Vejledning om voksenlærlingeordningen

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9018 af 15/1 2020.

Private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i lovens kapitel 23 ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden.

Det er en betingelse for tilskud, at arbejdsgiver indgår uddannelsesaftale med voksne inden for uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser (LBK nr. 957 af 17/09/2019) eller lov om maritime uddannelser (LBK nr. 781 af 08/08/2019).

Lov om erhvervsuddannelse omfatter uddannelser, der i almindelighed ikke varer længere end 4 år og 6 måneder. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, dvs. at uddannelserne veksler mellem skoleperioder og praktikophold i en virksomhed eller skolepraktik. Eksempler på erhvervsuddannelser er uddannelsen til murer, smed eller industrioperatør. Det er Børne- og Undervisningsministeren, der godkender oprettelsen af nye uddannelser og som kan nedlægge uddannelser. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstillingerne herom.

Lov om maritime uddannelser omfatter et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder. Eksempler på maritime uddannelser er uddannelsen til skibsofficer, maskinmester eller skibsfører. Det er ministeren for uddannelse og forskning, der godkender uddannelserne efter lov om maritime uddannelser.

2.1 Særligt om social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

En uddannelsesaftale om gennemførelse af uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent kan ikke give grundlag for tilskud efter voksenlærlingeordningen, hvis eleven har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Det betyder, at en arbejdsgiver kun kan få tilskud til en elev på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse, hvis eleven ikke har ret til voksenelevløn ifølge de faglige aftaler og overenskomster, og arbejdsgiveren alligevel vælger at aflønne eleven med voksenelevløn.

Begrundelsen for at der ikke kan gives tilskud til disse uddannelser er, at kommunerne og regionerne blev kompenseret for merudgiften herved i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007.

2.2 Flere praktikpladser

En elev kan indgå uddannelsesaftale med mere end én virksomhed, således at personen i løbet af praktikperioden får flere praktiksteder. Virksomhederne kan modtage tilskud, hvis de opfylder betingelserne for at få tilskud, dog ikke samtidig. Fordelen ved denne slags uddannelsesaftaler er, at virksomheder, der normalt ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, også får mulighed for at få en elev i praktik og hjælpe personen til uddannelse.

Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder eleven er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder. Eleven kan enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem to virksomheder i perioder på for eksempel et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb.

Uddannelsesaftalen skal indgås mellem alle de involverede parter, og alle elementer i aftalen skal være på plads inden aftaleperiodens begyndelse.

Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode.

2.3 Flere uddannelsesaftaler

En uddannelse kan godt bestå af flere uddannelsesaftaler, som tilsammen sikrer, at eleven får den fulde uddannelse. Hvis et uddannelsesforløb består af flere uddannelsesaftaler, skal der sondres mellem, om der er tale om en forlængelse af en eksisterede uddannelsesaftale eller flere selvstændige uddannelsesaftaler.

Sondringen har betydning for tilskudsperioden og vurderingen af, om de enkelte kriterier for tilskud er opfyldt.

2.3.1 Ny selvstændig uddannelsesaftale

Hvis en uddannelsesaftale kun dækker 1. del af uddannelsen og afsluttes, inden der indgås en ny aftale om den resterende del af uddannelsen, vil der ved indgåelse af aftale for den 2. del af uddannelsen være tale om en ny uddannelsesaftale.

Hvis der er tale om en ny uddannelsesaftale, skal uddannelsesaftalen for 1. del og 2. del vurderes som to selvstændige ansøgninger om tilskud. Det betyder, at kriterierne for tilskud skal vurderes selvstændigt ved ansøgning om tilskud for hhv. 1. del og 2. del. Endvidere starter der en ny tilskudsperiode, hver gang der indgås en ny selvstændig uddannelsesaftale.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på værnsreglen i § 156 - se pkt. 4.

2.3.2 Forlængelse af uddannelsesaftale hos en ny eller samme arbejdsgiver

Hvis en uddannelsesaftale dækker den fulde uddannelse, der både omfatter 1. del og 2. del, er der ikke tale om en ny aftale ved påbegyndelse af 2. del. Det samme gælder, hvis uddannelsesaftalen forlænges til at omfatte 2. del, mens eleven er i gang med 1. del. I begge tilfælde skal uddannelsesaftalen for 2. del betragtes som en forlængelse af den eksisterende uddannelsesaftale.

