Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1795 af 27/12 2018, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1638 af 9/11 2020,

bekendtgørelse nr. 1622 af 28/12 2022.

I medfør af § 2, stk. 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2, § 10, stk. 9, § 10 a, stk. 2-4, § 11, stk. 4, § 12, stk. 2, § 13, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, § 15 c, § 16, stk. 5, § 18, § 18 a, § 29, stk. 1, § 33 og § 33 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 3. juni 2019, som ændret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, og lov nr. 1591 af 28. december 2022, og efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Til toppen

Kapitel 1 – Fælles kompetencebeskrivelser

Formål og indhold

§ 1. Fælles kompetencebeskrivelser er mål- og rammebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling omfattet af de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og som enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 3. Medmindre andet er bestemt, finder denne bekendtgørelses regler om arbejdsmarkedsuddannelse anvendelse på godkendte arbejdsmarkedsuddannelser, på uddannelsernes eventuelle delmål samt på enkeltfag, når disse er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

§ 2. De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene og skal indeholde:

1) Beskrivelse af det eller de jobområder, som den fælles kompetencebeskrivelse skal omfatte. Jobområdet beskrives ved de produkter og ydelser, som arbejdet på området resulterer i, og den produktion og arbejdsproces, som arbejdet på området består af. Et jobområde beskrives endvidere ved typiske arbejdspladser inden for området og ved typiske kompetencer hos de grupper af medarbejdere, der indgår i jobområdet, og som udgør målgruppen for den pågældende fælles kompetencebeskrivelse.

2) Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder særlige kvalifikationer som følge af myndighedskrav.

3) Oversigt over og målbeskrivelse af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som kan bidrage til, at der opnås de i nr. 2 nævnte kompetencer inden for jobområdet.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal påse, at de fælles kompetencebeskrivelser ikke indeholder arbejdsmarkedsuddannelse med mål, der er identiske med enkeltfag fra områdefag, specialefag eller grundfag fra erhvervsuddannelser, jf. § 10, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene skal ved udarbejdelse af de fælles kompetencebeskrivelser samarbejde i fornødent omfang med øvrige efteruddannelsesudvalg om, hvilken kompetencebeskrivelse der skal imødekomme behovet for kompetenceudvikling.

§ 3. Enkeltfag fra grundfag efter lov om erhvervsuddannelser kan normalt ikke optages i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog efter særskilt begrundet ansøgning og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse godkende, at de i stk. 1 omtalte uddannelsesaktiviteter optages i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis særlige grunde taler herfor i forbindelse med sammenhængende muligheder for kompetenceudvikling inden for en fælles kompetencebeskrivelse.

Løbende ændringer

§ 4. Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov udvikle nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og delmål til de fælles kompetencebeskrivelser og optage relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Efteruddannelsesudvalgene skal særligt være opmærksomme på muligheden for at lade arbejdsmarkedsuddannelser bortfalde i forbindelse med optagelse af nye arbejdsmarkedsuddannelser, der rummer elemeter af de hidtidige, hvis aktiviteten på de enkelte hidtidige arbejdsmarkedsuddannelser, medregnet aktiviteten på eventuelle tilknyttede delmål, inden for de seneste 3 kalenderår ikke gennemsnitligt er nået op på 2/3 årselev og 50 deltagere. Løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og forelægges til orientering for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan indhente en udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse træffe beslutning om, at bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder tværgående uddannelser, jf. § 6, og enkeltfag skal optages i de fælles kompetencebeskrivelser.

Offentliggørelse

§ 5. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer heri på uddannelsesadministration.dk.

Til toppen

Kapitel 2 – Arbejdsmarkedsuddannelse

Uddannelse med tværgående mål

§ 6. Efteruddannelsesudvalgene og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål. Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal ske efter orientering af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om den ønskede udvikling og skal koordineres med øvrige efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal indberettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med henblik på optagelse i et fælleskatalog og er som anden arbejdsmarkedsuddannelse godkendt, hvis styrelsen ikke har bemærkninger hertil inden 6 uger. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal tilsvarende optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.

Stk. 3. For arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål udviklet af undervisningsministeren eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bestemme, hvilket efteruddannelsesudvalg der skal varetage de opgaver, som påhviler udvalgene ifølge lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og denne bekendtgørelse.

Udvikling, indhold og prøver samt markering i det centrale informationssystem

§ 7. Arbejdsmarkedsuddannelse skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet og pædagogik, herunder under hensyn til læse- og regnesvage deltagere, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10.

Stk. 2. For hver arbejdsmarkedsuddannelse, hvert delmål og hvert enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fastsættes der i forhold til de pågældende mål en normeret varighed, hvori i givet fald indgår en i medfør af § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udviklet prøve, der betragtes som en del af uddannelsen,. Uddannelsens varighed fastsættes i dage, eventuelt brøkdele heraf, à 7 timer og 24 minutter. Der udvikles hverken arbejdsmarkedsuddannelser eller delmål med en varighed af under en halv dag. For uddannelser, som er udviklet til tosprogede, er det en vejledende, maksimal varighed, der fastsættes.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsuddannelse indeholder normalt både praktisk og teoretisk undervisning og kan indgå i uddannelsesstrukturer.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende arbejdsmarkedsrelevant kompetence og kan give merit til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 5. Ved udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelse tages der inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelser udstedt i medfør deraf hensyn til eventuelle myndighedskrav og lignende til det pågældende erhvervs eller den pågældende aktivitets udøvere, jf. § 22, stk. 1 og 2. Ved opdeling i delmål af en uddannelse, for hvilken der udstedes myndighedscertifikat, jf. § 22, stk. 1, eller branchecertifikat, jf. § 22, stk. 2, indhenter efteruddannelsesudvalget en udtalelse fra den vedrørende det pågældende erhverv eller den pågældende aktivitet kompetente myndighed, organisation eller lignende.

Stk. 6. Prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål af disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, jf. § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skal mindst være beskrevet ved en fastsættelse af:

1) prøvegrundlaget, der indeholder en beskrivelse af det faglige indhold, udgjort af eller med afsæt i uddannelsens mål, hvori der sker afprøvning,

2) prøverammerne, der som et minimum indeholder fastlæggelse af varigheden, af prøvens placering eller placeringer i undervisningsforløbet og af, om der er hjælpemidler, der ikke må anvendes,

3) prøveformen, herunder i hvilket omfang der er tale om en praktisk eller en mundtlig eller skriftlig teoretisk afprøvning,

4) forlægget med de spørgsmål, opgaver eller lignende, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen,

5) bedømmelsesgrundlaget, herunder hvad deltageren bedømmes på, og den indbyrdes vægtning, såfremt der indgår bedømmelse af flere præstationer eller af forskellige aspekter af en præstation, og

6) bedømmelseskriterierne, der beskriver, hvordan deltagerens præstation bedømmes, herunder for hvert aspekt, jf. nr. 5, bedømmelsen deraf, og de krav, hvis opfyldelse stilles som betingelse for udstedelse af bevis.

Stk. 7. Beskrivelsen skal yderligere omfatte fastsættelse af

1) fremgangsmåden ved spørgsmålenes fordeling, hvis der skal stilles forskellige spørgsmål til forskellige deltagere,

2) varigheden af forberedelsestiden, hvis der gives forberedelsestid forud for besvarelsen af en stillet opgave,

3) en nærmere beskrivelse af en eventuel mulighed for, at prøven kan gennemføres helt eller delvis som fjernundervisning, og

4) en nærmere beskrivelse af en eventuel adgang til at aflægges prøven helt eller delvis i et samarbejde mellem to eller flere deltagere.

