Vejledning til bekendtgørelse om andre aktører

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9206 af 30/3 2020.

Til § 1

Til stk. 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse for kommunernes inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne bestemmer selv, om de vil anvende andre aktører og i givet fald, hvilke opgaver inden for lovgivningens rammer de ønsker at overlade til anden aktør.

Til stk. 2

Efter organiseringsloven kan andre aktører inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb, bistand med at finde arbejde og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og henvisning integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående tilbud, kontaktforløb og henvisning.

Andre aktører kan træffe afgørelse efter beskæftigelsesindsatsloven.

Det betyder, at anden aktør på samme måde som jobcenteret kan træffe afgørelser og forpligte den ledige til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal følge de samme regler, hvad enten det er kommunen (jobcenteret) eller anden aktør, der varetager indsatsen. Der henvises til bekendtgørelsens § 4 samt vejledningen til bestemmelsen.

Afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af f.eks. afslag på tilbud eller udeblivelse skal dog altid træffes af kommunen eller arbejdsløshedskassen.

Efter § 17 a i organiseringsloven kan kommunen overlade til andre aktører at vurdere efter sygedagpengeloven, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

Andre aktører kan forpligte den sygemeldte til at møde til samtale og deltage i en indsats, som andre aktører indkalder til eller iværksætter. Andre aktører kan også udarbejde opfølgningsplan. En kommune kan ikke overlade det til anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Andre aktører, der har fået overladt myndighedsopgaver efter de tre love, kan derfor f.eks. træffe afgørelse om:

• Afgivelse af tilbud til ledige efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven herunder som led i forrevalidering og revalidering efter kapitel 21 i loven
• Bevilling af støtte til mentor mv. efter kapitel 26 i beskæftigelsesindsatsloven
• Bevilling af hjælpemidler efter beskæftigelsesindsatsloven og kompensationsloven
• Tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i kompensationsloven
• Udarbejdelse af opfølgningsplan for sygemeldte efter kapitel 6 i sygedagpengeloven og afgivelse af aktive tilbud efter kapitel 6 i sygedagpengeloven.

Listen er ikke udtømmende.

Det er kommunerne, der har ansvaret for og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, herunder fastsætter rammerne for inddragelsen af andre aktører i jobcenteret. Når kommunerne indgår aftaler med andre aktører, er det derfor kommunen, der fastsætter, hvilke opgaver andre aktører kan varetage, og hvilke afgørelser der overlades til andre aktører. Kommunerne vælger således som udgangspunkt selv, hvilke opgaver de ønsker at overlade til andre aktører, dog under iagttagelse af gældende lovgivning. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 4.

Uanset hvilke opgaver kommunen overlader til andre aktører, påhviler ansvaret for indsatsen fortsat kommunen, jf. § 17 a i organiseringsloven og § 5 i beskæftigelsesindsatsloven. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 15.

Til stk. 3

Kapitel 5 gælder alene rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, som jobcentrene indgår med andre aktører om at varetage beskæftigelsesindsatsen. Bekendtgørelsens kapitel 5 finder ikke anvendelse på jobcentrenes rammeaftaler og kontrakter vedrørende køb af tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i beskæftigelsesindsatsloven.

Til § 2

Til stk. 1

Hvis jobcenteret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i/tilbage i ordinær beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.

Det anbefales derfor, at jobcenteret bestræber sig på at anvende mere end én aktør, således at borgeren reelt får et frit valg.

Til stk. 2

Når jobcenteret henviser en person til en anden aktør, skal det foregå skriftligt.

Personen kan klage over kommunens henvisning til anden aktør til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne i beskæftigelsesloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven.

I henvisningsskrivelsen skal kommunen oplyse personen om muligheden for at klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over afgørelsen om henvisningen til anden aktør (klagevejledning).

Til § 3

Ledige har pligt til at give anden aktør fyldestgørende og korrekte oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for anden aktørs bistand med at finde arbejde og for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for den ledige, jf. § 32 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ledige skal endvidere gøre deres cv oplysninger på Jobnet tilgængeligt for anden aktør, jf. § 32 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ledige skal straks at give anden aktør besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. § 49 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ledige, som ønsker at afholde optjent ferie, skal give den anden aktør besked herom.

