Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om regioners indberetning af oplysninger til Sygehusmedicinregisteret

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 379 af 30/4 2018 ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1079 af 27/8 2018.

I medfør af § 195, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, fastsættes:

§ 1. Regionsrådet skal indberette oplysninger om administration af lægemidler i sygehusvæsenet, jf. sundhedslovens § 79, stk. 1, herunder oplysninger, der entydigt identificerer patienten, øvrige oplysninger om patienten, oplysninger, der entydigt identificerer den sundhedsperson som har ordineret medicinen, samt medicinprisoplysninger til Sundhedsdatastyrelsens Sygehusmedicinregister efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Regionsrådet er ansvarlige for, at indberetning af oplysninger efter stk. 1 sker elektronisk og indeholder oplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende »vejledning om regioners indberetning af oplysninger til Sygehusmedicinsregisteret« og dertil hørende bilag, som udarbejdes, udstedes og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen og er tilgængelig på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Indberetning af oplysninger efter stk. 1 skal ske dagligt.

§ 2. Regionsrådet er ansvarlig for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Regionsrådet kan overlade indberetningen af prisoplysninger efter § 1 til andre myndigheder og organisationer.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2018.

Til toppen

Noter

§ 1 og § 2 ændret 1/9 2018 ved bek. nr. 1079 af 27/8 2018.

Til toppen