Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1472 af 17/12 2019.

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før 1. januar 2003.

§ 2. Ansøgning om tillæg efter lovens § 16, § 17, stk. 2, § 18 og invaliditetsydelse, anses for indgivet den dato, den modtages i kommunen. Ansøgning om varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1 og petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 3, anses for indgivet den dato, den modtages i udbetaling Danmark.

Stk. 2. En førtidspensionssag, jf. lovens § 14, anses for påbegyndt den dato, kommunen træffer beslutning om, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres, jf. lovens § 24, stk. 2.

Stk. 3. For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Udbetaling Danmark eller til rette myndighed i bopælslandet.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen tager en sag op til kontrol, anses kontrolsagen for rejst den dato, som er fastsat i en truffen afgørelse, eller hvor der træffes beslutning om at tage en sag op til kontrol.

Stk. 5. Kommunen skal angive tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-2 og 4, og meddele dette til borgeren. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 17 og helbredstillæg efter lovens § 18.

Stk. 6. Udbetaling Danmark skal angive den dato, Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen fra ansøgeren eller fra rette myndighed i bopælslandet, jf. stk. 3, og meddele denne til ansøgeren.

Kontrol

§ 3. Udbetaling Danmark skal modtage oplysninger om ændringer i pensionistens bopælsregistrering i CPR efter CPR-loven, herunder oplysninger om flytninger til og fra pensionistens bopæl.

Stk. 2. Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold, jf. stk. 1, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregningen af pensionistens sociale pension, som myndigheden er ansvarlig for.

§ 4. Ved udbetaling af pension i udlandet skal Udbetaling Danmark med regelmæssige mellemrum kontrollere pågældendes adresse, og at pågældende er i live. Herudover skal Udbetaling Danmark med regelmæssige mellemrum kontrollere de pågældendes oplysninger om civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan forlange en attest fra pensionisten til bekræftelse af adressen og af, at pågældende er i live. Udbetaling Danmark kan forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Kontrollen efter stk. 1, 2. pkt., kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.

Flytning

§ 5. Ved flytning fra en kommune til en anden kommune her i landet, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter i kommunen til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.

§ 6. Ved flytning fra Danmark til Færøerne eller Grønland skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen, senest 1 måned efter anmodning, sende de nødvendige sagsakter til Færøernes eller Grønlands socialforvaltning.

§ 7. Når kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark bliver bekendt med, at pensionisten flytter til Færøerne eller Grønland, skal kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark tage kontakt til socialforvaltningen på Færøerne eller i Grønland og henlede opmærksomheden på at få påbegyndt en sag om overgang til førtidspension eller folkepension på Færøerne eller i Grønland.

§ 8. Ved flytning fra Danmark til udlandet skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter i sager, som hører under det kommunale myndighedsområde, jf. lovens § 52 b, stk. 3, til Udbetaling Danmark. Ved flytning fra udlandet til Danmark sender Udbetaling Danmark akter i sager, som på grund af flytningen hører under det kommunale myndighedsområde, jf. lovens § 52 b, stk. 3, til kommunalbestyrelsen.

§ 9. Ved flytning fra Færøerne til Danmark, anmoder kommunalbestyrelsen om de nødvendige sagsakter fra Færøernes socialforvaltning på dansk, for personer, der er tilkendt førtidspension m.v., jf. §§ 53-55, før den 1. januar 2003 på Færøerne. Kommunalbestyrelsen videregiver relevante sagsakter til Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Relevante sagsakter, jf. stk. 1 er:

1) Navn.

2) Statsborgerskab.

3) CPR-nummer.

4) Oplysninger om bopælstid i riget i optjeningsperioden.

5) Oplysninger om bopælstid i andre EU/EØS-lande eller Schweiz.

6) Afgørelsen om førtidspension.

§ 10. Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, jf. lovens § 11, stk. 1, ophæves, hvor dette følger af overenskomster med andre lande.

Stk. 2. Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves, jf. lovens § 11, stk. 1, efter overenskomster med andre stater.

Stk. 3. Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves, jf. lovens § 11, stk. 2.

§ 11. Helbredstillæg efter lovens § 18 udbetales til pensionister, som er berettiget til naturalydelser ved sygdom i Danmark efter bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i EF-forordning nr. 883/04, såfremt lovens øvrige bestemmelser for udbetaling af helbredstillæg er opfyldt.