Stk. 8. Finder efteruddannelsesudvalget, at dets centrale fastsættelse efter stk. 6, nr. 2 og nr. 4-6, vil føre til begrænsning af en fleksibilitet i tilrettelæggelse og afholdelse af undervisningen, som følger af formuleringen af de handlingsorienterede mål for arbejdsmarkedsuddannelsen, skal efteruddannelsesudvalget helt eller delvis undlade sådan fastsættelse, og det er herefter uddannelsesinstitutionen, der foretager denne. Finder efteruddannelsesudvalget, at dets centrale fatsættelse efter stk. 6, nr.2 og nr. 4-6, gør prøven uegnet til afholdelse som omprøve, kan udvalget foretage særlig fastsættelse for så vidt angår omprøve. I mangel af sådan særlig fastsættelse fra efteruddannelsesudvalgtes side foretages fastsættelsen af uddannelsesinstitutionen. Hvis et efteruddannelsesudvalg har angivet, at et eller flere af de i stk. 7 angivne forhold kan optræde ved afholdelsen af prøven, men ikke har taget nærmere stilling som anført i bestemmelsen, foretager uddannelsesinstitutionen ligeledes den resterende regulering af disse forhold.

Stk. 9. Fastlæggelsen af prøvegrundlaget, prøverammerne, prøveformen, forlægget, bedømmelsesgrundlaget, bedømmelseskriterierne, jf. stk. 6, og eventuel fastlæggelse af forhold efter stk. 7 skal sikre, at prøven afspejler uddannelsens indhold. Fastlæggelsen skal endvidere sikre, at prøven kan afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen, som tilgodeser hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, og som fører til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af, om den enkelte deltager har nået målet med uddannelsen. Er prøvens forlæg, jf. stk. 6, nr. 4, en tekst, der udleveres til deltageren, skal den foreligge på dansk, men efteruddannelsesudvalget eller uddannelsesinstitutionen kan udarbejde eller godkende alternative udgaver på andre sprog.

Stk. 10. Efteruddannelsesudvalgene kan undlade at udvikle en prøve til en arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt før den 1. januar 2019, eller til et enkeltfag, der før den 1. januar 2019 er tilknyttet en fælles kompetencebeskrivelse, så længe uddannelsen henholdsvis enkeltfaget ikke i noget afsluttet kalenderår fra og med 2018 har haft en aktivitet, herunder for så vidt angår en arbejdsmarkedsuddannelse med delmål den samlede aktivitet på uddannelsen og delmålet eller delmålene, på 0,5 årselev eller mere. Når en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag, hvortil der i medfør af 1. pkt. ikke er knyttet en prøve, i et kalenderår har haft en aktivitet, for arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende medregnet aktivitet på eventuelle delmål, på 0,5 årselev eller mere, skal der være udviklet prøve dertil senest ved udgangen af det følgende kalenderår, jf. dog stk. 11.

Stk. 11. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan, hvis meget tungtvejende grunde taler derfor, efter ansøgning fra det pågældende efteruddannelsesudvalg, eventuelt for en nærmere angiven periode, der kan gøres afhængig af aktiviteten på uddannelsen, fritage en arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag for udvikling af prøver efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og denne bekendtgørelse.

§ 8. På uddannelsesadministration.dk indfører efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet følgende oplysninger om hver arbejdsmarkedsuddannelse, hvert delmål og hvert enkeltfag:

1) Titel.

2) Målformulering, for enkeltfags vedkommende betegnelsen for de mål, der er knyttet til faget.

3) Bevistekst.

4) Tilkobling til en fælles kompetencebeskrivelse.

5) Tekst til uddannelsesguiden.dk.

6) Niveau i den danske kvalifikationsramme.

7) For arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende oplysning om eventuelle delmål, der måtte være udviklet.

8) Oplysning om tilknyttede prøver.

9) Oplysning om, hvorvidt en prøve, der er knyttet til arbejdsmarkedsuddannelsen, delmålet eller enkeltfaget, kan aflægges af selvstuderende, jf. § 21, stk. 2, jf. § 22, stk.3.

10) For arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende oplysning om, hvorvidt der er tale om en uddannelse med særlig samfundsmæssig betydning, jf. § 12, stk. 1, 5. pkt.

Stk. 2. Såfremt der er tale om en multiplanuddannelse, hvor samme færdighed ifølge målet søges opnået i et af flere materialer, eller som i øvrigt gennemføres i forskellige versioner, angiver efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tillige, hvorledes disse versioner skal betegnes i bevisteksten, jf. § 8 stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene markerer det endvidere med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, såfremt der er tale om:

1) Arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat, jf. § 22, stk. 1, eller branchecertifikat, jf. § 22, stk. 2.

2) Arbejdsmarkedsuddannelse optaget i fælleskataloget, jf. § 6.

3) Arbejdsmarkedsuddannelse, der på grund af behovet for særligt udstyr ikke vil kunne gennemføres på en uddannelsesinstitution.

Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse

§ 9. Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering har personer, som på henholdsvis uddannelses- eller vurderingstidspunktet har fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

Stk. 2. En person, der er registreret med bopæl i Det Centrale Personregister (CPR), anses for at have fast bopæl i Danmark.

Stk. 3. En beskæftigelse betragtes alene som reel og faktisk, hvis den beskæftigede – ud over deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering – enten (som ansat) over for en arbejdsgiver og efter dennes instruktioner præsterer ydelser, som normalt kan anses for henhørende under arbejdsmarkedet (eller som selvstændig) med henblik på økonomisk udbytte regelmæssigt over en ikke helt kort periode udøver økonomisk aktivitet i egen virksomhed. En beskæftigelse som ansat, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, anses ikke som reel og faktisk beskæftigelse, og der bortses fra en beskæftigelse som selvstændig, der er af ganske underordnet omfang.

Stk. 4. En ansat har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende præsterer sine ydelser, jf. stk. 3, enten i en anden fysisk persons private husholdning beliggende i Danmark eller i en anden (fysisk eller juridisk) persons virksomhed, der udøves fra et forretningssted i Danmark. En selvstændig har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældendes økonomiske aktivitet i virksomheden, jf. stk. 3, hovedsageligt udøves fra et forretningssted i Danmark.

Stk. 5. Hvis virksomheden, jf. stk. 4, tillige har forretningssted i et eller flere andre lande, anses den pågældende kun for at have beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende befinder sig i Danmark, mens beskæftigelsen udøves. En ansat i en sådan virksomhed anses dog endvidere for beskæftiget i Danmark, hvis den pågældende hovedsageligt modtager instruktioner om arbejdets udførelse fra Danmark.

§ 10. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 9, men har enten fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering mod fuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende fra Færøerne eller Grønland skal på uddannelsesinstitutionens forespørgsel dokumentere den faste bopæl eller beskæftigelsen.

Stk. 3. Betingelserne i § 9, stk. 3 - 5, vedrørende reel og faktisk beskæftigelse i Danmark finder tilsvarende anvendelse vedrørende reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne, men ikke vedrørende reel og faktisk beskæftigelse i Grønland. En person, som opholder sig fysisk i Grønland under udførelsen af sit arbejde, anses for at have reel og faktisk beskæftigelse i Grønland i denne bekendtgørelses forstand, dog således at beskæftigelse, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, ikke anses som reel og faktisk beskæftigelse.

Stk. 4. Tilskudsreglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21 og i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse §§ 2 og 8 – 10 finder ikke anvendelse for personer optaget i medfør af stk. 1.

§ 11. Personer, der ikke opfylder betingelserne i §§ 9 – 10, men som har fast bopæl i et af de øvrige nordiske lande, kan søge optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, når de godtgør, at tilsvarende uddannelse ikke findes i bopælslandet, eller at de bor i et område, der grænser op til Danmark, og at den institution, hvor undervisningen finder sted, ligger nærmere eller er lettere tilgængelig for dem end institutioner, hvor tilsvarende uddannelse kan følges i bopælslandet. § 10, stk. 4, og kravet om fuld deltagerbetaling, jf. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for disse personer.

