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen er uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Dog er det ikke alle hændelserne i § 39, der er relevante for samtlige persongrupper.

Ifølge § 39 nedsættes hjælpen med et fast beløb pr. hændelse, jf. § 40, hvis en person begår en af de i bestemmelsen nævnte hændelser. Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes således med sanktionssatsen, jf. § 35, stk. 5, dvs. med 3 gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 3.

Der kan kun gives én sanktion efter §§ 39-40 pr. hændelse. Det betyder, at en person, der f.eks. undlader at melde sig syg til jobcenteret på sin første sygedag, kun kan gives én sanktion for denne hændelse. Den manglende sygemelding og udeblivelse betragtes således som én hændelse, når der er tale om samme sygdomsforløb. Det forhold, at personen ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser således ikke en ny sanktion for hver dag, hvor personen undlader at meddele sygdom. Dette gælder, uanset om kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode.

Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 13, stk. 7 og § 15 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 39, nr. 1 og 2

Ifølge § 39, nr. 1, nedsættes hjælpen efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller med sin ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 23 c.

En person, der bliver ledig som følge af f.eks. egen opsigelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsigelsesvarsel eller ved at tage orlov fra arbejde, anses for at være ophørt med arbejdet uden en rimelig grund (selvforskyldt ledig). Der skal i denne situation ske nedsættelse af hjælpen, uanset at personen ikke var uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, da pågældende blev opsagt på grund af egne forhold, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 85-14 Det samme vil formentlig gælde modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

I principafgørelse 85-14 fandt Ankestyrelsen, at ophør uden rimelig grund med et arbejde medfører sanktion. Hvis en borger uden rimelig grund ophører med sit arbejde, herunder er blevet opsagt på grund af sine egne forhold, skal kommunen således nedsætte hjælpen efter aktivlovens § 39, nr. 1. Dette gælder, selvom borgeren ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp på det tidspunkt, hvor borgeren er ophørt med arbejdet.

De samme hensyn vil gøre sig gældende i forhold til en ansættelse i løntilskud.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver, som pågældende er henvist til af jobcenteret, anses den pågældende for at have afvist et tilbud om arbejde.

Hvis personen ved en jobsamtale med en arbejdsgiver, som pågældende er henvist til af jobcenteret, har så mange forbehold i forhold til jobbet, og der ikke er en rimelig grund til, at personen ikke skal tage imod jobbet, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion.

En person vil have en rimelig grund til ikke at tage imod tilbud om arbejde på nedsat tid, hvis arbejdsgiveren ikke vil give en frigørelsesattest, og personen af den grund ikke er berettiget til at få supplerende hjælp, jf. afsnit 1, ad vejledningen til bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 7, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, da tilbuddet ikke er rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

En person vil tilsvarende have en rimelig grund til at ophøre i et arbejde, hvis arbejdsgiveren under ansættelsen tilbagekalder en frigørelsesattest, og personen derfor ikke længere er berettiget til supplerende hjælp. Tilsvarende hvis betingelserne i ansættelsesforholdet ændrer sig, og personen får brug for en frigørelsesattest for at få supplerende hjælp, og arbejdsgiveren ikke vil give en sådan.

Adgangen til at afvise/opsige et deltidsarbejde uden konsekvenser gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om en frigørelsesattest, jf. afsnit 1, ad vejledningen til § 14. Her vil personen ikke have en rimelig grund til at afvise/ophøre i et deltidsarbejde. Først ved udløbet af 6-måneders-perioden vil personen have en rimelig grund til at ophøre med deltidsarbejdet, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest.

Tilsvarende i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, fordi ægtefællens månedlige indtægt ved et deltidsarbejde svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Heller ikke her vil den pågældende have en rimelig grund til at ophøre i deltidsarbejde alene på grund af den manglende frigørelsesattest.

Til § 39, nr. 3

Det fremgår af § 39, nr. 3, at hjælpen nedsættes, hvis en person uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.

