Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Cirkulære om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i kriminalforsorgen

Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære nr. 9832 af 27/9 2019.

Kapitel 1 – Dækningsområde mv.

§ 1. Dette cirkulære omfatter religiøse forkyndere, som tilhører andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke (herefter religiøse forkyndere), der ansættes i kriminalforsorgsområderne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 19 om sikkerhedsgodkendelse m.v. gælder også for præster fra den evangelisk-lutherske danske folkekirke.

§ 2. Tilkaldelse af religiøse forkyndere kan som hidtil ske ad hoc, jf. straffuldbyrdelseslovens § 35, stk. 2.

Stk. 2. Ad hoc-tilkaldelse af religiøse forkyndere sker som udgangspunkt ved hjælp af kriminalforsorgsområdets øvrige religiøse forkyndere og kan finde sted efter den indsattes anmodning om en konkret religiøs forkynder, i det omfang det er muligt.

§ 3. Hvis der ikke er en autoritativ myndighed inden for det pågældende trossamfund/religion, som kan varetage tilsynet på en måde, der modsvarer biskoppen i den evangelisk-lutherske danske folkekirke, gælder reglerne i dette cirkulære vedrørende ansættelsesprocedure, tilsyn mv.

Til toppen

Kapitel 2 – Ansættelse mv.

§ 4. Religiøse forkyndere, som ansættes i kriminalforsorgsområderne, henhører administrativt og bevillingsmæssigt under kriminalforsorgen.

Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen tager stilling til normering af religiøse forkyndere. Denne stillingtagen sker primært på baggrund af antallet af indsatte, der tilhører samme trossamfund/religion.

Stk. 3. Oprettelse af nye stillinger foretages af kriminalforsorgsområderne efter aftale med direktoratet.

Stk. 4. Religiøse forkyndere, som ansættes i kriminalforsorgen, skal som udgangspunkt være tilknyttet et anerkendt/godkendt trossamfund. Ansættelse af religiøse forkyndere, som ikke er medlem af et anerkendt/godkendt trossamfund, kan dog, som hidtil, ske efter en konkret vurdering.

Ansættelsesprocedure

§ 5. Ansættelse af religiøse forkyndere sker efter opslag og afholdelse af ansættelsessamtaler m.v.

§ 6. Ved udvælgelse og ansættelse af religiøse forkyndere nedsætter kriminalforsorgsområdet et lokalt ansættelsesudvalg. I ansættelsesudvalget kan Direktoratet for Kriminalforsorgen deltage med en repræsentant i det omfang, det skønnes nødvendigt for at sikre, at der er en ensartet praksis for ansættelse af religiøse forkyndere.

§ 7. Hvis der ikke er en autoritativ religiøs myndighed inden for det pågældende trossamfund/religion, kan en eller flere af direktoratet særligt udpegede sagkyndige personer desuden medvirke under ansættelsessamtalerne.

Stk. 2. De sagkyndige personer skal rådgive ansættelsesudvalget om ansøgerens indsigt i religiøse og kulturelle forhold og om den pågældende ansøgers evne til at varetage den religiøse betjening af indsatte, herunder afholdelse af religiøse handlinger, sjælesorgssamtaler og eventuel studiekreds på tjenestestedet.

§ 8. For at vurdere den enkelte ansøgers faglighed kan ansættelsesudvalget stille krav om, at ansøgeren giver en prøve på den relevante religiøse handling svarende til prøveprædiken for præster i folkekirken.

§ 9. Ansættelse foretages af kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal i tillæg til ansættelsesbrevet udarbejde en detaljeret beskrivelse af, hvad stillingen indebærer for at sikre, at kriminalforsorgsområdet og den religiøse forkynder har en fælles forståelse af stillingens omfang og indhold. Stillingsbeskrivelsen skal

1) sikre, at den religiøse forkynder får nogle trygge rammer, indenfor hvilke stillingen kan varetages,

2) sikre, at ledelsen har overblik over den religiøse forkynders ansvarsområder, og

3) synliggøre den religiøse forkynders ansvarsområder overfor andre faggrupper, herunder synliggøre områder, hvor den religiøse forkynder på konstruktiv vis kan være andre faggrupper behjælpelig.