Til toppen

Kapitel 3 – Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

Udbudsretten og udbudspligten

§ 12. En udbyder har udbudsret for arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til at udbyde. En udbyder har udbudspligt for arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, jf. dog reglerne om undtagelse herfra i § 10, stk. 5 og 6, jf. dog stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Udbudspligten er en pligt til at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Ifølge § 10, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er en arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med undervisningsministerens godkendelse har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning, ikke omfattet af lovens § 10, stk. 5 og 6, om dels undtagelse fra pligten til udbud og annoncering dels nedlæggelse af en uddannelse som følge af lav aktivitet på uddannelsen. Undervisningsministerens godkendelse meddeles ved godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af, at efteruddannelsesudvalget, jf. § 8, stk. 1, nr. 10, på uddannelsesadministration.dk indfører den oplysning, at en arbejdsmarkedsuddannelse har særlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 2. Indførelse af en sådan oplysning om særlig samfundsmæssig betydning, jf. stk. 1, 5. pkt., forudsætter, at der er tale om en certifikatuddannelse, jf. § 22, stk. 1 og 2, eller en anden arbejdsmarkedsuddannelse, der sætter deltagerne i stand til at opfylde andre almindeligt gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder, når et bestemt arbejde skal udføres. For så vidt angår uddannelser, der som adgangskurser er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre en certifikatuddannelse, kræves det, at det ifølge målgruppebeskrivelsen for den pågældende certifikatuddannelse er en forudsætning for deltagelse i certifikatuddannelsen, at deltageren har gennemført det nævnte adgangskursus eller har lignende kvalifikationer.

Stk. 3. For så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er omfattet af udbudspligten, jf. stk. 1, opfyldes denne ved annoncering, jf. § 19, og ved samarbejde med andre udbydere, der er godkendt til udbud vedrørende samme arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag, eller ved udlægning eller udlicitering, jf. §§ 23 - 24. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et delmål til en arbejdsmarkedsuddannelse, der er omfattet af udbudspligten, når den godkendte udbyder er bekendt med, at der er efterspørgsel efter delmålet.

Stk. 4. Den godkendte institution skal mindst én gang årligt på dokumenterbar måde undersøge behovet for udbud af de uddannelser, der er omfattet af udbudspligten, jf. stk. 1. Mindst én gang om året ajourføres på udbyderens hjemmeside en udbudspolitik, som indeholder en beskrivelse af udbyderens samarbejde med de øvrige aktører, herunder en udlægningspolitik og en udliciteringspolitik.

Udbudsgodkendelse

§ 13. Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag efter § 16, stk. 1, 5. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gives efter ansøgning og meddeles på baggrund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser. Når der foreligger tungtvejende grunde, fx hvis en eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig grad har levet op til sin udbudsforpligtelse, eller hvis der har været ny udvikling i teknologi, ændret regulering eller markant ændrede markedsforhold, kan meddelelse om udbudsgodkendelse efter ansøgning gives mellem to samlede udbudsrunder, jf. lovens § 16, stk. 1, 6. pkt. I disse tilfælde bedømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet, jf. lovens § 16, stk. 1, 7. pkt.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter forud for en samlet udbudsrunde og forud for en årlig bedømmelse af ansøgninger, jf. stk. 1, efter hvilke kriterier udvælgelsen vil foregå.

 

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på godkendelse af udbud af en ny fælles kompetencebeskrivelse eller på godkendelse af udbud af en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke længere er nogen godkendt udbyder af den fælles kompetencebeskrivelse.

 

Stk. 4. Godkendelse til udbud gælder indtil godkendelser efter ny samlet udbudsrunde træder i kraft, medmindre godkendelsen forinden er tilbagekaldt, jf. § 17, stk. 1-3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., eller udbyderen har indstillet sin AMU-aktivitet.

 

Lærerkvalifikationer

§ 14. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse har ansvaret for lærernes kvalifikationer og for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering, herunder for tilrettelæggelse af pædagogisk praktisk vejledning for lærere, der følger pædagogisk uddannelse, jf. stk. 3.

Stk. 2. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelse, skal som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for deres faglige område svarer til erhvervsuddannelsesniveau, samt ved ansættelsen herudover mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring.

Stk. 3. Læreren skal have eller senest efter 4 år som underviser på arbejdsmarkedsuddannelse have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i en pædagogisk diplomuddannelse. For lærere ansat før den 1. juli 2013 er fristen dog 6 år. En lærer ansat før den 17. januar 2010 kan dog i stedet have pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) efter bekendtgørelse nr. 677 af 12. juli 1996 om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum). I almindelighed påbegynder læreren relevant uddannelse senest et år efter at være begyndt at undervise. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse kan fravige kravet om diplomuddannelsesniveau i særlige tilfælde, hvor niveauet i en videregående voksenuddannelse i pædagogik er hensigtsmæssig for kompetenceprofilen for skolens samlede lærergruppe.

Stk. 4. For timelærere, som er ansat på halv tid eller et mindre timetal, kan udbyderen fravige kravene i stk. 3.

Stk. 5. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer.

§ 15. Efteruddannelsesudvalgene forestår udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for de fælles kompetencebeskrivelsers jobområder.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan forestå udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for det pædagogiske område og på tværgående områder.

Optagelse

§ 16. Uddannelsesinstitutionerne har pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering, der opfylder betingelserne i § 9, inden for de i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. udmeldte rammer.

Stk. 2. I tilfælde, hvor gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelse ifølge myndighedskrav er en betingelse for udøvelse af et erhverv eller en aktivitet, jf. § 7, stk. 5, og § 22, stk. 1 og 2, kan kun personer, der efter gennemførelsen af uddannelsen tillige vil opfylde eventuelle øvrige betingelser for udøvelse af erhvervet eller aktiviteten, optages på uddannelsen eller for arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende på delmål af en sådan arbejdsmarkedsuddannelse. Hvis der ifølge reglerne om adgangen til udøvelse af erhvervet eller aktiviteten skal foretages et skøn over, om en bestemt betingelse for denne adgang er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen, forudsat at det efter reglerne om adgangen til udøvelsen er muligt at opnå en forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse vedrørende opfyldelsen af den skønsmæssige betingelse, afvise at optage en person, for hvem der ikke foreligger en positiv forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse.

Stk. 3. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i arbejdsmarkedsuddannelse i videre omfang end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Ansøgere, der henvender sig til uddannelsesinstitutionen vedrørende optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, eller som er mødt frem til undervisning, hvortil de er optaget ved digital tilmelding, henvises til andre uddannelsesmæssige aktiviteter eller til individuel kompetencevurdering, hvis de må antages ikke at have det fornødne faglige niveau for at kunne nå uddannelsens mål inden for den angivne varighed.

Stk. 4. For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene senest ved påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 5. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering kan ikke betinges af organisationstilhørsforhold eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. Ved optagelsen skal ansøgeren opfylde betingelserne i § 9, § 10 eller § 11 vedrørende adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. For ansøgere uden fast bopæl i Danmark, der angiver at have adgang til arbejdsmarkedsuddannelse efter § 9, skal det i forbindelse med optagelsen udtrykkeligt bekræftes af ansøgeren samt for en ansats vedkommende tillige af dennes arbejdsgiver, at betingelserne i § 9, stk. 1, jf. stk. 3-5, er opfyldt. Derudover skal ansøgeren og for en ansats vedkommende tillige dennes arbejdsgiver oplyse, dels om beskæftigelsen i Danmark er tidsbegrænset og i givet fald hvorledes, dels hvilke arbejdsfunktioner ansøgeren skal udfylde som led i beskæftigelsen. Uddannelsesinstitutionen kan kræve forelæggelse af grundlaget for ansættelsesforholdet, såsom ansættelseskontrakt, og yderligere oplysninger til belysning af beskæftigelsen. Når en arbejdsgiver tilmelder en ansat, om hvem der tidligere over for samme uddannelsesinstitution er afgivet bekræftelse efter 2. pkt. og oplysning efter 3. pkt., kræves sådan bekræftelse og oplysning ikke på ny, hvis arbejdsgiveren ved den nye tilmelding erklærer, at den tidligere bekræftelse og oplysning fortsat er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, jf. § 10, dokumenteres ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt.