Den ledige har fortsat pligt til at give samme oplysninger til jobcenteret. Hvis både jobcenteret og anden aktør kan registrere og se oplysninger om den lediges ferie og sygdom mv. i det samme it-system, er det dog tilstrækkeligt, at den ledige melder ferie og sygdom mv. til anden aktør eller ved brug af selvbetjening på Jobnet, når oplysningen alene vedrører den periode, personen deltager i et forløb hos anden aktør.

Reglerne om lediges mulighed for at afholde optjent ferie findes i § 49 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontanthjælpsmodtagere, visse revalidender og modtagere af særlig ydelse har mulighed for at holde op til fire ugers ferie efter at have modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12, § 54 a og § 74 e, i aktivloven. Personen skal aftale feriens placering med kommunen.

Sygedagpengemodtagere har pligt til at give anden aktør oplysninger om forhold af betydning for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for personen. Det samme gælder oplysninger, som er nødvendige, i forbindelse med anden aktørs vurdering af, om der kan tilkendes løntilskud, hjælpemidler eller personlig assistance efter kompensationsloven til personer med handicap omfattet af kompensationsloven.

Til § 4

Til stk. 1

Kommunen kan overlade myndighedsopgaver efter beskæftigelsesindsatsloven, efter dele af sygedagpengeloven og efter dele af kompensationsloven til andre aktører.

Dette indebærer, at andre aktører kan træffe visse afgørelser, dog aldrig afgørelser om forsørgelsesydelser.

Anden aktør, der varetager beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Der henvises til vejledningen til § 1.

Herudover kan anden aktør forpligte den ledige til at møde til samtaler med den konsekvens, at arbejdsløshedskassen eller kommunen kan give den ledige en sanktion ved udeblivelse på samme måde, som hvis jobcenteret havde indkaldt til samtalen, og den ledige herefter udebliver.

En myndighedsopgave kan ikke overlades til andre aktører uden den forpligtende virkning, dvs. uden myndighedsdelen af opgaven. Når beskæftigelsesindsatsen i sin helhed overlades til anden aktør, kan jobcenteret derfor ikke vælge, at jobcenteret fortsat skal stå for godkendelsen af de enkelte aktiviteter, f.eks. godkendelse af planer, bevilling af løntilskud, godkendelse af virksomhedspraktik mv.

Til stk. 2

Når anden aktør får overladt en opgave, hvor aktøren kan forpligte personen til at møde til samtaler, deltage i aktiviteter og tilbud mv., skal anden aktør overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtale samt deltagelse i aktiviteter og tilbud mv. efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven.

Det er et krav, at indkaldelser til møder og tilbud og henvisning til arbejde sker efter de regler, der er fastsat i de omhandlede love og bekendtgørelser.

Anden aktør skal skriftligt informere personen om mulige konsekvenser af udeblivelse, manglende medvirken, afslag på tilbud mv., herunder konsekvenser for personens ret til forsørgelsesydelser. Der henvises til § 11 i bekendtgørelsen samt vejledningen hertil.

Andre aktører kan forpligte de målgrupper, der er omfattet af § 6 i beskæftigelsesindsatsloven, til at møde til samtaler mv.

Anden aktør er dermed også forpligtiget til at overholde eventuelle frister fastsat ved lov. Dette gør sig fx gældende for ansøgninger om hjælpemidler, som skal være behandlet inden for 4 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. kompensationslovens § 16.

Der henvises samtidig til vejledningen til kapitel 3 (§§ 5-8) om anden aktørs underretninger af henholdsvis arbejdsløshedskassen og kommunen, kapitel 4 (§§ 9-11) om krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for jobcenteret, og til kapitel 7 om klageadgang.

Andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen

Til § 5

Til stk. 1

Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for en ledig, der er omfattet af målgruppen i § 6, nr. 1, i beskæftigelsesindsatsloven (dagpengeberettiget ledig), skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse i samme omfang, som jobcenteret skulle have gjort, hvis jobcenteret havde varetaget beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel 24 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 29 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Anden aktør skal således underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter mv.

Det er altid arbejdsløshedskassen, der tager stilling til, om anden aktørs underretning skal have betydning for den lediges ret til arbejdsløshedsdagpenge (ydelsesmæssige konsekvenser).

