Vejledning om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9667 af 11/7 2019.
Kapitel 1 – Indledning
1. I §§ 47-52 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er fastsat bestemmelser om ungekriminalforsorgens tilsyn med, at barnet/den unge, hvis sag har været behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, efterlever nævnets afgørelse.
2. I medfør af lovens § 52 er udstedt bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Bekendtgørelsen beskriver de nærmere regler for ungekriminalforsorgens tilsyn med barnet eller den unge.
Formålet med ungekriminalforsorgens tilsyn er, at barnet/den unge gennemfører de foranstaltninger, som er bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet. Nævnets afgørelse kan indeholde to elementer: En straksreaktion, der er af opdragende og genoprettende karakter, og et længerevarende forbedringsforløb, der sammensættes på baggrund af barnets/den unges forhold.
Kapitel 2 – Iværksættelse af tilsyn
3. Når en sag behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, indkaldes ungekriminalforsorgen forud herfor til at deltage i mødet, jf. lovens § 28, stk. 3. I den forbindelse skal der udpeges en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen, som så vidt muligt skal deltage ved mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Kan den udpegede ungetilsynsførende ikke være til stede ved mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, møder i stedet en anden repræsentant fra ungekriminalforsorgen, jf. § 2, stk. 2.
Den ungetilsynsførende skal forud for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet have aftalt tidspunktet for det første tilsynsmøde med den ansvarlige kommune, således at det kan oplyses til barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne umiddelbart efter nævnsmødet.
Når nævnsmødet er afholdt, og det er bestemt, at barnet/den unge skal i et forbedringsforløb, skal den ungetilsynsførende som udgangspunkt i forlængelse af mødet have en samtale med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne. Ved samtalen skal den ungetilsynsførende mundtligt orientere barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne om tid og sted for det første tilsynsmøde, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Den ungetilsynsførende skal desuden via e-boks sende en skriftlig indkaldelse til den unge og forældremyndighedsindehaverne med disse informationer. De 10-14-årige indkaldes via forældremyndighedsindehaverne.
Den ungetilsynsførende skal ligeledes sende en skriftlig bekræftelse på første tilsynsmøde til den ansvarlige kommune.
Under samtalen skal ungekriminalforsorgen endvidere vejlede om rettigheder og pligter, jf. § 3, stk. 2. Se nærmere nedenfor under kapitel 4.
Kapitel 3 – Første møde efter tilsynets iværksættelse
4. Første tilsynsmøde skal afholdes senest 7 dage efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Det skal som udgangspunkt finde sted hos den ungekriminalforsorgsenhed, som barnet/den unge hører under.
Ved mødet skal der deltage en repræsentant fra den ansvarlige kommune. Desuden kan en eventuel omsorgsperson og andre relevante personer deltage. Disse personer kan hjælpe barnet/den unge under mødet. Det kan aftales, at omsorgspersonen eller en anden person fremover skal deltage i tilsynssamtalerne i stedet for forældremyndighedsindehaver. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der alene er én forældremyndighedsindehaver, og denne helbredsmæssigt ikke har mulighed for at deltage i tilsynssamtalerne. I disse situationer skal al korrespondance også sendes til forældremyndighedsindehaveren.
På mødet skal ungekriminalforsorgen endvidere vejlede om rettigheder og pligter, jf. § 7, stk. 2. Se nærmere nedenfor under kapitel 4.
Kapitel 4 – Oplysnings- og vejledningspligt
5. Lovens § 48 beskriver barnets/den unges og forældremyndighedsindehavernes pligt i forbindelse med ungekriminalforsorgens tilsyn. Bestemmelsen indebærer en generel pligt til at samarbejde med ungekriminalforsorgen om gennemførelsen af tilsynet.
Barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne skal holde sig i kontakt med ungekriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Det betyder blandt andet, at ungekriminalforsorgen til enhver tid skal have oplysninger om barnets/den unges bopæl og eventuelle beskæftigelse. Disse oplysninger skal f.eks. benyttes ved kontrol i hjemmet. Det betyder samtidig, at barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne skal sørge for, at ungekriminalforsorgen gennem hele forløbet straks informeres om eventuelle ændringer.
6. Modtager ungekriminalforsorgen oplysning om, at barnet/den unge eller forældremyndighedsindehaverne er forhindret i at deltage ved et tilsynsmøde på grund af sygdom, kan ungekriminalforsorgen kræve oplysninger om den pågældendes sygdom dokumenteret inden for en nærmere fastsat frist, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Ungekriminalforsorgen må i det enkelte tilfælde foretage en konkret vurdering af, om der bør indhentes relevant dokumentation.
7. Ungekriminalforsorgen fastsætter rammerne for gennemførelse af kontrollen med et forbedringsforløb. Skal ungekriminalforsorgen f.eks. kontrollere en fritidsaktivitet eller et praktikforløb, skal barnet/den unge give oplysninger om tid og sted samt kontaktoplysninger til de ansvarlige personer, således at det er muligt at foretage kontrollen, jf. lovens § 48, stk. 2, 2. pkt.
