Vejledning om aftaler om børnebidrag

Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 9262 af 20/3 2019.

Forældres privatretlige forsørgelsespligt over for deres børn følger af § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015 med senere ændringer (børnebidragsloven). Det følger af stk. 1 i denne bestemmelse, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Det følger videre af § 13, stk. 2, at hvis en forælder ikke opfylder forsørgelsespligten over for barnet, kan forælderen pålægges at betale bidrag til barnets forsørgelse.

Det følger af § 14, stk. 1, i børnebidragsloven, at bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget. Bidraget kan dog fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til indkomstforholdene hos bidragsbetaleren. Bor barnet i et land, hvor leveomkostningerne er væsentlig lavere end i Danmark, kan bidraget undtagelsesvis fastsættes lavere end normalbidraget.

Det bemærkes, at afgørelse om børnebidrag træffes af Familieretshuset eller familieretten, jf. § 20 i børnebidragsloven. Det følger af lov om Familieretshuset, hvorvidt afgørelsen i den konkrete sag træffes af Familieretshuset eller familieretten. Hvis afgørelsen træffes af Familieretshuset, kan afgørelsen indbringes for familieretten, jf. § 39 i lov om Familieretshuset. Der henvises i denne forbindelse til punkt 3 i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

Hvis et bidrag er fastsat af Familieretshuset eller familieretten, kan det til enhver tid, men normalt kun med virkning for fremtiden, ændres af Familieretshuset eller familieretten efter ansøgning, hvis der efter de almindelige retningslinjer er grundlag for det. Børne- og Socialministeriet udsender hvert år en vejledning med retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag, der indeholder vejledende indtægtsgrænser for fastsættelse af bidragets størrelse.

Derimod kan et aftalt bidrag som udgangspunkt kun ændres af Familieretshuset og familieretten, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets bedste. Dette følger af § 17 i børnebidragsloven.

Ved indgåelse af bidragsaftaler er det derfor meget vigtigt, at man er klar over, at der er stor forskel på muligheden for efterfølgende at få ændret bidraget, hvis det er aftalt mellem forældrene og ikke fastsat af Familieretshuset eller familieretten, og det ikke udtrykkeligt er aftalt, hvornår bidraget skal kunne ændres og efter hvilke kriterier.

Endvidere skal man være opmærksom på, at en aftale om ikke at skulle betale bidrag eller betale et lavere bidrag end det, der normalt ville blive fastsat efter ansøgning, vil kunne blive tilsidesat efter § 17 i børnebidragsloven som værende i strid med barnets bedste.

Ligeledes skal man være opmærksom på, at der efter § 17 skal ganske meget til at tilsidesætte en aftale om et højere bidrag, end hvad der ellers ville blive fastsat. Mange forældre indgår børnebidragsaftaler i den tro, at bidraget uden videre kan nedsættes i takt med, at deres økonomiske forhold ændres, herunder at de indgår nye parforhold, får flere børn el. lign. Praksis viser dog, at der skal ganske meget til for at tilsidesætte en aftale om et højere børnebidrag efter § 17, hvis ikke andet er aftalt, og det er derfor meget vigtigt, at aftalen udformes, så den passer til forældrenes forudsætninger og behov.

Hvis det ønskes, at det aftalte bidrag skal kunne ændres på samme måde som bidrag, der er fastsat af Familieretshuset eller familieretten, dvs. til enhver tid, hvis der efter de almindelige retningslinjer er grundlag for det, kan det med fordel anføres i aftalen, at aftalen kan ændres af Familieretshuset eller familieretten, hvis betingelserne i §§ 13 og 14 i børnebidragsloven er opfyldte.

Hvis det ønskes, at bidragets størrelse kun skal kunne ændres efter kriterierne i § 17 i børnebidragsloven, kan det med fordel anføres i aftalen, at aftalen kun kan ændres af Familieretshuset eller familieretten, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis aftalen strider mod barnets bedste, jf. § 17 i børnebidragsloven.

Forældrene bør forinden indgåelse af en sådan aftale kende til praksis for ændring af et børnebidrag efter § 17 i børnebidragsloven, herunder f.eks. hvor stor en indtægtsnedgang bidragsbetaleren normalt skal have, førend en bidragsaftale om et højt børnebidrag efter ansøgning vil blive tilsidesat alene på grund af ændrede økonomiske forhold.