Stk. 2. Udgiftsgrundlaget for kommunens beregning af helbredstillæg nedsættes med beløb, som pensionisten modtager efter offentlige sygesikringsordninger i andre lande til dækning af samme udgift.

Stk. 3. Ved nedsættelsen af udgiftsgrundlaget for beregning af helbredstillæg med beløb modtaget fra offentlige sygesikringsordninger i udlandet anvender kommunen de omregningskurser for valuta, som fastsættes i henhold til artikel 90 i EF-forordning nr. 987/09.

§ 12. Der er ikke ret til ydelser efter loven for perioder, hvori en person under fast bopæl i Danmark har været omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 883/04 eller EF-forordning 1408/71.

§ 13. Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972. Det samme gælder sådanne personers familiemedlemmer.

Stk. 2. Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke udenlandske statsborgere, som er beskæftiget for en fremmed stat eller herværende internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet. Dette gælder dog ikke personer, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

§ 14. Udlændinge med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har adgang til ydelser efter loven.

Stk. 2. Betingelsen om fuld skattepligt gælder ikke for personer, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, hvis de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring som følge af reglerne i EF-forordning nr. 883/04 eller EF-forordning nr. 1408/71, eller aftaler indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater eller overenskomster med andre lande. Personer, som efter reglerne i EF-forordning nr. 883/04 eller EF-forordning nr. 1408/71 har valgt at være omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, har dog ikke adgang til ydelser efter loven.

Bedømmelsesgrundlag for personer for hvem der er påbegyndt sag om førtidspension i kalenderåret 2002

§ 15. Erhvervsevnenedsættelsen vurderes i forhold til fuldt erhverv, selvom ansøgeren ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftiget.

Bedømmelsesgrundlag for personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2002

§ 16. For enlige ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen i forhold til fuldt erhverv.

§ 17. For gifte ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter lovens § 15, stk. 1 og 3, når der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2. I vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen indgår arbejdsindtægtens størrelse, den tid og den måde ansøgeren hidtil har anvendt sin erhvervsevne på ved erhvervsarbejde eller arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlag).

Stk. 2. Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, sidestilles samlevende med gifte.

§ 18. For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt, vurderes erhvervsevnenedsættelsen alene efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde (bedømmelsesgrundlaget »fuldt erhverv«). Ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid inden for arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Medarbejdende ægtefæller uden anden erhvervsindkomst, som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Der lægges særligt vægt på, om ansøgeren skattemæssigt har været registreret som medarbejdende ægtefælle.

Stk. 2. For ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og som ikke er omfattet af stk. 1, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »supplerende erhverv«).

Stk. 3. For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes eller de samlevendes forsørgelsesgrundlag opgjort efter 2. og 3. pkt. varigt ikke overstiger indtægtsgrænsen, jf. 4. pkt., vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »indikation for supplerende erhverv«). Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og ægtefællens eller samlevers samlede indtægter, der udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag, opregnet til årsbasis. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen. Indtægtsgrænsen svarer til 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom, forhøjet med et beløb, svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for hvert barn, som ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever har forsørgelsespligt overfor.

Stk. 4. For ansøgere, der ikke er omfattet af stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget »arbejde i eget hjem«).

Stk. 5. Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag.

§ 19. Ansøgere, der inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, og som har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde, eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang i en længerevarende periode, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Stk. 2. En ansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde eller på grund af pasning af et familiemedlem, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

§ 20. Varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 21-22, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af vand, i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

Stk. 2. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

§ 21. I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget, jf. stk. 2, nedsættes med et standardfradrag, hvis boligen opvarmes med samme energiform i form af el eller gas, som også anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug. Standardfradraget udgør årligt ved el 3.700 kr. for enlige og 4.800 kr. for andre. Ved gas udgør fradraget årligt 700 kr. for enlige og 800 kr. for andre.

Stk. 4. Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 3, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

Stk. 5. Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

§ 22. Beregningsgrundlaget efter § 21, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 3.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

Stk. 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 37, stk. 3, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.

Stk. 4. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 22.700 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 22.700 kr. med 6.800 kr. pr. person ud over 2 personer.