Bestemmelsen omfatter hændelser, der hidtil har været omfattet af ophørssanktionen i § 41, stk. 1.

Tilbuddet skal være afgivet skriftligt til personen.

Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages på baggrund af en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens adfærd. Det er ikke en betingelse for at træffe afgørelse om sanktion, at personen positivt har afslået det konkrete tilbud.

Tilsvarende gælder, hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Et sporadisk ustabilt fremmøde vil normalt ikke kunne begrunde, at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen med 3 sanktionssatser.

Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan omfatte alle aktiviteter ud over tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, der vil kunne bringe personen tættere på job eller uddannelse. Der henvises til vejledningen til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 12.

Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afvisning, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang skal indgå som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne, eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket vil kunne sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af, dels udeblivelsernes omfang, dels om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne. Dette svarer til den hidtil gældende regel i § 41, der er ophævet.

Det er muligt at sanktionere efter både § 36 og § 39, nr. 3, hvis en person f.eks. er udeblevet 14 dage fra et tilbud, og kommunen vurderer, at der dermed er tale om gentagne udeblivelser, som skal sidestilles med et afslag.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning har et sådant betydeligt omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. I vurderingen heraf kan bl.a. indgå antallet af udeblivelser set i forhold til tilbuddets længde m.v.

En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålægget, er omfattet af § 39, nr. 3. Hvis den unge ikke samarbejder om at vælge, søge ind på eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der ikke er en rimelig grund hertil, skal der således ske en nedsættelse af hjælpen efter § 40 med tre sanktionssatser. Personer, som ikke overholder fristerne i uddannelsespålæggets trin 1-3, er omfattet af § 39, nr. 3.

Hvis den unge opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at den unge f.eks. på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til kommunen om anmodning om hjælp nedsætte hjælpen efter § 39, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse forpasset, eller er den unge ophørt i en uddannelse, er der som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret vil kunne give den unge et uddannelsespålæg.

Til § 39, nr. 4 og 6

En person, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgiveren, skal have en sanktion efter § 39, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen kan endvidere stille krav om, at personen skal meddele sygdom på en bestemt måde, og hvis personen ikke overholder dette, træffer kommunen afgørelse om en sanktion efter reglerne i § 39, nr. 4 eller 6, i loven. Personen skal således meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har fastsat, jf. § 35, stk. 8. Hvis personen således meddeler sygdom til tilbudsstedet, og jobcenteret har bestemt, at pågældende skal meddele sygdom til jobcenteret, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion efter § 39, nr. 4 eller 6, i loven.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse vedrørende sanktioner efter § 39, nr. 4:

I principafgørelse 106-13 fandt Ankestyrelsen, at i en situation, hvor en person undlader at meddele sygdom på første sygedag i en sygdomsperiode, skal personen have én punktsanktion, som medfører en nedsættelse af kontanthjælpen.

Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser en punktsanktion. Det forhold, at borgeren ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser ikke en ny punktsanktion for hver dag, hvor borgeren undlader at meddele sygdom.

Det fremgår ikke af reglerne om sygemelding, at en person med mere end en dags sygdom skal melde sig syg hver dag, ligesom der ikke er regler, der sanktionerer manglende daglig sygemelding. Efter omstændighederne kan kommunen stille krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode, men manglende opfyldelse af kravet vil alene medføre én sanktion efter § 39, nr. 4 eller 6, i loven.

Til § 39, nr. 5

Det fremgår af § 39, nr. 5, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Efter § 13 a, stk. 1, 2. pkt. i loven skal en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, efter krav fra jobcenteret eller anden aktør skal søge konkrete job. Der henvises til vejledningen til afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 11.

Til § 39, nr. 7

Det fremgår af § 39, nr. 7, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Kommunen kan således give en person, der uden rimelig grund ophører fra dele af en uddannelse, en sanktion efter § 39, nr. 7. Bestemmelsen omfatter ud over studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser også aktiviteter, tilbud m.v., der er led i et uddannelsespålæg, jf. § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En rimelig grund til at ophøre fra dele af en uddannelse kan f.eks. være egen sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder. Der henvises til vejledningens afsnit 1 ad bekendtgørelsens § 15 om rimelige grunde.

