Vejledning om beregning af sygedagpenge

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9830 af 27/9 2019, ændret ved:

skrivelse nr. 10055 af 25/11 2019.

2.1 Lønindtægt

Til lønindtægt regnes efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, de indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Endvidere regnes til lønindtægt arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.

Til lønindtægt regnes ligeledes følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst: Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, værdi af fri kost og andre naturalydelser (f.eks. bil og bolig), der ydes som vederlag i et tjenesteforhold, løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler og anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hjemsendelsespenge og værdi af fri kost og logi regnes dog ikke til lønindtægt, da disse ydelser er skattefri for værnepligtige og personer i civilforsvaret.

2.2 Indtægt som selvstændig erhvervsdrivende

Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen indsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1-3, regnes som lønindtægt, jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelsen.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelsen.

2.3 Lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed

Afgørelse af, om en indtægt i sygedagpengelovens forstand er lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor indtægtens karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering, jf. bekendtgørelsens § 5.

Arbejdsretligt betragtes det som et lønmodtagerforhold, når der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Den pågældende er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn. Aflønning med honorar er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at der ikke er tale om en lønmodtager, jf. således principafgørelse D-24-00.

I tvivlstilfælde kan det tillægges vægt, om arbejdet udføres for den eventuelle arbejdsgivers regning og risiko og i dennes navn. Det kan også indgå i vurderingen, om arbejdet udføres med egne driftsmidler, idet der dog er brancher, hvor det er normalt, at også lønmodtagere ejer egne driftsmidler. Flere arbejdsforhold udelukker ikke i sig selv, at der er tale om en lønmodtager, men det kan indgå i afgørelsen, om den pågældende kun har indgået ét arbejdsforhold. Det kan desuden indgå hvilke betingelser, der fremgår af samarbejdsaftaler/kontrakter.

Endvidere kan der lægges vægt på, om arbejdsforholdet omfattes af ferieloven, lovgivningen om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc. Det er ikke afgørende, om der rent faktisk er indbetalt bidrag til disse ordninger, men derimod, om der efter den pågældende lovgivning er pligt til at betale bidrag eller lignende.

Det forhold, at en person har andre beskæftiget i sin tjeneste, udelukker ikke, at pågældende selv står i tjenesteforhold til en arbejdsgiver.

Der henvises til vejledning om sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55 for en nærmere gennemgang af praksis vedrørende afgræsningen mellem selvstændige og lønmodtagere.

Efter lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., beregnes sygedagpengene ved fuld uarbejdsdygtighed som hovedregel på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

I timefortjenesten indgår foruden grundlønnen sædvanlige tillæg. Derimod omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Selve beregningen sker ved brug af de relevante felter i Indkomstregisteret. Hvis det i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i Indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til Indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister.

Hvis der er lønindkomster fra den aktuelle arbejdsgiver, som ikke er indberettet i Indkomstregisteret, kan disse medregnes ved beregningen, hvis lønmodtageren f.eks. ved hjælp af lønsedler kan dokumentere indkomsten og den periode, indkomsten vedrører.

Indkomstregisterets felt 200: Arbejdsgiver oplyser periodens løntimetal. Det er den tid, der udbetales løn for, der indberettes her. Hvis der er afholdt en uges ferie uden løn (f.eks. ferie med feriepenge), indberettes således ikke timer for denne uge.

Indkomstregisterets felt 13: Arbejdsgiver indberetter den indkomst, som er optjent eller godskrevet i periodens løb. Ud over løn og løntillæg af enhver art skal også indberettes feriepenge. Dvs. at for en lønmodtager, der ikke har ferie med løn, skal arbejdsgiver oplyse både den løn, lønmodtageren skal have for den pågældende periode, og de feriepenge, lønmodtageren har optjent i perioden i felt 13. Det er bruttobeløbet, der skal indberettes, dvs. beløbet før A-skat og AM-bidrag. Indkomsten skal fratrækkes lønmodtagerens eget bidrag til ATP og eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Indkomstregisterets felt 16: Arbejdsgiver indberetter det AM-bidrag, der er indeholdt i perioden. Feltet indeholder også AM-bidrag for så vidt angår feriepenge, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsbetaling, lønmodtageren har optjent i perioden.

Indkomstregisterets felt 202: Her indberettes nettoferiepenge. Hvis der er oplyst et beløb i dette felt, betyder det, at der indgår bruttoferiepenge som en del af beløbet i felt 13. Beløbet i felt 202 kan ikke anvendes ved beregningen, da det er et nettobeløb.

Indkomstregisterets felt 248 og 249: Arbejdsgiver oplyser den søgnehelligdagsbetaling hhv. feriefridagsbetaling, lønmodtageren har optjent i perioden.

Beregning: Ved beregningen af sygedagpengene hentes oplysning om lønnen fra felt 13. Herfra fratrækkes bruttoferiepengene, opsparingen til søgnehelligdagsbetaling (svarende til felt 248), opsparing til feriefridage (svarende til felt 249). Fra 1. september 2019 fremgår bruttoferiepenge ikke af indkomstregisteret. Bruttoferiepengene skal fratrækkes, når der er oplyst et beløb i felt 202. Det sker ved en teknisk beregning af bruttoferiepengebeløbet ud fra denne formel:

(Felt 13 + lønmodtagers eget bidrag til atp + indbetalinger til pension1) x11,11 pct.2)

Denne del af beregningen har ikke betydning for ansatte med ferie med løn. Desuden skal fratrækkes AM-bidrag. Det fremkomne beløb fordeles på de tilhørende løntimer (svarende til felt 200 Løntimer). Derved beregnes den timefortjeneste, der lægges til grund for udbetalingen af sygedagpenge. Da felt 16 også indeholder AM-bidrag for så vidt angår feriepenge, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsbetaling, sker der ved automatisk beregning af sygedagpengesatsen fra primo 2016 en regulering af AM-bidraget for så vidt angår feriepenge, søgnehelligdags- og feriefridagsopsparing, så det undgås, at AM-bidrag for disse beløb fratrækkes to gange ved beregningen. Desuden bliver beregningsgrundlaget korrigeret svarende til en pensionsbidragssats på 4 pct., når der er beløb i felt 202, 248 og/eller 249.

Eksempel på beregning for en 14-dages lønnet med brutto 175 kr. i timen og hensættelse til ferie:

a b c d e f g h Løntimer (felt 200) Løn, som aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager 12,5 % af lønnen hensat til ferie (12,5 % af b og f; eller ved automatisk beregning (felt 13 + lønmodtagers eget bidrag til atp + evt. indbetalinger til pension) x 11,11 %) A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag (b + c) (felt 13) AM-bidrag af den A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag (dvs. af d) (felt 16) Personligt ATP-bidrag (felt 46 delt med 3) Korrektion for AM-bidrag af feriepenge mm. og for pensionsbidragssats (felt c korrigeret med 12 %) Beregningsgrundlaget for sygedagpengene (d fratrukket c og e, og g lagt til) 74 12.950 1.625 14.575 1.166 49,8 195 11.979

Beregningsgrundlaget fordelt på de 74 timer giver en beregnet timefortjeneste på 161,88 kr./time.

Sygedagpengene pr. time kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1, divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, jf. nedenfor under afsnit 6.

Da lønnen skal fordeles på de tilhørende løntimer, indgår timer for udbetalt feriegodtgørelse og helligdagsopsparing ikke i timetallet (og skal ikke oplyses i felt 200).

Eksempel: En fuldtidsansat lønmodtager, der ikke har ferie med løn, bliver syg den 3. april. Timefortjenesten skal opgøres på baggrund af januar, februar og marts måneder. I februar og marts har lønmodtageren ikke holdt ferie med feriegodtgørelse og der har ikke været søgnehelligdage. I januar har lønmodtageren derimod - dels pga. søgnehelligdag den 1. januar og dels pga. afholdelse af ferie med feriegodtgørelse - kun været på arbejde halvdelen af måneden og har dermed kun fået udbetalt halv løn.

Hverken den udbetalte søgnehelligdagsbetaling eller feriegodtgørelse skal regnes med i den AM-pligtige A-indkomst for januar (og skal heller ikke oplyses af arbejdsgiver i felt 13). Timerne skal heller ikke indberettes af arbejdsgiveren i felt 200; dvs. at den halvt så store indkomst for januar, som er oplyst i felt 13, også skal fordeles på et halvt så stort timetal i forhold til timetallet i måneder uden ferie.

3.1 Timetallet

Arbejdsgiver skal indberette timetallet i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet, herunder angive antallet af timer, hvis lønmodtageren delvis har genoptaget arbejdet, og oplyse den ugentlige arbejdstid fordelt på dage.

I timetallet under sygefraværet indgår dokumenteret regelmæssigt forekommende overarbejde. Ekstraordinært overarbejde indgår kun i de tilfælde, hvor omfanget kan dokumenteres. Ved opgørelsen af timetallet ses der bort fra planlagte ferie- og fridage, da lønmodtageren ikke kan afholde ferie under sygdom, der indtræder før varslet ferie.

Hvis lønmodtageren sædvanligvis har flere timer pr. uge end den normale overenskomstmæssige arbejdstid, vil pågældende fra arbejdsgiveren kunne få udbetalt sygedagpenge på grundlag af det faktiske timetal ganget med timefortjenesten, der højst kan udgøre timemaksimum. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen kan den samlede sygedagpengeudbetaling ikke overstige det maksimum, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1, jf. lovens § 50, stk. 2.

