Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sagsbehandling

Bekendtgørelse om fordeling af administrationsbidrag og tab vedrørende ydelser og tilskud på sagsområder, som er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1629 af 16/11 2020.

I medfør af § 22, stk. 6, og § 26, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, og efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1. Administrationsbidrag efter lovens § 22 fordeles mellem kommunerne i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner, dog således at indbyggertal ud over 150.000 i en kommune kun indgår med 74,4 pct. i beregningen af vægtningen. Som grundlag for fastsættelse af kommunens bidrag anvendes Danmarks Statistiks senest offentliggjorte kommunefordelte befolkningstal.

§ 2. Tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter lovens § 26, stk. 5, 1. og 2. pkt., betales af borgerens opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttræden

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2020 og har virkning fra budgetåret 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1218 af 20. november 2017 om fordeling af administrationsbidrag og tab vedrørende ydelser og tilskud på sagsområder, som er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark, ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsens § 2 finder anvendelse på fordeling af tab, der er opstået fra den 1. oktober 2012.

Til toppen