Hvis en person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven, beslutter at stoppe sin uddannelse, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at den unge f.eks. på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til kommunen og anmodning om overgangsydelse eller kontanthjælp nedsætte hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, jf. § 40, hvis der ikke er en rimelig grund til ophøret.

Med § 39, nr. 7, kan kommunen endvidere sanktionere en person, der uden rimelig grund ophører fra dele af en uddannelse, således at bestemmelsen ud over studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser også omfatter aktiviteter, tilbud m.v., der er led i et uddannelsespålæg, jf. § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 39, nr. 8

Det fremgår af § 39, nr. 8, at hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, som er indgået med kommunen, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., nedsættes hjælpen efter § 40.

Efter § 39, nr. 8, får en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, således en sanktion og skal have nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, jf. § 40, hvis personen har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, eller har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og personen ikke har en rimelig grund til undladelsen.

Det fremgår af § 13 a, stk. 3, 2. og 3. pkt. i loven, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, ved første jobsamtale skal indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og at kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.

Åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp får dermed en sanktion, hvis pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt jobsøgende.

En jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på »Min side« på Jobnet, herunder at den enkelte jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsmodtager søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

En person, som er jobparat, kan få en sanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der er fremsendt digitalt, og som fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af § 13 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Der skal således være indgået en konkret aftale mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, hvor der kan ses, på hvilken måde personen skal søge job, herunder om jobsøgningen skal foregå skriftligt, mundtligt eller ved fremmøde samt inden for hvilken brancher, der skal søges. Der vil samtidigt kunne gives en frist for, hvornår de forskellige aktiviteter skal ske. Det samme gælder for en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse eller uddannelseshjælp.

Hvis en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet personen, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gives der ligeledes en sanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Dette følger af § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

En jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. En jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp skal sørge for at søge job inden for et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Hvis en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., i loven, gives der ligeledes en sanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende.

I denne situation behøver der ikke været indgået en aftale om jobsøgning mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, men jobcenteret kan have konstateret, at personen slet ikke har anvendt jobloggen, og har derefter givet personen en frist for at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Sanktionen anvendes i de tilfælde, hvor jobcenteret har oplysninger om, at personen har søgt jobs, men hvor jobsøgningsaktiviteterne ikke er registreret i jobloggen.

En modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som er omfattet af et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan undtages fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog, men i stedet skal der indgås en aftale om, hvordan en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationslovens § 26, stk. 3 og § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning, når personen er undtaget fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det kan f.eks. ske ved, at arbejdsgiveren dokumenterer, at den pågældende har søgt job, eller ved at indsende kopi af ansøgninger til jobcenteret. Det kan også dokumenteres ved, at det fremgår af personens personsag, at udlændingen sammen med en jobkonsulent har søgt job hos en arbejdsgiver.

Efter § 39, nr. 8, kan en person, der uden rimelig grund ikke har overholdt den aftale med jobcenteret om, hvordan jobsøgningsaktiviteterne skal dokumenteres, få en sanktion svarende til 3 sanktionssatser efter § 40.

I § 40 er størrelsen af nedsættelsen af hjælpen efter § 39 fastsat.

Ifølge § 40 vil hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, således blive nedsat med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5. Det betyder, at hjælpen vil blive nedsat med enten 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr., jf. §§ 39 og 40.

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp. Nedsættelsen af hjælpen sker med faste sanktionssatser, uanset om den månedlige hjælp er nedsat, f.eks. fordi personen kun modtager supplerende hjælp, fordi hjælpen er nedsat på grund af ægtefællens indtægt, eller fordi personen kun modtager hjælp for en del af måneden.

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter §§ 39 og 40. Hvis der er flere hændelser efter disse bestemmelser i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder.