Stk. 7. Den godkendte udbyder skal tilbyde en ansøger, som henvender sig om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse uden at blive optaget på uddannelsen, optagelse på institutionens venteliste. En ansøger, hvis tilmelding bliver annulleret, fordi det pågældende hold på grund af manglende opnåelse af et krævet mindsteantal tilmeldinger eller af anden grund ikke bliver oprettet, skal ligeledes have tilbudt optagelse på institutionens venteliste. Institutionen skal samtidig med et tilbud om optagelse på venteliste vejlede om muligheden for løbende at holde sig orienteret i det centrale informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelse om alle udbud af uddannelsen.

Tilrettelæggelse

§ 17. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger undervisningen således, at de centralt godkendte handlingsorienterede mål bliver nået. Undervisningen skal uanset den pædagogiske metodefrihed føre til samme landsdækkende kompetence for alle deltagere.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan ud fra en konkret vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger afkorte uddannelsestiden i forhold til den normerede varighed af arbejdsmarkedsuddannelsen. Læreren skal være beskæftiget med undervisning, herunder afholdelse af prøver, i en periode af en samlet varighed, som svarer til det antal dage, som indberettes som uddannelsens varighed for de pågældende kursister. Deltagerne skal, bortset fra eventuelt sygefravær og lignende, tilsvarende være beskæftiget med modtagelse af undervisning, jf. § 21, stk. 1. Hvis der ikke er tale om fjernundervisning, jf. stk. 5, skal lærer og deltagere være til stede samtidigt. Aktiviteter, der gennemføres med henblik på produktion for deltagerens arbejdsgiver, kan ikke medregnes som undervisning, henholdsvis modtagelse af undervisning.

Stk. 3. Den, som varetager undervisningen, jf. stk. 1 og 2, skal være enten en lærer, som er ansat af den uddannelsesinstitution, der afholder undervisningen, eller en lærer, som er ansat af en uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og skal forrette tjeneste på den ansvarlige uddannelsesinstitution og i undervisningen være underlagt instruktionsbeføjelse fra denne. Den sidstnævnte uddannelsesinstitutions ansvar for, at undervisningen er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, er uafhængigt af, om der benyttes en ansat eller en lånt lærer. En underviser, der ikke er omfattet af 1. og 2. pkt., kan alene medvirke som gæstelærer i en på forhånd afgrænset del af undervisningen. Uddannelsesinstitutionens lærer, jf. 1. og 2. pkt., deltager, når gæstelæreren medvirker til undervisningen, og sikrer, at kravene til undervisningen, herunder stk. 1, bliver opfyldt. Opgaver af myndighedskarakter kan ikke overlades til gæstelæreren.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelse som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i mere eller mindre end 7 timer og 24 minutter om dagen, på alle ugedage og som undervisning om aftenen, om natten eller i weekenden. Kun pauser, som er sædvanlige i den branche eller en af de brancher, hvortil uddannelsen er knyttet, kan medregnes i undervisningstiden.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge flere arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag eller sådan arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering samtidig i samme lokale (åbent værksted). Arbejdsmarkedsuddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dog denne bekendtgørelses § 28, stk. 4. Denne bekendtgørelses regler om fjernundervisning finder anvendelse på undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter, at kursister og lærer i normale tilfælde uden brug af tekniske hjælpemidler kan se eller høre hinanden.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsuddannelse gennemføres normalt på dansk. Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5, og § 22, stk. 2 og 3, er til hinder herfor, kan undervisningen gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog, hvis det er oplyst ved markedsføringen, jf. § 20, stk. 5. I arbejdsmarkedsuddannelse, hvis prøveafholdelse på ingen måde er reguleret af myndighedskrav, jf. foruden 2. pkt. og § 18, stk. 5, 2. pkt., § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kan eventuel prøve som udgangspunkt afholdes på undervisningssproget, men uddannelsesinstitutionen kan tilbyde at afholde den på et andet sprog. Er prøvens forlæg, jf. § 7, stk. 6, nr. 4, en tekst, der udleveres til deltageren, kan denne vælge mellem de udgaver, der foreligger, jf. § 7, stk. 9, 3. pkt. Ved afholdelse af prøver og udlevering af tekster er skolen ikke begrænset til kun at tilbyde deltageren den mulighed eller de muligheder, der er oplyst ved markedsføringen, men denne mulighed henholdsvis disse muligheder skal tilbydes.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at deltagerne senest ved arbejdsmarkedsuddannelsens, delmålets eller enkeltfagets start kender den handlingsorienterede målformulering og ved, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at de når uddannelsens mål. Undervisningen i enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse tilrettelægges i overensstemmelse med uddannelsesordningen for den erhvervsuddannelse, enkeltfaget stammer fra.

Stk. 8. Hvis det er beskrevet over for uddannelsesstedet, at en gruppe på mindst tre deltagere i en arbejdsmarkedsuddannelse, til hvilken der er knyttet en prøve, jf. 7, stk. 6, i forvejen har haft anledning til at erhverve kompetencer svarende til visse af uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål, kan uddannelsesstedet uden forudgående vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger, jf. stk. 2, 1. pkt., afkorte uddannelsestiden ved for disse deltagere alene at tilrettelægge undervisning i resten af målene.

Afholdelse af undervisning og prøver

§ 18. Uddannelsesinstitutionen skal, uanset hvor undervisningen afholdes, sikre, at nødvendige teori- og værkstedslokaler, udstyr og materialer stilles til rådighed.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at undervisningen afholdes et sted, hvortil der er adgang ved tilsyn. Arbejdsmarkedsuddannelse skal afholdes i Danmark.

Stk. 3. Undervisningen betragtes som afholdt det sted, hvor lærere og elever opholder sig under undervisningen. Fjernundervisning betragtes som afholdt på det sted, hvor læreren befinder sig under undervisningen. Opholder deltagerne i fjernundervisningen sig på institutionens initiativ på et sted, som ikke er en privat bolig, for at følge undervisningen, betragtes undervisningen tillige som afholdt dér.

Stk. 4. Undervisningen kan afholdes på en virksomhed, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne bekendtgørelses regler om virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 24, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 4. pkt., og stk. 5, finder anvendelse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor nogen af deltagerne er ansat. Der skelnes ikke mellem den lokalitet, hvor deltageren sædvanligvis er beskæftiget, og andre lokaliteter, som virksomheden stiller til rådighed.

