Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Orientering til alle kommuner m.fl. 15. april 2020 om fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse af 15/4 2020.

Orientering om fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12 måneders perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20))

15. april 2020

Til alle kommuner m.fl.

Covid-19 situationen har stor betydning for modtagere af kontanthjælp m.v., som kan få nedsat ydelsen, eller hvor hjælpen kan bortfalde, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen.

Regeringen har derfor den 14. april 2020 fremsat forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12 måneders perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19). Lovforslaget forventes vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen den 21. april 2020 og vil få tilbagevirkende kraft til den 9. marts 2020.

Lovforslaget medfører, at 12 måneders perioden til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal forlænges med perioden 9. marts 2020 til 9. juni 2020.

Der er efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, 6 grunde, bl.a. sygdom og barsel, der forlænger 12 måneders perioden, inden for hvilken kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal være opfyldt. Den foreslåede forlængelsesgrund grundet covid-19 foreslås at have virkning som de øvrige forlængelsesgrunde og fungere i samspil med disse.

Det indebærer, at 12 måneders perioden, hvori arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges med 3 måneder, hvis en person har været omfattet af 225-timersreglen i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020. Arbejdstimer fra ordinært og ustøttet arbejde, der optjenes i perioden kan fortsat tælle med i opgørelsen af 225 timers arbejde.

Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af 225-timersreglen før den 9. marts 2020, vil ikke i suspensionsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Disse personer vil dog få perioden, hvori arbejdskravet skal være opfyldt, forlænget med 3 måneder i lighed med andre personer, der er omfattet af 225-timersreglen. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i suspensionsperioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Samtidig vil nye ansøgere af hjælp ikke blive omfattet af 225-timersreglen i perioden fra den 9. marts til den 9. juni 2020.

Det følger af den foreslåede § 13 h, stk. 3, at for personer, der er omfattet af 225-timersreglen, og hvor kommunen har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen med virkning fra den 1. april 2020, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12 måneders perioden.

Det indebærer, at personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået en afgørelse fra kommunen om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder i perioden fra den 9. marts til den 9. juni 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skriftligt skal orienteres af kommunen om forlængelsen og have oplysning om ny beregnet bortfaldsdato samtidig med, at afgørelsen om nedsættelse eller bortfald tilbagekaldes.

Der vil i tilknytning til lovforslagets vedtagelse blive udsendt en revideret varslingsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen).

Der henvises til det fremsatte lovforslag, som kan findes på dette link:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l169/20191_l169_som_frem-sat.pdf. Lovforslagets videre behandling i Folketinget kan følges på www.ft.dk.

Til toppen