Anden aktør skal sende underretningerne til arbejdsløshedskassen så hurtigt som muligt af hensyn til arbejdsløshedskassens mulighed for at tage stilling til, om og i hvilket omfang underretningen skal have betydning for den lediges ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Underretning angående cv-oplysninger og øvrige beskæftigelsesrelevante oplysninger

Anden aktør skal ifølge § 143 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige:

• Ikke vil give beskæftigelsesrelevante oplysninger mv., jf. § 32, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den ledige skal således give anden aktør fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets eller anden aktørs bistand med at finde arbejde.
• Ikke vil gøre sine cv-oplysninger i Jobnet tilgængelige for søgning, jf. § 32, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Ikke løbende ajourfører beskæftigelsesrelevante oplysninger på Jobnet, jf. § 32, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Ikke lader cv-oplysningerne følge anvisningerne på Jobnet, jf. § 38 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Underretninger ved udeblivelse fra aktiviteter

Anden aktør skal ifølge § 144 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige udebliver fra jobsamtaler og særlige aktiviteter eller ikke kontakter anden aktør, når aktøren har indkaldt vedkommende personligt og skriftligt.

Reglerne om underretning gælder også i tilfælde, hvor den ledige melder afbud på grund af sygdom (under 14 dages varighed) eller anden »gyldig grund«.

Underretning ved henvisning mv.

Anden aktør skal ifølge, § 145 og § 146 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige:

• Ikke har kontaktet eller ikke er mødt hos arbejdsgiveren.
• Er henvist til arbejde.
• Har afvist det henviste arbejde.
• Ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation efter reglerne i kapitel 22 i beskæftigelsesindsatsloven.
• Uden gyldig grund undlader at efterkomme et uddannelsespålæg, jf. § 30 i beskæftigelsesindsatsloven, eller hvis personen udebliver fra, afslår eller ophører i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg.
• Har sygefravær ved ansættelse i løntilskud, og en arbejdsgiver har givet anden aktør besked derom.
• Er blevet pålagt at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Underretning ved tilbud

Anden aktør skal ifølge §§ 147-149 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når den ledige:

• Ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en plan.
• Afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud.
• Påbegynder eller afslutter et tilbud.
• Udebliver en eller flere dage fra et tilbud efter kapitel 10, 11 og 13 i beskæftigelsesindsatsloven, som pågældende er begyndt på.

Underretning ved tvivl om rådighed i øvrigt

Anden aktør skal ifølge § 151 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette den lediges arbejdsløshedskasse, hvis:

• Anden aktør i øvrigt er i tvivl om den lediges rådighed.

I kapitel 24 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er underretninger fra jobcenteret til arbejdsløshedskasser og indberetning til det fælles datagrundlag beskrevet. Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen i samme omfang, som jobcenteret skal underrette arbejdsløshedskassen.

I bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (udstedt i medfør af organiseringsloven) er den digitale kommunikation fra anden aktør til arbejdsløshedskasser beskrevet i kapitel 29.

Til stk. 2

Når arbejdsløshedskassen skal underrettes, skal andre aktører bruge den it-understøttelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed. I praksis sker det ved, at andre aktørers registreringer i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer indrapporteres til det fælles datagrundlag.

Al registrering i relation til indsatsen overfor ledige hos anden aktør foregår i de kommunale sagsbehandlingssystemer. For så vidt angår påbegyndelse og afslutning af tilbud påhviler det jobcenteret at registrere påbegyndelse og afslutning af tilbud i kommunens eget it-system. Jobcenteret og anden aktør skal tilsvarende sikre, at de pågældende oplysninger tilgår arbejdsløshedskassen.

Til stk. 3

Hvis arbejdsløshedskassen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren give arbejdsløshedskassen den relevante dokumentation.

Har aktøren f.eks. underrettet arbejdsløshedskassen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give arbejdsløshedskassen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen. Det er i den forbindelse afgørende, at arbejdsløshedskassen får adgang til det konkrete brev, som anden aktør har sendt til den ledige, og ikke blot til en registrering af, at brevet er sendt, eller til en standardudgave af brevet.

Til stk. 4

Hver gang anden aktør sender en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren sende en kopi af underretningen til jobcenteret. Dette sker dog automatisk, når anden aktør registrerer i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer.

Andre aktørers underretninger af kommunen

Til § 6

Anden aktør, der varetager beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af målgruppen i § 6, nr. 2-13, i beskæftigelsesindsatsloven (personer der modtager kontanthjælp, sygedagpenge mv.), skal underrette kommunen i de samme situationer, som er nævnt under vejledningen til § 5. Der henvises til vejledningen til § 5.

Anden aktør skal således underrette kommunen, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud eller udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter mv.