Stk. 5. Hvis der i husstanden, udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

§ 23. Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 5.300 kr. for enlige pensionister. For gifte eller samlevende pensionister, jf. § 18, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.

§ 24. Varmetillægget udgør summen af:

1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 13.700 kr.,

2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 13.700 kr. og op til 18.300 kr., og

3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 18.300 kr.

Stk. 2. For pensionister med kollektiv varmeforsyning, der kompenseres for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg efter § 10, stk. 5, i boligstøtteloven eller § 4, stk. 12, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, opgøres den isolerede virkning heraf. Er dette beløb større end det beløb, som fradraget på 10 pct. i beregningsgrundlaget ville have indebåret i varmetillæg, jf. stk. 1, nedsættes varmetillægget med forskellen.

§ 25. Varmetillæg efter § 24 ydes afhængig af den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 29, stk. 3.

Stk. 2. Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

§ 26. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 31.

Stk. 2. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

§ 27. Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens civilstand eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 21, stk. 2 og 4.

Stk. 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 21, stk. 2 og 4, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 23-25, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering af beregningsgrundlaget, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

Stk. 4. For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 38, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 5. En ændring af fradraget efter § 21, stk. 3, ændrer, uanset om ændringen er væsentlig, jf. stk. 1 og 2, det anvendte beregningsgrundlag.

§ 28. Det beløb, der er nævnt i § 23, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2021.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 21, stk. 3, § 22, stk. 4, og § 24, stk. 1, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks, der vægtes med henholdsvis 35 pct. og 65 pct. Den årlige regulering opgøres pr. 1. september på grundlag af prisudviklingen gennem de forudgående 12 måneder. De beløb, der er nævnt i § 21, stk. 3, reguleres første gang den 1. januar 2021. De beløb, der er nævnt i § 22, stk. 4, og § 24, stk. 1, reguleres 1. gang den 1. januar 2021.

Stk. 3. Beløbene, jf. stk. 1 og 2, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

§ 29. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 20-28.

§ 30. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering.

Stk. 2. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

§ 31. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til individuelt fremstillede:

1) permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl, eller

2) ikke permanente briller (læsebriller), hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.

Stk. 2. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas.

Stk. 3. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.

§ 32. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning.

§ 33. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

§ 34. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder.

§ 35. For indtægter efter lovens § 25, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 25, stk. 2, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 25, stk. 1.

Stk. 2. Er pensionerne, som nævnt i lovens § 25, stk. 3, nr. 1, ikke skattepligtige her i landet, jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 2, fratrækkes de i det opgjorte indtægtsgrundlag efter stk. 1, hvis de indgår heri.

Stk. 3. Personlige indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet, opreguleres til det aktuelle år med de procentsatser, som anvendes ved forskudsopgørelsen, idet reguleringen foretages på grundlag af den senest oplyste personlige indkomst.

§ 36. Personer med indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan anmode om, at deres indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed antages fordelt på opgørelsesperioder med ret til pension og perioder uden ret til pension på en anden måde end svarende til en ligelig fordeling over kalenderåret, jf. lovens § 25, stk. 6, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Engangsindtægter som følge af den selvstændige virksomhed, fordeles ligeligt over kalenderåret. Det gælder dog ikke, hvis engangsindtægten udbetales i det kalenderår, hvor pågældende opnår ret til social pension. I dette tilfælde indgår indtægten ikke i indkomstgrundlaget, hvis den udbetales før, pågældende har opnået ret til social pension. Indtægten fordeles ligeligt over den resterende del af kalenderåret fra opnåelse af ret til pension, hvis engangsindtægten udbetales efter, pågældende har opnået ret til social pension.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, hvorvidt den ønskede fordeling af indkomsten, jf. stk. 1, skal lægges til grund ved pensionsberegningen. Afgørelsen skal baseres på talmæssige oplysninger, fx omsætningen i de respektive perioder, der så aktuelt som muligt belyser eller sandsynliggør erhvervsindkomstens fordeling på de respektive perioder. Udbetaling Danmark skal afslå at lægge den ønskede fordeling til grund for pensionsberegningen, hvis den fremlagte dokumentation m.v. efter en konkret vurdering må anses for utilstrækkelig til at dokumentere denne fordeling.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret træffe afgørelse om, hvorvidt en i kalenderåret anvendt anden fordeling af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed end svarende til en ligelig fordeling over kalenderåret, jf. stk. 1 og 2, skal fastholdes ved efterreguleringen, herunder om behovet for at indhente ny dokumentation herfor.

