Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag af godtgørelse ved voksen- og efteruddannelse

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1789 af 27/12 2018.

I medfør af § 13, stk. 6-8, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018, og § 2 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, og efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes efter bemyndigelse:

Det samlede ATP-bidrag

§ 1. Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for uddannelsesdeltagere, der får udbetalt fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales godtgørelse for, jf. stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter timebidraget i forhold til det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Årsbidraget udgør 2,01 kr. pr. time.

Stk. 4. For uddannelsesdeltagere, der modtager godtgørelse, jf. stk. 1, udgør timebidraget 200 pct. af årsbidraget efter stk. 3, svarende til 4,02 kr. pr. time.

Uddannelsesdeltagerens del af ATP-bidraget

§ 2. En uddannelsesdeltager, der er medlem af en a-kasse, betaler 1/3 af bidraget efter § 1. Uddannelsesdeltagerens bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. En uddannelsesdeltager, der ikke er medlem af en a-kasse, betaler 1/2 af bidraget efter § 1. Uddannelsesdeltagerens bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilbageholder bidraget ved udbetaling af godtgørelsen.

A-kassernes og arbejdsgivernes del af ATP-bidraget for uddannelsesdeltagere, der er medlemmer af en a-kasse

§ 3. 1/3 af bidraget efter § 1 betales af a-kasserne for uddannelsesdeltagere, der er medlemmer af en a-kasse.

Stk. 2. A-kassernes bidragsandel efter stk. 1 for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Til dækning af a-kassernes udgifter til finansiering af bidraget, jf. stk. 1, kan a-kasserne opkræve et særligt bidrag, der betragtes som en del af det samlede medlemsbidrag til a-kassen, jf. § 77, stk. 1 og 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan ikke opkræves bidrag fra efterlønsmodtagere eller fra medlemmer af en a-kasse, der er fritaget for betaling af bidrag efter § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beregner på grundlag af et skøn over antallet af timer, der skal udbetales godtgørelse for, jf. stk. 1, det bidrag, der, jf. stk. 3, kan opkræves pr. medlem i det kommende regnskabsår. Bidraget er ens for alle a-kasser. Bidraget for deltidsforsikrede udgør 2/3 af bidraget for fuldtidsforsikrede.

Stk. 5. Bidrag, jf. stk. 3, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som de indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.

Stk. 6. A-kassernes bidrag efter denne bestemmelse indbetales til staten efter reglerne i § 10 i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bidraget udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

§ 4. 1/3 af bidraget efter § 1 betales som finansieringsbidrag af private arbejdsgivere for uddannelsesdeltagere, der er medlemmer af en a-kasse.

Stk. 2. De private arbejdsgivernes bidragsandel efter stk. 1 for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Finansieringsbidraget beregnes efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne efter reglerne i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Arbejdsgivernes del af ATP-bidraget for uddannelsesdeltagere, der ikke er medlemmer af en a-kasse

§ 5. 1/2 af bidraget efter § 1 betales som finansieringsbidrag af private arbejdsgivere for uddannelsesdeltagere, der ikke er medlemmer af en a-kasse.

Stk. 2. De private arbejdsgivernes bidragsandel efter stk. 1 for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Finansieringsbidraget beregnes efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne efter reglerne i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Fælles bestemmelser

ATP-bidragets opgørelse og overførsel til ATP

§ 6. Det samlede ATP-bidrag opgøres kvartalsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og indbetales under de særskilte SE-numre, der anvendes ved udbetaling af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede.

Stk. 2. Bidragene forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar. Det samlede bidrag overføres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 7. i forfaldsmåneden.

Stk. 3. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renterne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1½ pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags anmeldelse af refusion til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

§ 7. Forud for indbetaling af det samlede ATP-bidrag, jf. § 6, anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om refusion for den del af det samlede bidrag, der skal betales af a-kasserne og de private arbejdsgivere, jf. §§ 3-5.

Stk. 2. Anmodningen skal indeholde oplysning om det samlede kvartalsbidrag der skal betales for

1) de forsikrede, og

2) de ikke-forsikrede.

Stk. 3. Tilbagebetalte bidrag jf. § 9, og eventuelle andre reguleringsbeløb for tidligere år skal fremgå særskilt af anmodningen.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags indberetning til ATP

§ 8. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indberetter en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, jf. § 1, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt godtgørelsessmodtager. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister og under de i § 6, stk. 1, nævnte SE-numre.

Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 9. Hvis en uddannelsesdeltager skal betale godtgørelse tilbage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skal det indbetalte ATP-bidrag af denne godtgørelse betales tilbage af Arbejdsmarkedets Tillægspension til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Tilbagebetaling af ATP-bidrag, der vedrører indeværende regnskabsår, reguleres over de kvartalsvise indbetalinger.

Ikrafttræden

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på uddannelsesforløb, der begyndes den 1. januar 2019 eller senere.

Til toppen