Hvis elevens fulde uddannelse består af en række deluddannelsesaftaler eller korte aftaler, som ikke omfatter hele uddannelsen, men indgår som elementer, som tilsammen sikrer, at eleven får den fulde uddannelse, skal de forskellige dele også betragtes som forlængelser af den eksisterende uddannelsesaftale.

Der kan også være tilfælde, hvor elevforholdet afbrydes, fx. fordi arbejdsgiveren må lukke virksomheden - og eleven herefter må indgå en aftale med en anden virksomhed om færdiggørelse af uddannelsen. I disse situationer vil der også være tale om en forlængelse af den eksisterende uddannelsesaftale.

Når en uddannelsesaftale forlænges hos en ny eller samme arbejdsgiver, indtræder arbejdsgiveren i og fortsætter den eksisterende uddannelsesaftale. Det betyder, at arbejdsgiveren overtager tilsagnet om tilskud, og at der derfor højst kan ydes tilskud for den resterende tilskudsperiode.

2.4 Tilskud under skoleophold (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

Udbetaling af tilskud kræver, at en arbejdsgiver ansætter personen og udbetaler voksenløn i praktikperioden. Der kan derfor ikke gives tilskud efter voksenlærlingeordningen, når personen er på skoleophold.

I de perioder, hvor eleven er på skoleophold, kan arbejdsgiveren i stedet søge om lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (LBK nr. 822 af 15/08/2019) (AUB-reglerne). Det følger af AUB-reglerne, at der ydes refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 om offentlig støtte efter andre regler.

Yderligere oplysninger fås på https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/aub eller ved henvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, tlf. 70 11 30 70.

I voksenlærlingeordningen er der overordnet tre målgrupper:

1) Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse jf. § 155, stk. 1, nr. 1.

2) Ledige faglærte med mere end 6 måneders ledighed jf. § 155, stk. 1 nr. 2.

3) Beskæftigede ufaglærte jf. § 155, stk. 2.

Personer med en uddannelse omfatter i denne sammenhæng, personer der har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Det vil sige både personer med en erhvervsuddannelse eller lignende (som kaldes faglærte i daglig tale) og personer, som har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse, fx en videregående uddannelse.

Alderskriteriet og den tilskudsberettigede personkreds er nærmere beskrevet i pkt. 3.1 og de enkelte målgrupper er nærmere beskrevet i pkt. 3.2, 3.3 og 3.4.

3.1 Alderskriterie og tilskudsberettiget personkreds

Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af en af lovens målgrupper jf. lovens § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller 11, eller er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller er ledig selvforsørgende dvs.

• dagpengemodtagere,
• jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder også overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
• aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder også overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
• uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder også overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
• aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder også overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
• sygedagpengemodtagere,
• personer i jobafklaringsforløb,
• personer i ressourceforløb,
• fleksjobvisiterede som modtager ledighedsydelse,
• revalidender,
• førtidspensionister,
• ledig selvforsørgende og
• personer omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Ledige selvforsørgende personer dækker i denne sammenhæng over alle ledige selvforsørgende personer, herunder også personer, der selv har valgt at være selvforsørgende uden at søge om offentlige forsørgelsesydelser, fx personer der tidligere har været på SU og som ikke har søgt om kontanthjælp eller dagpenge og tilmeldt sig som ledig på jobcenteret, efter de er ophørt med, eller har afsluttet en uddannelse. Det er op til kommunen at vurdere, om en person lever op til kravene for at kunne betragtes som selvforsøgende ledig. Ved vurderingen kan der fx ses på, om personen er tilmeldt skole, eller har en ansættelseskontrakt. Hvis personen stadig er tilmeldt skole/uddannelsesinstitution som studerende, eller fortsat er i et ansættelsesforhold, som ikke er ophørt og som personen ikke har fratrådt, vil personen ikke kunne betragtes som ledig selvforsørgende. Der er ikke specifikke krav til, hvordan dokumentation af om en person er ledig selvforsørgende, skal foreligge, men det kan fx være udtræk fra eIndkomstregisteret eller dokumentation for, at personen er udmeldt af skole eller ophørt i et ansættelsesforhold.