Anden aktør skal dog kun underrette kommunen i det omfang, den ledige har pligt til at deltage i jobsamtaler, tilbud mv., med mindre andet er aftalt med kommunen.

Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette kommunen om udeblivelser fra tilbud eller samtaler. Det er den enkelte aftale mellem kommunen og aktøren, der er afgørende for, hvilke procedurer, anden aktør skal iagttage i forbindelse med underretninger af kommunen, herunder hvornår og hvordan aktøren skal underrette kommunen, hvilken afdeling af kommunen underretningen skal sendes til osv.

For information om reglerne vedrørende underretninger for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere henvises til vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, under punkt 2. ”Når andre aktører løser opgaver for kommunen”.

Det er altid kommunen, der skal tage stilling til, om anden aktørs underretning skal have betydning for den lediges ret til forsørgelsesydelser (ydelsesmæssige konsekvenser).

Til § 7

Når en person under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1 eller nr. 4-5, i beskæftigelsesindsatsloven (arbejdsløshedsdagpenge- eller uddannelseshjælpsmodtagere), som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for børn, er blevet pålagt at søge ind på en uddannelse på almindelige vilkår efter § 30 i beskæftigelsesindsatsloven, skal anden aktør underrette kommunen, hvis den ledige ikke søger ind på, ikke påbegynder, eller ikke gennemfører uddannelsen.

Til § 8

Hvis kommunen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til kommunen, skal aktøren give kommunen den relevante dokumentation.

Har aktøren f.eks. underrettet kommunen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give kommunen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen.

Det er i den forbindelse afgørende, at kommunen får adgang til det konkrete brev, som anden aktør har sendt til den ledige, og ikke blot til en registrering af, at brevet er sendt, eller til en standardudgave af brevet.

Til § 9

Til stk. 1-4. Forvaltningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger

Når kommunen overlader opgaver efter organiseringsloven, beskæftigelsesindsatsloven og sygedagpengeloven til anden aktør, er anden aktør på samme måde som jobcenteret forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik.

Anden aktør er endvidere omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres.

De grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper har til formål at sikre, at de afgørelser, der træffes, er rigtige og dermed medvirke til at sikre retsstillingen for den enkelte borger.

For borgerne betyder det, at de i forhold til kommunen og anden aktør har de rettigheder, der fremgår af de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger om bl.a. saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik, herunder ret til rimelig sagsbehandlingstid, medvirken i egen sag og krav på venlighed/hensynsfuldhed, åbenhed og gode sagsbehandlingsrutiner mv. fra anden aktør.

Endvidere har borgerne de rettigheder, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, f.eks. notatpligt, aktindsigt i dokumenter/oplysninger hos anden aktør, vejledning, tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, partshøring, begrundelse og klagevejledning mv.

Samtidig indebærer reglerne, at nødvendige oplysninger af ren privat karakter og andre fortrolige oplysninger kan indhentes eller videregives fra den kommunale eller regionale forvaltning til brug for anden aktørs varetagelse af de opgaver, som anden aktør udfører for kommunen. Udgangspunktet er dog, at der skal indhentes samtykke fra borgeren, inden oplysningerne videregives eller indhentes.

Om reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven, som anden aktør, der udfører opgaver på vegne af jobcenteret, skal overholde, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3, henvises til de to love med tilhørende vejledninger, der kan findes på www.retsinformation.dk.

Anden aktør er direkte omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, når anden aktør indsamler og registrerer oplysninger om borgerne.

For en nærmere gennemgang af reglerne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til kapitel 38 i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Anden aktørs indhentelse og videregivelse af oplysninger er omfattet af forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, se nærmere om privates behandling og videregivelse af data i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ifølge databeskyttelseslovens § 6 og databeskyttelsesforordningens artikel 6 må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering forbudt, medmindre et af forholdene i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Anden aktør har i øvrigt pligt til at iværksætte og opretholde de samme organisatoriske, administrative og it-mæssige foranstaltninger, som gælder for kommunen, til sikring af, at oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes, kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovens krav.

Endvidere må kun de personer, som autoriseres hertil, have adgang til de personoplysninger, der behandles, og brugere må ikke autoriseres til anvendelser, de ikke har behov for i forhold til deres jobfunktion.

Kommunernes overladelse af personoplysninger til anden aktør

Ifølge § 41 i organiseringsloven kan kommunen i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. artikel 28, stk. 3, i databeskyttelsesforordningen, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter bl.a. beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven.