8. Ungekriminalforsorgen har en vejledningspligt over for barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, jf. lovens § 49.
Denne vejledningspligt betyder, at ungekriminalforsorgen skal vejlede barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebærer. Blandt andet skal Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse gennemgås, så barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne er klar over, hvilke forpligtelser afgørelsen indebærer. Desuden skal der vejledes om ungekriminalforsorgens reaktion ved manglende efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og ungekriminalforsorgens forskrifter.
Vejledningen skal ske både ved iværksættelse af tilsynet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ved første tilsynsmøde, jf. § 7, stk. 2, og ved andet tilsynsmøde, jf. § 9, stk. 2.
9. For de 15-17-årige, hvor der ved dom er fastsat vilkår om efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse mv., skal ungekriminalforsorgen tillige vejlede om konsekvensen af vilkårsovertrædelser.
Kapitel 5 – Kontakthyppighed og kontrol
10. Andet tilsynsmøde skal afholdes senest 14 dage efter første tilsynsmøde, jf. bekendtgørelsens § 8. Det skal som udgangspunkt finde sted hos den ungekriminalforsorgsenhed, som barnet/den unge hører under.
Kontakthyppigheden for ungekriminalforsorgens tilsyn fastsættes efter andet tilsynsmøde, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Fastsættelsen af kontakthyppigheden skal ske ud fra en samlet vurdering af barnets/den unges forhold. I tilsynsperiodens første to måneder skal der dog afholdes et tilsynsmøde mindst hver 14. dag. I den resterende del af tilsynsperioden kan kontakthyppigheden indskrænkes til et tilsynsmøde om måneden, hvis forløbet med barnet/den unge i øvrigt forløber uproblematisk.
11. Den ungetilsynsførende skal mindst en gang om ugen kontrollere, at barnet/den unge efterlever alle foranstaltninger, der fremgår af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 11. Hvis forløbet med barnet/den unge forløber uproblematisk, kan den ugentlige kontrol efter to måneder ændres således, at den ungetilsynsførende alene kontrollerer enkelte foranstaltninger. Alle foranstaltninger skal dog kontrolleres inden for en måned.
Det er den ungetilsynsførende, der beslutter, hvordan kontrollen skal finde sted i de tilfælde, hvor barnet/den unge skal befinde sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Er kontrollerne varslet til barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, er der en risiko for, at kontrolelementet svækkes. Ungekriminalforsorgen bør derfor sikre, at der ligeledes kontrolleres uden forudgående aftale.
Foretages kontrollen telefonisk, skal dette som udgangspunkt ske ved kontakt til en person tilknyttet det sted, hvor barnet/den unge ifølge afgørelsen skal opholde sig på det givne tidspunkt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det kan f.eks. være en træner, pædagog eller andre.
Skal barnet/den unge være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, kan kontrollen ske ved, at den ungetilsynsførende kontakter barnet/den unge via videokontakt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2. Videokontakten kan blandt andet foretages via Skype eller FaceTime. For de 10-14-årige foretages opkald til forældremyndighedsindehaverne i umiddelbar forlængelse af det fastsatte hjemmetidspunkt. For de 15-17-årige foretages opkaldet direkte til den unge.
I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at iværksætte kontrol af en foranstaltning umiddelbart efter nævnsmødet, f.eks. hvis et behandlingsforløb ikke kan påbegyndes med det samme, eller der først skal laves en psykologisk vurdering af barnet/den unge. Det afgørende er i disse situationer, at ungekriminalforsorgen umiddelbart efter mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet tager initiativ til og løbende følger op på iværksættelse af foranstaltningen.
Kapitel 6 – Samarbejde med kommunen
12. Ungekriminalforsorgen skal sammen med den ansvarlige kommune sørge for, at barnet/den unge gennemfører de foranstaltninger, som er bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Den ansvarlige kommune har ansvaret for at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og iværksætte de foranstaltninger, som følger af afgørelsen, jf. lovens § 53, stk. 1. Kommunen skal desuden føre et personrettet tilsyn med barnet/den unge. Det indebærer, at kommunen løbende skal vurdere foranstaltningernes egnethed, stå for det løbende tilsyn med anbringelser osv. Kommunens tilsyn har til formål at sikre, at foranstaltningerne fortsat opfylder deres formål.
Ungekriminalforsorgen forestår det generelle tilsyn med, at barnet/den unge overholder sine forpligtelser. Desuden skal ungekriminalforsorgen føre tilsyn med, at den ansvarlige kommune iværksætter de foranstaltninger, der følger af nævnets afgørelse.
13. Ungekriminalforsorgen og den ansvarlige kommune kan have behov for at koordinere tilsynsarbejdet omkring barnet/den unge, ligesom der kan være behov for at udveksle nødvendige informationer til brug for arbejdet omkring barnet/den unge. Den ungetilsynsførende skal derfor mindst én gang om måneden kontakte barnets/den unges kommune, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.