3.1.1 Uddannelsesaftalens påbegyndelse

Alderskravet på de 25 år, tilskudsperioden og ansøgning om tilskud regnes fra uddannelsesaftalens påbegyndelse jf. §§ 155, 158 og 159. Alderskravet på 25 år for at indgå i ordningen, skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, der er afgørende for, om virksomheden skal betale voksenelevløn til eleven.

Uddannelsesaftalens påbegyndelse er defineret i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 16, som det tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren og dermed også det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.

3.1.2 Det aktuelle uddannelsesforløb der indgås uddannelsesaftale om

Ledighedskriteriet og elevens højst fuldførte uddannelse skal vurderes fra påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb der indgås uddannelsesaftale om jf. § 155, og tilskudsperiodens længde løber i hele eller dele af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om jf. § 159, stk. 2 og 3. Det aktuelle uddannelsesforløb jf. §§ 155 og 159, stk. 2 og 3, er defineret i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 16. Udgangspunktet er, at det aktuelle uddannelsesforløb regnes fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren. Der henvises til eksempel 1 i det nedenstående.

Hvis eleven forud for uddannelsesaftalens påbegyndelse har afsluttet et eller flere uddannelsesforløb, anses det eller de tidligere afsluttede forløb som en del af det akutelle uddannelsesforløb, hvis der ikke er gået mere end 6 måneder mellem hhv. afslutning og opstart på de enkelte uddannelsesforløb. Hvis der er gået mere end 6 måneder mellem hhv. afslutning og opstart på de enkelte uddannelsesforløb, skal elevens højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik jf. § 155, vurderes fra det tidspunkt, hvor eleven påbegyndte det eller de tidligere afsluttede uddannelsesforløb. Der henvises til eksempel 2 og 3 i det nedenstående.

Eksempler på vurderingen af det aktuelle uddannelsesforløb:

Eksempel 1

Eleven har forud for uddannelsesaftalens påbegyndelse afsluttet et uddannelsesforløb med relevans for uddannelsesaftalen. Idet der er gået mere end 6 måneder mellem hhv. opstart og afslutning af uddannelsesforløbende dvs. mellem det tidligere afsluttet forløb og uddannelsesaftalens påbegyndelse, påbegynder det aktuelle uddannelsesforløb samtidig med uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det betyder, at elevens højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik skal vurderes fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt hvor eleven starter elevforholdet hos arbejdsgiveren.

Eksempel 2

Eleven har forud for uddannelsesaftalens påbegyndelse afsluttet to uddannelsesforløb med relevans for uddannelsesaftalen. Idet der ikke er gået mere end 6 måneder mellem hhv. opstart og afslutning af uddannelsesforløbende dvs. mellem de tidligere afsluttede forløb (uddannelsesforløb 1 og 2) og mellem afslutning på uddannelsesforløb 2 og uddannelsesaftalens påbegyndelse, anses alle de tidligere afsluttede forløb som en del af det aktuelle uddannelsesforløb. Det betyder, at det aktuelle uddannelsesforløb påbegyndes på det tidspunkt, hvor eleven påbegyndte uddannelsesforløb 1. Elevens højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik skal vurderes fra dette tidspunkt.

Eksempel 3

Eleven har forud for uddannelsesaftalens påbegyndelse afsluttet to uddannelsesforløb med relevans til uddannelsesaftalen. Idet der ikke er gået mere end 6 måneder mellem hhv. opstart og afslutning af uddannelsesforløb 2 og uddannelsesaftalens påbegyndelse, anses uddannelsesforløb 2 som en del af det aktuelle uddannelsesforløb. Der ses bort fra uddannelsesforløb 1, da der er gået mere end 6 måneder mellem hhv. opstart og afslutning af uddannelsesforløb 1 og uddannelsesforløb 2. Det betyder, at det aktuelle uddannelsesforløb påbegyndes på det tidspunkt, hvor eleven påbegyndte uddannelsesforløb 2. Elevens højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik skal vurderes fra dette tidspunkt.

3.2 Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse

En arbejdsgiver kan få tilskud til en person, der kommer fra ledighed, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.

Hvis en person ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år, er der tale om en forældet uddannelse. Jobcentrenes administration og afgørelse af om en uddannelse er forældet, skal ske på samme måde, som SU-styrelsen forvalter reglerne om VEU-godtgørelse. Efter VEU-reglerne er det en betingelse for ydelsen, at uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år. Der kan ikke dispenseres fra forældelsesreglerne fx grundet sygdom eller lignende, der betyder, at en person ikke længere kan arbejde inden for sit fagområde.