Stk. 5. Hvis der i medfør af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er udviklet og tilknyttet en prøve til arbejdsmarkedsuddannelsen, finder reglerne i stk. 1-4 om undervisning tilsvarende anvendelse derpå, og prøven afholdes af uddannelsesinstitutionen i overensstemmelse med stk. 6-14. For uddannelser omfattet af § 22, stk. 1, (myndighedscertifikatuddannelser) eller § 22, stk. 2, (branchecertifikatuddannelser) betragtes prøven ikke som udviklet i medfør af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvis prøven eller spørgsmålet om afholdelse af en prøve på uddannelsen på nogen måde er reguleret i den pågældende lovgivning eller det formaliserede regelsæt.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at denne bekendtgørelses regler om selvstuderende, jf. § 21, stk. 2, finder anvendelse på en deltager, hvis denne ikke har deltaget i centrale dele af undervisningen. Uddannelsesinstitutionen bestemmer, hvem der foretager bedømmelsen. Prøven afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. Afholdelsesmåden skal yderligere tilgodese hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, og føre til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af, om den enkelte deltager har nået målet med uddannelsen. Prøven afholdes i naturlig tilknytning til uddannelsen, uden censur, i overensstemmelse med det af det pågældende efteruddannelsesudvalgs og eventuelt uddannelsesinstitutionen fastsatte, jf. § 7, stk. 6-9. Prøven kan, hvis der er fastsat regler herom, jf. § 7, stk. 7, afholdes med forskellige spørgsmål til forskellige deltagere, jf. § 7, stk. 7, nr. 1, afholdes med forberedelsestid, jf. § 7, stk. 7, nr. 2, afholdes som fjernundervisning, jf. § 7,stk. 7, nr. 3, og aflægges i et samarbejde mellem to eller flere deltagere, jf. § 7, stk. 7, nr. 4. En deltager må ikke have adgang til et prøveeksemplar med besvarelse. I øvrigt må alle hjælpemidler benyttes, medmindre de er udelukket i beskrivelsen af prøven, jf. § 7, stk. 6, nr. 2.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen tilbyder ved afholdelse af prøver tilknyttet en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. stk. 1, særlige prøvevilkår til deltagere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til deltagere med tilsvarende vanskeligheder, når uddannelsesinstitutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse deltagere med andre i prøvesituationen. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltagere, der har behov derfor på grund af niveauet for deres færdigheder på det sprog, hvorpå prøven gennemføres, jf. § 7, stk. 9, 3. pkt., og § 17, stk. 6, særlige prøvevilkår med henblik på at reducere disse deltageres vanskeligheder ved prøveaflæggelsen. Det er en forudsætning for anvendelsen af såvel 1. som 2. pkt., at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Kan en deltager omfattet af 1. eller 2. pkt. ikke på denne måde ligestilles med andre, kan uddannelsesinstitutionen efter ansøgning fritage for deltagelse i prøven, forudsat at en vurdering af, om den pågældende anses for at have opnået uddannelsens mål, findes at kunne erstatte prøveaflæggelsen. 4. pkt. finder ikke anvendelse for deltagere, der har fået afkortet uddannelsestiden i medfør af § 17, stk. 8.

Stk. 8. Deltagerne skal oplyses om, hvornår de deltager i en prøve, herunder om, hvorvidt de bedømmes på deres præstationer eller lignende i en bestemt periode eller på nærmere beskrevne præstationer eller lignende, uanset hvornår de fremkommer. Før afholdelsen af en prøve orienterer uddannelsesinstitutionen deltagerne om prøvens afholdelse, herunder om tidsrummet, jf. 1. pkt., reglerne om prøveafholdelse, prøvens rammer, prøvegrundlaget og bedømmelsesgrundlaget. En deltager, som kommer for sent til en prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at deltageren fra andre deltagere i prøven direkte eller indirekte kan have modtaget nogen oplysning om den aktuelle prøves indhold, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan, såfremt forsinkelsen anses for særligt undskyldelig, helt undtagelsesvis forlænges, så forsinkelsen helt eller delvis udlignes. Skolen kan tilbyde en deltager, som vurderes at have rimelig grund til ikke at deltage i prøven på det oprindeligt programsatte tidspunkt, mulighed for at deltage på et andet tidspunkt. 1.-5. pkt. finder også anvendelse på dele af prøver.

Stk. 9. Bedømmelsen af prøven sker i overensstemmelse med det af efteruddannelsesudvalget og eventuelt undervisningsinstitutionen fastsatte, jf. § 7, stk. 6, jf. stk. 8, og resultatet meddeles som udgangspunkt i forlængelse af prøven eller, såfremt særlige forhold taler mod dette, på en ved prøvens påbegyndelse eller tidligere oplyst dato, som senest kan være 10 hverdage efter prøvens afslutning. Meddelelse om, at deltageren ikke har bestået prøven, gives skriftligt inden for samme frist. Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at deltage i 1 omprøve, der afholdes inden for 4 uger fra uddannelsens afslutning. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 yderligere omprøve, hvis det er begrundet i ganske særlige forhold. Dato og tidspunkt for omprøve meddeles den enkelte deltager skriftligt. Reglerne om prøver finder tilsvarende anvendelse på omprøver. Omprøve eller ombedømmelse efter stk. 10-12 betragtes ikke som omprøve i forhold til reglerne i 3. og 4. pkt.

Stk. 10. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af deltageren til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives senest 10 hverdage efter, at bedømmelsen af prøven er modtaget. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Såfremt den eller de for den påklagede prøve og bedømmelsen ansvarlige afgiver en udtalelse til sagen, skal klageren forud for sagens afgørelse have mulighed for at komme med kommentarer. Vedrører klagen noget, der er fastsat af efteruddannelsesudvalget, jf. § 7, stk. 6-7, jf. stk. 8, indhentes udvalgets udtalelse, og denne forelægges sammen med bedømmerens eller bedømmernes eventuelle udtalelse for klageren til udtalelse, før der træffes afgørelse om, hvorvidt omprøve eller ombedømmelse skal tilbydes. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, og som, medmindre institutionen kan påberåbe sig særlige omstændigheder, som i givet fald skal meddeles klageren, skal træffes inden for 1 måned fra klagens modtagelse, kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 11. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren meddelelse om afgørelsen. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal gives senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt herefter.

Stk. 12. Ved ombedømmelse inddrages sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt afgørelsen om ombedømmelse. Bedømmeren eller bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om ny bedømmelse og angiver begrundelsen herfor. Bedømmeres virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Bedømmeren eller bedømmerne meddeler resultatet af ombedømmelsen til institutionen, som giver klageren meddelelse om afgørelsen og begrundelsen for denne med orientering om regler om klageadgang.

Stk. 13. Konstateres det inden afslutningen af afholdelsen af en prøve eller en del af en prøve, at der foreligger fejl omkring de forhold, som uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, kan institutionen tilbyde deltagerne at afhjælpe fejlen og med dette formål om fornødent forlænge tidsrummet, hvori prøven afholdes.

Annonceringspligt og markedsføring

§ 19. En godkendt udbyder skal opfylde sin pligt til annoncering, jf, § 12, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, ved mindst 1 gang årligt på efteruddannelse.dk med korrekt titel og nummer at annoncere arbejdsmarkedsuddannelse, som den har pligt til at udbyde, jf. § 12, stk. 1, medmindre udbyderen har grund til at antage, at andre godkendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser.

Stk. 2. På områder, hvor undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget, og hvis institutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse kurser udbredes, og eventuel efterspørgsel imødekommes.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal have en hjemmeside, hvor det beskrives, inden for hvilke fælles kompetencebeskrivelser den er godkendt til at udbyde uddannelser, og hvilke arbejdsmarkedsuddannelser godkendelsen omfatter.

§ 20. Som markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil eller individuel kompetencevurdering betegnes i denne bekendtgørelse enhver henvendelse til offentligheden eller til nærmere angivne modtagere, som har til formål at skaffe deltagere til en bestemt afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis vurdering. Sådan markedsføring skal opfylde reglerne i stk. 2-7, når den udgår fra eller på initiativ fra nogen, som direkte eller indirekte vil drage økonomisk fordel af tilskud eller deltagerbetaling som følge af afholdelsen.

Stk. 2. Markedsføring skal ske i forhold til den målgruppe, som aktiviteten er udviklet til, og i forhold til aktivitetens formål og mål.

Stk. 3. Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-erhvervsrettet sammenhæng eller på anden måde vildlede om aktivitetens mål, indhold og tilsigtede anvendelsesområde.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelser skal enkeltvis kunne identificeres som sådan i enhver markedsføring, ligesom prisen for de enkelte uddannelser, delmål eller enkeltfag samt den godkendte kode og titel angivet på efteruddannelse.dk skal fremgå. Institutionen kan foruden disse betegnelser anføre et samlet navn for et kursusforløb, hvis dette alene indeholder arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Den handlingsorienterede målformulerings præcise formulering skal enten direkte eller ved en nøjagtig henvisning, for så vidt angår elektroniske markedsføringstiltag ved et link, fremgå af markedsføringen.