3.2 Timefortjenesten

Arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville være berettiget til efter betaling af AM-bidrag hos den pågældende arbejdsgiver.

Opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen sker på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Arbejdsgiveren skal ved anmodning om refusion oplyse, om der udbetales fuld løn under sygefraværet. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi der alene udbetales nedsat løn under sygefraværet, skal arbejdsgiveren angive sygelønnen.

Som hovedregel bliver sygedagpengesatsen for en lønmodtagers sygedagpenge fra kommunen, og dermed refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under sygefraværet, således beregnet på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder, før sygdom indtræffer.

Der skal ud fra den samlede løn fra den enkelte arbejdsgiver og de dertil anførte løntimer udregnes en gennemsnitlig timeløn for perioden, som skal bruges til at beregne sygedagpengesatsen. Hvis der er flere arbejdsgivere, beregnes sygedagpengesatsen for dem hver især. Hvis to arbejdsgivere har ret til refusion, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som det enkelte arbejdsforhold berettiger til. Beløbet kan som udgangspunkt ikke overstige ugemaksimum. Se også afsnit 3.14.

I timefortjenesten indgår grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Eksempel:

Timelønnet 14-dageslønnet lønmodtager, der får brutto 150 kr. i timen, og som bliver sygemeldt den 15. januar 2020. Dermed er det oktober – december 2019, der skal bruges som beregningsgrundlag. I oktober og i den sidste del af december har været færre timer pga. afholdt ferie med feriegodtgørelse og søgnehelligdage (i december).

Lønperiode Timer Løn Hensat til ferie ((12,5 % af løn og eget atp-bidrag; eller ved automatisk beregning felt 13 + lønmodtagers eget bidrag til atp) x 11,11 pct.) AM-pligtig A-indkomst (løn + feriehensættelse) AM-bidrag (felt 16) Korrektion for AM-bidrag af feriepenge mm. og for pensionsbidragssats (feriepenge korrigeret med 12 %) Beregningsgrundlag (AM-pligtig A-indkomst fratrukket feriehensættelse og AM-bidrag, korrigeret med 12 % af feriepenge) 011019-131019 *) 66,6 9990 1254,35 11244,35 899,55 150,52 9240,97 141019-271019 37 5550 697,90 6247,90 499,83 83,75 5133,92 281019-101119 74 11100 1393,73 12493,73 999,50 167,25 10267,75 111119-241119 74 11100 1393,73 12493,73 999,50 167,25 10267,75 251119-081219 74 11100 1393,73 12493,73 999,50 167,25 10267,75 091219-221219 74 11100 1393,73 12493,73 999,50 167,25 10267,75 231219-311219 **) 7,4 1110 140,03 1250,03 100,00 16,80 1026,80 *) Bemærk at lønperioden egentlig er 300919-111019. ATP-bidraget perioden er forholdsmæssigt fordelt på antallet af timer i september og oktober. (ATP-beløb for 2019 er brugt, da beløbet ikke kendes for 2020). **) Bemærk at lønperioden egentlig er 231219-050120. Der er regnet uden ATP-bidrag pga. få timer i perioden.

Indkomstgrundlaget i perioden er 56.472,69 kr. Dette skal fordeles på timetallet 407 hvilket giver en timesats på 138,75 kr. Lønmodtageren er således berettiget til timemaksimum (2019: 117,73) kr.).

3.2.1 Omregning ved ukendt arbejdstid

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, skal lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer. Hvis der i indkomstregistret ikke er anført et timetal for en lønindtægt fra arbejdsgiveren, skal der for lønmodtagere med ukendt arbejdstid – f.eks. provisionslønnede - foretages omregning af indtægten til timer til brug for opgørelse af timefortjenesten. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være sat et kryds, og feltet får teksten "Ingen forhold mellem løn og timer", når der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid. Tidligere blev registreret ”999.999,99”. Omregningen skal ske ud fra samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8, om ukendt arbejdstid i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det sker ved, at lønnen fra arbejdsgiveren, fratrukket feriegodtgørelse mm., jf. bekendtgørelsen § 6, stk. 1, divideres med ATP-bekendtgørelsens timeløn ved ukendt arbejdstid, hvorved timetallet findes. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår. I 2019 er timefortjenesten 207,17 kr. for mænd og 187,09 kr. for kvinder.

Eksempel:

Månedslønnet mandlig medarbejder med ukendt arbejdstid, som bliver sygemeldt den 15. januar 2020. Dermed er det oktober – december 2019, der skal bruges som beregningsgrundlag.

Lønperiode Timer Løn Hensat til ferie Felt 46 (samlede ATP-bidrag) AM-pligtig A-indkomst (løn + feriehensættelse) (felt 13) AM-bidrag (felt 16) Korrektion for AM-bidrag af feriepenge mm. og for pensionsbidragssats (feriepenge korrigeret med 12 %) Beregningsgrundlag (AM-pligtig A-indkomst fratrukket feriehensættelse og AM-bidrag, korrigeret med 12 % af feriepenge) september x 18000 2261,83 284 20261,83 1620,95 271,42 16650,47 oktober x 21000 2636,83 284 23636,83 1890,95 316,42 19425,47 november x 19000 2386,83 284 21386,83 1710,95 286,42 17575,47

Indkomstgrundlaget i perioden er 53.651,41 kr.

Timeantallet ved ukendt arbejdstid = 53.651,41: 207,17 (2019-tal) = 259 timer (som ved udbetaling reduceres til timemaks. pr. time).

Har arbejdsgiver reguleret lønnen eller f.eks. udbetalt tillæg eller bonus, skal der ikke foretages omregning af denne indtægt til timeantal, idet arbejdsgiver i disse tilfælde allerede har oplyst et timetal ved den tidligere lønindberetning. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være registreret ”0” i disse situationer. I disse situationer skal indtægten medregnes til det oprindelige indtægtsgrundlag, således at timefortjenesten bliver højere eller lavere.

3.3 Nyansatte m.fl.

Hvis lønmodtageren har været ansat i kortere tid end de seneste 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, skal beregningen efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, ske ud fra arbejdsgivers oplysning om den aftalte løn.

Der er særlige regler for beregning af sygedagpenge til personer, der ved sygdommens indtræden var ansat på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Hyren til en sådan søfarende fastsættes under hensyn til, at denne ikke er skattepligtig og således vil være væsentlig lavere end den bruttoløn, der almindeligvis beregnes sygedagpenge på grundlag af.

Under hensyn til, at sygedagpenge er et A-skattepligtigt beløb, skal sygedagpenge til søfarende, der er ansat på DIS-skibe, derfor beregnes på grundlag af en bruttohyre, der findes ved at benytte de retningslinjer, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1584 af 18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Hovedreglen i lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., anvendes i alle de tilfælde, hvor arbejdstiden er fastlagt på forhånd.

3.4 Omberegning

Den beregnede timefortjeneste anvendes som udgangspunkt under hele sygefraværsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren og borgeren ikke løbende under sygefraværet skal give besked til kommunen om ændringer i lønnens størrelse.

Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning. Der vil således som hovedregel kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af sygedagpengene ved årsskiftet efter reglerne i lovens § 64.

For en lønmodtager, der ikke får den maksimale timesats, jf. lovens § 50, stk. 1, kan der dog ske omberegning i særlige tilfælde, hvis der dokumenteres en betydelig ændring i indkomsten, jf. lovens § 47, stk. 2, nr. 6. F.eks. en større lønstigning som følge af, at den sygemeldte overgår fra ungarbejderløn til voksenløn ved sin 18 års fødselsdag, eller som følge af overgang fra ansættelse som elev/lærling/trainee til ordinær ansættelse. Lønmodtager eller arbejdsgiver har ret til omberegning, hvis lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for, at der er sket en væsentlig ændring i indkomsten i forhold til beregningsgrundlaget, f.eks. pga. en stor lønstigning kort inden sygefraværet, eller fordi der under sygefraværet ville være sket en væsentlig ændring af indtægten.

Der kan også ske omberegning for en lønmodtager, der får mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, jf. lovens § 47, stk. 2, nr. 5. Det er en betingelse, at lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra, for at der kan ske omberegning af timefortjenesten. Bestemmelsen får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengetimesatsen er blevet beregnet til mindre end det aktuelle timemaks (for 2019: 117, 70 kr.).

Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og den indbetaling, der fremgår af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og overenskomsten for det pågældende område.

Sygedagpengebeløbet kan også ændres, når ansættelsesforholdet ophører under sygeperioden. Hvis lønmodtageren er arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, vil sygedagpenge efter ansættelsesforholdets ophør skulle udbetales efter reglen i lovens § 51, jf. afsnit 4.1.

Omvendt vil sygedagpengeudbetaling til en person, der ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvis ansættelsesforhold ophører midt i en fraværsperiode, ikke kunne ophøre med den begrundelse, at beregningsgrundlaget er svarende til 0 kr. I sådanne tilfælde fortsætter sygedagpengeudbetalingen på det hidtidige grundlag.

3.4.1 Lønmodtagere, der har varierende eller ikke fastsat arbejdstid

Hvis lønmodtagerens arbejdstid ikke er fastsat på forhånd eller er varierende, beregnes sygedagpengene fra arbejdsgiver på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordeles ligeligt på ugens 5 første dage (mandag – fredag).

Arbejdsgiveren skal kun udbetale sygedagpenge på grundlag af indtjeningen hos den pågældende arbejdsgiver, jf. lovens § 47, stk. 1, sidste punktum og bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Det vil sige, at sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn hos den pågældende arbejdsgiver de sidste 4 uger.