Hvis personen har en uddannelse, skal det afgøres, om uddannelsen har været en forudsætning for jobbet. Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse, men at det alligevel er klart, at den nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har netop denne uddannelse, så vil personen ikke være tilskudsberettiget.

Eksempler:

• Hvis en person, der er uddannet folkeskolelærer, arbejder som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil arbejdsgiveren, der er indgået uddannelsesaftale med, kunne få tilskud.
• Hvis en person, er uddannet sociolog, og efter endt uddannelse arbejder med almindeligt kontorarbejde, skal der gå 5 år fra afslutningen af uddannelsen, før arbejdsgiveren, der er indgået uddannelsesaftale med, kan få tilskud.
• Hvis en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og arbejder som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau eller en anden uddannelsesretning og nu arbejder på et andet erhvervsuddannelsesniveau eller erhvervsuddannelsesretning, og den pågældende vil derfor ikke være tilskudsberettiget.

Det er jobcentrene, der skal vurdere, om der er tale om en forældet uddannelse. Det skal fremgå af ansøgningsblanketten, om eleven har en uddannelse, som har været anvendt inden for de sidste 5 år. Hvis der opstår tvivl, om ansøger eventuelt har fortiet oplysninger eller lignende, der har betydning for retten til tilskud, så skal jobcenteret indhente supplerende oplysninger, der kan belyse, om betingelserne er opfyldt.

Der stilles ikke krav om forudgående ledighedsperiode for ledige ufaglærte og faglærte ledige med en forældet uddannelse. Det betyder, at man kan få tilskud fra 1. ledighedsdag. For personer der tidligere har været i et ansættelsesforhold, vil 1. ledighedsdag være den første hele dag, hvor personen er uden for arbejdsmarkedet. Hvis en person efter endt ansættelsesforhold melder sig ledig og jobcenteret vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at personen tilhører en bestemt målgruppe fx dagpengemodtager, kan personen betragtes som en del af målgruppen, når jobcenteret skal vurdere en ansøgning om tilskud fra arbejdsgiveren. Skulle personen alligevel ikke høre til den pågældende målgruppe, skal jobcenteret genvurdere ansøgningen om tilskud.

For personer der kommer fra skole, er 1. ledighedsdag den første hele dag, hvor personen har været afmeldt eller afsluttet studiet.

Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden og kan gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Der henvises til pkt. 4 om værnsreglen og pkt. 7.2 om tilskud til personer der kommer fra ledighed.

3.3 Ledige faglærte med mere end 6 måneders ledighed

En arbejdsgiver kan få tilskud til en person, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, hvis personen i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Med hjemmel i § 10, stk. 2, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 3 fastsat nærmere regler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte/sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v.:

1) For dagpengemodtagere (§ 1, nr. 1), medregnes sammenlagt ledighed. I opgørelsen af sammenlagt ledighed, medregnes de timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For fultidsforsikrede omregnes perioder med sammenlagt ledighed, som i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er angivet i uger og måneder, til timer ved at gange 1 uge med 37 timer og 1 måned med 160,33 timer. For deltidsforsikrede omregnes uger og måneder til timer ved at gange 1 uge med 30 timer og 1 måned med 130 timer.

2) For kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder også overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender og ledige selvforsørgende personer (§ 1, nr. 2-5, 8-10 og 12) og andre ledige selvforsøgende, medregnes en sammenhængende periode, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse, ledighedsydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledig selvforsørgende.

3) For sygedagpengemodtagere (§ 1, nr. 6), medregnes en sammenlagt periode, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed, eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4) For personer i jobafklaringsforløb (§ 1, nr. 7), medregnes en sammenlagt periode, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed, eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

5) For førtidspensionister (§ 1, nr. 11), medregnes en sammenhængende periode, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledig selvforsørgende.

6) For personer omfattet af integrationslovens programmer, medregnes en sammenhængende periode, hvor personen i perioden har modtaget overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller integrationsydelse og har været omfattet af et af integrationslovens programmer eller integrationsprogrammet.

Hvis en dagpengemodtager erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes timer forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter nr. 1.

Ved opgørelsen af sammenlagte og sammenhængende perioder efter nr. 2-5 medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget forsørgelsesydelse eller været i tilbud. Personen kan i perioderne have modtaget en eller flere af de nævnte ydelser m.v.