§ 37. Pension skal udbetales månedsvis bagud, således at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Stk. 2. Udbetaling af pension til pensionister med bopæl i udlandet kan ske ved overførsel til en konto i et dansk pengeinstitut eller efter pensionistens anmodning til et udenlandsk pengeinstitut. En eventuel merudgift, der er forbundet med overførsel af pensionen til et udenlandsk pengeinstitut, betales af pensionisten. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden.

§ 38. Det beløb, der udbetales til en efterlevende ægtefælle efter lovens § 31, stk. 4-5, samt tilbagebetaling efter lovens § 31, stk. 6, svarer til det nettobeløb, som tidligere er blevet udbetalt efter indeholdelse af A-skat hos den nu afdøde.

§ 39. I tilfælde, hvor pensionen er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut for perioden efter pensionistens dødsfald, skal beløbet kræves tilbagebetalt af den ansvarlige myndighed efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen skal tilbageføre pension for perioden efter pensionistens dødsfald, hvis pensionen er bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen og både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdatoen. For personer med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel ske også efter dispositionsdatoen.

Stk. 3. Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kræve det for meget udbetalte tilbage efter reglerne i lovens § 31, stk. 6-7.

Stk. 4. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.

§ 40. Førtidspensionister, der tilkendt pension efter loven, og som flytter til Færøerne, skal rette henvendelse om pension til socialforvaltningen på Færøerne.

Stk. 2. Førtidspensionister, der er tilkendt højeste førtidspension efter loven, og som flytter til Grønland, skal rette henvendelse om førtidspension i socialforvaltningen i Grønland.

Stk. 3. Førtidspensionister, der er tilkendt mellemste førtidspension eller forhøjet almindelig førtidspension efter loven, og som flytter til Grønland, skal ansøge om førtidspension eller andet forsørgelsesgrundlag i socialforvaltningen i Grønland.

Stk. 4. Førtidspensionister, der flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, bevarer retten til førtidspension, indtil der i tilflytningsrigsdelen er truffet afgørelse om førtidspension eller andet forsørgelsesgrundlag, dog længst i op til 12 måneder med udgangen af fraflytningsmåneden.

Stk. 5. Retten til førtidspension ved bopæl på Færøerne eller i Grønland omfatter hele pensionen, som hvis den pågældende havde haft bopæl i Danmark.

§ 41. Når Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen efter lovens § 41, stk. 2, afkræver pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen udløber. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

§ 42. Ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 29, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra tillæg efter lovens § 17 og § 18.

§ 43. Helbredstillæg beregnes efter lovens § 18, stk. 1 og 4, og § 29, stk. 3, ved at gange den personlige tillægsprocent med 85 procent. Den beregnede procent afrundes til nærmeste hele procent.

§ 44. Bistands- eller plejetillæg udbetales, uanset om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret.

§ 45. Personer, der bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 45, stk. 1, kan tilkendes pension efter loven. Pensionen inddrages med virkning fra udgangen af den måned, hvor opholdet påbegyndes, uanset om pensionen først tilkendes senere. Hvis personen inden opholdet fik udbetalt pension forud, inddrages pensionen med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet påbegyndes.

§ 46. Hvis pensionen er inddraget efter lovens § 45, stk. 1, gælder inddragelsen hele pensionen. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og kommunalbestyrelsen kan yde personligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

§ 47. Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter lovens § 45, stk. 2, og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, kan efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering udbetales af pensionen.

§ 48. Pensionen udbetales igen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra datoen for opholdets ophør. Pensionsudbetalingen genoptages ikke, hvis opholdet ophører med henblik på kortvarigt ophold uden for de foranstaltninger, der er nævnt i lovens § 45, stk. 1.

Stk. 2. Hvis en pensionist flytter mellem foranstaltninger, for hvilke der gælder regler om inddragelse, opretholdes inddragelsen.

§ 49. Hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 45, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension i henhold til § 44, skal fængslet eller arresthuset underrette Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

§ 50. De beføjelser, som kommunerne har efter loven, overføres til Udbetaling Danmark, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark.

