Vejledning om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9668 af 11/7 2019.
Kapitel 1 – Indledning
1. Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at barnet/den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. § 47, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
I lovens §§ 50-51 er fastsat bestemmelser om de foranstaltninger, som ungekriminalforsorgen skal iværksætte, hvis barnet/den unge unddrager sig tilsynet eller ikke overholder Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
2. I medfør af lovens § 52 er udstedt bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Bekendtgørelsen finder anvendelse, når barnet/den unge mellem 10 og 17 år eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig ungekriminalforsorgens tilsyn eller ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Bekendtgørelsens §§ 3-10 fastsætter de nærmere regler om ungekriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed, når der er tale om manglende efterlevelse af ungekriminalforsorgens forskrifter og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Generelt skal det bemærkes, at ungekriminalforsorgen altid skal reagere, hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse eller unddrager sig tilsynet af ungekriminalforsorgen. Reaktionen over for barnet/den unge skal være stigende i intensitet efter antal og karakteren af overtrædelserne.
Kapitel 2 – Unddragelse af tilsyn
3. Unddrager barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne sig tilsynet, skal ungekriminalforsorgen samme dag ved brev pålægge barnet/den unge og forældremyndighedshaverne at møde op til en ny tilsynssamtale, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Det samme gælder, hvis barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne ikke overholder de forskrifter, som ungekriminalforsorgen har fastsat til gennemførelse af tilsynet. Brevet skal indeholde oplysninger om tid og sted for tilsynssamtalen.
Undlader barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne at møde op til denne tilsynssamtale, skal ungekriminalforsorgen aflægge besøg på barnets/den unges bopæl eller opholdssted, medmindre det efter en konkret vurdering ikke skønnes formålstjenligt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Som eksempler på tilfælde, hvor et besøg ikke er formålstjenligt, kan nævnes:
1) Ungekriminalforsorgen er bekendt med, at barnet/den unge ikke længere opholder sig på adressen, f.eks. fordi barnet/den unge er rømmet fra hjemmet eller anbringelsesstedet.
2) Familien er flyttet til en ny adresse uden at oplyse ungekriminalforsorgen om ny adresse.
3) Den ungetilsynsførende har ved tidligere besøg ikke fået adgang til bopælen eller barnet/den unge.
4) Det vurderes, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er forsvarligt for den ungestilsynsførende at møde op på adressen.
Aflægges der ikke besøg, skal der i stedet sendes en skriftlig indskærpelse.
4. Hvis barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig tilsynet, og indskærpelsen ikke fører til, at tilsynet genetableres, skal ungekriminalforsorgen uden ugrundet ophold afgive en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. bekendtgørelsens § 5.
Kapitel 3 – Manglende efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
5. Efterlever barnet/den unge ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, skal ungekriminalforsorgen samme dag eller umiddelbart herefter ved brev indskærpe over for barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, at forpligtelsen skal overholdes, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Fører indskærpelsen ikke til, at barnet/den unge overholder forpligtelsen, skal ungekriminalforsorgen aflægge besøg på barnets/den unges bopæl eller opholdssted, medmindre det efter en konkret vurdering ikke skønnes formålstjenligt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.
Som eksempler på tilfælde, hvor et besøg ikke er formålstjenligt, kan nævnes:
1) Ungekriminalforsorgen er bekendt med, at barnet/den unge ikke længere opholder sig på adressen, f.eks. fordi barnet/den unge er rømmet fra hjemmet eller anbringelsesstedet.
2) Familien er flyttet til en ny adresse uden at oplyse ungekriminalforsorgen om ny adresse.
3) Den ungetilsynsførende har ved tidligere besøg ikke fået adgang til bopælen eller barnet/den unge.
4) Det vurderes, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er forsvarligt for den ungestilsynsførende at møde op på adressen.
Aflægges der ikke besøg, skal der i stedet sendes endnu en skriftlig indskærpelse.