En lønmodtager med varierende ugentlig arbejdstid har således ret til sygedagpenge beregnet på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før fraværets begyndelse. Der kan herudover evt. være ret til sygedagpenge fra kommunen på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. bekendtgørelsens § 13.

I principafgørelse D-22-95 fastslog Ankestyrelsen, at lønmodtagerens sygedagpenge fra arbejdsgiveren skulle beregnes på grundlag af den gennemsnitlige indtjening inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Frihed, hvor chaufføren mod garantibetaling var forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiveren og med kort varsel kunne beordres i arbejde, kunne således medregnes i 4-ugers perioden.

Sygedagpengene kan beregnes på samme måde, hvis timefortjenesten ikke kan fastslås, fordi beskæftigelsen er eller under sygdommen ville være afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig el.lign., jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke er sædvanligt, anvendes i stedet det gennemsnitslige antal arbejdstimer og den gennemsnitslige timefortjeneste i de seneste 13 uger.

Eksempel 1:

Lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og timefortjeneste.

Lønmodtagerens arbejdstid de sidste 13 uger med seneste uge før fraværet nævnt først:

1 uge á 28 timer

1 uge á 10 timer

1 uge á 25 timer

5 uger á 37 timer

2 uger á 27 timer

3 uger á 37 timer

Der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge for de uger, hvor der ikke har været beskæftigelse i 37 timer.

Sygedagpenge beregnes som udgangspunkt på grundlag af beskæftigelsen de sidste 4 uger, i alt 100 timer (28+10+25+37), dvs. sygedagpenge udbetales for 25 timer pr. uge, dvs. 5 timer pr. dag.

Hvis sygedagpenge i stedet beregnes på grundlag af arbejdstiden de sidste 13 uger inden fraværet (fordi arbejdstiden de sidste 4 uger er atypisk), skal sygedagpenge udbetales for 31,77 timer pr. uge, dvs. 6,35 timer pr. dag.

Der vil herudover være ret til sygedagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, jf. afsnit 4.4.

Sygedagpenge fra kommunen til en lønmodtager med varierende eller ikke fastsat arbejdstid beregnes ligesom for andre lønmodtagere ud fra arbejdsgiverens indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder. Desuden benyttes det timeantal, arbejdsgiver har beregnet og oplyst, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke er sædvanligt, har lønmodtager ved henvendelse til kommunen ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra det gennemsnitlige antal arbejdstimer indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag.

Sygedagpenge fra kommunen skal beregnes på grundlag af den samlede arbejdstid og indtægt hos samtlige arbejdsgivere i beregningsperioden, hvis der ikke er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Den samlede udbetaling af sygedagpenge fra kommunen kan dog ikke overstige det maksimale sygedagpengebeløb pr. uge, jf. lovens § 50, stk. 2.

I de tilfælde, hvor der er flere ansættelsesforhold, og der i et eller flere af disse er en arbejdsgiverforpligtelse til at betale sygedagpenge, er der ret til sygedagpenge fra kommunen i 30-dages perioden for de(t) arbejdsforhold, hvor der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse. Det forudsættes, at beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt.

I denne situation medregnes kun arbejdstid og indtægt for de ansættelsesforhold i beregningsperioden, som ikke indgår ved beregning af sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Lønmodtagere, der er delvist ledige, vil desuden få beregnet sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpengene, jf. bekendtgørelsens § 13. Perioder med delvis ledighed hvorved forstås, at der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at lønmodtageren har et bestående ansættelsesforhold holdes således ikke udenfor beregningen. Det samme gælder, når der i beregningsperioden forekommer perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den eller de aktuelle.

Der beregnes derimod ikke sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt under fuld ledighed i perioden.

Ved deltidsarbejde udbetales sygedagpenge kun for de fraværstimer, der skyldes sygdom. Beregningen foretages på grundlag af antal mistede timer pr. arbejdsdag og den gennemsnitslige timefortjeneste, begrænset af timemaksimum.

Eksempel 2:

Lønmodtagerens beskæftigelse de sidste 3 afsluttede kalendermåneder inden fraværet med seneste arbejdsuge nævnt først:

1 uge á 20 timer hos arbejdsgiver A samt supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

1 uge med ferie, ansat hos arbejdsgiver A.

1 uge á 37 timer hos arbejdsgiver A.

7 uger uden ansættelse med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

3 uger á 37 timer hos arbejdsgiver A.

Sygedagpenge fra arbejdsgiver A beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de sidste 4 uger inden fraværet, i alt 57 timer fordelt på 2 uger (1 uge som fuldtidsledig i 4-ugers perioden og 1 uge med ferie i det aktuelle ansættelsesforhold holdes udenfor beregningen). Sygedagpenge udbetales for 28,5 timer pr. uge.

Der vil herudover være ret til sygedagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, se afsnit 4.4 om supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Ved arbejdsfordeling, hvor der foreligger en fast skemalagt aftale om, på hvilken måde arbejdsfordelingen tilrettelægges, følges samme princip som ved deltidsarbejde.

Arbejdsfordeling foreligger, når der i de arbejdsfri perioder er tale om en suspension af ansættelsesforholdet, således at lønmodtageren på det aftalte tidspunkt for arbejdets genoptagelse genindtræder i sine rettigheder (anciennitet, opsigelsesvarsler m.v.). Hvis der derimod er tale om en reel opsigelse med løs aftale om eventuelt nyt arbejde, uden at tidspunktet for dette er fastsat, betragtes tilfældet ikke som arbejdsfordeling, men som almindelig opsigelse af et ansættelsesforhold. I det tilfælde har lønmodtageren ikke ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for sygdom, der begynder efter arbejdsophøret.

Ved sygdom under arbejdsfordeling regnes således den periode, hvori arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, fra og med 1. sygedag, uanset om denne skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag. Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge for de dage, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet. Hvis lønmodtageren ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, udbetales sygedagpengene af kommunen for de arbejdsfri dage, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5.

Princippet om deling af udbetalingen af sygedagpenge mellem arbejdsgiveren og kommunen gælder således, uanset om 1. sygedag skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag.

I de tilfælde, hvor arbejdsfordelingen er aftalt som en generel arbejdstidsforkortelse pr. dag eller pr. uge, betaler arbejdsgiveren sygedagpenge efter lovens § 47, stk. 2.

Kommunen udbetaler supplerende sygedagpenge for de arbejdsfri timer eller dage under forudsætning af, at der ville være ret til arbejdsløshedsdagpenge for disse timer eller dage.

Det er en forudsætning for korrekt udbetaling, at det klart fremgår af arbejdsgiverens oplysninger ved anmodningen, hvordan arbejdsfordelingsordningen på den enkelte virksomhed er tilrettelagt.

Når arbejdsfordeling ophører i løbet af fraværsperioden, skal sygedagpenge alene beregnes på grundlag af den mistede timeindtægt, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5.

3.5. Lønmodtagere med ukendt arbejdstid

Når der ikke kan oplyses noget om arbejdstiden hverken før eller efter fraværets start, anvendes reglerne for beregning af sygedagpenge til lønmodtagere med ukendt arbejdstid.

Ved beregning af sygedagpenge fra arbejdsgiver til lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension ved opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Hvis indkomsten i 4-ugers perioden ikke er sædvanlig, anvendes i stedet indkomsten i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder.

Sygedagpenge fra kommunen til en lønmodtager med ukendt arbejdstid beregnes ligesom for andre lønmodtagere ud fra arbejdsgiverens indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder. Desuden benyttes det timeantal, arbejdsgiver har beregnet og oplyst, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke er sædvanligt, har lønmodtager ved henvendelse til kommunen ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra det gennemsnitlige antal arbejdstimer indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4.

Hvert år i begyndelsen af januar måned offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

I 2018 var timefortjenesten 207,17 kr. for mænd og 187,09 kr. for kvinder.

Den samlede udbetalte løn divideres med timefortjenesten, jf. bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved det gennemsnitlige antal arbejdstimer fremkommer.

Da timefortjenesten ikke kendes for denne gruppe, skal sygedagpengene beregnes på grundlag af det beregnede gennemsnitlige timetal ganget med timemaksimum efter lovens § 50, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

For provisionslønnede sælgere sker beregningen af arbejdstiden fra arbejdsgiver på grundlag af ATP-bekendtgørelsens timefortjeneste og indtægten inden for de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3.

Eksempel:

Mandlig lønmodtager.

Indtægt (A-skattepligtig) hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 35.000 kr. Arbejdstiden fastsættes til (35.000:189,49) (2014-tal) ca. 185 timer fordelt på 4 uger, dvs. sygedagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag. For 2019 er den timefortjeneste, der skal anvendes, 207,17 kr.

Kvindelig lønmodtager.

Indtægt hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 31.600 kr.

Arbejdstiden fastsættes til (31.600:171,12) (2014-tal) ca. 185 timer fordelt på 4 uger, dvs. sygedagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag.

Opgørelse af indtægt og arbejdsperiode sker som udgangspunkt efter de samme regler som for lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid. Det vil sige, at perioder uden ansættelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af, om sygedagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt, holdes udenfor beregningen. Perioder med delvis ledighed og perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den aktuelle holdes ikke udenfor.

Hvis arbejdstiden i en del af beregningsperioden er kendt, indgår dette timetal ved beregningen. Indtægten i denne periode, hvor timetallet er kendt, indgår ikke ved ATP-beregningen.

Sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere med ukendt arbejdstid, når der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse, beregnes på grundlag af den samlede lønindtægt fordelt på hele beregningsperioden. Dog holdes som nævnt perioder uden beskæftigelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af, om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt, udenfor beregningen. Den samlede sygedagpengeudbetaling kan dog ikke overstige det maksimale sygedagpengebeløb pr. uge, jf. lovens § 50, stk. 2.

3.6 Lønmodtagere, der er løsarbejdere m.v.

Løsarbejderforhold er et særligt ansættelsesforhold, der adskiller sig fra fastansættelse eller løbende ansættelsesforhold ved, at der altid er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel på forhånd er bestemt.

Beregning af sygedagpenge til løsarbejdere sker efter de samme regler som for andre lønmodtagere. Det vil sige, at som udgangspunkt beregnes sygedagpenge efter lovens §§ 46-49, på grundlag af den timefortjeneste, som løsarbejderen har opnået i aktuelle ansættelsesforhold efter betaling af arbejdsmarkedsbidraget.

Når der er tale om løsarbejdere med ikke på forhånd fastsat/ukendt arbejdstid, anvendes reglerne i bekendtgørelsens §§ 10 og 11 som udgangspunkt for beregning af sygedagpenge.

Eksempel:

Lønmodtagerens beskæftigelsesforhold de sidste 3 afsluttede kalendermåneder inden fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først:

3 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 36 timer. Sygdommen indtræder i dette ansættelsesforhold.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 16 timer.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

8 uger i løbende ansættelse hos arbejdsgiver A 37 timer pr. uge.

Sygedagpenge fra arbejdsgiver A beregnes på grundlag af det samlede timetal indenfor de sidste 4 uger, dvs. 52 timer (36+16 timer) fordelt på i alt 1 uge (3 dage + 2 dage). De 3 uger med fuldtidsledighed holdes udenfor. Der skal således betales sygedagpenge for 10,4 timer pr. dag.

Hvis løsarbejderen er ledig og ville have haft ret til dagpenge fra arbejdsløshedskassen under fraværet, beregnes sygedagpenge efter lovens § 51.

Vedrørende de særlige regler for, hvornår en løsarbejder har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, se pkt. 30.4 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.

3.7 Lønmodtagere med skifteholdsarbejde eller holddriftsaftale

Efter § 12, stk. 3, i bekendtgørelsen beregnes sygedagpenge til lønmodtagere, der arbejder i holddrift, efter et særligt timebeløb. Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, 4. pkt., at sygedagpenge fra kommunen beregnes på grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og lønmodtagerens timefortjeneste ved dagarbejdet – dog højst med sygedagpengemaksimum.

Det er en betingelse for at være omfattet af de særlige beregningsregler i bekendtgørelsens § 12, stk. 3, at

• der på den enkelte virksomhed er indgået en holddriftsaftale,
• der arbejdes i mere end 1 skift på virksomheden,
• arbejdstiden på 2. og evt. 3. skift er nedsat i forhold til den normale overenskomstmæssige arbejdstid for dagarbejde på DA/LO-området, og
• der udbetales løn, der svarer til normal løn for fuldtidsarbejde ved dagarbejde.

Sygedagpenge fra arbejdsgiver efter § 12, stk. 3, i bekendtgørelsen beregnes efter et særligt timebeløb, der fastsættes på grundlag af den til enhver tid normale overenskomstmæssige arbejdstid på området, p.t. 37 timer pr. uge.

Til fastsættelse af dette særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere de 37 timer med den arbejdstid for arbejde på 2. eller 3. skift, som er fastsat ved overenskomst eller aftale.

Eksempel:

Hvis arbejdstiden på 2. skift eksempelvis er 35 timer, bliver omregningsfaktoren 37:35 = 1,057.

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter lovens § 50, stk. 1, der for 2014 var 110,14 kr. Det særlige timebeløb bliver herefter i 2014-tal 1,057 x 110,14 kr. = 116,4 kr. Timemaksimum i 2019-tal er 117,70.

Ud over det særlige timebeløb begrænses sygedagpengenes størrelse også i disse situationer af den faktiske timeløn (2014-tal):

Syg under beskæftigelse på 2. skift, faktisk arbejdstid 35 timer, faktiske timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag 120 kr. (dvs. timelønnen er højere end det særlige timebeløb). Sygdommen varer 2 dage. Arbejdstid pr. sygedag skulle have været 7 timer. Sygedagpenge for de 2 fraværsdage udgør 116,4 kr. x 14 = 1.630 kr. Sygedagpenge i arbejdsgiverperioden beregnes altid på grundlag af de aktuelle antal fraværstimer. På 1. skift er sygedagpengebeløbet begrænset af det generelle timemaksimum. På 2. og 3. skift er sygedagpengebeløbet begrænset af det særlige timebeløb beregnet efter bekendtgørelsens § 10, stk. 3, med udgangspunkt i den konkrete overenskomst eller aftale. Efter arbejdsgiverperioden beregnes sygedagpenge, som om der i sygeperioden altid arbejdes på 1. skift, dvs. at sygedagpenge skal udbetales for det antal timer, som svarer til normalarbejdstiden på 1. skift efter gældende overenskomst eller aftale på det pågældende område.

Eksempel:

Lønmodtagerens arbejdstid er i en del af sommerperioden fastsat således:

uge 1 5 dage á 8 timer på 2. skift 1 dag á 12 timer på 2. skift uge 2 4 dage á 8 timer på 1. skift uge 3 4 dage á 8 timer på 1. skift 1 dag á 12 timer på 2. skift

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af den uge, hvori lønmodtageren skulle have arbejdet 52 timer i 2. skift, udbetales sygedagpenge for 8 timer x 116,4 kr. i de første 5 dage og 12 timer x 116,4 kr. den 6. dag. Sygedagpenge for den følgende uge udbetales for 8 timer x 110,14 i 4 dage. Tilsvarende beregnes for resten af arbejdsgiverperioden.

Sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden udbetales for 37 timer x 110,14 kr. ved 2014-sats, dvs. sygedagpenge udbetales med ugemaksimum (2019-sats 117,70).

3.8 Lønmodtagere med weekend-arbejde

Efter § 12, stk. 4, i bekendtgørelsen beregnes sygedagpenge efter et særligt timebeløb for weekend-arbejde.

Ved weekend-arbejde, omfattet af bekendtgørelsen forstås arbejde, der efter gældende overenskomst som udgangspunkt

• alene udføres på lørdag/søndag og
• samtidig medfører, at den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse for fuldtidsarbejde er opfyldt.

Til fastsættelse af det særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde på DA/LO-området, p.t. 37 timer, med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekend-arbejde.

Hvis dette timetal eksempelvis er fastsat til 20, bliver omregningsfaktoren: 37:20 = 1,85.

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter lovens § 50, stk. 1.

Når der efter den gældende overenskomst er givet mulighed for, at weekend-arbejde kan udføres på andre tidspunkter end lørdag/søndag, anvendes reglerne for weekend-arbejde også ved beregning af sygedagpenge i disse situationer, når overenskomstens forudsætninger for forlæggelse af arbejdstid til weekend-arbejde er opfyldt.

Se principafgørelse D-26-98, hvor en lønmodtager med forlagt arbejdstid på 35 timer pr. uge (natarbejde), der ifølge overenskomsten svarede til fuld beskæftigelse, havde ret til dagpenge beregnet på grundlag af en arbejdsuge på 37 timer.

Se også principafgørelse D-17-04, hvor sygedagpenge til en kvinde med almindeligt dagarbejde skulle beregnes på grundlag af det faktiske ugentlige antal timer på 35, som kvinden skulle have arbejdet, hvis hun ikke havde været fraværende på grund af barsel. Kvinden havde en overenskomstmæssig fastsat arbejdstid på 35 timer.

3.9 Lønmodtagere med fast arbejdsturnus

Til lønmodtagere, der er beskæftiget i en bestemt arbejdsturnus med skiftende ugentlig/daglig arbejdstid, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge, kan der fra 1. fraværsdag udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk.1.

For hele turnusperioden kan der i gennemsnit pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens § 50, stk. 1, nævnte beløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden, jf. § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen.

For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden ikke overstiger det normale antal timer pr. uge, dvs. arbejdsmarkedets sædvanlige fulde arbejdstid, beregnes sygedagpenge ved at gange antallet af fraværstimer med timefortjenesten.

Eksempel:

Lønmodtageren arbejder 40 timer hver anden uge efter en på forhånd fastlagt vagtordning.

Lønmodtageren tjener 120 kr. i timen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Sygedagpengene udgør 117,70 kr. (timemaksimum (2019-tal)) x 40 timer.

Da sygedagpenge for hele turnusperioden (2 uger) ikke overstiger 2 x ugemaksimum, vil den pågældende være berettiget til timemaksimum x 40 timer.

For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden overstiger det normale antal arbejdstimer pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse, beregnes sygedagpenge på grundlag af det beløb, som er nævnt i lovens § 50, stk. 1, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Sygedagpengene pr. kalenderuge kan i dette tilfælde godt overskride ugemaksimum, men må pr. time ikke overskride det beregnede timemaksimum:

4.355 (ugemaks, 2019-tal): gennemsnitstimeantallet pr. uge.

Eksempel:

Lønmodtageren arbejder i en 4-ugers turnus med 60 timer én uge, 30 timer den følgende uge, 30 timer i uge 3 og 40 timer i uge 4, i alt 160 timer. Pågældendes timefortjeneste ligger over timemaksimum. Lønmodtageren er sygemeldt i 4 uger.