Overladelse af personoplysninger til anden aktør forudsætter, at der er indgået en databehandleraftale, jf. artikel 28, stk. 3, i databeskyttelsesforordningen.

Kommunen må kun overlade de personoplysninger, som er nødvendige for anden aktørs løsning af den aftalte beskæftigelsesindsats.

Anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.

Indgåelse af databehandleraftale

Det er som nævnt en forudsætning for overladelse af personoplysninger, at kommunen har indgået en databehandleraftale med anden aktør. Det gælder uanset, om de opgaver, som kommunen overdrager til anden aktør, indeholder myndighedsudøvelse, der kræver lovhjemmel, eller om de overladte opgaver alene har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Databehandleraftalens form

Der er ikke krav om, at databehandleraftalen skal udarbejdes som en selvstændig aftale eller som et bilag til den købsaftale, som kommunen og anden aktør indgår. Databehandleraftalen kan således f.eks. indgå som et afsnit i den købsaftale, der indgås mellem kommunen og anden aktør.

Databehandleraftalen skal indgås mellem den dataansvarlige og den databehandleren, og skal leve op til kravene til databehandleraftaler i databeskyttelsesforordningen. Det indebærer, at der skal være tale om en kontrakt eller andet retligt dokument, som er bindende for databehandleren. Det er desuden et krav, at databehandleraftalen er skriftlig, herunder elektronisk.

Databeskyttelsesforordningen fastsætter herudover en del specifikke krav til indholdet af den databehandleraftale, som skal indgås med databehandleren. Aftalen skal bl.a. indeholde oplysninger om genstanden for og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger, kategorierne af registrerede og forpligtelser og rettigheder som dataansvarlig samt de pligter, som databehandleren har i forhold til at varetage opgaven.

For en uddybning heraf henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a-h.

Den dataansvarliges tilsyn med databehandleren

Kommunerne er hver især dataansvarlige over for andre aktører som databehandlere, jf. § 40, stk. 3, i organiseringsloven.

Artikel 5, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen indeholder et ansvarlighedsprincip, som – efter Datatilsynet opfattelse – betyder, at den dataansvarlige skal sikre og kunne påvise, at personoplysninger behandles til lovlige og rimelige formål, og at oplysningerne behandles på en måde, som sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger – også når den dataansvarlige beder en anden part (en databehandler eller en underdatabehandler) om at behandle oplysningerne på sine vegne. Den dataansvarlig må således føre et (større eller mindre) tilsyn med, at den indgåede databehandleraftaler overholdes, herunder at oplysningerne behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse og at databehandleren har gennemført de aftalte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Der henvises til Datatilsynets afgørelse af 5. august 2019 om afslutning af planlagt tilsyn hos Randers Kommune, som er offentliggjort på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

En dataansvarlig, som overlader behandling af personoplysninger til en databehandler, skal sikre sig, at databehandleren kan gennemføre passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. artikel 28 og 32, i databeskyttelsesforordningen. Den dataansvarlige skal påse, at dette sker.

Til § 10

Samtykkekrav til indhentelse af oplysninger

Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, kan kun indhente oplysninger til brug for behandlingen af sag efter forudgående samtykke fra personen. Der kan kun indhentes nødvendige oplysninger. Indhentelse af lægejournaler, sygehusjournaler mv. kan således kun ske efter samtykke fra den person, oplysningerne vedrører.

Uden et samtykke fra personen er andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, a-kasser arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, ikke forpligtede til at give oplysninger om personen, der er nødvendige for at varetage indsatsen. Det gælder også oplysninger om en persons private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Samtykket skal være tilstrækkeligt præcist til, at personen ved, hvorfor oplysningerne skal indhentes, og hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet fra hvem.

Hvis personen ikke ønsker at medvirke til at fremskaffe de nødvendige oplysninger, skal anden aktør respektere dette.

Manglende dokumentation fra læger mv. kan medføre, at anden aktør ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvilken indsats personen skal have.

Hvis den manglende dokumentation medfører, at anden aktør ikke har tilstrækkelige oplysninger til at behandle sagen, skal aktøren inddrage kommunen.

En kommune kan ifølge reglerne i retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Denne mulighed i retssikkerhedsloven er alene forbeholdt kommunen som myndighed. Det betyder, at anden aktør skal rette henvendelse til kommunen, der herefter må vurdere, om der er et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen fremsætter anmodningen.

Til § 11

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere.

