Bekendtgørelse om plejefamilier

Børne- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 30/4 2019.

Definition

§ 1. En almen plejefamilie, forstærket plejefamilie og specialiseret plejefamilie, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1-3, er en familie, som tager imod børn og unge i familiens eget hjem på foranledning af en kommune, i forbindelse med aflastning eller anbringelse efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 5 og 7.

Stk. 2. Herudover kan almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier tage imod både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i døgnophold efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 4.

Godkendelse og grundkursus

§ 2. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier skal godkendes af socialtilsynet. En godkendelse gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, jf. lov om socialtilsyn § 6, og angiver, hvilke vilkår der gælder for godkendelsen.

Stk. 2. Familien skal være godkendt som plejefamilie, inden den modtager børn eller unge i døgnpleje eller aflastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf. lov om social service § 4, stk. 4.

§ 3. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier kan kun have én godkendelse.

§ 4. Det er en forudsætning for godkendelse som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1-3, at familien gennemfører et grundkursus i at være plejefamilie i forbindelse med godkendelsen. Kurset omfatter begge plejeforældre.

Stk. 2. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage.

Efteruddannelse og supervision

§ 5. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse og supervision, herunder rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. lov om social service § 66 c, stk. 1. Plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri.

Stk. 2. Efteruddannelsen skal svare til mindst to hele kursusdage årligt. Hvis flere kommunalbestyrelser træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme almene plejefamilie, forstærkede plejefamilie eller specialiserede plejefamilie, skal hver kommunalbestyrelse som minimum sikre kommunalbestyrelsens forholdsmæssige andel af de to årlige kursusdage.

§ 6. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, skal sikre, at specialiserede plejefamilier modtager yderligere efteruddannelse og supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse

§ 7. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, skal sikre, at almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier modtager intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. lov om social service § 66 c, stk. 2. Plejefamilierne er forpligtet til at modtage den intensive støtte.

Stk. 2. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for et år fra anbringelsestidspunktet.

Stk. 3. Den intensive støtte i starten af anbringelsen skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det plejebarn, der er blevet anbragt i familien.

Stk. 4. Den intensive støtte skal svare til mindst én ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst tre hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Plejefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtet til at modtage supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 5, stk. 1

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal til brug for opfyldelse af sin forpligtelse efter § 7 anvende det af Socialstyrelsen udviklede opstartsforløb eller et andet forløb, der er tilsvarende indholds- og omfangsmæssigt.

Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende Socialstyrelsens opstartsforløb, at udbyderen forinden har gennemført et kursus i anvendelsen af det underliggende materiale.

Definition

§ 9. En netværksplejefamilie, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 4, er en familie, som i kraft af dens personlige relation til et konkret barn eller en konkret ung tager barnet eller den unge i pleje i forbindelse med aflastning eller anbringelse efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 5 og 7.

Stk. 2. Familien skal være konkret godkendt, inden den modtager barnet eller den unge i pleje, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf. lov om social service § 4, stk. 4.

Godkendelse og grundkursus

§ 10. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune, jf. lov om social service § 66 b, stk. 1. Godkendelsen af en netværksplejefamilie som konkret egnet skal angive, hvilke vilkår der gælder for godkendelsen, herunder den personlige relation, der betinger godkendelsen som konkret egnet.

§ 11. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. § 10, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde netværksplejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 2. Det er en forudsætning for netværksplejefamilier, at familien gennemfører grundkurset i forbindelse med godkendelsen. Kurset omfatter begge netværksplejeforældre.

Stk. 3. Hvis en netværksplejefamilie modtager et barn eller en ung, inden grundkurset er gennemført, skal grundkurset gennemføres hurtigst muligt herefter.

Stk. 4. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage.

Stk. 5. Udgifter til grundkurset for netværksplejefamilien afholdes af den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om godkendelse af familien.

Efteruddannelse, supervision og faglig støtte

§ 12. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse og supervision, herunder rådgivning og vejledning, samt faglig støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til godkendte netværksplejefamilier, jf. lov om social service § 66 c, stk. 1 og § 66 d, stk. 1. Netværksplejefamilien er forpligtet til at deltage heri.

Stk. 2. Efteruddannelsen skal svare til mindst to hele kursusdage årligt. Hvis flere kommunalbestyrelser træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme netværksplejefamilie, skal hver kommunalbestyrelse som minimum sikre kommunens forholdsmæssige andel af de to årlige kursusdage.

