Skrivelse om undervisning af indsatte i den undervisningspligtige alder
Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 9087 af 30/1 2019.
Undervisningspligtige indsatte
1. 15-17-årige indsatte er undervisningspligtige frem til den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor den indsatte fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.
Undervisningen skal ”stå mål med”, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
2. Udgangspunktet er, at indsatte i den undervisningspligtige alder har ret til at modtage og pligt til at deltage i undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 13 i bekendtgørelse om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner. Undervisningen af undervisningspligtige indsatte skal endvidere varetages af personale, som har de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger.
For de indsatte i den undervisningspligtige alder, der er egnet til og motiveret for at modtage almen folkeskoleundervisning, som dækker de 3 fagblokke (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag) må der foretages en konkret vurdering af mulighederne for undervisning i den konkrete situation. Det vil herved navnlig skulle indgå, om der er tale om en varetægtsarrestant eller afsoner, hvor længe den unge forventes at være indsat, om sådan undervisning kan gennemføres ved overførsel til anden institution, om der er mulighed for anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, frigang til undervisning mv., og om der kan foretages tilkøb af undervisningsydelser hos VUC. Ansøgning om dækning af eventuelle merudgifter til gennemførelse af bl.a. undervisningsprogrammer sendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 12, stk. 2, i ungebekendtgørelsen.
Det må imidlertid antages, at en række af de 15-17-årige undervisningspligtige indsatte har komplekse sociale og psykiske problemstillinger, dårlige skoleerfaringer og et ikke alderssvarende fagligt niveau. Hertil kommer, at varetægtsarrestanter i målgruppen har et uafklaret tidsperspektiv. Det vil derfor ofte forekomme, at en indsat i den undervisningspligtige alder har behov for specialundervisning. Se nedenfor under pkt. 3.
Det er en væsentlig opgave i arbejdet med denne målgruppe at motivere den enkelte indsatte til at deltage i undervisning under indsættelsen og at fortsætte i undervisning eller uddannelse efter løsladelse.
Hvad indebærer specialundervisning
3. Undervisningspligtige indsatte, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Den specialpædagogiske bistand omfatter blandt andet særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen, undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder, og personlig assistance, der kan hjælpe den indsatte til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen.
Specialundervisning indebærer blandt andet, at der kan udarbejdes særlige læseplaner for undervisningen, og at disse læseplaner kan omfatte fravigelser fra de almindelige læseplaner. Læseplaner er en uddybning af Fælles Mål for folkeskolens fag. Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner for alle fag.
Når læseplanen udarbejdes, skal der tages højde for de indsattes udviklingstrin, funktionsniveau, behov for undervisning i de enkelte fag, indsættelsens varighed og øvrige forhold af relevans for undervisningens indhold og omfang.
I vedhæftede bilag findes en oversigt over folkeskolelovens fag og timetal for elever, der modtager almen folkeskoleundervisning. For indsatte, som modtager specialundervisning, kan kravene til fag og timetal fraviges, i det omfang den enkelte unges forudsætninger mv. gør det nødvendigt.
Hvis en indsat har særligt store vanskeligheder i et fag, er det således muligt at fritage den indsatte fra dette fag, dog ikke fra dansk og matematik. Vurdering og begrundelse for at fritage en indsat fra et eller flere fag skal fremgå af en individuel uddannelsesplan for den indsatte.
Individuel elevplan
4. Der skal for indsatte i den undervisningspligtige alder udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.
Elevplanen skal for indsatte på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om påtænkt ungdomsuddannelse og en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Det skal fremgå af elevplanen, hvilken undervisning den indsatte skal deltage i under afsoningen. Tilrettelæggelsen af undervisningen skal tage udgangspunkt i den indsattes tidligere undervisnings- og skoleforløb, aktuelle situation, faglige niveau samt motivation for undervisning. Der bør i den forbindelse indgå følgende information i den indsattes elevplan:
- Tidligere undervisnings- og skoleforløb før indsættelse.
- Fagligt niveau.
- Motivation for deltagelse i undervisning.
- Individuelle mål for undervisningsforløbet under afsoning.
- Hvilke fag der er behov og mulighed for at undervise indsatte i.