Anden aktør skal ved henvisning til arbejde, ved indkaldelse af personen til samtale eller aktiviteter, samt ved afgivelse af tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven over for ledige dagpengemodtagere oplyse personen skriftligt om, at der ved udeblivelse, manglende medvirken eller afslag vil ske en underretning til den lediges arbejdsløshedskasse, og at det vil kunne få konsekvenser for personens ret til dagpenge.

Oplysning skal ske hver gang, den ledige indkaldes til samtale eller aktiviteter og ved afgivelse af tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven.

Det er en forudsætning for, at arbejdsløshedskassen kan give sanktion til medlemmer, der udebliver fra møder, at anden aktør i indkaldelsesbrevet har givet medlemmet tilstrækkelig vejledning om pligten til at møde, og om at udeblivelse kan få dagpengemæssige konsekvenser. Med hensyn til konsekvenser vil det være tilstrækkeligt, at anden aktør skriver en generel bemærkning om, at udeblivelse »kan få betydning for din ret til dagpenge«.

Det er således vigtigt, at det af brevet fremgår,

• at den ledige har pligt til at deltage i samtalen/aktiviteten eller tilbuddet eller til at overtage det henviste arbejde,
• at den lediges arbejdsløshedskasse vil blive underrettet om eventuel udeblivelse eller afslag, og
• at udeblivelse eller afslag kan få dagpengemæssige konsekvenser.

I brevene kan anden aktør henvise den ledige til at søge nærmere vejledning i sin arbejdsløshedskasse.

I indkaldelser til samtaler hos anden aktør kan den ledige tillige informeres om hurtigst muligt at kontakte anden aktør efter en eventuel udeblivelse, da der som udgangspunkt ikke er ret til dagpenge, før den ledige har kontaktet anden aktør om udeblivelsen.

Det er en forudsætning for, at arbejdsløshedskassen kan give sanktion, at anden aktør kan fremskaffe kopi af indkaldelsesbrevet som dokumentation for korrekt indkaldelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører kontanthjælpsmodtagere m.fl.

Det bemærkes, at reglerne om vejledningspligt i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er ændret med lov nr. 1558 af 27. december 2019. Med de nye regler skal vejledningen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen foretages af kommunen, jf. § 35, stk. 1, i loven. Reglerne gælder fra 1. januar 2020.

Efter disse regler skal kommunen bl.a. senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal desuden senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

Kommunen skal endvidere sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Vejledning skal således gives senest ved første jobsamtale, dvs. inden personen er overdraget til anden aktør, og herefter mindst hvert halve år eller oftere, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for det, eller personen selv beder om det.

Med de nye regler i § 35, stk. 1, i lov om en aktiv socialpolitik er det kommunen, der forestår vejledningen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, der er forbundet med hjælpen.

Fra 1. januar 2020 er der dermed ikke krav om, at anden aktør samtidig med hver henvisning til arbejde, afgivelse af tilbud, indkaldelse til samtale mv. skriftligt skal give personen en udførlig vejledning om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejde, udebliver fra tilbuddet m.v. og om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Bekendtgørelsens § 11, stk. 2, vil snarest muligt blive opdateret på baggrund af ændringerne i lov nr. 1558 af 27. december 2019.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedrører sygedagpengemodtagere.

Når anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for sygedagpengemodtagere, skal anden aktør samtidig med afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale mv. skriftligt informere personen dels om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen mv., dels hvilke skridt en person, der udebliver mv., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

Der henvises til vejledningen ovenfor vedrørende kravet om skriftlighed, samtidighed og gyldighed.

Reglerne om bortfald af ret til sygedagpenge, hvis sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, herunder indsatsen efter beskæftigelsesindsatsloven, fremgår af § 21 i sygedagpengeloven.

Kapitel 5 omhandler de krav, der stilles til kommunerne, når de indgår aftaler med andre aktører om varetagelse af opgaver efter beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven.

Til § 12

Til stk. 2

Med bestemmelsen præciseres, hvad der forstås ved en rammeaftale.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, når kommunen indgår rammeaftaler på baggrund af et udbud/annoncering. Hvis inddragelsen af andre aktører ikke sker på baggrund af udbud/annoncering, finder §§ 12 og 13 ikke anvendelse, og der henvises til § 14.

Bestemmelsen finder anvendelse for alle rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at der i alle rammeaftaler skal indsættes fælles betingelser. Formålet er, at der sker en ensretning af de rammeaftaler, der indgås, samt at den almindelige praksis ved udbud følges. Herudover skaber fælles rammer større gennemsigtighed for andre aktører.