I de 4 uger beregnes timemaksimum ved at dividere ugemaksimum 4.355 (2019-tal) med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge for hele turnusperioden (dvs. 40 timer). Det beregnede timemaksimum udgør 108,86 kr.

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af uge 1, udbetales sygedagpenge i 1. uge for 60 x det beregnede timemaksimum. I uge 2 udbetales sygedagpenge for 30 x det beregnede timemaksimum. I uge 3 og i uge 4 udbetales der henholdsvis 30 og 40 x det beregnede timemaksimum.

Se principafgørelse D-20-06, hvor en arbejdsgiver havde pligt til at udbetale sygedagpenge i 2 uger regnet fra 1. fraværsdag, hvor lønmodtager ifølge turnusplanen skulle have påbegyndt en 2 ugers arbejdsperiode offshore efterfulgt af 2 ugers frihed. Arbejdsgiver havde ikke ret til dagpengerefusion i den resterende del af 4-ugers turnusperioden. Arbejdstiden for hele turnusperioden oversteg det normale antal arbejdstimer pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse. Sygedagpengene skulle herefter beregnes på grundlag af sygedagpengenes højeste beløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden. Der var derfor ikke grundlag for at udbetale sygedagpengerefusion i turnusperioden.

Se principafgørelse D-4-06, hvor nedsatte dagpenge til en lønmodtager, der arbejdede i gennemsnit 37 timer ugentlig efter en fast 6 ugers vagtplan i turnus, skulle beregnes på grundlag af de timer, som lønmodtageren skulle have arbejdet, hvis hun ikke havde været delvist fraværende på grund af sygdom. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren havde arbejdet 36 timer i uge 6, og at hun skulle have arbejdet 48 timer i denne uge. Der var således ret til nedsatte dagpenge, da fraværet udgjorde mere end 4 timer.

3.10 Lønmodtagere med flere ansættelsesforhold omfattet af reglerne om turnus

Hvis en lønmodtager i et eller flere ansættelsesforhold er omfattet af reglerne om turnus, og pågældendes totale arbejdstid overstiger 37 timer pr. uge i gennemsnit, beregnes sygedagpengene også på grundlag af principperne i bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Overstiger den totale arbejdstid ikke 37 timer pr. uge i gennemsnit, beregnes sygedagpengene ved at gange antallet af fraværstimer pr. uge med timefortjenesten.

3.11 Personer med voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Personer, der modtager voksenuddannelsesstøtte som godtgørelse for tab af lønindtægt eller anden erhvervsindtægt end lønindtægt ved deltagelse i undervisning i arbejdstiden, vil ved sygefravær have ret til sygedagpenge, i det omfang voksenuddannelsesstøtten bortfalder på grund af sygdommen.

3.12 Supplerende arbejdsløshedsdagpenge

Når lønmodtageren ville have haft ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, har lønmodtageren både ret til sygedagpenge på grundlag af timetallet under fraværet og ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge under sygeperioden.

Sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge beregnes fra den 1. juli 2017 ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kan modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, og det antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet. Antallet af arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om sygedagpenge.

Ved deltidsarbejde udbetales sygedagpenge kun for de fraværstimer, der skyldes sygdom.

For beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge for fuldt ledige, se nedenfor under 4.

Se principafgørelse 76-09, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at for at beregningen af sygedagpenge kunne foretages både på baggrund af konkrete arbejdsindtægter og supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skulle beskæftigelseskravet i begge tilfælde i henhold til sygedagpengelovens regler være opfyldt.

3.13 Delvis ledige med varierende/ikke på forhånd fastsat arbejdstid

Sygedagpengene vedrørende arbejdsforholdet beregnes i disse tilfælde på grundlag af den gennemsnitlige arbejdstid i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. afsnit 3.4.1. Jf. ovenfor afsnit 3.12 vil lønmodtagere, der også ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, desuden få beregnet sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Disse beregnes for personer med varierende arbejdstid ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, og det gennemsnitslige antal timer, som den pågældende har arbejdet i som udgangspunkt de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3, jf. § 13, stk. 2. Antallet af arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om sygedagpenge.

Hvis den sygemeldte har haft delvis beskæftigelse i mindre end 4 uger før sygdommen, beregnes sygedagpengene ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer i den tid, den pågældende har været ledig, som opgjort efter bekendtgørelsens § 10, stk. 4, eller 11, stk. 2 eller 3, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3.

3.14 Kombinerede tilfælde med flere indtægtsgrundlag

Når lønmodtageren har to eller flere beskæftigelser som lønmodtager og sygemeldes i disse, har pågældende i arbejdsgiverperioden på de 30 kalenderdage ret til at få sygedagpenge fra arbejdsgiverne beregnet på grundlag af hver beskæftigelse, dvs. den mistede timeindtægt i hvert af beskæftigelsesforholdene, dog begrænset af timemaksimum.

Hvis kommunen har pligt til at beregne og udbetale sygedagpenge, f.eks. fordi lønmodtageren ikke opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren, men derimod beskæftigelseskravet overfor kommunen, har kommunen alene pligt til - bortset fra arbejdsturnus, herunder skiftehold og holddrift - at udbetale sygedagpenge op til det maksimale ugentlige sygedagpengebeløb, jf. lovens § 50, stk. 2. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har tegnet forsikring efter lovens § 55, eller sygdommen er pådraget ved forsæt, eller der er indgået en aftale efter lovens § 56 mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Hvis kommunen har pligt til at beregne og udbetale dagpenge til en lønmodtager, der har to ansættelsesforhold, hvoraf den ene arbejdsgiver ikke har arbejdsgiverforpligtelse, men lønmodtageren derimod opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, har kommunen pligt til i arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage at beregne og udbetale sygedagpenge på grundlag af den mistede timeindtægt.

Eksempel:

En lønmodtager er ansat henholdsvis 32 timer og 8 timer pr. uge hos 2 arbejdsgivere. Den ene arbejdsgiver, som beskæftiger lønmodtageren i 32 timer pr. uge, har tegnet forsikring efter lovens § 55 og søger kommunen om refusion for dagpenge udbetalt for de 32 timer (32 gange timemaksimum).

Kommunen har i dette eksempel alene pligt til at beregne og udbetale sygedagpenge for 5 timer gange timemaksimum pr. uge i det ansættelsesforhold, hvor der ikke er arbejdsgiverforpligtelse, dvs. hvor lønmodtageren er ansat 8 timer pr. uge.

Bestemmelsen i lovens § 50, stk. 2, får endvidere bl.a. betydning ved udbetaling af dagpenge fra kommunen i tilfælde af kombination af lønmodtager/selvstændig erhvervsdrivende.

3.15 Lønmodtager/forsikret selvstændig erhvervsdrivende

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har tegnet sygedagpengeforsikring med 2/3 sats og tillige har et ansættelsesforhold som lønmodtager hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn eller sygedagpenge, og som ikke har ret til refusion fra kommunen, har pågældende ret til 2/3 af sygedagpengenes højeste beløb pr. uge på grundlag af forsikringen uden hensyn til, hvad pågældende får udbetalt fra arbejdsgiveren i de 2 første uger af sygefraværet. Er der tegnet sygedagpengeforsikring med 1/1 sats, vil pågældende i de 2 første uger af sygefraværet have ret til yderligere sygedagpenge fra forsikringen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det. Det vil sige, at der i disse to uger kan blive udbetalt mere end sygedagpengemaksimum.

3.16 Efterlønsmodtagere og pensionister

Da efterlønsmodtagere som udgangspunkt ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, er de i almindelighed ikke omfattet af sygedagpengeordningen. De vil under sygeperioder fortsat kunne modtage efterløn.

Da en efterlønsmodtager imidlertid har ret til at arbejde i ubegrænset omfang mod et fradrag i efterlønnen, vil udbetaling af sygedagpenge kunne blive aktuel ved sygefravær i umiddelbar tilknytning til eller under arbejdsperioder. Sygedagpengene vil udelukkende blive beregnet på grundlag af erhvervsindtægten.

Det må i første række påhvile efterlønsmodtageren at orientere henholdsvis arbejdsgiveren og kommunen om, for hvor mange timer den pågældende kan modtage sygedagpenge.

Personer, der modtager pension, og som arbejder i et vist omfang og derfor er berettiget til sygedagpenge, hvis de opfylder beskæftigelseskravet, beregnes på grundlag af erhvervsindtægten.

3.17 Beregning – person, der har pådraget sig en arbejdsskade

En person, der pådrager sig en arbejdsskade, som er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden, jf. lovens § 34.

Se principafgørelse 80-13.

Arbejdsskadeforsikringsloven gælder også under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, under arbejde som tillidsmand, under forsøg på redning af menneskeliv, frivillig tjeneste i hjemmeværn eller civilberedskab m.v. eller ydelse af håndsrækninger. Der er således ikke noget krav om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, har i visse tilfælde ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, når de kommer til skade i en af de situationer, der er nævnt ovenfor. Sygedagpengene udmåles på grundlag af en indtægt, som efter lovens § 48 fastsættes efter et skøn.

I disse tilfælde fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bestemte årslønninger, der skal lægges til grund ved sygedagpengeberegningen. For personer, der på grund af sociale forpligtelser i hjemmet ikke udnytter deres arbejdskraft fuldt ud ved erhvervsmæssigt arbejde, kan der lægges et yderligere beløb til den faktiske indtægt. For personer uden egentligt erhverv fastsættes en fast årsløn. Denne udgør pr. 1. januar 2019 41.000 kr.