Nedsættelsen skal dog være sket senest inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. § 35. Hvis sanktionen ikke er afviklet inden for denne periode, bortfalder den, jf. § 35, stk. 3. Når en sanktion er bortfaldet, kan kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling heraf efter reglerne om tilbagebetalingspligt i § 91 i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan kun ske én nedsættelse i hjælpen pr. kalendermåned efter §§ 39 og 40, men der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter §§ 39-40 og efter de øvrige sanktionsbestemmelser f.eks. efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38 for de dage, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.

Til § 40 a, stk. 1

Ifølge § 40 a, stk. 1, kan kommunen træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), § 23 (uddannelseshjælp), § 24 (aktivitets- eller barselstillæg) eller § 25 (kontanthjælp) i op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter igen uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a.

Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse efter §§ 36-40. Den manglende vilje til at stå til rådighed kan f.eks. vise sig ved, at personen optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v. Det kan også være, at den pågældende en eller flere gange udebliver fra tilbud eller jobsamtaler, ikke aktivt søger job m.v.

Kommunen kan således træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion overfor en person, som har fået en afgørelse om sanktion efter bestemmelserne i §§ 36-40 i loven, f.eks. for udeblivelse uden rimelig grund fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen derefter på ny ikke har overholdt sine rådighedsforpligtelser, dvs. allerede anden gang personen får en sanktion efter §§ 36-40, såfremt kommunen samtidig konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Den skærpede rådighedssanktion omfatter både uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere.

Det betyder, at kommunen i forhold til uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion. Dette kan allerede ske, når personen har fået én afgørelse om en sanktion efter §§ 36-40 for ikke at overholde sine rådighedsforpligtelser, og personen derefter igen tilsidesætter rådighedspligten.

Den skærpede rådighedssanktion består i, at personen i op til tre måneder alene vil få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller alternativt møder op i jobcenteret, på rådhuset eller en anden kommunal adresse, således som jobcenteret har anvist, jf. § 40 a, stk. 2.

Den skærpede rådighedssanktion er desuden betinget af, at kommunen har vejledt personen og dennes ægtefælle i overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 2, om skærpet vejledningspligt. Der henvises til vejledningen til § 35, stk. 2.

Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, kan indgå flere forskellige momenter, herunder hvor lang en periode, hændelserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået flere hændelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder. Kommunen kan endvidere lægge vægt på, om det er første gang, kommunen påtænker at træffe afgørelse om skærpet sanktion, eller om personen flere gange tidligere har være omfattet af en skærpet sanktion.

Der er i det nedenstående alene tale om vejledende eksempler på, hvornår der kan gives en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion, og kommunen skal altid vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til hændelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og hændelse.

Således vil en person, der f.eks. er udeblevet to gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at være proportionalitet mellem hændelsen og den skærpede sanktion.

Eksempel 1:

Hvis en person afviser et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser. Kommunen skal vejlede personen om, at kommunen vil træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion, hvis pågældende igen undlader at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Personen får 14 dage efter et nyt tilbud, hvor personen udebliver uden rimelig grund i 15 dage ud af 18 mulige dage. I denne situation kan kommunen træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion om, at hjælpen vil ophøre i en måned. Kommunen skal samtidig give personen et tilbud eller en aktivitet, som pågældende kan møde frem i på alle hverdage. Personen får alene hjælp for de dage, hvor personen møder frem. Samtidig skal kommunen træffe afgørelse efter § 36 om, at personen ikke har ret til hjælp for de dage (15 dage), hvor personen uden rimelig grund er udeblevet fra det tilbud, som udløser den skærpede rådighedssanktion.