6. Fører den anden indskærpelse heller ikke til, at barnet/den unge overholder forpligtelsen, skal ungekriminalforsorgen straks orientere den ansvarlige kommune herom med henblik på, at kommunen træffer de nødvendige foranstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 8. Kommunen har herefter en frist på 14 dage til at oplyse ungekriminalforsorgen om, hvilke foranstaltninger der er iværksat for at få barnet/den unge til at efterleve nævnets afgørelse, jf. § 9.
7. Efterlever barnet/den unge fortsat ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og fører hverken indskærpelse eller kommunens involvering til, at barnet/den unge overholder forpligtelsen, skal ungekriminalforsorgen uden ugrundet ophold afgive indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. bekendtgørelsens § 10.
Kapitel 4 – Indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet
8. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår, hvilke oplysninger en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet skal indeholde.
9. Inden en indberetning sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne partshøres. Det vil sige, at de skal gøres bekendt med sagens faktiske grundlag og have lejlighed til at udtale sig herom, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2. Barnet/den unge og forældremyndighedsindehavernes eventuelle bemærkninger skal herefter anføres i indberetningen, inden den afgives til nævnet.
Ved fastsættelse af partshøringsfristen indgår dels ungekriminalforsorgens pligt til at reagere hurtigt, dels hensynet til at barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne får en rimelig tid til at svare på partshøringen. Det forudsættes, at der fastsættes en kort frist. Fristen bør som udgangspunkt fastsættes til to hverdage.
Det forudsættes, at partshøringen sendes med digital post til de 15-17-årige og forældremyndighedsindehaverne. De 10-14-årige parthøres via forældremyndighedsindehaverne.
10. Ved indberetning af en 15-17-årig, som ved dom eller som vilkår for prøveløsladelse er undergivet vilkår om efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal ungekriminalforsorgen ligeledes afgive en indberetning til det kriminalforsorgsområde, som gennemfører vilkåret.
Kriminalforsorgen skal ved overtrædelse af vilkår foretage vurderinger og handlinger efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1013 af 9. august 2017 om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår ved prøveløsladelse, betinget dom mv. Kriminalforsorgen skal således på baggrund af indberetningen fra ungekriminalforsorgen vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
11. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse består fortsat, selvom en vilkårsovertrædelse fører til, at en betinget straf skal fuldbyrdes, eller den unge skal genindsættes. Eventuelle foranstaltninger i afgørelsen, som ikke meningsfuldt kan gennemføres i forbindelse med afsoning, udsættes til efter endt afsoning. Det kan f.eks. være vilkår om anbringelse eller gennemførelse af praktikophold.
I forbindelse med løsladelse skal Ungdomskriminalitetsnævnet på ny vurdere sagen.
Kapitel 5 – Orientering af kommunen
12. Det er kommunalbestyrelsen i barnets/den unges ansvarlige kommune, der har ansvaret for at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. lovens § 53, stk. 1. Når nævnet har truffet afgørelse, skal kommunen således iværksætte straksreaktion og de enkelte foranstaltninger.
Ungekriminalforsorgen skal som led i tilsynet med barnet/den unge samarbejde med kommunen. Ungekriminalforsorgen skal derfor orientere kommunen, hvis barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig tilsynet eller ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Kommunen skal endvidere orienteres, hvis ungekriminalforsorgen indberetter barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne til Ungdomskriminalitetsnævnet.
13. Efterlever barnet/den unge ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og træffer den ansvarlige kommune ikke de fornødne foranstaltninger, skal ungekriminalforsorgen indberette dette til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lovens § 51.
Formålet med bestemmelsen er at få den ansvarlige kommune til i tilstrækkelig grad at benytte de redskaber, som er til rådighed for at fuldbyrde nævnets afgørelse, herunder at eftersøge og medtage barnet/den unge med henblik på at fuldbyrde nævnets afgørelse. Kommunen kan i den forbindelse anmode om politiets bistand.
Som det fremgår under pkt. 6, skal ungekriminalforsorgen forud for en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet tage kontakt til den ansvarlige kommune med henblik på at få kommunen til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Det må derfor antages, at bestemmelsen ikke vil blive anvendt i stort omfang i praksis.