3.18 Lønmodtagere i fleksjob

3.18.1 Fleksjob før den 1. januar 2013

Beregningen foretages på baggrund af det timetal, der er lagt til grund for beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren, ikke på grundlag af det faktiske timetal i fleksjobbet.

3.18.2 Fleksjob oprettet den 1. januar 2013 eller derefter

Udgangspunktet er, at den sygemeldte får beregnet sygedagpenge på baggrund af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren.

F.eks. en person, der er ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer, svarende til en arbejdstid på 6 timer på grund af, at pågældendes arbejdsintensitet er på 60 pct.

Hvis personen er ansat med løn for 6 timer om ugen, vil den pågældende ved sygdom være berettiget til sygedagpenge for de 6 timer. Hvis personen er ansat med en nedsat løn for 10 timer (en løn, der er under overenskomstmæssig sats eller den løn, der normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen), vil der være ret til sygedagpenge for de 10 timer, med sygedagpengesatsen beregnet ud fra den faktiske timeløn.

Sygedagpengene bliver suppleret med fleksløntilskuddet, jf. §§ 123-124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det skal bemærkes, at sygedagpengelovens krav om, at det ugentlige timetal skal være mindst 4 timer, ikke gælder for personer i fleksjob, jf. lovens § 7, stk. 2, 3. pkt.

3.19 Beregning af sygedagpenge fra kommunen for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, og som har en livstruende, alvorlig sygdom

Beregningen af sygedagpenge fra kommunen i det nye sygeforløb sker efter de gældende beregningsregler i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

En lønmodtager, der har været raskmeldt og er tilbage i arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver (herunder fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemelding, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Lønmodtageren er på den anden side heller ikke nyansat, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For sådanne lønmodtagere beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten, jf. bekendtgørelsen § 8.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det, jf. bekendtgørelsen § 24, stk. 2.

3.20 Beregning af sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får ret til sygedagpenge på grund af en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 b, stk. 1.

For personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra et jobafklaringsforløb, skal beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangspunkt ske efter de gældende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8. For en person, der f.eks. opfylder beskæftigelseskravet ved at personen - såfremt vedkommende ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom - ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, udgør sygedagpengene således det beløb, personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle tilfælde have få eller færre løntimer, end de havde tidligere. Hvis det nuværende timetal blev lagt til grund for beregningen af sygedagpenge i det nye sygedagpengeforløb, ville de dermed kunne få udbetalt sygedagpenge ud fra et lavt eller lavere timetal end under deres sidste sygedagpengeforløb. Hvis en person f.eks. har genoptaget arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil personen opfylde beskæftigelseskravet, men vil kun have ret til sygedagpenge for 10 timer pr. uge. For disse personer lægges derfor timetallet under det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for beregningen af sygedagpenge, jf. bekendtgørelsens § 9. Det gælder også for lønmodtagere i fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i de tilfælde, hvor lønmodtageren i fleksjob slet ikke har en aktuel indkomst fra arbejdsgiveren; her beregnes sygedagpengene ud fra det samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, jf. bekendtgørelsens §§ 19 og 20.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er eller har været i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil som udgangspunkt have haft en lavere indkomst i perioden med ressourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene blev beregnet ud fra deres seneste indkomstgrundlag, kunne de derfor få udbetalt sygedagpenge ud fra et lavt eller lavere indkomstgrundlag end i deres sidste sygedagpengeforløb. For selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomstgrundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges derfor indkomstgrundlaget fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sygedagpengeforløb, jf. bekendtgørelsen § 24. Det gælder uanset, om den selvstændige erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det, jf. bekendtgørelsen § 24, stk. 2.

Udbetalingen af et ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen skal ske med den dagpengesats pr. dag, som arbejdsløshedskassen beregner for den ledige, jf. §§ 47-49, 51 a og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. inden der foretages teknisk belægning af medlemmets dagpengekort.

Derved vil et ledigt medlem, der modtager sygedagpenge fra kommunen, få den samme sats pr. dag i sygedagpenge, som vedkommende på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Det betyder, at hvor et fuldtidsforsikret ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, f.eks. vil modtage arbejdsløshedsdagpenge for op til 160,33 timer for både juli og august måned 2017, vil sygedagpengene udgøre dagssatsen efter §§ 47 – 49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v., ganget med antallet af (arbejds-)dage, hvor personen er sygemeldt – i juli måned 2017 op til 21 dage, og i august måned 2017 op til 23 dage.

Et fuldtidsforsikret medlem får udbetalt dagpenge for 37 timer pr. uge, hvilket er op til 160,33 time pr. måned. De 37 timer er ligeligt fordelt på mandag – fredag svarende til 7,4 timer pr. dag. Satsen pr. dag beregnes således ved at anvende det månedsbeløb, som arbejdsløshedskassen ville have udbetalt ved fuld ledighed, divideret med 160,33 og ganget med 7,4 time.

For et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpengene udgøre 4 x den beregnede dagpengesats.

Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret sygemeldt udgør sygedagpengene for 4 dage som udgangspunkt 4 x 2/3 af den beregnede dagpengesats.

For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikringslov m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpenge udgøre 4 x (højeste dagpengesats x 0,82).

For personer, som ville kunne modtage mindre end højeste dagpengesats, f.eks. en dimittend eller en ikke-forsørger under 25 år, udgør sygedagpenge en forholdsmæssig andel af højeste dagpengesats i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring, idet alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en måned og derved også i forhold til dagpengesatsen i §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme vil være tilfældet for satser udregnet for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kommunen kan i visse tilfælde anmode arbejdsløshedskassen om at opgøre, om et medlem ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og/eller med hvilken sats, jf. lovens § 68 b.

Arbejdsløshedskassernes forpligtelse er at opgøre en dagpengeret eller -sats i de tilfælde, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter § 32, stk. 1, nr. 1, og hvor kommunen i øvrigt ikke selv kan foretage opgørelsen.

Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter § 77 i lov om sygedagpenge.

Kommunens anmodning skal ske via blanket DP 235 A. Se endvidere skrivelse nr. 9004 af 3. januar 2019 om fremgangsmåde m.v., når en kommune anmoder en arbejdsløshedskasse om at opgøre, om et medlem ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. sygedagpengelovens § 68 b.

4.1 Personer, der bliver ledige i fraværsperioden

En sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, kan få udbetalt sygedagpenge som ledig. Sygedagpenge til disse personer udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

4.2 Omberegning

Den sats, personen har fra starten af modtagelsen af sygedagpenge, anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden.

Der kan dog i særlige tilfælde ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter ansøgning fra den sygemeldte kan der således ske en regulering af sygedagpengesatsen med virkning fra den første mandag efter ansøgningen, f.eks. når en person skifter status fra ikke-forsørger til forsøger, eller når en ung under 25 år, som inden overgangen til sygedagpenge modtager arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. sats, fylder 25 år og derved efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ville blive berettiget til en højere sats. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen.

Reguleringen sker på foranledning af den sygemeldte og fremadrettet fra den første mandag efter henvendelsen. Kommunen skal ikke regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, fordi personen f.eks. ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller ophører med at have forsørgerpligt, f.eks. fordi barnet dør eller fylder 18.

Der vil som udgangspunkt kun ske regulering i ovenstående tilfælde, bortset fra den årlige satsregulering. Denne sker hvert år den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten på samme måde som efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelsens § 15.

4.3 Personer, der bliver dagpengeberettigede i fraværsperioden og derved først opfylder beskæftigelseskravet efter første sygefraværsdag

Efter gældende regler i § 32 i lov om sygedagpenge, skal beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen som hovedregel være opfyldt på første sygefraværsdag, for at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge i et sygeforløb. Dog fremgår det af § 33, nr. 4, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager, der i et sygdomsforløb bliver dagpengeberettiget medlem af arbejdsløshedskasse, opfylder kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, og således er berettiget til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver dagpengeberettiget.

Sygedagpenge til disse personer udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse med pr. dag. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får ret til sygedagpenge), udbetales sygedagpengene med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

4.4 Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge

Når lønmodtageren ville have haft ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, har lønmodtageren både ret til sygedagpenge på grundlag af timetallet under fraværet og ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge under sygeperioden.

Den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, personen modtager arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, og det antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet. For personer med varierende timetal beregnes ud fra 37 hhv. 30 timer fratrukket det gennemsnitslige antal timer, personen har arbejdet i som udgangspunkt de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom. Antallet af arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om sygedagpenge. Se bekendtgørelsens § 13, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3.

Se principafgørelse 76-09, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at for at beregningen af sygedagpenge kunne foretages både på baggrund af konkrete arbejdsindtægter og supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skulle beskæftigelseskravet i begge tilfælde i henhold til sygedagpengelovens regler være opfyldt.

4.5 Forsikrede ledige, der er under uddannelsesløft forud for sygefraværet

Personer, som deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får beregnet sygedagpengene med samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet. Det vil sige, at deres sats pr. dag vil blive beregnet til samme sats pr. dag i sygedagpenge, som hvis personen ikke deltog i tilbuddet. Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, ikke vil få en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Arbejdsløshedskassen skal oplyse, om den sygemeldte er under uddannelsesløft. Desuden skal arbejdsløshedskassen oplyse den sats, som personen ville have ret til, hvis pågældende ikke var under uddannelsesløft.

Hvis den sygemeldte før sygemeldingen modtog supplerende dagpenge, er det nødvendigt at beregne, hvilket beløb, den sygemeldte kunne få i arbejdsløshedsdagpenge ud fra arbejdsløshedskassens oplysninger om sats og den sygemeldtes oplysninger om timetal, der er arbejdet forud for sygefraværet.

