Bekendtgørelse om politiets opgaver ved tvangsindlæggelse samt tilbageholdelse og tilbageførsel i forbindelse med somatisk behandling af varigt inhabile

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 907 af 26/6 2018.

§ 1. Politidirektøren eller den, som politidirektøren bemyndiger hertil, træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse, jf. § 10, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

§ 2. Den, der skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse, skal påse, at betingelserne for tvangsindlæggelse i § 10, stk. 1, jf. § 6, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 2, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er opfyldt.

§ 3. Politiet træffer aftale med det sygehus, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted, om tidspunktet for tvangsindlæggelsens iværksættelse, medmindre omgående iværksættelse er nødvendig.

§ 4. Såfremt tvangsindlæggelsen ikke iværksættes i umiddelbar fortsættelse af den indlæggende læges undersøgelse af patienten, skal politiet underrette den læge eller tandlæge, der har besluttet tvangsindlæggelsen, om tidspunktet for gennemførelsen af tvangsindlæggelsen. Underretningen skal gives snarest muligt efter, at tidspunktet for tvangsindlæggelse er fastsat.

§ 5. Tvangsindlæggelsen skal gennemføres så skånsomt og diskret som muligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. § 7, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. De medvirkende polititjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædte. Befordres patienten i et af politiets køretøjer, skal dette så vidt muligt ske i civilt tjenestekøretøj.

§ 6. Politiet skal inden tvangsindlæggelsens iværksættelse så vidt muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig om tvangsindlæggelsen.

Stk. 2. Tvangsindlæggelsens gennemførelse skal så vidt muligt ske efter aftale med medarbejdere på plejehjem m.v., jf. § 192 i lov om social service, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, i botilbud, jf. §§ 107 og 108 i lov om social service, eller med de personer, der bor eller opholder sig sammen med den pågældende patient.

Stk. 3. Såfremt underretning efter stk. 1 undtagelsesvis ikke har kunnet foretages forud for tvangsindlæggelsens gennemførelse, skal politiet snarest muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig om tvangsindlæggelsen.

§ 7. Politiet skal, efter anmodning fra den læge eller tandlæge, der har truffet beslutning om tilbageholdelse eller tilbageførsel af en patient, jf. § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, yde den nødvendige bistand til tilbageholdelsen eller tilbageførslen af patienten hurtigst muligt efter anmodningen.

§ 8. Politiet skal træffe aftale med den besluttende læge eller tandlæge om tidspunktet for tilbageholdelsens eller tilbageførslens gennemførelse, hvis omgående iværksættelse ikke er mulig.

§ 9. Tilbageholdelsens eller tilbageførelsens gennemførelse skal ske så skånsomt og diskret som muligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. § 7, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. De medvirkende polititjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædte. Tilbageføres patienten i et af politiets køretøjer, skal dette så vidt muligt ske i civilt tjenestekøretøj.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1371 af 1. december 2017 om politiets opgaver i forbindelse med tvangsindlæggelse ved somatisk behandling af varigt inhabile ophæves.