Eksempel 2:

En person skal deltage i et tilbud om virksomhedspraktik. Personen udebliver helt eller delvist 15 dage ud af de 20 dage, som tilbuddet varer. Det er første gang, at personen har fået en sanktion. Personen tilkendegiver videre, at personen ikke ønsker at stå til rådighed og deltage i aktivering. Kommunen vurderer derfor i forbindelse med afgørelsen om sanktionen for udeblivelse fra tilbud, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. I forbindelse med afgørelsen vejleder kommunen personen om konsekvenserne, hvis personen igen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, jf. § 35, stk. 2. Personen får igen et tilbud og bliver væk i 3 uger af 5 dage i de uger, som tilbuddet skulle løbe. Kommunen træffer afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen for de dage, som personen er udeblevet fra tilbud, jf. § 36 samt træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på en måned, da det er første gang, at personen sanktioneres med en skærpet rådighedssanktion. Hvis personen efterfølgende udebliver fra tilbud, afviser job m.v., vil kommunen kunne vælge at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på to eller tre måneder.

Når kommunen træffer afgørelse efter § 40 a, stk. 1, i forhold til en uddannelses- eller jobparat person, skal kommunen i forbindelse med den hændelse, som udløser sanktionen, vurdere, hvorvidt personen havde en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra et tilbud, jf. § 13, stk. 7, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15.

Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold. Det skal ske i den konkrete vurdering af, om der er grunde, der vil kunne føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen vil også skulle inddrage de oplysninger, som borgeren selv har givet om grunden til udeblivelsen m.v.

Til § 40 a, stk. 2

Ifølge § 40 a, stk. 2, skal kommunen samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.

Der skal således være mulighed for, at en person, der er omfattet af en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, kan møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage.

Hvis den 1. i en kalendermåned er en lørdag, søndag eller helligdag, mens den konkrete aktivitet, som kommunen skal give personen efter § 40 a, stk. 2, først starter op den førstkommende hverdag f.eks. mandag den 3., kan kommunen - hvis personen ikke møder op i aktiviteten mandag den 3. – også træffe afgørelse om, at personen ikke vil få hjælp for lørdag den 1. og søndag den 2.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, om personen skal have et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v.

Når kommunen skal give personen et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, skal tilbuddet gives i overensstemmelse med reglerne heri. I forhold til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats betyder det, at tilbuddet så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, med mindre tilbuddet fastsættes under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Hvis kommunen i forbindelse med en skærpet rådighedssanktion træffer afgørelse om, at personen skal møde i et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, skal kommunen afgive tilbuddet sammen med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion, og det klart skal fremgå af afgørelsen, at personen har mulighed for at klage over tilbuddet.

Kommunerne skal ved afgivelsen af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, tage højde for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal således ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret m.v. sikre, at personen kan møde i aktiviteten, og at personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter har en rimelig grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Det kan f.eks. være, at personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom, har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, har børnepasningsproblemer, eller at afstanden mellem bopæl og tilbud medfører en urimelig belastning på grund af transporttid eller transportvanskeligheder. Der henvises til vejledningens afsnit 1 ad § 15.

For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. § 30 om uddannelsespålæg og §§ 41-42 om »Min Plan« og § 40, stk. 3, om fritagelse for »Min Plan« i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælder denne lovs regler om afgivelse af tilbud.

Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, kan hjælpen ikke ophøre. Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt den pågældende til en samtale eller har givet den pågældende en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.

Det skal udtrykkeligt og klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen sendes digitalt på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.

Personen får ret til at få udbetalt hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage, eller kommunen ikke kan tilbyde aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvor personen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten. Der henvises til vejledningen vedr. § 40 a, stk. 6.

Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.

Til § 40 a, stk. 4

Efter § 40 a, stk. 4, kan en person, der er syg eller har børnepasningsproblemer, alligevel få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt fravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet, være mødt til samtalen eller være mødt op på jobcenteret.

Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen således meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet. Personen skal give meddelelsen herom forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2. Hvis personen f.eks. skal møde på jobcenteret kl. 10:00, og jobcenteret har angivet, at personen skal ringe til et bestemt telefonnummer, er det en forudsætning for at modtage hjælp på denne dag, at personen inden kl. 10:00 har ringet til det angivne telefonnummer og oplyst om sygdom eller børnepasningsproblemer. Hvis personen ringer efter kl. 10:00 eller ringer til et andet nummer inden kl. 10:00, kan personen ikke modtage hjælp for denne dag.