Eksempel:

Arbejdsløshedskassen har oplyst, at sygemeldte er fuldtidsforsikret, og ville have modtaget 10.000 kr. pr. måned ved fuld ledighed.

Sygemeldte har i gennemsnit arbejdet 17 timer pr. uge i de seneste 4 uger forud for sygefraværet.

Beregning af antal timer, der kan udbetales sygedagpenge for pr. dag: 37 timer fratrukket 17 timer = 20 timer pr. uge, svarende til 4 timer pr. dag.

Satsen, der kan udbetales pr. dag, udgør: 10.000 divideret med 160,33 x 4 timer = 249,49 kr. pr. dag.

5.1 Arbejdsfortjenesten ved virksomheden

Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst med det beløb, der er nævnt i lovens § 50. Selvstændige erhvervsdrivende kan dog efter lovens § 45 tegne en forsikring, der giver ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 45, stk. 2, se bekendtgørelse nr. 302 af 30. marts 2017om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Sygedagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende beregnes på grundlag af skattemyndighedernes oplysninger i årsopgørelsen. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om virksomhedens overskud, herunder overskud af udlejningsejendomme og indtægter ved bortforpagtning.

Bemærk at lov om barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende er ophævet med virkning fra den 1. april 2016 ved lov nr. 115 af 9. februar 2016. Det gælder dog ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som påbegyndte orlov inden 1. april 2016. Udbetaling af kompensation til sådanne selvstændigt erhvervsdrivende sker efter de hidtil gældende regler, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 115 af 9. februar 2016.

For medarbejdende ægtefæller anvendes den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdendes egne sygedagpenge, barselsdagpenge og kompensation efter lov nr. 596 af 12. juni 2013 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, lægges til dette beløb, jf. § 23, stk. 2, i bekendtgørelsen.

I principafgørelse D-35-05 afgjorde Ankestyrelsen, at der ikke var noget grundlag for beregning af sygedagpenge, da ægtefællens underskud i egen selvstændige virksomhed var blevet modregnet i ansøgerens indtægt i det år, der var grundlag for beregningen. Ansøgeren havde ikke tegnet frivillig sygedagpengeforsikring. Der var ikke i bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel hjemmel til at korrigere for overført underskud fra en ægtefælle.

Sygedagpenge til en part i et registreret partnerskab, der er omfattet af skattelovgivningens regler om medarbejdende ægtefæller, beregnes efter reglerne om sygedagpenge til medarbejdende ægtefæller.

Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, plejevederlag efter servicelovens § 120 eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslovens § 26, beregnes på grundlag af årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, hvis der er tale om en nystartet selvstændig virksomhed, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 4.

Se principafgørelse 70-13, hvor en borger, der ophørte med drift af selvstændig virksomhed under sygemelding, ikke havde ret til at få beregnet sine sygedagpenge svarende til det beløb, som borgeren kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis borgeren ikke havde været syg, idet bestemmelsen i lovens § 51 om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, alene gælder i forhold til ledige lønmodtagere. § 51 omfatter ikke personer, der er ledige efter ophør med drift af selvstændig virksomhed. Jf. også principafgørelse D-29-08, hvor sygedagpenge for sygefraværet som selvstændig erhvervsdrivende skulle beregnes på baggrund af oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed i årsopgørelsen for seneste regnskabsår, selvom der ikke var påvist et overskud i dette år. Der var ikke grundlag for at indhente oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasse til brug for beregningsgrundlaget for sygedagpenge.

I principafgørelse 45-13 er fastslået, at en borger, som er ansat og beskæftiget i sit eget aktie- eller anpartsselskab, i forhold til beregning af sygedagpenge skal anses som lønmodtager.

Om beregning og udbetaling af sygedagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende, der samtidig modtager sygedagpenge eller løn for et ansættelsesforhold som lønmodtager, henvises til pkt. 3.15.

5.1.1 Dokumentation for arbejdsfortjenesten

Det er en betingelse for retten til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende dokumenterer arbejdsfortjenesten i overensstemmelse med § 22, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen.

Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes SKAT´s årsopgørelse for det - på ansøgningstidspunktet - seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse.

Hvis der endnu ikke foreligger en årsopgørelse, men selvangivelsen er indgivet rettidigt, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2. Årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår anvendes også, hvis skattemyndighederne har bevilget udsættelse med indgivelse af selvangivelsen.

Hvis der ikke foreligger årsopgørelse for det forudgående år, er der ikke ret til sygedagpenge. Der er heller ikke ret til sygedagpenge, hvis selvangivelse er indgivet for sent, og årsopgørelsen derfor er takseret af skattemyndighederne. Dog vil en selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig forsikringsordningen efter lovens § 45, også i disse tilfælde være berettiget til sygedagpenge, da den pågældende da er sikret 2/3 af sygedagpengemaksimum, uanset at der ikke foreligger den i bekendtgørelsens § 22 beskrevne dokumentation for arbejdsindtægten.

Når der ikke forelå årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår ved den oprindelige anmodning om sygedagpenge, kan der, når en sådan årsopgørelse foreligger, indgives anmodning om sygedagpenge på ny. Ret til sygedagpenge indtræder først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet ny anmodning, jf. lovens § 43, stk. 6.

I forbindelse med afslag på sygedagpenge på grund af manglende årsopgørelse skal kommunen vejlede om muligheden for at søge sygedagpenge på ny, når årsopgørelse foreligger.

Der kan ikke ske regulering af sygedagpengebeløb som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Dette gælder også, når der sker ændringer i den årsopgørelse, som ligger til grund for beregningen af sygedagpenge, eller når der udbetales minimumsydelse.

Der skal således ikke ske regulering, når der efter fraværets begyndelse foretages ændringer i den selvangivelse, der ligger til grund for beregningen, f.eks. ændring af overførsel til medarbejdende ægtefælle. Regulering skal dog finde sted, når ændringer i årsopgørelsen skyldes, at skattelovgivningens regler oprindeligt er anvendt forkert.

Når selvangivelse oprindeligt er indsendt rettidigt, og der indgives en ny selvangivelse vedrørende et senere regnskabsår end det, der anvendes ved sygedagpengeberegning, skal der heller ikke ske regulering af sygedagpengene.

5.2 Beregning for en selvstændig, der alene har drevet virksomhed i en kortere periode

Når den selvstændige erhvervsdrivende kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år, som opgøres efter samme principper som årsopgørelsen, jf. § 22, stk. 3, i bekendtgørelsen.

I principafgørelse D-09-06 afgjorde Ankestyrelsen, at ved beregning af sygedagpenge var et helt regnskabsår for en nystartet selvstændig et helt år, hvor der havde været aktivitet/omsætning i virksomheden. Momsregistrering var ikke i sig selv udtryk for faktisk udøvelse af selvstændig virksomhed, men måtte suppleres med dokumentation for fra hvilket tidspunkt, der blev arbejdet i virksomheden.

Reglerne i § 22, stk. 3, i bekendtgørelsen anvendes, når den pågældende er nystartet som selvstændig. Det er uden betydning, om der er tale om en nystartet virksomhed.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet selvstændig virksomhed i en længere periode, og som overtager eller starter anden selvstændig virksomhed, anvendes reglerne i bekendtgørelsens § 22, stk. 3, kun, hvis årsopgørelsen for det år, der skal lægges til grund for beregningen af sygedagpenge, ikke er baseret på en selvangivelse, der vedrører et helt regnskabsår som selvstændig erhvervsdrivende – dvs. hvis den pågældende er så nystartet som selvstændig, at pågældende ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår.

Der gælder de samme regler for medarbejdende ægtefæller. Medarbejdende ægtefæller kan således betragtes som nystartede, når de påbegynder arbejde i ægtefællens allerede bestående virksomhed, hvis de ved fraværets begyndelse ikke har kunnet indgive selvangivelse som medarbejdende ægtefælle for et helt regnskabsår. Det afgørende er således heller ikke her, om virksomheden er nystartet, men derimod om den pågældende selv er.

I principafgørelse D-2-00 traf Ankestyrelsen den afgørelse, at en selvstændig erhvervsdrivende, der havde modtaget kontanthjælp i en periode mellem lukning af én virksomhed og åbning af en anden, havde ret til at få sygedagpengene beregnet efter de særlige regler om nystartede selvstændige erhvervsdrivende.

I principafgørelse D-20-00 afgjorde Ankestyrelsen, at en selvstændig erhvervsdrivende, der havde genoptaget arbejdet efter barselsorlov og forældreorlov, havde ret til at få beregnet sygedagpenge på grundlag af et revisorattesteret regnskab. Begrundelsen var, at den selvstændige ikke ønskede beregningen foretaget på grundlag af den seneste årsopgørelse, og at der efter bekendtgørelsen var valgfrihed mellem disse to beregningsmuligheder.

Den nystartede selvstændige erhvervsdrivende har ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt regnskabet er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen, må der søges vejledning hos skattemyndighederne.

5.3 Selvstændige erhvervsdrivende – flekstilskud

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager tilskud fra kommunen efter §§ 126, 136 og 140 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi de på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i virksomheden, får beregnet sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden.

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4, regnes som en selvstændig erhvervsdrivendes indtægt alle erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter § 5, stk. 1-3, regnes for lønindtægt. En selvstændig erhvervsdrivende har således ikke ret til sygedagpenge på grundlag af tilskuddet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 70 g og 75.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at den selvstændige også vil være berettiget til tilskuddet under sygdom.