En periode efter nr. 2, 5 og 6 er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen ikke modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis der har været et afbrud på en kalendermåned eller mere, medregnes perioder forud for afbruddet dermed ikke i opgørelsen af den sammenhængende periode.

Perioder med fx SU, skolepraktikydelse eller fængselsophold medregnes ikke som en del af ledighedsperioden.

Tilskuddet til ledige faglærte udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden og kan gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Der henvises til pkt. 7.2 om tilskud til personer der kommer fra ledighed.

3.4 Beskæftigede ufaglærte og brug af landsdækkende liste over uddannelser med behov for arbejdskraft

En arbejdsgivere kan få tilskud til en person, der kommer fra beskæftigelse, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Det betyder, at ordningen ikke kan benyttes af beskæftigede, der allerede har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse– uanset om uddannelsen anses for at være forældet.

En arbejdsgiver kun kan få et tilskud til personer, der kommer fra beskæftigelse, hvis uddannelsesaftalen er indgået inden for områder med behov for arbejdskraft og dermed fremgå af en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil to gange årligt udarbejde en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen offentliggøres på STARs hjemmeside; www.star.dk. 

Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen. Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt survey-undersøgelse med svar fra afsluttede rekrutteringsforsøg, der belyser evt. rekrutteringsvanskeligheder. Arbejdsmarkedsbalancen opdateres hver år i januar og juli og viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvår ad gangen. Listen beskriver situationen, som den er her og nu og det er derfor ikke en vurdering af den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag.

Tilskuddet til ufaglærte beskæftigede udgør 30 kr. pr. time i praktikperioden og gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Der henvises til pkt. 7.3 om tilskud til personer der kommer fra beskæftigelse.

3.5 Eleven er bosiddende i udlandet

Tilskuddet er knyttet til virksomheden, derfor kan eleven godt være bosiddende i udlandet, hvis fx virksomheden har hjemsted Danmark. Fx kan en elev være bosiddende i Helsingborg og deltage i uddannelse i Helsingør.

Hvis eleven er bosiddende i udlandet, så er det den kommune, hvor virksomheden er beliggende, som skal behandle ansøgning om tilskud.

Der stilles ikke krav om, at eleven er dansk statsborger. Der kan således også ydes tilskud til en udlænding med en gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis denne gælder i hele uddannelsestiden.

Personer der kommer fra ledighed, som er ufaglærte, eller som har en forældet uddannelse, må ikke have været ordinært ansat inden for de seneste 6 måneder på den virksomhed, hvor de skal være voksenlærlinge. Dette gælder dog ikke, hvis personen samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig forsørgelsesydelse efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning, eller har været i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller § 23 c i integrationsloven. De 6 måneder regnes fra uddannelsesaftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren og i en forudgående periode på 6 måneder.

Det drejer sig om følgende offentlige forsørgelsesydelser:

• Arbejdsløshedsdagpenge
• Sygedagpenge
• Barselsdagpenge
• Uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse herunder hjælp til supplement til brøkpension.
• Ressourceforløbsydelse
• Revalideringsydelse
• Ledighedsydelse
• Førtidspension

Værnsreglen skal hindre, at en arbejdsgiver kan afskedige en person og herefter genansætte vedkommende for at opnå et højere tilskud.

For ikke at udelukke personer med deltidsjob eller småjobs, som får supplerende forsørgelsesydelser ved siden af deres ansættelse, omfatter værnsreglen kun personer, der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse eller været i ansættelse med løntilskud. Fx vil en person, der har fået supplerende kontanthjælp samtidig med sin ansættelse, ikke blive ramt af værnsreglen.

Værnsreglen forhindrer ikke, at en elev kan få forlænget en uddannelsesaftale på den samme virksomhed, hvor eleven er i elevansættelse

Ved virksomhed forstås en arbejdsplads med et selvstændigt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister (LBK nr. 653 af 15/06/2006). Alle virksomheder har mindst én produktionsenhed, som har et ti-cifret p-nummer, der entydigt repræsenterer produktionsenheden. En produktionsenhed er den adresse, som virksomheden udøver aktivitet fra, fx en butik, filial, fabrik eller lignende. En virksomhed kan godt have flere produktionsenheder med hvert sit p-nummer, hvis virksomheden udøver aktivitet fra flere adresser, eller hvis virksomheden udøver forskellige aktiviteter fra samme adresse.