Idet kommunerne ved afgivelsen af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skal tage højde for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet, og da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler m.v., således allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, er det alene de nævnte situationer, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde. Det er således alene sygdom eller børnepasningsproblemer, der kan udgøre en rimelig grund til manglende fremmøde i anviste aktiviteter efter § 40 a, stk. 2, og som kan medføre, at personen alligevel kan få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt.

Til § 40 a, stk. 5

Ifølge § 40 a, stk. 5, gælder det, at hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., som kommunen har givet personen, jf. § 40 a, stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet som angivet i § 40 a, stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Der kan således udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i helt særlige tilfælde til en person, som er omfattet af den skærpede rådighedssanktion, for de dage, hvor den pågældende er udeblevet fra tilbud, en samtale eller et møde på jobcenteret m.v. Det gælder, selv om der ikke er givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, f.eks. hvis den pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til kommunen.

Det kan f.eks. være, hvis personen har været indlagt på hospitalet eller lignende og derfor ikke har haft mulighed for at kontakte kommunen, eller hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.

Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde.

Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred.

Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Til § 40 a, stk. 6

Det fremgår af § 40 a, stk. 6, at opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. § 40 a, stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.

Kommunen opgør, jf. § 40 a, stk. 6, antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp får udbetalt den samlede hjælp ved udgangen af måneden.

Hjælpen beregnes som en forholdsvis andel af månedens hjælp, svarende til antallet af kalenderdage, hvor den pågældende er mødt i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, sat i forhold til månedens samlede kalenderdage. Hvis en person er mødt i tilbud m.v., på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.

Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud m.v., skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp.

Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt.

Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, over en weekend f.eks. fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, f.eks. tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.

Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i tilbud mandag til og med tirsdag og holder fri onsdag og torsdag og derefter arbejder fredag, lørdag og søndag, skal den pågældende have udbetalt hjælp for 7 kalenderdage.

Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørelsen om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.

Til § 40 a, stk. 7

Det er i § 40 a, stk. 7, fastsat, at en persons sag automatisk lukkes, og at personens hjælp ophører, hvis personen ikke har været i kontakt med kommunen i en hel kalendermåned samtidig med, at kommunen har stillet en aktivitet til rådighed på alle hverdage, jf. § 40 a, stk. 2. Såfremt personen i en hel kalendermåned ikke møder op til pålagte tilbud, aktiviteter, samtaler, møder m.v. efter § 40 a, stk. 2, skal kommunen således lukke personens sag, hvorefter hjælpen til personen ophører. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ligeledes vil skulle ophøre.

Det betyder, at kommunen samtidig med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, skal træffe afgørelse om lukning af sagen, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder op i den anviste aktivitet, tilbud m.v. pålagt efter stk. 2. Når kommunen træffer afgørelse om, at personen skal have en skærpet rådighedssanktion, hvor hjælpen skal ophøre i op til tre måneder, og hvor der alene kan udbetales hjælp for de dage, hvor personen møder op i den aktivitet, som kommunen har anvist, skal der således samtidig træffes afgørelse om, at hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist, vil udbetalingen af hjælp til personen blive standset.

Lukning af en sag efter § 40 a, stk. 7, forudsætter dermed, at kommunen har truffet en afgørelse om en skærpet rådighedssanktion efter § 40, stk. 1, og at kommunen samtidig hermed har truffet en afgørelse om, at hjælpen ophører, og at personens sag lukkes, hvis personen i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen efter § 40 a, stk. 2. Sanktioner efter bestemmelserne i §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik kan ikke i sig selv danne grundlag for lukning af en sag efter § 40 a, stk. 7, uden forudgående anvendelse af § 40 a, stk. 1 og 2.

Når kommunen træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion og i forbindelse hermed samtidig træffer afgørelse om, at personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter, skal personen partshøres i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 19.