6.1 Timemaksimum

Sygedagpengelovens timemaksimum er det højeste beløb, der kan udbetales i sygedagpenge pr. time. Beløbet gælder ved udbetaling af sygedagpenge fra såvel arbejdsgiveren som kommunen. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lovens §§ 64 og 64 a.

Timemaksimum findes ved at dividere sygedagpengelovens ugemaksimum (2019-tal 4.355 kr.) med normalarbejdstiden på DA/LO-området, dvs. 4.355 kr.: 37 = 117,70 kr. pr. time.

I forbindelse med beregning af sygedagpenge til lønmodtagere, der arbejder i holddrift mv., kan timemaksimum dog overstige 117,70 kr. Se i øvrigt under afsnit 3 om beregningen af sygedagpenge.

6.2 Ugemaksimum

Ved udbetaling fra kommunen

Sygedagpengelovens ugemaksimum er det beløb, der – bortset fra udbetaling af sygedagpenge ved arbejdsturnus – maksimalt kan udbetales pr. uge i sygedagpenge fra kommunen. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten.

Ved udbetaling fra arbejdsgiveren

Ved udbetaling af sygedagpenge fra en arbejdsgiver i de første 30 kalenderdage af en medarbejders sygefravær vil der være mulighed for, at sygedagpengene pr. uge kan overstige lovens ugemaksimum. Det er tilfældet, når timetallet er højere end 37 timer pr. uge.

6.3 Sygedagpenge efter 5-dages-uge

For lønmodtagere med 5-dages-uge udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.

Dette udgangspunkt om anvendelse af en 5 dages-arbejdsuge fraviges kun, hvis arbejdsgiveren giver oplysning om en anden form for arbejdsuge.

6.4 Maksimumsbeløb for selvstændige

Sygedagpengelovens ugemaksimum er det beløb, der maksimalt kan udbetales pr. uge i sygedagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 64.

Har den selvstændige tegnet en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, er den selvstændige altid berettiget til at få udbetalt sygedagpenge med mindst 2/3 af ugemaksimum (minimumsydelsen).

6.5 Arbejdsuge for selvstændige

Sygedagpengene til en selvstændig udbetales som udgangspunkt efter en 5 dages-uge, der går fra mandag til fredag, dvs. at lørdage og søndage ikke betragtes som fraværsdage, med mindre andet er oplyst. Som grundlag anvendes den selvstændiges arbejdsfortjeneste, der divideres med 52 uger, dog højst ugemaksimum. Der kan dog udbetales sygedagpenge i en 6- eller 7-dages-uge, hvis den selvstændige erhvervsdrivende normalt arbejder 6 eller 7 dage om ugen. Dagene, der udbetales sygedagpenge for, vil således også kunne ligge på lørdage og søndage, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 13-18. Sygedagpengene beregnes for en uge ad gangen og udbetales med lige store andele pr. dag.

Hvis den selvstændiges sygefraværsperiode begynder eller ophører midt i en uge – f.eks. ved sygemelding mandag, tirsdag og onsdag – opgøres sygedagpengene for den brudte uge som det beregnede ugebeløb ved at dividere med 5 (eller 6 eller 7, hvis der er beregnet ud fra en 6-dages eller 7-dages uge) og gange med 3.

6.6 Søgnehelligdage

Der kan ikke udbetales sygedagpenge fra kommunen på søgnehelligdage, jf. lovens § 53 a, stk. 1. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Det er Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag. Endvidere er 1. og 2. juledag samt Nytårsdag også søgnehelligdage, forudsat de ikke falder på en søndag. Der kan således være mellem 6-9 søgnehelligdage i løbet af et kalenderår. Derimod er f.eks. grundlovsdag og juleaftensdag ikke officielle helligdage i Danmark, og disse dage er derfor ikke søgnehelligdage.

Arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygefraværet, vil heller ikke kunne få sygedagpengerefusion for søgnehelligdage, idet arbejdsgiverens refusionskrav er et afledt krav.

7.1 Nedsatte sygedagpenge til lønmodtagere

Lønmodtagere kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist uarbejdsdygtige, og det vurderes, at de kun kan udføre arbejdet delvist, jf. vejledningen om uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

Ved beregningen af sygedagpengene tages der udgangspunkt i den beregning, der foretages i tilfælde af fuld uarbejdsdygtighed. Det betyder, at en lønmodtager kan få udbetalt det samme sygedagpengebeløb pr. time for de timer, hvor han er delvist fraværende, som vedkommende ville kunne få pr. time i tilfælde af fuld uarbejdsdygtighed.

Eksempel 1:

En lønmodtager, der normalt arbejder 35 timer pr. uge med en timeløn (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag) på 125 kr., har ved fuld uarbejdsdygtighed ret til sygedagpenge med 4.119,5 kr. (35 x 117,70 kr.) pr. uge.

Når lønmodtageren genoptager arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 25 timer med 2.942,5 kr. (25 x 117,70 kr.) pr. uge.

Lønmodtagere, der arbejder mere end 37 timer pr. uge, får de nedsatte sygedagpenge reduceret i forhold til deres normale arbejdstid, når de genoptager arbejdet delvist efter arbejdsgiverperioden, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel 2:

En lønmodtager, der normalt arbejder 45 timer pr. uge med en timeløn på 120 kr. har ved fuld uarbejdsdygtighed i arbejdsgiverperioden ret til sygedagpenge med 5.083,65 kr. pr. uge (45 x timemaksimum på 112,97 kr. pr. 7. januar 2008).

Når lønmodtageren genoptager arbejdet delvist med 5 timer pr. uge i arbejdsgiverperioden, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 40 timer med 4.518,80 kr. pr. uge (40 x timemaksimum).

Efter arbejdsgiverperioden har en lønmodtager, der normalt arbejder 45 timer pr. uge med en timeløn på 120 kr., ved fuld uarbejdsdygtighed ret til sygedagpenge med 4.180 kr. pr. uge (ugemaks. divideret med 45 timer = 92,89 kr. pr. time).

Når lønmodtageren genoptager arbejdet delvist med 5 timer pr. uge, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 40 timer med 3.716 kr. pr. uge (40 timer x 92,89 kr. pr. time = 3.715,6).

Bemærk, at der i eksempel 2 er anvendt 2008-tal for time- og ugemaksimum. I 2019-tal er time- og ugemaksimum hhv. 117,70 og 4.355 kr.

For personer ansat i fleksjob efter gammel ordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats antages det, at beregningen af nedsatte sygedagpenge sker forholdsmæssigt i forhold til det timetal, der er lagt til grund for kommunens beregning af løntilskuddet til arbejdsgiveren. Hvis personen i fleksjob arbejder f.eks. normalt 20 timer om ugen, men får udbetalt løn for 37 timer, vil den pågældende ved f.eks. 10 timers fravær kunne få udbetalt nedsatte sygedagpenge med halvdelen af beløbet for de 37 timer.

7.2 Sygedagpenge til særlige grupper af delvist sygemeldte lønmodtagere

Efter lovens § 53, stk. 2, skal der til særlige grupper af sygemeldte ledige udbetales sygedagpenge, der beregnes på grundlag af det antal timer, hvormed de ville have haft ret til sygedagpenge ved en fuld sygemelding, selv om de kun er delvist uarbejdsdygtige og dermed kun delvist sygemeldte.

Bestemmelsen omfatter følgende persongrupper:

1) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men som under forløbet bliver arbejdsledige.

2) Forsikrede ledige personer, der får ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding.

3) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder en beskæftigelse på nedsat tid.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i tilfælde af udbetaling alene af nedsatte sygedagpenge ville blive tale om en nedgang i den sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, idet f.eks. en forsikret ledig, som bliver delvist sygemeldt, ikke kan få suppleret op med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, som den pågældende vurderes fortsat at kunne arbejde i.

Kommunen skal som hidtil foretage opfølgning i løbende sager, dvs. såvel i sager, hvor den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, som i sager, hvor den sygemeldte er delvist uarbejdsdygtig.

7.3 Nedsatte sygedagpenge til selvstændige

Selvstændige kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist uarbejdsdygtige, og det vurderes, at de højst er i stand til at udføre halvdelen eller en fjerdedel af deres normale arbejde, jf. vejledningen om uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

Ved beregningen af nedsatte sygedagpenge tages der udgangspunkt i det beløb, som den selvstændige har ret til i tilfælde af fuld uarbejdsdygtighed. Som nedsatte sygedagpenge udbetales halvdelen henholdsvis tre fjerdedele af det beløb, der udbetales ved fuld uarbejdsdygtighed.

1) Disse beløb lægges til felt 13, da feriepenge er beregnet ud fra løn før lønmodtagerens eget bidrag til ATP og indbetaling til fradragsberettiget arbejdsgiveradministreret pensionsordning, mens beløbene er trukket fra inden arbejdsgivers indberetning til felt 13.

2) 11,11 pct. er den procentdel, som feriepenge udgør (100 kr. i løn + 12, 5 kr. i feriepenge = 112,5 kr. 12,5 : 112,5 pct. = 11,11.

3) Bemærk dog, at det er timemaks. for 2019, da 2020-tallet ikke kendes endnu.

 

Overalt i vejledningen er »§ 70 f, stk. 1, 2, 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« ændret til: »§§ 123-124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, »§ 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, »§ 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« og »§§ 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§§ 126, 136 og 140 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« ved skr. nr. 10055 af 25/11 2019.