Hvis forældrene ønsker, at der i en nærmere angivet periode skal mere til at ændre bidraget, og at bidraget efter udløbet af denne periode til enhver tid skal kunne ændres af Familieretshuset og familieretten, hvis de almindelige retningslinjer giver grundlag herfor, kan det med fordel anføres i aftalen, at aftalen indtil den pågældende dato kun kan ændres af Familieretshuset eller familieretten, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis aftalen strider mod barnets bedste, jf. § 17 i børnebidragsloven, hvorefter aftalen kan ændres af Familieretshuset eller familieretten, hvis betingelserne i §§ 13 og 14 i børnebidragsloven er opfyldte.

Forældrene kan også indgå en individuel aftale om børnebidraget. I denne situation bør der af aftalen fremgå en oplistning af, i hvilke situationer aftalen kan ændres. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ønskes en aftale om, at bidragsbetaleren både skal betale et bestemt bidrag til barnet samt udgifterne til eksempelvis privatskole. I så fald kan det eksempelvis aftales, at bidraget, for så vidt angår udgifterne til privatskole, kun kan nedsættes, hvis barnet skifter skole m.v. Det kan eksempelvis også aftales, at bidraget kan ændres, hvis bidragsbetaleren får en indtægtsnedgang på f.eks. 10 %, hvis bidragsbetaleren får flere børn, hvis bidragsbetaleren får en ny partner osv.

Selvom der indgås en sådan individuel aftale, kan Familieretshuset og familieretten dog fortsat efter ansøgning tage stilling til, om aftalen kan tilsidesættes efter § 17 i børnebidragsloven. Ved afgørelse herom vil aftalens forudsætninger i relation til eksempelvis regulering af udgifterne til privatskole indgå i den samlede vurdering af, om der er grundlag for at ændre aftalen om bidrag. Hvis det findes, at aftalen kan tilsidesættes, fastsættes størrelsen af bidraget efter de almindelige retningslinjer.

Det er uden betydning for gyldigheden af en børnebidragsaftale, om aftalen er mundtlig eller skriftlig, og gyldigheden afhænger ikke af, om den direkte eller indirekte er ”godkendt” af Familieretshuset, f.eks. ved notering i en protokol fra en vilkårsforhandling eller ved udfærdigelse af en bidragsresolution.

Det må dog klart anbefales, at aftaler om børnebidrag er skriftlige, og at forudsætningerne klart fremgår af aftalen, ligesom det er vigtigt, at der tages højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer, f.eks. hvis den bidragspligtige bliver forælder igen, eller når børnene fylder 18 år, og der f.eks. er aftalt betaling af et samlet bidrag til flere børn. Skal den bidragspligtige så fortsat betale det samme beløb, eller skal der ske en forholdsmæssig reduktion af bidragets størrelse. Der bør tages højde for sådanne og lignende forudsigelige situationer i aftalen med henblik på, at parterne kan indrette sig efter aftalen.

Endvidere bør det klart fremgå af aftalen, hvornår bidraget forfalder til betaling f.eks. forskudsvist den 1. i hver måned eller halvårsvist forud på bestemte datoer.

Hvis en børnebidragsaftale ikke er meget klar, og hvis forældrenes forudsætninger ikke er kommet klart til udtryk i aftalen, kan dette efterfølgende føre til utilsigtede konsekvenser for forældrene og deres familier. For eksempel hvis bidragsbetaleren tror, at enhver indtægtsnedgang eller bortfald af visse faste udgifter, f.eks. en dyr fritidsaktivitet, fører til nedsættelse af et aftalt bidrag.

Efter § 10, stk. 2 og 5, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22 januar 2019, har bidragsbetaleren som udgangspunkt skattefradrag for betalte børnebidrag, bortset fra det faste tillæg til normalbidraget. Fradragsretten omfatter også aftalte bidrag.

Fradragsretten er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning, som Skatteforvaltningen udgiver, punkt C. A. 8.5.2.2. Vejledningen, der findes på https://skat.dk, indeholder bl.a. følgende:

Hvis man er i tvivl om de skattemæssige konsekvenser af en aftale om bidrag, bør man rette henvendelse til skattemyndighederne, inden aftalen indgås.

Betaler bidragsbetaleren ikke bidraget, kan et aftalt bidrag på samme måde som et fastsat bidrag opkræves og inddrives via Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen. I så fald kan bidragsmodtageren rette henvendelse til Udbetaling Danmark.

Er bidraget fastsat af Familieretshuset eller familieretten, kan der forskudsvist udlægges et beløb svarende til normalbidraget. Dette er ikke muligt ved aftalte bidrag.