Ved rammeaftalen fastsættes de vigtigste betingelser, der skal gælde i løbet af perioden, f.eks. med hensyn til parternes forpligtelser, kvalitet, pris, misligholdelse og tvistløsning. Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler, der vedrører den konkrete opgave, som leverandøren skal løse. Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb mv.

Med rammeaftaler har jobcenteret således mulighed for at sikre et fleksibelt og bredt udbud af forløb, der hurtigt kan tilpasses behovene i beskæftigelsesindsatsen.

Til stk. 3, nr. 2

Rammeaftaler kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned af begge parter. Der gælder således et forholdsvis kort opsigelsesvarsel for rammeaftalerne, hvilket er begrundet i ønsket om fleksibilitet i indsatsen og muligheden for at kunne fastsætte nye rammer, hvis behovet skulle opstå. Ved opsigelse af rammeaftalerne skal de visiterede ledige ved udgangen af 6 måneders opsigelsesperioden tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene). Det skal understreges, at hvis der er tale om misligholdelse af rammeaftaler, er det ikke 6 måneders opsigelsen, der skal anvendes.

Til stk. 3, nr. 3

En rammeaftale mellem et jobcenter og en eller flere andre aktører giver jobcenteret en ret, men ikke en pligt, til at få udført en opgave af denne eller disse andre aktører uden at skulle sende den i fornyet udbud. For at sikre den nødvendige fleksibilitet og kapacitet kan det være nødvendigt, at jobcenteret indgår rammeaftaler med flere andre aktører om samme ydelse (»forsyningssikkerhed«).

Til stk. 3, nr. 4

Jobcenteret er ikke bundet af rammeaftalen til at udlægge et bestemt antal forløb, men kan løbende efter behov indgå konkrete delaftaler med de andre aktører, som er omfattet af en rammeaftale.

Til stk. 3, nr. 5

Jobcenteret kan samtidig med, at der er indgået en rammeaftale, købe ydelser hos andre aktører, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Hvis der købes ydelser af en leverandør, der ikke er omfattet af rammeaftalen, skal der som hovedregel laves et nyt udbud.

Til stk. 4

Betingelserne er en følge af reglerne i Undervisningsministeriets betalingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Ifølge disse regler kan andre aktører, der udfører opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen for kommunen, tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne. Et af vilkårene for andre aktørers adgang til tilmelding er, at det indsættes i rammeaftaler, der indgås mellem andre aktører og kommunen, at andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsloven m.m.

Det fremgår endvidere af betalingsloven, at kommunen betaler efter regler fastsat af undervisningsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren vedrørende uddannelsesforløb, der igangsættes af andre aktører, hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunen er kun forpligtet til at indsætte betingelserne i stk. 4 i sine rammeaftaler, hvis andre aktører skal omfattes af Undervisningsministeriets betalingslov som et led i deres beskæftigelsesindsats.

For de konkrete rammeaftaler, hvor kommunerne vælger, at betingelserne i stk. 4 ikke skal indsættes i rammeaftalerne, vil tilmelding og betaling til uddannelsesinstitutionerne skulle foretages af kommunen på vegne af andre aktører.

Til § 13

Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler, der vedrører den konkrete opgave, som andre aktører skal løse. Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb mv.

§ 13 finder således alene anvendelse, når der er indgået en rammeaftale efter en udbudsforretning/annoncering.

Det skal indsættes i alle delaftaler, at de kan opsiges med 8 ugers varsel. Opsigelse af delaftalen indebærer ikke, at rammeaftalen opsiges. Opsigelse af en delaftale indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden skal tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene).

Til stk. 2

For at imødekomme kommunernes behov for et kortere opsigelsesvarsel end 8 uger i de tilfælde, hvor der indgås delaftaler om enkeltpladskøb, er det muligt at aftale et kortere varsel på f.eks. 2 uger. Betingelsen skal indsættes i delaftalen.

Til § 14

Ved andre kontrakter forstås her alle andre aftaler mellem kommunen og anden aktør, som ikke er omfattet af §§ 12 og 13. Det skal indsættes i disse kontrakter, at de kan opsiges med 8 ugers varsel.

Opsigelse af en kontrakt indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden skal tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene).

Til § 15

Det er kommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Det gælder også, når opgavevaretagelsen er overdraget til anden aktør.