Stk. 2. Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kommunerne har efter loven, når de angår pensioner, der skal samordnes med udenlandsk pension efter reglerne i EF-forordning nr. 883/04 og 1408/71 eller efter regler i en aftale indgået med Den Europæiske Union og dets medlemsstater eller en overenskomst med en anden stat.

Stk. 3. For personer med bopæl i Danmark skal ansøgning om udenlandsk pension, der fastsættes efter reglerne i stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen sender kopi af ansøgningen, oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet samt andre relevante oplysninger, herunder helbredsoplysninger, til Udbetaling Danmark, hvis det fremgår af ansøgningen, at der tillige kan være ret til pension fra en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst.

Stk. 4. For personer med bopæl i et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst, skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet.

Stk. 5. For personer med bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Den Europæiske Union og dens medlemsstater har indgået aftale skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet. Ansøgere, der ikke har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet, indgiver ansøgning til pensionsmyndigheden i den medlemsstat eller det land, hvor de senest har været omfattet af en pensionsordning.

Stk. 6. Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om pension fra andre berørte EU-medlemsstater, eller et land, hvormed Den Europæiske Union og dens medlemsstater har indgået aftale eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst, og ansøgningen medfører automatisk samtidig fastsættelse af pensionerne. Tilsvarende anses ansøgning om pension i et af de nævnte lande tillige som ansøgning om dansk pension. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren anmoder om udsættelse af fastsættelsen af alderspensionen fra en anden EU-medlemsstat eller et land, hvormed der er indgået en aftale med Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

§ 51. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og udbetaler helbredstillæg til pensionister, der ikke har fast bopæl i Danmark, jf. § 11.

Stk. 2. For pensionister, der er omfattet af stk. 1, beregnes helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, i forhold til den faktiske pris på udgiften til tandproteser, briller og fodbehandling.

§ 52. Personer, der modtager førtidspension og har fast bopæl uden for Danmark i et EU/EØS-land eller Schweiz, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give Udbetaling Danmark meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.

Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for Danmark og de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke på Færøerne eller i Grønland, i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give Udbetaling Danmark oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse Udbetaling Danmark om indtægtens størrelse.

§ 53. Personer, der modtager færøsk højeste førtidspension efter § 6 i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til højeste førtidspension efter lovens § 13, nr. 1.

Stk. 2. Personer, der modtager mellemste førtidspension efter § 7, nr. 1 og 2, i lagtingslov om sociale pensioner m.v., overgår ved flytning til Danmark til mellemste førtidspension efter lovens § 13, nr. 2.

Stk. 3. Personer, der modtager laveste førtidspension efter § 8, nr. 1, i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, hvis pensionen er tilkendt før det fyldte 60. år. I andre tilfælde overgår de til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Stk. 4. Personer, der til den 1. januar 2000 havde ret til folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov for Færøerne om folkepension, og som efter § 42, stk. 3, i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer fremover har ret til laveste førtidspension efter lagtingslovens § 8, nr. 2, overgår ved flytning til Danmark til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4.

§ 54. Personer, der modtager invaliditetsydelse efter § 8 a i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til invaliditetsydelse efter lovens § 21.

§ 55. Personer, der modtager bistands- eller plejetillæg efter § 11 i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til de tilsvarende danske ydelser efter lovens § 16.

§ 56. Overgang til dansk pension efter reglerne i §§ 53-54 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kapitel 1.

§ 57. De administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984, jf. lovens § 11.

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1635 af 13. december 2018 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ophæves.

§ 59. Pensionister, hvis beregningsgrundlag skal nedsættes med et fradrag, jf. § 21, stk. 3, kan uanset § 21, stk. 3, 2. pkt., ikke få beregningsgrundlaget nedsat med et fradrag, der er mere end 500 kr. højere end det fradrag, som pensionistens beregningsgrundlag blev nedsat med det forudgående kalenderår, med mindre der er sket ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens civilstand eller samlivsforhold, af opvarmningsform eller flytning, jf. § 25.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse indtil standardfradraget efter § 21, stk. 3, 2. pkt., for første gang overstiger pensionistens fradrag efter § 21, stk. 3, året før med præcis 500 kr. eller mindre.