Stk. 3. Stillingsbeskrivelsen skal sendes i kopi til direktoratet.

Løn og ansættelsesvilkår

§ 10. Månedslønnede religiøse forkyndere med en udenlandsk uddannelse, som er på niveau med og er sammenlignelig med en uddannelse, der er omfattet af overenskomst for akademikere i staten, ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten, hvis uddannelsen er en forudsætning for at bestride stillingen som religiøs forkynder.

§ 11. For religiøse forkyndere, der ikke som følge af uddannelsesmæssig baggrund er omfattet af overenskomst for akademikere i staten, gælder bestemmelserne i §§ 12-18.

§ 12. Fuldtidsansatte religiøse forkyndere aflønnes med en basisløn på kr. 285.240 årligt (31. marts 2012 niveau).

§ 13. Udover basisløn kan der efter konkret aftale ydes tillæg som nævnt i §§ 4 og 6 i rammeaftale om nye lønsystemer i staten (jf. Finansministeriets cirkulære af 21. januar 2009 om rammeaftale om nye lønsystemer i staten - Perst. nr. 001-09).

§ 14. Basislønnen samt varige og midlertidige tillæg efter § 14 reguleres i overensstemmelse med den statslige reguleringsordning.

§ 15. Løn reguleres i henhold til ansættelsesbrøken og betales månedsvis bagud.

§ 16. Ansættelse som timelønnet religiøs forkynder kan ske, hvor der er tale om løs beskæftigelse, og hvor behovet for den religiøse forkynder på tjenestestedet er meget varieret.

§ 17. Timelønnede religiøse forkyndere aflønnes med en timesats svarende til 1/1924 af fuldtidslønnen.

§ 18. Religiøse forkyndere ansættes i øvrigt på vilkår svarende til vilkårene i overenskomst for akademikere i staten.

Stk. 2. For religiøse forkyndere, der ikke er omfattet af overenskomst for akademikere i staten, indbetales pensionsbidrag som nævnt i overenskomstens § 10 til en individuelt valgt pensionsordning, der klausuleres mod tilbagekøb, jf. punkt 6 i cirkulære af 29. august 2016 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (Perst.nr. 028-16).

Stk. 3. Timelønnede religiøse forkyndere kan efter aftale få pensionsbidraget udbetalt som løn. Der skal i så fald ikke beregnes særlig feriegodtgørelse af beløbet.

Sikkerhedsgodkendelse m.v.

§ 19. Kriminalforsorgen drager omsorg for, at religiøse forkyndere, herunder præster i den evangelisk-lutherske danske folkekirke, der skal virke i kriminalforsorgens institutioner, forinden trækkes i kriminalregisteret, underskriver en tavshedspligtserklæring samt sikkerhedsgodkendes.

Stk. 2. Sikkerhedsgodkendelse kan undlades, hvis der er tale om enkeltstående tilfælde, hvor en religiøs forkynder tilkaldes ad hoc, og der ikke er forhold, der taler imod.

Til toppen

Kapitel 3 – Introduktion og uddannelse

§ 20. Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet tilrettelægger et lokalt introduktionsforløb for nyansatte religiøse forkyndere, og at nyansatte religiøse forkyndere som udgangspunkt deltager i det almindelige introforløb for civilt ansatte. Endelig bør kriminalforsorgsområdet i den første ansættelsesperiode stille en medarbejder til rådighed, som kan fungere som mentor eller supervisor for den nyansatte religiøse forkynder.

Stk. 2. Religiøse forkyndere har efter aftale med kriminalforsorgsområdet adgang til klientsystemet og telefoner mv. i det omfang, der vurderes at være behov herfor.

Til toppen

Kapitel 4 – Gejstligt tilsyn, sprog og opfølgning

§ 21. Religiøse forkyndere kan have en vigtig funktion som rollemodel for indsatte og kan derfor fungere som et vigtigt bindeled i forhold til indsattes integration i det danske samfund. Opgavevaretagelse i Kriminalforsorgens institutioner skal derfor altid foregå på en sådan måde, at opgavevaretagelsen bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de indsatte.

§ 22. Prædikener skal som udgangspunkt foregå på dansk. Faste bønner eller ordrette citater fra religiøse skrifter kan siges på et andet sprog end dansk.