Ansvaret og pligten fremgår af § 17 a i organiseringsloven, § 5 i beskæftigelsesindsatsloven, § 19 i sygedagpengeloven samt §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Formålet med tilsynet er at sikre, at anden aktør varetager de opgaver, som kommunen har overladt til aktøren, i overensstemmelse med gældende lovgivning samt indgåede aftaler, administrative retningslinjer mv. Kommunerne har således det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes, uanset om indsatsen varetages af kommunen eller af anden aktør.

Kommunen skal tilrettelægge og beslutte, hvordan rammerne for tilsynet skal fastsættes, og hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen, herunder hvad der skal med i tilsynet, tilsynets intensitet og hyppighed mv.

Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, herunder indsatsens tilrettelæggelse, udførelse og resultat. Kommunen har således både pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i den indsats, der er udlagt til anden aktør, og til at forholde sig til denne information i forhold til opgaveudførelsen, dens formål og gældende lov.

Anden aktør skal både levere den indsats, der er aftalt i kontrakterne, og overholde gældende lovgivning, administrative retningslinjer mv., og anden aktør skal derfor medvirke til, at kommunen i praksis kan gennemføre tilsynet, og f.eks. ved at stille den nødvendige information og dokumentation om den gennemførte indsats hos aktøren til rådighed for kommunernes tilsyn med indsatsen hos aktøren.

Tilsynet er nærmere uddybet i afsnit IX og X i Socialministeriets vejledning til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006). Vejledningen kan findes på www.retsinformation.dk. 

Til § 16

Til stk. 1

Klageadgang generelt

Når anden aktør træffer afgørelse efter beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven, kan den, som afgørelsen vedrører, klage over afgørelsen til jobcenteret.

En afgørelse vil typisk vedrøre den person, som aktøren varetager beskæftigelsesindsatsen for, men en afgørelse kan også vedrøre en virksomhed, hvis aktøren f.eks. har truffet en afgørelse om, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at få en person ansat med løntilskud.

Personen kan ligeledes klage til jobcenteret over anden aktørs tilsidesættelse af regler for sagsbehandling samt over personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden mv.

Klager over anden aktørs afgørelser efter beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven skal inden 4 uger sendes til aktøren, der skal genvurdere sagen.

Hvis aktøren fastholder afgørelsen helt eller delvist, skal aktøren sende klagen videre til jobcenteret med sine eventuelle bemærkninger til klagen (begrundelse).

Hvis aktøren ikke fastholder sin afgørelse og giver personen fuldt medhold, skal aktøren ændre afgørelsen og sende den til personen.

En klage til jobcenteret har ikke opsættende virkning.

Til stk. 2

Frist for anden aktør til at genvurdere sagen

Ved klager over en afgørelse efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven, skal jobcenteret modtage klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold. Det samme gælder ved klager over afgørelser efter sygedagpengeloven om, at personen skal have et tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven.

Hvis personen klager over en afgørelse om, at aktøren eksempelvis har afslået at give personen et bestemt tilbud om vejledning og opkvalificering, skal aktøren derfor sørge for, at jobcentret har modtaget klagen og aktørens genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at aktøren har modtaget personens klage.

Dette gælder alle afgørelser efter følgende kapitler i beskæftigelsesindsatsloven:

• Kapitel 11: Virksomhedspraktik
• Kapitel 12: Ansættelse med løntilskud
• Kapitel 13: Nytteindsats
• Kapitel 14: Vejledning og opkvalificering

Det samme gælder ved klager over afgørelser efter sygedagpengeloven om, at personen skal have et tilbud efter kapitel 11-14 i beskæftigelsesindsatsloven.

Til stk. 3

Klager over jobcenterets afgørelser efter beskæftigelsesindsatsloven, kompensationsloven og sygedagpengeloven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden for 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører.

Bestemmelsen er en henvisning til, at når jobcenteret har behandlet personens klage og truffet afgørelse, kan personen klage over jobcenterets afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det er muligt efter reglerne i §§ 204 og 205 i beskæftigelsesindsatsloven, § 17 a i kompensationsloven og § 77 i sygedagpengeloven.

En sag skal således kun behandles af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis personen klager over jobcenterets afgørelse.

En klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke opsættende virkning.

Klager over jobcenterets afgørelser vedrørende f.eks. personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden hos anden aktør, kan indbringes for borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration mv.

Til § 17

Til stk. 1

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.