Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19

Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 12/6 2020.

I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren:

§ 1. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i medfør heraf:

1) § 20, stk. 4 - 6, om jobparates selvbooking af jobsamtaler. Fravigelsen gælder i perioden indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.

2) § 26 a, stk. 2, 1. pkt., om jobparates tilmelding som jobsøgende i jobcenteret. Tilmelding kan ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis udlændingen ikke har mulighed for at tilmelde sig på Jobnet.

3) § 26 b, stk. 9, om jobcenterets pligt til at yde bistand med registrering af cv-oplysninger, såfremt udlændingen anmoder herom. Jobcentret kan vælge, om bistanden skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

4) § 27 om kommunalbestyrelsens pligt til at indkalde til en individuel samtale vedrørende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

Stk. 2. For beskæftigelsesrettede tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud efter lovens §§ 23 b – 23 c, som bevilges hos en arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme praktikforløb eller løntilskudsjob, umiddelbart før den 13. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt som følge af suspensionen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet ikke overstige varighedsbegrænsningerne i lovens § 23 b, stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. En udlænding kan få virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor udlændingen var i virksomhedspraktik kombineret med ordinære løntimer umiddelbart før den 13. marts 2020, og hvor virksomhedspraktikken blev afbrudt eller ophørte på grund af den delvise suspension af integrationsindsatsen. Alle øvrige betingelser for tilbuddet i lovens §§ 23 b- 23 c skal være opfyldt.

Ikrafttrædelse

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19 ophæves.

Stk. 3. De opfølgende samtaler, som afholdes digitalt eller telefonisk, som holdes fra den 27. maj 2020, medregnes i opgørelsen af kravet til antal opfølgende samtaler, der stilles i integrationsloven. Tilbud, der er oprettet før eller under perioden med delvis suspension af integrationsindsatsen, medregnes i opgørelsen af krav vedrørende tilbud, der stilles i integrationsloven.

Stk. 4. For udlændinge, der har tilmeldt sig som jobsøgende i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til den 27. maj 2020, og hvor der efter § 26 b, stk. 4 og 5, i integrationsloven skal være registreret cv-oplysninger, skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængeligt for arbejdsgivere snarest muligt og senest 15. august 2020.

Stk. 5. Bekendtgørelsen ophæves den 14. december 2020.

Til toppen