Stk. 5. Ved markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering skal det oplyses, på hvilket eller hvilke sprog uddannelsen eller vurderingen foregår, hvis aktiviteten afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog.

Stk. 6. Markedsføringstiltag med kortfattet tekst såsom radio- og tv-reklamer, web-bannere og plakater, hvor uddybende information i væsentlig grad ville hæmme effekten, er ikke omfattet af stk. 4 og 5. Det forudsættes, at tiltaget identificerer aktiviteten klart som arbejdsmarkedsuddannelse uden sammenblanding med anden aktivitet og henviser modtageren af budskabet til andet medie, som opfylder kravene i stk. 4 og 5.

Stk. 7. Af markedsføringen skal det klart fremgå, at det er muligt at deltage i den omhandlede arbejdsmarkedsuddannelse uden at købe andre ydelser. Tilbydes der ydelser som indtægtsdækket virksomhed, skal prisen for disse anføres særskilt.

Beviser

§ 21. Hvis der til en arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag er knyttet en i medfør af § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udviklet prøve, som skal afholdes, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-bevis til personer, der har bestået prøven, jf. § 18, stk. 5. Har uddannelsesinstitutionen meddelt en person dispensation for prøveaflæggelse, jf. stk. 5 og § 18, stk. 7, 4. pkt., kan AMU-bevis udstedes til personen, hvis personen opfylder de fastsatte mål. Uddannelsesstedet udsteder AMU-bevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for en arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag, hvortil der ikke er knyttet en sådan prøve. Beviser, der udstedes på baggrund af en bestået prøve, udstedes senest 10 hverdage efter prøvens aflæggelse. Beviser, der udstedes på andet grundlag, udstedes senest 10 hverdage efter undervisningens eller den individuelle kompetencevurderings afslutning.

Stk. 2. Det er muligt for personer, som ikke har fulgt undervisningen, at opnå et AMU-bevis ved at aflægge prøve som selvstuderende, hvis der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., var tilknyttet en prøve, som det var muligt at vælge at aflægge som selvstuderende med den virkning, at den pågældende havde retskrav på udstedelse af bevis. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan tillade, at prøver tilknyttet andre arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag aflægges af selvstuderende.

Stk. 3. Beviset skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt angår nr. 2-6 vedrørende forholdene ved den pågældende deltagers gennemførelse af uddannelsen, jf. endvidere stk. 5 og § 8, stk. 2:

1) Deltagerens fulde navn og cpr. -nummer.

2) Uddannelsens nummer og titel.

3) Uddannelsens målformulering, for enkeltfags vedkommende betegnelsen for de mål, der er knyttet til faget.

4) Uddannelsens varighed.

5) Datoerne for deltagerens påbegyndelse og afslutning af uddannelsen.

6) Den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som uddannelsen er omfattet af.

7) Datoen for udstedelsen.

8) Navnene på den uddannelsesinstitution og den person, der er ansvarlig for udstedelsen.

9) Oplysning om, hvorfra og hvornår beviset er udskrevet.

Stk. 4. Ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag, som svarer til de realkompetencer, deltageren har fået anerkendt. Desuden angives nummer og titel på den eller de omfattede arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og/eller enkeltfag samt nummer og titel på den fælles kompetencebeskrivelse, som den eller de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser er optaget i.

Stk. 5. Et AMU-bevis påføres oplysning dels om, hvorvidt der er tale om et enkeltfag, dels om hvorvidt der ved opnåelsen af retten til beviset var tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, delmålet, eller enkeltfaget en prøve, som skulle afholdes. Såfremt der var knyttet en prøve til uddannelsen, påføres beviset foruden denne oplysning ikke oplysning om eventuelle særlige prøvevilkår, jf. § 18, stk. 7, 1.-2. pkt., jf. 3. pkt., men derimod om, hvorvidt deltageren har opnået beviset på baggrund af

1) bestået prøve,

2) uddannelsesinstitutionens vurdering af, at deltageren, som har fået dispensation for prøven efter § 18, stk. 7, 4. pkt., har opnået målet, eller

3) individuel kompetencevurdering, jf. § 28.

Stk. 6. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter prøvens afslutning, Hvis en undervisningsinstitution ophører med at eksistere, skal den sikre anden betryggende opbevaring, der opfylder kravet i 1. pkt.

Stk. 7. AMU-beviser udstedes digitalt ved fremsendelse til deltagerens postkasse til modtagelse af digital post fra det offentlige. Hvis deltageren er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, udstedes beviset i papirformat. Deltageren kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale bevis fra uddannelsesinstitutionen, hvis en myndighed, organisation eller lignende, jf. § 22, stk. 1 og 2, forlanger at få forelagt et bevis i papirformat. Institutionen indberetter de oplysninger, der fremgår af stk. 3-5, til Styrelsen for IT og Læring med henblik på opbevaring i en central bevisdatabase.

Stk. 8. AMU-beviser skal udstedes i det format, som fremgår af uvm.dk.

 

Certifikater og certifikatuddannelser

§ 22. For uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv eller en bestemt aktivitet, jf. § 7, stk. 5, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-bevis som certifikat (myndighedscertifikat), og uddannelsesinstitutionen kan udstede yderligere bevis, når dette følger af lovgivningen.

Stk. 2. For uddannelser, hvorom der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-bevis som anden form for certifikat (branchecertifikat), hvis uddannelsen på forslag af vedkommende efteruddannelsesudvalg er godkendt hertil af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan afvise at godkende en uddannelse til udstedelse af branchecertifikat, hvis det ikke kan godtgøres, at gennemførelse af uddannelsen efter kutyme i branchen er en forudsætning for at komme til at udøve visse jobfunktioner. Uddannelsesinstitutionen kan udstede yderligere bevis, når regelsættet indeholder bestemmelser herom.

Stk. 3. Udstedelsen finder sted efter eventuelle bestemmelser i lovgivning eller regelsæt, jf. stk. 1 og 2, men efter reglerne i § 21 for så vidt angår forhold, som de førnævnte bestemmelser ikke regulerer. Udstedelse af yderligere bevis, jf. stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., må ikke påføre uddannelsesinstitutionerne væsentlige merudgifter.

Til toppen

Kapitel 4 – Andre uddannelsesinstitutioners virksomhed på den godkendte udbyders vegne

Udlægning

§ 23. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en anden uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for en nærmere angivet periode på op til 1 år helt eller delvist at varetage udbuddet af en eller flere nærmere bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag. På uddannelsesadministration.dk skal den godkendte udbyder registrere aftalen med angivelse af den anden uddannelsesinstitution og af hver arbejdsmarkedsuddannelse samt af udlægningens periode. Oplysning om aftalens eksistens skal med angivelse af uddannelsens titel og nummer fremgå af begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb.

Stk. 2. Den uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbuddet, bevarer det overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen, herunder for markedsføringen, som skal godkendes eller kontrolleres ved stikprøver. Institutionen bevarer yderligere ansvaret for kursisternes opnåelse af kompetencerne beskrevet i de handlingsorienterede mål, for lærernes kvalifikationer og for kvaliteten.

Stk. 3. En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlægning af arbejdsmarkedsuddannelse, kan hverken udlægge eller udlicitere opgaven videre.

Stk. 4. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2-3, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udlægningen.

Udlicitering

§ 24. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en privat uddannelsesinstitution, der hverken er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at varetage nærmere beskrevne dele af udbuddet af en konkret arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag, jf. herved § 27, stk. 3, 2. pkt., og § 28, stk. 2, 2. pkt. Oplysning om aftalens eksistens skal med angivelse af den anden part samt uddannelsens titel og nummer være synlig på begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Af aftalen skal det fremgå, hvilket eller hvilke hold der er tale om, hvilke opgaver der skal udføres vedrørende det enkelte hold, og med hvilket beløb der skal afregnes for opgaverne vedrørende det enkelte hold.