Stk. 2. Udgangspunktet om, at prædikener skal foregå på dansk, kan fraviges i tilfælde, hvor størstedelen af de indsatte, der deltager i den religiøse handling, ikke forstår eller taler dansk. Tilladelse til at prædike på et andet sprog end dansk skal i det konkrete tilfælde gives af områdedirektøren, områdechefen for resocialisering eller chefen for den pågældende institution. Direktoratet skal underrettes om en given tilladelse snarest muligt. Gudstjenester for grønlandske indsatte kan i det hele afholdes på grønlandsk.

Stk. 3. Sjælesorgssamtaler med en religiøs forkynder kan foregå på et andet sprog end dansk.

Medarbejderudviklingssamtaler

§ 23. Religiøse forkyndere er omfattet af reglerne om medarbejderudviklingssamtaler i kriminalforsorgen.

Gejstlige tilsyn

§ 24. Religiøse forkyndere skal underlægge sig et gejstligt tilsyn. Hvis der ikke inden for det pågældende trossamfund/religion findes en autoritativ myndighed, som kan varetage tilsynet på en måde, der modsvarer biskoppernes tilsyn med sognepræsterne, kan kriminalforsorgsområdet efter behov indkalde den enkelte religiøse forkynder til en samtale med repræsentanter fra kriminalforsorgsområdet, en medarbejder fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og eksperter, som er kyndige inden for religion, radikalisering mv., med henblik på blandt andet at afdække den religiøse forkynders fortsatte egnethed til at varetage stillingen.

Stk. 2. Der skal gennemføres tilsynssamtale med religiøse forkyndere mindst en gang om året.

Dialogforum

§ 25. Kriminalforsorgsområdet skal som udgangspunkt sikre, at den religiøse forkynder deltager i et lokalt dialogforum på tjenestestedet med de øvrige religiøse forkyndere, herunder præster og ledelsen fra tjenestestedet og eventuelt generelt for religiøse forkyndere i kriminalforsorgen. Deltagelsen i det lokale dialogforum medregnes i de religiøse forkynderes arbejdstid.

Til toppen

Kapitel 5 – TV-transmission af religiøse handlinger

§ 26. Af hensyn til de indsatte, der af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overvære religiøse handlinger, vil der så vidt muligt ske TV-transmission af religiøse handlinger fra en eller flere institutioner. Optagelserne vil blive udsendt til de indsatte, så de kan se de religiøse handlinger på cellens TV enten direkte eller som optagelse, der kan ses på et senere tidspunkt, hvis den indsatte ikke opholder sig i cellen på tidspunktet for den direkte udsendelse.

Stk. 2. De religiøse forkyndere, som ansættes i kriminalforgsområder, hvorfra udsendelserne transmitteres, skal i forbindelse med ansættelse forpligtes til at medvirke til TV-transmission.

Til toppen

Kapitel 6 – Økonomi mv.

§ 27. Alle udgifter til aflønning af religiøse forkyndere – både ansatte og ad hoc tilkaldte – afholdes af kriminalforsorgsområdet.

§ 28. Kriminalforsorgsområdet skal så vidt muligt tilvejebringe lokalemæssige rammer for udøvelse af de indsattes religion. Udgifter hertil påhviler det enkelte område. Almindelig drift og vedligeholdelse af lokalerne, også af de løse genstande, påhviler ligeledes det enkelte område.

§ 29. Driftsudgifter til indkøb af religiøse skrifter og indretning af fællesrum til religiøse og kulturelle formål, herunder fx bederum og fodbad, afholdes endvidere af kriminalforsorgsområdet.

Til toppen

Kapitel 7 – Ikrafttræden og overgangsordning

§ 30. Dette cirkulære træder i kraft den 1. oktober 2019.

Stk. 2. Cirkulære nr. 9106 af 2. marts 2018 om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgen bortfalder.

§ 31. Religiøse forkyndere, der er ansat før den 1. oktober 2013, er ikke omfattet af bestemmelserne i kap. 2 vedrørende løn - og øvrige ansættelsesvilkår, medmindre de efter aftale er overgået til ansættelse i henhold til disse bestemmelser.

Til toppen