Hvis personen er gift med en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som risikerer at miste sin hjælp i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion og eventuel lukning af sagen, skal personens ægtefælle ligeledes partshøres i forbindelse med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion til personen og den samtidige afgørelse om lukning af personens og ægtefællens sager og ophør af hjælpen til personen og ægtefællen, såfremt personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter. Personens ægtefælle er i det tilfælde således part i sagen og omfattet af reglerne om partshøring i § 19 i forvaltningsloven.

En hel kalendermåned skal forstås som fx april eller maj måned, dvs. fra den 1. til d. 30. /31. i måneden. Personen skal således udeblive i hele maj måned fra de aktiviteter, som jobcenteret, jf. LAS § 40 a, stk. 2, har anvist personen at møde op i, førend kommunen kan lukke sagen og stoppe hjælpen efter § 40, stk. 7. Baggrunden for dette er, at hjælp til forsørgelse udbetales månedsvis bagud for én kalendermåned ad gangen.

Det betyder, at såfremt kommunen den 15. maj træffer afgørelse om en sanktion på 1 måned efter § 40 a, stk. 1, med virkning fra den 16. i samme måned, har personen pligt til at møde i anviste aktiviteter fra den 16. maj til 15. juni (1 måned). Hvis personen udebliver fra alle de anviste aktiviteter i den måned, sanktionen varer, dvs. fra 16. maj til 15. juni, kan der ikke træffes afgørelse om lukning af sagen, jf. § 40 a, stk. 7, da der ikke er tale om en hel kalendermåned. Hvis kommunen den 15. maj træffer afgørelse om en sanktion på 1 måned efter § 40 a, stk. 1, med virkning fra den 1. i næste måned (juni), således at personen har pligt til at møde i anviste aktiviteter fra den 1. juni til 30. juni (1 kalendermåned), vil kommunen i tilfælde af udeblivelse fra alle de anviste aktiviteter i juni måned kunne lukke personens sagen, jf. § 40 a, stk. 7.

Hvis personen er gift med en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som derfor risikerer at miste sin hjælp i forbindelse med en eventuelt lukning af sagen, skal kommunen samtidigt med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a træffe afgørelse om, at personens ægtefælles hjælp ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt frem i de aktiviteter, som jobcenteret har anvist pågældende.

Der stilles dermed ikke krav om, at kommunen skal træffe en ny særskilt afgørelse om lukning af sagen i forhold til personen og dennes evt. ægtefælle, når personen i en hel kalendermåned er udeblevet fra de anviste aktiviteter efter § 40 a, stk. 2.

Hvis kommunen således ikke har vejledt personen efter § 35, stk. 2, om, at pågældendes hjælp vil ophøre, hvis personen ikke møder frem i de aktiviteter, som jobcenteret har anvist, kan kommunen ikke træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, og lukning af sagen efter § 40 a, stk. 7. Hvis kommunen ikke har vejledt personens ægtefælle om, at pågældendes hjælp også vil ophøre, hvis den anden ægtefælle ikke møder frem i de aktiviteter, som jobcenteret har anvist, kan kommunen ikke træffe afgørelse om, at hjælpen ophører for denne ægtefælle, jf. § 35, stk. 2.

Personen og dennes ægtefælle vil kunne ansøge om og modtage hjælp på ny, hvis de opfylder betingelserne for hjælpen.

Sanktioner efter §§ 36-40 a, der ikke er færdigafviklede, bortfalder, når personens sag lukkes efter § 40 a, stk. 7. Ved genoptagelse af hjælpen og opstart af et nyt kontaktforløb i forlængelse af, at sagen har været lukket efter § 40 a, stk. 7, skal ikke-afviklede sanktioner efter §§ 36-40 a således ikke genoptages.

3. Andet

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10013 af 13. oktober 2016 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesloven kan findes på Retsinformation på www.retsinfomation.dk.

Databeskyttelsesforordningen kan findes på https://eur-lex.europa.eu. For yderligere information om databeskyttelsesreglerne i øvrigt henvises til Datatilsynet www.datatilsynet.dk.