Stk. 2. Udliciteringen kan ikke omfatte den pligtige annoncering om udbuddet, jf. § 19, og den uddannelsesinstitution, hvortil der er udliciteret, må ikke foretage markedsføring af undervisningen eller vurderingen, jf. § 20, stk. 1. Opgaver vedrørende optagelse af kursister, afgørelse om afkortning i forhold til uddannelsens normerede varighed og fritagelse for deltagelse i prøver, udstedelse af beviser og certifikater (men ikke tilrettelæggelse og afholdelse af prøver), opkrævning af deltagerbetaling, fastlæggelse og opkrævning af tillægspris for særlige afholdelsesformer samt afmeldegebyr, behandling såvel som afgørelse af sager om tilskud til kost og logi samt enhver optagelse i det centrale uddannelsessystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og enhver indberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet påhviler uanset udliciteringen den godkendte udbyder. Den godkendte udbyder er ansvarlig for, at den undervisningsinstitution, til hvilken der er udliciteret, i tilfælde af tilsyn sikrer adgang til ethvert sted, hvor undervisningen afholdes, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 3. Udlicitering kan ikke omfatte arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6. Udliciteret arbejdsmarkedsuddannelse kan ikke afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4. For at understøtte en sammenhæng mellem sprogundervisningen og den erhvervsrettede undervisning kan arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og enkeltfag med generelle, tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6, uanset stk. 3 udliciteres til en privat uddannelsesinstitution, som opfylder kravene til sprogcentre i reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge, og som ifølge driftsoverenskomst med en kommune gennemfører uddannelse efter de pågældende regler. Sådan udlicitering kan endvidere ske til en kommune, som har et kommunalt sprogcenter, og reglerne om udlicitering til private uddannelsesinstitutioner i bekendtgørelsen finder i så fald tilsvarende anvendelse. Undervisning, der er udliciteret efter dette stykke, kan afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, når dette fremgår af aftalen om udlicitering, jf. stk. 1.

Stk. 5. En forening, der opfylder betingelserne for tilskud efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), kan uanset stk. 3 modtage udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og enkeltfag med generelle, tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6, og undervisningen kan afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4, 2. pkt., når dette fremgår af udliciteringsaftalen.

Stk. 6. En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, kan ikke udlicitere opgaven til andre.

Stk. 7. Aftalen mellem den godkendte udbyder og den private uddannelsesinstitution skal angive betalingen for hver enkelt opgave og hvilken uddannelse eller hvilke uddannelser, der udliciteres. Aftalen kan blive indgået på den standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, som findes på uvm.dk. Benyttes standardkontrakten, må dens bestemmelser alene fraviges ved bestemmelser, som i forhold til standardkontrakten begrænser omfanget af de opgaver, der udliciteres, eller som uden at overskride de grænser, der fremgår af stk. 2-4, udvider de pligter vedrørende de udliciterede opgaver, der påhviler modtageren af udliciteringen.

Stk. 8. Benyttes standardkontrakten ikke, skal aftalen mellem den godkendte udbyder og modtageren af udliciteringen regulere samme forhold som standardkontrakten, og aftalen må alene afvige fra standardkontrakten i samme omfang som tilladt af stk. 7.

Stk. 9. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2-4, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udliciteringen.

Til toppen

Kapitel 5 – Særlige uddannelsesforløb for tosprogede

§ 25. Særlige uddannelsesforløb for tosprogede er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik, jf. § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2. Personer, der ikke har dansk som modersmål, og som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet, kan deltage i forløb efter stk. 1.

Stk. 3. Deltagelse i forløb, der helt eller delvis foregår på dansk, forudsætter, at de pågældende som minimum har sproglige forudsætninger svarende til niveauet for prøve i danskuddannelse 1 i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§ 26. Varigheden af arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for tosprogede, kan forlænges af uddannelsesinstitutionen med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og dansksproglige forudsætninger.

Stk. 2. Ved uddannelsesforløb, hvor der indgår danskundervisning, kan en del af undervisningen i dansk som andetsprog integreres med den faglige undervisning i højst 1/3 af den ugentlige undervisningstid.

Stk. 3. Der kan indgå praktik i uddannelsesforløbene efter stk. 1 af en samlet varighed, der ikke overstiger undervisningsdelen, højst 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil normalt have en varighed på op til 4 uger.

Stk. 4. En ansøger til et uddannelsesforløb for tosprogede skal gennemgå en sprogtest senest ved påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 5. Efteruddannelsesudvalg og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for tosprogede hos uddannelsesinstitutionerne.

Til toppen

Kapitel 6 – Vurdering af basale færdigheder og individuel kompetencevurdering

Vurdering af basale færdigheder

§ 27. Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt for at få vejledning i tilknytning hertil.

Stk. 2. Vurdering og vejledning efter stk. 1 anvendes af uddannelsesinstitutionen med det mål at:

1) tilrettelægge undervisningen og anvende undervisningsmateriale i overensstemmelse med vurderingsresultatet med henblik på at forbedre deltagerens mulighed for at gennemføre uddannelsesforløbet og få øget udbytte af undervisningen,

2) vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., herunder fx faglig læsning og skrivning eller faglig regning og matematik, eller efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og undervisning i dansk som andetsprog, og

3) vejlede deltageren til og tilrettelægge uddannelses- og undervisningsforløb, der kombinerer arbejdsmarkedsuddannelse med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 3. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis individuel kompetencevurdering, medmindre vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil ikke er omfattet af godkendelsen. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan ikke udliciteres.

Stk. 4. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan foregå i undervisningstiden eller i tilknytning hertil og har en vejledende varighed på indtil 0,3 dag. Vurdering og vejledning kan dog ikke foregå i undervisningstiden, hvis der er tale om en certifikatuddannelse, jf. § 22, hvor dette ville være i strid med betingelserne for certifikatudstedelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan afholde vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 på en virksomhed.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen skal anvende hensigtsmæssige vurderings- og vejledningsmetoder samt tilrettelæggelsesformer for at sikre, at målene efter stk. 2 kan nås.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen udleverer dokumentation for vurderingsresultaterne til deltageren. Dokumentationen tilhører deltageren.

Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen skal samarbejde med udbydere af uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning og/eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, sprogundervisning o.l. Samarbejdet skal skabe grundlag for, at uddannelsesinstitutionen kan vejlede deltageren til de andre institutioners udbud af uddannelse og undervisning efter anden lovgivning og forbedre mulighederne for at etablere forløb, hvor arbejdsmarkedsuddannelse kombineres med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik eller undervisning i dansk som andetsprog efter anden lovgivning.

Individuel kompetencevurdering

§ 28. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v., har mulighed for at få foretaget en individuel kompetencevurdering, jf. §§ 15-15 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Individuel kompetencevurdering er realkompetencevurdering og har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetence som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og til brug på arbejdsmarkedet. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan, jf. lovens § 15, stk. 3, som kompetencebevis, jf. lovens § 15 b, stk. 1, eller som AMU-bevis, jf. §§ 21 og 22 samt lovens § 15 b, stk. 2.

Stk. 2. Individuel kompetencevurdering kan foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, medmindre godkendelsen ikke omfatter individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan ikke udliciteres. En uddannelsesinstitution, der ansøger en anden uddannelsesinstitution om udlægning af undervisning i arbejdsmarkedsuddannelse, kan samtidig få udlagt individuel kompetencevurdering i forhold til den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfaget, og § 23 finder tilsvarende anvendelse på udlægningen.

Stk. 3. Individuel kompetencevurdering foretages forud for ansøgerens eventuelle optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse og kan vare indtil 5,0 dage. For tosprogede, der mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark, kan individuel kompetencevurdering dog vare indtil 10,0 dage.

