Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Forsørgelse & aktivering

Orienteringsbrev til kommunerne om indførelse af et beskæftigelseskrav og forlængelse af opholdskravet for at opnå ret til kontanthjælp eller uddannelseshjælp

Udlændinge- og Integrationsministeriets skrivelse nr. 10185 af 10/12 2018.

Den 1. januar 2019 træder den del af lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (indførelse af beskæftigelseskrav og forlængelse af opholdskravet) i kraft, som omfatter personer, der har behov for hjælp til forsørgelse efter loven. Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag (L 239) kan ses på www.ft.dk.

Til toppen

1. Stramning af opholdskravet for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp

Det gældende opholdskrav i § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år her i riget som betingelse for at være berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp bliver pr. 1. januar 2019 forlænget til at være sammenlagt 9 års ophold her i riget inden for de seneste 10 år.

Forlængelsen af opholdskravet har til formål yderligere at styrke det økonomiske incitament til at arbejde frem for at modtage hjælp fra det offentlige.

De gældende beregningsprincipper i forhold til ophold her i riget videreføres. Det betyder, at perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget fortsat tæller som opholdstid her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ligeledes vil det fortsat være gældende, at ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Også ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles fortsat med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 1 samt bemærkningerne hertil.

Det forlængede opholdskrav finder som udgangspunkt ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.

Dog bliver denne persongruppe omfattet af det forlængede opholdskrav, hvis udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om hjælp. I de tilfælde skal denne persongruppe opfylde det forlængede opholdskrav på sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år i § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik samt beskæftigelseskravet, der er beskrevet nærmere nedenfor.

En typisk situation vil være, at en person, der opfylder opholdskravet pr. 1. januar 2019 og dermed fortsat modtager kontanthjælp efter lovens ikrafttræden, tager arbejde, herunder et løntilskudsjob, i en periode på mere end 2 hele kalendermåneder, men herefter ophører med beskæftigelsen. Når kontanthjælpen har været ophørt i mere end 2 hele sammenhængende kalendermåneder, er personen ved nyansøgning ikke længere omfattet af undtagelsesbestemmelsen, jf. § 4, stk. 3 og 4 i lov nr. 743 af 8. juni 2018. Det betyder, at personen skal opfylde såvel det forlængede opholdskrav som beskæftigelseskravet, der beskrives i næste afsnit, for at have ret til kontanthjælp (eller uddannelseshjælp). Denne særlige regel er indeholdt i ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” og omfatter alene en begrænset persongruppe i en overgangsperiode.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 4, stk. 3 og 4 samt de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

2. Der indføres et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er det ikke en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at ansøgeren har haft forudgående beskæftigelse, men det bliver det pr. 1. januar 2019.

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år stilles der fra denne dato krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.

Beskæftigelseskravet har til formål at sende et klart signal om, at forudsætningen for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp frem for integrationsydelse er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund. Dermed tilskyndes målgruppen til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseskravet gælder også for retten til hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark efter lov om social pension, skal til gengæld ikke opfylde beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen. Det betyder, at personer i målgruppen for § 27, som har nået folkepensionsalderen, således ikke skal opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder.

Beskæftigelseskravet gælder heller ikke for førtidspensionister efter lov om social pension, der ikke modtager fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land.

2.1. Personer indrejst den 1. januar 2008 eller senere skal som udgangspunkt opfylde beskæftigelseskravet

Den personkreds, der skal opfylde beskæftigelseskravet, er personer, der modtager integrationsydelse pr. 1. januar 2019, eller ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og med denne dato.

Omfattet af kravene er som udgangspunkt:

1) En udlænding, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, er omfattet af det nye lovkrav om beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Tidsgrænsen ”den 1. januar 2008” er en konstant, hvorimod tidsgrænsen ”inden for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet” selvsagt ikke er en konstant.

2) For så vidt angår andre personer, herunder udlændinge, der er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. januar 2008, som (ny)ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere, er disse alene omfattet af bestemmelsen, hvis de efter et udlandsophold er (gen)indrejst til riget den 1. januar 2008 eller senere og udlandsopholdet, de er kommet hjem fra, har varet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dermed vil nogle måneder af et udlandsophold forud for 1. januar 2008 kunne indgå i beregningen af, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis det forudgående udlandsophold har været på mere end 12 på hinanden følgende måneder og er ophørt efter 1. januar 2008. Er personen eksempelvis registreret som indrejst 3. januar 2008, og på det registrerede indrejsetidspunkt har et udlandsophold bag sig på mere end 12 på hinanden følgende måneder, tilhører ansøgeren den persongruppe, der skal opfylde det nye beskæftigelseskrav. For så vidt angår indrejse den 1. januar 2008 eller senere regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR og dermed også bopælsregistreret, jf. § 16, stk. 5 i CPR-loven.

Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 4.2.1. i lovforslaget og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Kommunen skal således fra og med den 1. januar 2019 for alle nye ansøgere undersøge, om disse er bopælsregistreret som indrejst i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter et udlandsophold på mere end 12 sammenhængende måneder. Hvis et af disse kriterier er opfyldt, skal kommunen dernæst undersøge, om personen i de seneste 10 år har haft arbejde svarende til fuldtidsarbejde i 2 år og 6 måneder.

Det betyder også, at en person, der pr. 1. januar 2019 modtager integrationsydelse og endnu ikke opfylder det gældende opholdskrav på 7 ud af 8 år pr. 31. december 2018, som udgangspunkt vil være omfattet af den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019 for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Personer, som efter EU-reglerne har ret til den fulde uddannelses- eller kontanthjælp, skal ikke opfylde kravet. I lighed med reglerne om opholdskravet vil et enkelt ophold i udlandet i op til 1 år ikke have betydning for niveauet for den fremtidige forsørgelsesydelse. Til forskel fra reglerne om opholdskravet skal udlandsopholdet have været af en samlet varighed på mere end 12 på hinanden følgende måneder, før udlandsopholdet får betydning for ydelsesniveauet.

Indrejsedatoen er i lighed med den tekniske beregning af opholdstiden i forhold til integrationsydelse den dato, fra hvilken personen er registreret som indrejst i folkeregisteret.

Således regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i Det Centrale Personregister (CPR). Der henvises til bemærkningerne herom i lovforslaget under pkt. 4.1. Gældende ret.

Også for flygtninge, jf. § 2, stk. 2, i integrationsloven, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

Det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, er ikke at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

For så vidt angår ophold uden for riget i 12 på hinanden følgende måneder regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst og udrejse tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som udrejst.

2.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet

Hvorvidt ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet, er afhængigt af, om ansøgeren regnet fra afgørelsestidspunktet i de seneste 10 år har haft en samlet beskæftigelse beregnet som et antal løntimer, der svarer til 2 år og 6 måneder, dvs. 4.810 timer.

Beskæftigelsesperioden kan alene indeholde perioder med ordinær beskæftigelse af en varighed, der i forhold til fuld tid summer op til 2 år og 6 måneder. Det indebærer, at kravet også vil kunne opfyldes ved f.eks. et arbejde på halv tid af en samlet varighed på 5 år inden for de seneste 10 år.

De oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne tage stilling til, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet, findes som udgangspunkt i cpr-registeret, idet målgruppen er udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Kommunen er i dag ikke i besiddelse af oplysninger om beskæftigelsesomfang 10 år tilbage for så vidt angår den gruppe borgere, der skal opfylde beskæftigelseskravet.

Den Fælles Dataenhed vil imidlertid kunne stille disse oplysninger til rådighed. Der vil tilgå kommunerne nærmere oplysninger herom fra KL. Til brug for sagsbehandlingen præsenteres kommunen her for en oversigt indeholdende de relevante data over beskæftigelsesperioder for såvel lønmodtagere som selvstændige. Viser de oplysninger, kommunen kommer i besiddelse af, at borgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, partshører kommunen borgeren med henblik på at sikre, at de oplysninger, borgeren kan dokumentere, også kommer til at indgå i grundlaget for afgørelsen. Kommuner, der ikke anvender Den Fælles Dataenhed, vil være henvist til at indhente oplysningerne fra eIndkomst, men da det kun er muligt at se fem år tilbage i eIndkomst, må oplysningerne i øvrigt indhentes fra ansøgeren.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.1. Nærmere om ordinær beskæftigelse

For lønmodtagere medregnes timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. I det omfang en person i et ansættelsesforhold modtager barselsdagpenge fra kommunen, medregnes i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet 7,4 løntimer pr. barselsdag.

Kravet om ordinær beskæftigelse omfatter alene ordinært og ustøttet arbejde. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) er dermed ustøttet arbejde.

Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn. Der kan dog have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Det betyder, at et ansættelsesforhold, hvor timelønnen udgør f.eks. 50 kr. som udgangspunkt ikke kan anvendes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at betingelserne er opfyldt. Er timerne helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller plejevederlag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke. De tilsvarende principper gælder for afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold, som imidlertid godt kan være på mindre end fuld tid.

2.2.2. Kun én gang

Beskæftigelseskravet kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom efter en ny periode med beskæftigelse.

