Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 186 af 5/3 2018.

I medfør af § 11, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse:

Strukturen i Fælles Mål

§ 1. Fælles Mål omfatter det formål for børnehaveklassen, der er fastsat i § 2, og som angiver formålet med, at eleverne undervises i børnehaveklassen, og hvordan undervisningen i børnehaveklassen bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.

Stk. 2. Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for børnehaveklassen, der er fastsat i bilag 1, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af børnehaveklassen inden for de grundlæggende faglige områder, kompetenceområder, som er fastsat i bilag 1.

Stk. 3. Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder, der er fastsat i bilag 1, og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervisningen i børnehaveklassen skal tilrettelægges.

Stk. 4. Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat i bilag 1, og som fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning.

Formål for børnehaveklassen

§ 2. Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Stk. 2. Børnehaveklassens pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid.

Stk. 3. Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang.

Obligatorisk sprogvurdering

§ 3. I begyndelsen af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af eleverne, således at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering.

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder mv.

§ 4. I bilag 1 til denne bekendtgørelse er fastsat kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen.

Ikrafttræden

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 855 af 1. juli 2014 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) ophæves.

Til toppen

Bilag 1 – Børnehaveklassen

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for børnehaveklassen

Kompetencemål for børnehaveklassen

Sprog

Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Matematisk opmærksomhed

Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer.

Naturfaglige fænomener

Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen.

Kreative og musiske udtryksformer

Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og drama.

Krop og bevægelse

Eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen.

Engagement og fællesskab

Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sprog

Samtale

Fortælling

Sproglig bevidsthed

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z).

Skrivning

Læsning

It og digitale medier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematisk opmærksomhed

Tal

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan genkende og ordne talsymbolerne og anvende dem til antalsbestemmelse.

Antal

Figurer og mønstre

Sprog og tankegang

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet naturfaglige fænomener

Årets gang

Dyr og planter

Bæredygtighed

Naturnysgerrig

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kreative og musiske udtryksformer

Oplevelse

Fremstilling

Kommunikation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop og bevægelse

Fysisk aktivitet

Bevægelse og leg

Krop og hygiejne

Det sunde valg

Rundt på min skole

Trafik og færdsel

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet engagement og fællesskab

Deltagelse

Engagement

Samvær og samarbejde

Følelser

Selvopfattelse

Til toppen