Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 21/1 2019.

I medfør af § 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, fastsættes:

Værdighedspolitikker

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

Stk. 2. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.

§ 2. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1) Livskvalitet.

2) Selvbestemmelse.

3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

4) Mad og ernæring.

5) En værdig død.

6) Pårørende.

7) Bekæmpelse af ensomhed.

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen.

Stk. 2. Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Ikrafttrædelse

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.

Stk. 2. Forpligtelsen efter § 2, nr. 7, jf. § 3, skal første gang være opfyldt senest den 31. december 2019, og derefter inden for det første år i den kommunale valgperiode, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2018 om værdighedspolitikker for ældreplejen ophæves.

Til toppen