Dermed skal kommunen ikke løbende foretage beregninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden i forhold til en person, der modtager kontanthjælp og har opfyldt beskæftigelseskravet på et tidspunkt efter 1. januar 2019. En person, der udrejser i mere end 12 på hinanden følgende måneder efter 1. januar 2019, og efter at have opfyldt beskæftigelseskravet, stilles dermed ikke atter over for et beskæftigelseskrav ved fornyet indrejse til Danmark og ansøgning om ydelse. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen forud for fornyet ansøgning skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de sidste 10 år. I den beskrevne situation indebærer dette, at personen henvises til integrationsydelse, fordi personen ikke opfylder opholdskravet, men altså ikke i kraft af beskæftigelseskravet.

2.2.3. Ikke-kontrollabel arbejdstid

Kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister (»ikke-kontrollabel arbejdstid«), skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, dvs., at den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet kan dermed opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indberettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt dokumenteret f.eks. gennem lønsedler eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren af serviceydelsen eller gennem en såkaldt platformsvirksomhed.

Der anvendes den gældende omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med 225 timers reglen, der i 2019 er 124,03 kr.

Der henvises til tabellen indeholdende omregningssatserne for tidligere år nedenfor. Beløbet reguleres en gang om året.

Beskæftigelseskravet svarer til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse og udgør 4.810 arbejdstimer inden for en 10-årig periode. Med udgangspunkt i beregningsmetoden for omregning af timer med en omregningssats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indebærer dette, at indtægtskravet over en periode på 10 år bliver 596.590 kr. (2019) i alt. Der kan højst medregnes 19.887 kr. (2019) pr. måned.

2.2.4. Nærmere om selvstændig virksomhed

For så vidt angår selvstændige, tages der udgangspunkt i de opgørelsesprincipper, der fra den 1. oktober 2018 finder anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter vil det være en persons aktiviteter, der indebærer rettigheder efter loven fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. Dermed vil indtægter fra bibeskæftigelse også tælle med i opgørelsen af det nødvendige indkomstkrav/timetal i forhold til dagpenge.

Således sker beregningen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for så vidt angår selvstændige, på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed omregnet med en omregningssats.

Dermed sker beregningen for selvstændige på baggrund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, svarende til principperne i lov om arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder, at der foretages en opgørelse af timer på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, der bliver omregnet ved en omregningssats på 124,03 kr. svarer til omregningssatsen i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik.

Den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

 

 

Tabel 1. Omregningssats for indtægterne fra personer uden fastsat arbejdstid og selvstændige i 2019 til anvendelse for indtægtsårene 2009-2019:

 

 

2009

 

 

2010

 

 

2011

 

 

2012

 

 

2013

 

 

2014

 

 

2015

 

 

2016

 

 

2017

 

 

2018

 

 

2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

103,18

 

 

107,00

 

 

109,03

 

 

112,20

 

 

113,99

 

 

116,04

 

 

117,78

 

 

119,08

 

 

120,99

 

 

122,50

 

 

124,03

 

 

 

 

 

Tabel 2. Den højeste månedsindtægt i kr., der kan medregnes i forhold til omregning af timer i beskæftigelseskravet:

 

 

2009

 

 

2010

 

 

2011

 

 

2012

 

 

2013

 

 

2014

 

 

2015

 

 

2016

 

 

2017

 

 

2018

 

 

2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16.544

 

 

17.156

 

 

17.482

 

 

17.989

 

 

18.277

 

 

18.606

 

 

18.885

 

 

19.093

 

 

19.399

 

 

19.641

 

 

19.887

 

 

 

For så vidt angår selvstændige, der forud for ansøgningen har haft selvstændig virksomhed, gælder, at opgørelsen af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørelse, der fra 1. oktober 2018 finder anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

 

 

1)

 

 

Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

 

 

2)

 

 

Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

 

 

3)

 

 

Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

 

 

4)

 

 

Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

 

 

5)

 

 

Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed. I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og alligevel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skattemæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse. Der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller honorarindkomst. Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Hvis den enkelte ansøger eller kommunen er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige, som tidligere har været selvstændige eller som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil som udgangspunkt have adgang til nødvendig information om, hvordan deres indkomst beskattes i form af afsluttet årsregnskab.

 

 

Til toppen

3. Dokumentation

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ansøger har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Det fremgår af § 11, stk. 7, 3. pkt., at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt.

Det fremgår af § 11, stk. 9, 3. pkt., at en ansøger ikke alene skal dokumentere opfyldelsen af opholdskravet, men også beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det betyder, at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at de to krav er opfyldt.

Til toppen