Stk. 4. Individuel kompetencevurdering tilrettelægges som et individuelt forløb. Uddannelsesinstitutionen kan afholde individuel kompetencevurdering på hold, som et sammenhængende eller opsplittet forløb, på alle ugens dage og på alle tider af døgnet, og §§ 17 og 18 finder i det hele taget tilsvarende anvendelse på individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan dog kun ved enighed herom mellem ansøgeren og uddannelsesinstitutionen afholdes som fjernvurdering efter § 17, stk. 5.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen afdækker, hvilken eller hvilke arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse der skal være mål og målestok for vurderingen af ansøgerens realkompetencer, ud fra en beskrivelse af dennes jobfunktion eller kompetenceprofil efter endt arbejdsmarkedsuddannelse. Deltagerens arbejdsgiver kan inddrages i forberedelsen af forløbet med henblik på at tilvejebringe beskrivelsen af deltagerens jobfunktion eller kompetenceprofil.

Stk. 6. Ansøgeren sørger som forberedelse til den individuelle kompetencevurdering for indsamling af relevant dokumentation for de realkompetencer, som den pågældende ønsker inddraget i den individuelle kompetencevurdering. Som led i forberedelsen kan ansøgeren fx også beskrive sine relevante erfaringer, fx fra frivilligt arbejde i interesseorganisationer eller idrætsforeninger.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal i kompetencevurderingen anvende hensigtsmæssige metoder, der giver deltageren mulighed for at demonstrere og pålideligt få vurderet og anerkendt de kompetencer, der er relevante i forhold til målbeskrivelserne i den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som er målestok for deltagerens kompetencevurdering.

Stk. 8. Vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil, jf. § 27, kan indgå som en del af en individuel kompetencevurdering. Sprogtestning af ansøgere, jf. § 16, stk. 4, og § 26, stk. 4, kan ske som individuel kompetencevurdering.

Stk. 9. På baggrund af vurderingen og bedømmelsen af deltagerens realkompetencer anerkender uddannelsesinstitutionen deltagerens realkompetencer, jf. stk. 1, og udsteder desuden dokumentation (bevis) for deltagelse i individuel kompetencevurdering. Eventuelle beviser og uddannelsesplaner udstedes til og tilhører den enkelte deltager. I tilfælde, hvor deltagerens vurderede uddannelsesbehov bedst kan tilgodeses ved en kombination af arbejdsmarkedsuddannelse og uddannelse og undervisning efter anden lovgivning, fx lov om forberedende voksenundervisning (FVU), samarbejdes der med relevante udbydere heraf med henblik på at iværksætte kombinerede forløb.

Stk. 10. Reglerne i § 14 vedrørende lærerkvalifikationer finder tilsvarende anvendelse vedrørende personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

Til toppen

Kapitel 7 – Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg

Kvalitetssikring

§ 29. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse og kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne og efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og medvirke til vedligeholdelse, udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber.

Stk. 3. Medhenblik på kvalitetssikring, såvel overordnet i forhold til arbejdsmarkedsuddannelse som i forhold til den enkelte uddannelsesinstitutions virksomhed, indberetter institutionerne, hvilke deltagere i undervisning der har deltaget i og bestået henholdsvis ikke bestået hver af de afholdte prøver, til hvilke deltagere i undervisning der måtte være meddelt dispensation for prøveaflæggelse, hvilke deltagere i undervisning der uden at have fået dispensation ikke har deltaget i prøven, hvilke deltagere der har fået bevis eller certifikat uden at have gennemført en prøve, herunder om der er tale om individuel kompetencevurdering, hvilke personer der uden at have deltaget i undervisning har deltaget i og bestået henholdsvis ikke bestået prøven som selvstuderende, samt hvilke deltagere, der efter undervisning i en arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ikke er knyttet en prøve, ikke har modtaget bevis eller certifikat. For arbejdsmarkedsuddannelse afsluttet i 2019 kan indberetning dog undlades, hvis der til uddannelsen ikke var knyttet en prøve, som skulle afholdes ved afgørelsen af, om en deltager opnåede ret til et AMU-bevis.

§ 30. Uddannelsesinstitutionerne skal systematisk foretage kvalitetssikring og udvikling af

1) uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne,

2) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil med henblik på at sikre, at deltagerne vurderes og vejledes i overensstemmelse med målene, jf. § 27, stk. 2, og

3) individuel kompetencevurdering med henblik på at sikre, at deltagerne får vurderet og anerkendt deres realkompetencer i overensstemmelse med formålet, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere og en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelser, evaluerer aktiviteten.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne skal foretage og dokumentere en løbende opfølgning på evalueringer og andre målinger af uddannelsesindsatsens kvalitet.

§ 31. Efteruddannelsesudvalgene skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, udvalgene udvikler, er relevante for virksomhederne og deltagerne og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

Lokale uddannelsesudvalg

§ 32. En privat uddannelsesinstitution, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, skal oprette et eller flere lokale uddannelsesudvalg. § 9, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder anvendelse på disse udvalg.

Stk. 2. Pligten til at oprette udvalg indtræder et år efter udløbet af et kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en aktivitet på 20 årselever eller mere. Pligten bortfalder, når institutionen for to kalenderår i træk har indberettet en aktivitet på mindre end 20 årselever.

Stk. 3. En institution kan opretholde udvalg, der kunne være nedlagt efter stk. 2, 2. pkt.

Til toppen

Kapitel 8 – Delegation, klage, videregivelse af oplysninger og ikrafttræden

Delegation og klage

§ 33. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er, medmindre andet er fastsat i eller i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bemyndiget til at udøve undervisningsministerens beføjelser efter loven, bortset fra lovens §§ 3 og 4. Klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår retlige mangler.

Stk. 2. Klage skal indgives til uddannelsesinstitutionen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke kan tages til følge af uddannelsesinstitutionen, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen inden 10 dage klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ledsaget af uddannelsesinstitutionens udtalelse. Uddannelsesinstitutionen underretter klageren om videresendelsen og om udtalelsen.

Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Videregivelse af oplysninger

§ 33 a. Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive oplysninger, jf. stk. 2, om en enkeltpersons deltagelse i uddannelse til en arbejdsløshedskasse, en arbejdsgiver og en anden lignende VEU-interessent til brug for rådgivning af et medlem, en ansat eller lignende om kompetenceudvikling. Ministeriet kan endvidere videregive sådanne oplysninger til kompetenceudviklingsfonde til brug for vurdering af tildeling af midler til kompetenceudvikling som led i ansættelsesforhold.

 

Stk. 2. De oplysninger, som Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive efter stk. 1, er oplysninger om enkeltpersonens navn, CPR-nummer, uddannelsesaktivitet og ansættelsesforhold, i det omfang oplysningerne er nødvendige for rådgivning eller vurdering efter stk. 1.

 

Ikrafttræden

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelsens §§ 1-13 finder anvendelse på udvikling m.v. af arbejdsmarkedsuddannelse der finder sted den 1. januar 2019 eller senere, og bekendtgørelsens §§ 14-33 finder anvendelse på afholdelse m.v. af arbejdsmarkedsuddannelse, der påbegyndes på denne dato eller senere. § 21, stk. 5, 2. pkt., finder dog først anvendelse ved udstedelse af beviser, der finder sted den 1. januar 2020 eller senere vedrørende arbejdsmarkedsuddannelse, der er afsluttet på denne dato eller senere.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 544 af 24. maj 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 544 af 24. maj 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder dog fortsat anvendelse på afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse, der er påbegyndt før den 1. januar 2019, og dens § 21, stk. 2, anvendes på udstedelse af beviser for arbejdsmarkedsuddannelse, der er påbegyndt før den 1. januar 2019, og kan anvendes i stedet for nærværende bekendtgørelses § 21, stk. 3, på udstedelse af beviser for arbejdsmarkedsuddannelser, der afsluttes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.

Til toppen

Noter

Indledningen, § 13 med tilhørende overskrift og § 21 ændret 1/1 2023 ved bek. nr. 1622 af 28/12 2022.

Kapitel 8 ændret 20/11 2020 ved bek. nr. 1638 af 9/11 2020.

Til toppen