- Eventuel fritagelse for bestemte fag i fagrækken og dokumentation for, at den indsatte modtager specialundervisning.
Forventes den unge at afslutte 9. klasse under opholdet i institutionen, skal elevplanen også omfatte en plan for den pågældendes videre uddannelse, herunder
- den unges mål for uddannelse efter grundskolen,
- oplysning om den unges ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat, og
- institutionens eller uddannelsesvejledningens eller skolens vurdering af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Elevplanen bør fremgå af indsattes handleplan.
Undervisningens form
5. Undervisningen kan variere ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det kan fx være en praktisk- og anvendelsesorienteret undervisning, der er tilpasset til den konkrete elevgruppes sammensætning, herunder sociale og psykiske problemstillinger, dårlige skoleerfaringer og et ikke alderssvarende fagligt niveau.
Det er ikke et krav, at folkeskolens fag eller emner direkte skal fremgå af den indsattes skema eller individuelle plan for undervisning. Det er tilstrækkeligt, at fag og emner kan identificeres i planen og i aktiviteterne. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige undervisningsforløb/aktiviteter, projektorienteret undervisning mv.
For at tilgodese målgruppens ofte dårlige erfaringer med at deltage i skole og undervisning kan undervisningen tilrettelægges som en kombination mellem teori og praksis. Det betyder, at den almindelige teoretiske undervisning kombineres og perspektiveres med for eksempel værkstedsundervisning eller andre praksisrelaterede aktiviteter. Formålet er at give indsatte muligheden for et praktisk udgangspunkt for indlæringen af det faglige stof, samtidig med at indsatte lærer en række praktiske færdigheder.
Samarbejde med kommunen
6. Undervisningsforløb til undervisningspligtige indsatte skal tilrettelægges i samarbejde med den kommune, hvor den indsatte tidligere er gået i skole.
Kriminalforsorgens institutioner skal derfor skabe kontakt til indsattes kommune i forbindelse med indsættelsen for at indhente viden om tidligere undervisnings- og skoleforløb samt andre forhold omkring den indsatte. Denne viden bør inddrages i vurderingen af, hvilket undervisningstilbud der vil være det rette under indsættelsen.
Kriminalforsorgens institutioner skal ligeledes kontakte indsattes kommune forud for løsladelsen med henblik på at overlevere viden om indsattes undervisningsforløb og forhold omkring indsatte, der kan have betydning for det undervisnings- eller uddannelsesforløb, den indsatte skal påbegynde eller fortsætte efter løsladelsen. Det kunne for eksempel være viden om faglig såvel som social og personlig udvikling samt motivation for fortsat undervisning.
Den indsattes plan skal således indgå i samarbejdet med indsattes kommune i forbindelse med overlevering af viden ved løsladelse.
Bilag – Fagrække og timetal
Folkeskoleloven indeholder krav til, hvilke fag undervisningspligtige unge skal tilbydes samt krav til såvel det samlede antal undervisningstimer som til minimumstimetal for det enkelte fag. Disse krav anvendes som udgangspunkt, hvis undervisningen gives som specialundervisning.
Den fulde fagrække består af følgende fag:
- Dansk
- Engelsk
- Kristendomskundskab
- Historie
- Tysk eller fransk (skal kunne udbyde tysk, kan udbyde fransk)
- Samfundsfag
- Idræt
- Matematik
- Geografi
- Biologi
- Fysik/kemi
Ifølge folkeskoleloven er der fastsat årligt timetal i bestemte fag, som er følgende (angivet i klokketimer):
For 8. klasse
- Dansk: 210
- Historie: 60
- Matematik: 150
For 9. klasse
- Dansk: 210
- Historie: 30
- Matematik: 150
I andre fag er angivet et vejledende timetal pr. år (angivet i klokketimer):
For 8. klasse
- Engelsk: 90
- Tysk/fransk: 90
- Kristendom: 30
- Samfundsfag: 60
- Geografi: 30
- Biologi: 60
- Fysik/kemi: 60
- Idræt: 60
- Valgfag: 60
For 9. klasse
- Engelsk: 90
- Tysk/fransk: 90
- Kristendom: 30
- Samfundsfag: 60
- Geografi: 30
- Biologi: 30
- Fysik/kemi: 90
- Idræt: 60
- Valgfag: 60