Det er betingelse for tilskud, at arbejdsgiveren under praktikopholdet på virksomheden udbetaler en løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikkefaglært lønmodtager efter kollektiv overenskomst er berettiget til inden for det pågældende område.

På ikke-overenskomstdækkede områder skal lønnen mindst svare til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret om disse forhold. Det kan fx ske i VITAS. Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven for at høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.

I tilfælde, hvor der er tale om et område uden for overenskomst, og lønnen formodes ikke at være korrekt, bør jobcenteret kontakte arbejdsgiveren og eleven. Hvis der er uenighed om lønnen mellem en arbejdsgiver og en faglig organisation, skal jobcenteret overlade det til parterne at blive enige om at fastsætte en løn inden for lovens rammer.

For spørgsmål om ansættelsesforholdets betydning for elevens fremtidige dagpengeret henvises til vedkommendes arbejdsløshedskasse.

5.1 Perioder med barsel og/eller sygdom

Hvis en barsels- eller sygdomsperiode fører til, at uddannelsestiden bliver forlænget, kan der udbetales tilskud i den dermed forlængede periode, hvis denne ligger inden for den bevilligede tilskudsperiode. Der henvises til pkt. 7.2 om tilskud til ledige og 7.3 om tilskud til beskæftigede.

Det vil sige, at hvis forlængelsen medfører, at uddannelsesaftalen først afsluttes efter den bevilliget tilskudsperiode, kan der, hvis der ikke er ydet tilskud i sygdoms- eller barselsperioden, udbetales tilskud i den forlængede periode. Hvis bevillingsperioden har været i op til 2 år, vil perioden i tid ligge efter 2 år fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, men i realiteten inden for de 2 år, da uddannelsen har været suspenderet i perioden uden løn. Den samlede tilskudsperiode bliver således 2 år.

5.2 Perioder med nedsat arbejdstid

Perioder med nedsat arbejdstid på grund af fx helbredsmæssige problemer kan forlænge tilskudsperioden, dog ikke ud over den maksimale støtteperiode.

5.3 Tilskud for overarbejde

Der kan ikke udbetales tilskud for overarbejde.

5.4 Perioder med ferie

Der kan kun udbetales tilskud i perioder, hvor der er udbetalt løn under ferie. Har virksomheden ifølge lønseddel udbetalt sædvanlig løn under elevens ferie, kan der således gives tilskud til lønnen.

5.5 Virksomheden ejes af ægtefælle/samlever

Der er ikke i loven fastsat regler, der forhindrer, at en ægtefælle ansættes som voksenelev med tilskud i den anden ægtefælles virksomhed.

5.6 Virksomheden ejes af eleven

En uddannelsesaftale, hvor en virksomhedsejer indgår uddannelsesaftale med sig selv, vil ikke kunne godkendes efter lov om erhvervsuddannelser.

Afgørelse om tilskud træffes af elevens opholdskommune.

Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, stk. 2 (LBK nr. 826 af 16/08/2019), at en person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren.

Hvis ansøgningen indgives senere end 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse, træffes afgørelse om tilskud på baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter § 159, stk. 2 og 3.

Ansøgningstidspunktet er det tidspunkt, hvor ansøgningen modtages i jobcenteret.

Hvis eleven er bosiddende i udlandet, så er det den kommune hvor praktiskstedet er beliggende, som skal behandle ansøgning om tilskud. Der henvises til pkt. 3.5.

6.1 Digital ansøgning

Arbejdsgiveren skal ansøge om voksenlærlingetilskud i det jobcenter, hvor eleven har opholdskommune. Der henvises til pkt. 6.

Arbejdsgiver skal ved ansøgningen vedlægge en kopi af den underskrevne og godkendte uddannelsesaftale. Jobcenteret skal påse, om alle nødvendige oplysninger foreligger i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

Det er muligt at ansøge om voksenlærlingetilskud via ansøgningssystemet VITAS, som understøtter blanketterne til ansøgning om godkendelse til udbetaling af tilskud. For at bruge VITAS skal arbejdsgiver logge på vitas.bm.dk via. NemID erhverv. I VITAS er det også muligt at vedhæfte den relevante uddannelsesaftale i forbindelse med ansøgningsprocessen. Det er muligt at læse nærmere om, hvordan man anvender VITAS til voksenlærlingeordningen under vejledningsafsnittet i VITAS systemet.