Ungekriminalforsorgen har ikke mulighed for at ændre på de foranstaltninger, der følger af nævnets afgørelse. Bliver den ungetilsynsførende opmærksom på, at der er behov for en ændret indsats, skal den ungetilsynsførende gøre den ansvarlige kommune opmærksom herpå.
Er der i øvrigt forhold hos barnet/den unge, som giver anledning til bekymring, og som kommunen bør kende til, skal den ungetilsynsførende straks kontakte barnets/den unges kommune, jf. bekendtgørelsens § 17.
Kapitel 7 – Ændring eller ophør af tilsyn
14. Ungekriminalforsorgens tilsyn med et forbedringsforløb ophører, når foranstaltningerne er gennemført, når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse herom, eller når den unge fylder 18 år, jf. bekendtgørelsens § 21. Desuden ophører tilsynet, hvis den unge idømmes en ungdomssanktion. I det tilfælde bliver forbedringsforløbet absorberet af ungdomssanktionen.
Er den unge blevet idømt en ubetinget fængselsstraf, sættes tilsynet i bero i den periode, hvor den unge udstår fængselsstraf, jf. bekendtgørelsens § 20. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en 14-årig, der har modtaget en afgørelse i nævnet, efterfølgende som 15-årig begår ny kriminalitet og får en ubetinget fængselsstraf.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse består fortsat for en ung, selvom en vilkårsovertrædelse fører til, at en betinget straf skal fuldbyrdes, eller at den unge skal genindsættes. Eventuelle foranstaltninger i afgørelsen, som ikke meningsfuldt kan gennemføres i forbindelse med afsoning, udsættes til efter endt afsoning.
15. For at sikre, at indsatsen over for barnet/den unge til enhver tid er den rette, er der mulighed for at foranstaltninger kan ophøre eller ændres under forløbet, jf. lovens § 21.
Det følger af bestemmelsen, at Ungdomskriminalitetsnævnet efter anmodning fra ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne, kan træffe afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger fastsat efter lovens §§ 12-14 og 18.
Det er en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet/den unge. Dette vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.
Barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne skal partshøres over en anmodning om fornyet behandling af sagen, før sagen sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Kapitel 8 – Kompetence
16. Tilsyn føres af den ungekriminalforsorgsenhed, i hvis område barnet/den unge har bopæl eller opholder sig, medmindre andet er aftalt, jf. bekendtgørelsens § 18.
Det skal bemærkes, at ved døgnophold efter lovens § 13, stk. 1, nr. 5, eller anbringelse uden for hjemmet i et andet geografisk område efter lovens § 14, kan det konkret aftales, at en anden ungekriminalforsorgsenhed skal føre tilsynet.
Kapitel 9 – Flytning
17. Det fremgår af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, at tilsynssagen skal sendes til den nye ungekriminalforsorgsenhed hurtigst muligt og senest inden 7 dage. Den nye ungekriminalforsorgsenhed skal herefter tage kontakt til barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne senest 7 dage efter, at denne myndighed er blevet bekendt med flytningen.
Ved overdragelse af tilsynssager bør der være telefonisk kontakt mellem den ungetilsynsførende i den overdragende enhed og den ungetilsynsførende i den modtagende enhed. Der kan blandt andet ved telefonssamtalen redegøres for det hidtidige tilsynsforløb, således at dette kan videreføres på en sammenhængende måde.
Uanset at barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne ifølge § 4, stk. 2 har pligt til at oplyse ungekriminalforsorgen om barnets/den unges bopæl, kan det forekomme, at barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne flytter, uden at ungekriminalforsorgen er gjort opmærksom herpå. Fristen i bekendtgørelsens § 19 regnes i sådanne tilfælde fra den dato, hvor ungekriminalforsorgsenheden er blevet bekendt med flytningen. Da der i øvrigt vil være tale om en overtrædelse af oplysningspligten, vil der skulle reageres herpå fra ungekriminalforsorgens side.
Ungekriminalforsorgsenhederne kan i fællesskab aftale, at barnet/den unge skal fortsætte i tilsyn i en enhed, selvom der er sket flytning til en anden enheds område, jf. bekendtgørelsens § 18.
Kapitel 10 – Samarbejde med kriminalforsorgen om de 15-17-årige
18. For de 15-17-årige kan tilsynet bestå af to dele: Tilsyn og eventuelle særvilkår fastsat ved dom samt tilsyn med efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Kriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at de 15-17-årige, som bliver henvist af domstolene, overholder vilkår fastsat ved dom. Dette tilsyn følger af reglerne i bekendtgørelse nr. 1013 af 9. august 2017 om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom mv.
Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Kriminalforsorgen og ungekriminalforsorgen skal i hver enkelt sag på baggrund af en konkret vurdering aftale, hvordan udmøntningen af de to tilsyn skal foregå.