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse

§ 13. Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, skal sikre, at netværksplejefamilien modtager intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. lov om social service § 66 c, stk. 2. Netværksplejefamilien er forpligtet til at modtage den intensive støtte.

Stk. 2. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for et år fra anbringelsestidspunktet.

Stk. 3. Den intensive støtte i starten af anbringelsen skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde netværksplejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det plejebarn, der er blevet anbragt i familien.

Stk. 4. Den intensive støtte skal svare til mindst én ekstra dags efteruddannelse, sådan at netværksplejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst tre hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Netværksplejefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtet til at modtage supervision og faglig støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 12, stk. 1.

§ 14. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien, skal, ud over godtgørelse for kost og logi, jf. servicelovens § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende.

Stk. 2. Der kan ske dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger, når kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering har fundet, at der er et behov hos barnet eller den unge, som ligger ud over det, der dækkes af kost og logi. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at barnet eller den unge har et behov, som medfører øvrige omkostninger.

Stk. 3. Øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes af kommunalbestyrelsen uden forevisning af dokumentation, når kommunalbestyrelsen og netværksplejefamilien forud for afholdelsen af udgiften har indgået aftale herom.

Tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier

§ 15. Når netværksplejefamilier modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om social service § 66 b, stk. 4, sker det som en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

§ 16. Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der opfylder betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 66 b, stk. 4, i lov om social service, fastsættes denne på baggrund af den hidtidige bruttoindtægt. Udgangspunktet for beregningen er

1) den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,

2) den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå, i de tilfælde hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,

3) dokumenteret indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende, eller

4) et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.

Stk. 2. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende normalt modtager tillæggene.

§ 17. Bidrag til pensionsordning indregnes i hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer godkendt som netværksplejefamilier, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der kan ikke ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, heller ikke som følge af skift til andet arbejde.

Stk. 2. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Stk. 3. Kommunen indsætter så vidt muligt bidraget til pensionsordning på kontoen i modtagerens pensionskasse, eller kommunen opretter efter aftale med den pågældende en pensionsopsparing for den pågældende.

§ 18. Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

§ 19. Der kan ikke ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie i det omfang, modtageren samtidig får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie, og der herved opstår dobbeltforsørgelse.

Regulering

§ 20. Bruttoydelsen, jf. § 15, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Tillæg til ferieformål

§ 21. Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, beregnes ved årsskiftet et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.

§ 22. Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Tillæg beregnet efter § 21 indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til personen ved ferieårets start.

Afviklingsperiode

§ 23. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når modtageren har truffet aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.

Stk. 3. Opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, arbejdsindtægten modsvarer den ydede hjælp.

Det samlede ATP-bidrag

§ 24. Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for netværksplejefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 2. Der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Størrelsen af det ATP-bidrag, der skal betales, afhænger af det antal timer, som den pågældende person modtager hjælp for i den enkelte udbetalingsperiode.

ATP-medlemmets del af ATP-bidraget

§ 25. Modtageren af en ydelse som nævnt i § 24 betaler 1/3 af det samlede ATP-bidrag efter § 23.

Stk. 2. Kommunen tilbageholder ydelsesmodtagerens andel af ATP-bidraget ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget.

Kommunernes del af ATP-bidraget

§ 26. Kommunen betaler 2/3 af det samlede ATP-bidrag efter § 24.

Kommunens indbetaling og indberetning af ATP-bidrag

§ 27. Det samlede ATP-bidrag opgøres kvartalsvis af kommunen. Kommunen kan vælge at betale bidraget via eget lønsystem eller et servicebureau. Ved begge betalingsmuligheder skal der enten anvendes Nets Overførselsservice, Informationsservice eller Letløn. Hvis kommunen ikke betaler via en af de nævnte muligheder, bliver beløbet opkrævet via Nets Betalingsservice, hvorefter beløbet opkræves ved automatisk træk, elektronisk indbetalingskort eller fysisk indbetalingskort. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension via Nets.

Stk. 2. Bidragene efter § 24 forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar. Kommunen betaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 7. i forfaldsmåneden. Indbetalingen skal ske på et særskilt SE-nummer.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renterne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1½ pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

§ 28. Kommunen indberetter en gang månedligt under det i § 27, stk. 2, nævnte SE-nummer til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt ydelsesmodtager. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister.

Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 29. Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale en ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier ophæves.