6.2 Offentlig støtte efter andre regler

Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til samme elev. Virksomheden skal erklære, at den ikke til samme praktikpladsophold modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler.

Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der samtidig modtages støtte efter revalideringsbestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, til samme person.

Jobcenteret kan kun udbetale tilskud under praktikophold på virksomheden. I perioder med skoleophold kan der udbetales tilskud efter AUB-reglerne. Der henvises til pkt. 2.4 om tilskud under skoleophold. Udbetaling af voksenlærlingetilskud i praktikperioden og AUB tilskud i skoleperioden kan derfor ikke ske for samme periode, så arbejdsgiveren får tilskud to steder fra til den samme løn.

Der kan dog godt gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager bonus for eleven efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det gælder både bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelser og bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever som den pågældende arbejdsgiver har haft i forhold til tidligere.

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013.

Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ikke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordningen. Det betyder, at arbejdsgivere, der modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat vil være omfattet af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud.

7.1 Udbetaling 

Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom. Arbejdsgiveren kan fx anmode om udbetaling ved at udfylde en særlig blanket, der ligesom ansøgningsblanketten kan hentes elektronisk på jobnet.dk. eller via virk.dk.

For større virksomheder med central ledelse og flere afdelinger fordelt i forskellige kommuner kan der opstå spørgsmål om, til hvem tilskuddet skal udbetales: hovedkontoret eller afdelingen. For sådanne virksomheder gælder, at tilskud skal udbetales til den virksomhed, der indgår aftalen - altså den del af virksomheden, der står som aftalepart i uddannelsesaftalen.

Udbetalingsanmodningen indsendes til jobcenteret i den kommune, hvor eleven har opholdskommune.

7.2 Tilskud til personer der kommer fra ledighed

Tilskuddet til ledige ufaglærte, ledige faglærte med forældet uddannelse og faglærte ledige med 6 måneders forudgående ledighed kan gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og i hele det uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Der henvises til pkt. 3.1.1 om uddannelsesaftalens påbegyndelse, pkt. 3.1.2 om det aktuelle uddannelsesforløb der indgås uddannelsesforløb om og pkt. 6 og ansøgningsprocedure og anden offentlig støtte til eleven.

7.3 Tilskud til personer der kommer fra beskæftigelse

Tilskuddet til ufaglærte personer der kommer fra beskæftigelse, kan gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de første 2 år af det uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Tilskudsperioden begynder at løbe fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, uanset om arbejdsgiveren har søgt om tilskud til eleven. Perioder, hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er også en del af tilskudsperioden og forbruger også af de 2 år. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver fx først søger om tilskud 6 måneder efter uddannelsesaftalens påbegyndelse, så kan arbejdsgiveren kun få tilskud fra ansøgningstidspunktet og i en periode på 1 år og 6 måneder, svarende til den resterende periode af de 2 år.

Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Der henvises til pkt. 3.1.1 om uddannelsesaftalens påbegyndelse, pkt. 3.1.2 om det aktuelle uddannelsesforløb der indgås uddannelsesforløb om og pkt. 6 om ansøgningsprocedure og ansøgningsprocedure og anden offentlig støtte til eleven.

7.4 EU's de minimis-ordning

Tilskud til voksenlærlinge ydes inden for EU`s de minimis-støtte-ordning. Det betyder bl.a., at der er loft over det beløb, der kan gives i støtte til den enkelte virksomhed over en periode på tre regnskabsår. Støtteloftet er som udgangspunkt EUR 200.000 (ca. 1,5 mio. kr.). Der gælder andre regler og tærskler inden for transport, landbrug og fiskeri.

Forordningens fulde navn er: Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

De minimis-forordningen giver mulighed for at tildele gennemsigtig støtte til virksomheder på op til 200.000 EUR pr. virksomhed over en 3-årig regnskabsperiode, uden at støtten skal anmeldes til Europa-Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3.

Myndigheden (her kommunen/jobcenteret) skal oplyse alle virksomheder om, at de modtager de minimis støtte med direkte henvisning til de minimis-forordningen. Virksomhederne skal udfylde en de minimis erklæring eller ved ansøgning om voksenlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår af ansøgningsblanketten. Det er virksomheden eget ansvar at holde styr på, hvor meget de minimis støtte, den tidligere har modtaget.

De minimis-reglerne administreres af Erhvervsministeriet. Læs mere om de minimis-støtteordningen på ministeriets hjemmeside: www.evm.dk/

Jobcenteret skal registrere og indberette oplysninger om voksenlærlingeforløb i jobcenterets fagsystem.jf. Bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet § 43, stk. 4 (BEK nr. 801 af 08/08/2019).

Alle voksenlærlingeforløb skal oprettes som en aktivitet i Momentum eller Fasit. Hvis forløbet ikke registreres korrekt har STAR ikke adgang til data og dermed ikke retvisende viden om, hvor mange der anvender ordningen. STAR udstiller data på Jobindsats.dk således, at jobcenteret og den øvrige offentlighed nemt kan følge brugen af ordningen. Der er samtidigt et stort politisk fokus på at kunne evaluere, hvilke aktiviteter i den aktive beskæftigelsesindsats, der bringer borgeren tættere på job. Her er det afgørende, at der skabes et retvisende datagrundlag for voksenlærlingeordningen, som kun jobcenteret kan skabe. Endeligt indgår voksenlærlingeforløb i beregningerne i refusion. Registrering af voksenlærlingeforløb har således også indflydelse på den statslige refusion på beskæftigelsesområdet.

Jobcenteret skal registrere:

• Startdato: Datoen for hvornår tilskudsperioden påbegyndes jf. pkt. 7.2. og 7.3.
• Slutdato: Dato for hvornår tilskudsperioden stopper jf. pkt. 7.2. og 7.3
• CVR-nummer: Det 8-cifrede CVR-nummer for den virksomhed, hvor i vokseneleven ansættes.
• P-nummer: Det 10-cifrede P-nummer for den virksomhed, hvor i vokseneleven ansættes.
• Status (beskæftigelse eller ledighed): Ved oprettelsen af aktiviteten skal sagsbehandleren angive, om eleven ved uddannelsens påbegyndelse kommer fra ledighed eller beskæftigelse.

For start- og slutdato skal det bemærkes, at tilskudsperioden ikke nødvendigvis er sammenfaldende med påbegyndelsen eller afslutningen af uddannelsen.

Ved yderligere spørgsmål til registrering af voksenlærlingeforløb kontakt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Centeret for Viden og Analyse, telefon 72 14 20 00, e-mail jobindsats(at)star.dk.

9.1 Ny kommune der skal behandle ansøgning om tilskud

Den nye lov får ved ikrafttræden den 1. januar 2020 virkning for alle personer, som omfattes af loven, det vil sige også personer, som forud for den 1. januar 2020 var omfattet af en af målgrupperne i den hidtidige lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

Lovens ikrafttræden vil som udgangspunkt omfatte alle initiativer i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som er udmøntet i den nye lov. Forløb, som forud for den 1. januar 2020 er bevilget efter den hidtil gældende lov, vil kunne færdiggøres i overensstemmelse med bevillingen efter de hidtil gældende regler, men vil ikke kunne forlænges eller ændres efter de hidtil gældende regler. Dette gælder også bevilgede voksenlærlingeforløb, med undtagelse af de særlige overgangsregler om den nye forhøjet sats, som gælder for personer der kommer fra ledighed – der henvises til pkt. 9.2.

9.2 Forhøjet tilskudssatser

Fra 1. januar 2020 ensrettes og forhøjes tilskudssatsen for alle personer, der kommer fra ledighed, og udgør 45 kr. pr. time i praktiskperioden hos arbejdsgiveren.

Fra den 1. januar 2020 forhøjes tilskudssatsen, for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer.

Jobcenterets afgørelse om tilskud kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Tilskuddet gives til arbejdsgiveren. Det er derfor arbejdsgiveren, der er part i sagen, og som kan klage over jobcenterets afgørelser.

Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til det jobcenter, som har truffet afgørelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel klager over indholdet i en afgørelse som klager over den måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættelse af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningsloven. For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale om en klage over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages over kommunens faktiske forvaltningsudøvelse.

Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller lignende skal klagen som følge af det almindelige over/underordnelsesforhold indbringes for de overordnede administrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens administration. En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgmesteren i den pågældende kommune. I kommuner med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.