Bekendtgørelse om uddannelse af behandlerfarmaceuter

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1689 af 18/12 2018.

§ 1. Formålet med kurset i behandlerfarmaci er at uddanne apoteksansatte farmaceuter til at kunne

1) foretage ordination af dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling, og hvor der foreligger en aktiv ordination og

2) foretage genordination af visse receptpligtige lægemidler til patienter, som er i stabil behandling hermed.

§ 2. En behandlerfarmaceut skal have færdigheder inden for basal patientbehandling, herunder viden om indhentelse af informeret samtykke, patientens selvbestemmelsesret, tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af helbredsoplysninger og journalføring, jf. bilag 1.

Stk. 2. En behandlerfarmaceut skal kunne vurdere, om en patient er i stabil behandling med de relevante lægemidler, jf. § 1, nr. 1 og 2.

Adgangsbetingelser

§ 3. Kurset i behandlerfarmaci kan tages af apoteksansatte personer, som har bestået kandidatuddannelsen i farmaci eller kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved et dansk universitet og har bestået studieophold på et dansk apotek eller personer med en udenlandsk uddannelse, som har opnået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at betegne sig som »farmaceut«, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold.

Stk. 2. Farmaceutstuderende ved de universiteter, hvor uddannelsen til farmaceut og farmaceutisk videnskab udbydes, har ligeledes mulighed for at søge optagelse på kurset - ved siden af deres uddannelse på universitetet -, efter at have bestået eksamen i farmakologi og farmakoterapi samt have gennemført studieophold på apotek. Det er en forudsætning, at kurset ikke tilbydes som en del af uddannelsens studieordning, men tilbydes som et supplerende kursus.

Stk. 3. Kurset vil - på baggrund af en konkret vurdering af ansøger foretaget af det godkendte uddannelsessted - kunne tilbydes til farmaceuter, der ikke er ansat på et apotek, men som ønsker at opkvalificere sig med henblik på at kunne arbejde inden for apotekersektoren.

Uddannelsesansvar og struktur

§ 4. Kurset skal være af minimum tre dages varighed og som minimum indeholde 15 timers undervisning i de faglige elementer, der er nævnt i § 2 og bilag 1.

Stk. 2. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, der skal bestås på baggrund af konkret målopfyldelse iht. bilag 1.

§ 5. Kurset udbydes af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsessted.

Stk. 2. Uddannelsesstedet skal sikre, at

1) undervisningen baserer sig på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt til relevante faglige miljøer,

2) der er sammenhæng mellem behandlerkursets optag, indhold og mål for læringsudbytte og indhold af skriftlig prøve,

3) undervisningen er pædagogisk kvalificeret og

4) der foretages løbende kvalitetssikring af kursus for farmaceuter med inddragelse af relevante aftagere, indhentelse af ny viden og løbende evaluering fra kursusdeltagerne.

§ 6. Som afslutning på kurset udleverer kursusafholderen et kursusbevis til kursusdeltageren, som dokumentation for, at kursusdeltageren har gennemført kurset i behandlerfarmaci.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed informeres af kursusafholderen om kursusdeltagere, der har gennemført og bestået kurset i behandlerfarmaci. Styrelsen for Patientsikkerhed fører register over behandlerfarmaceuter.

Stk. 3. Kursusdeltageren skal skriftligt samtykke til videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 2 samtidig med tilmelding til kurset.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Efter endt kursus i behandlerfarmaci har behandlerfarmaceuten viden, færdigheder og kompetencer, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, inden for nedenstående områder:

• Patienters retsstilling/Patientkommunikation/-behandling. Herunder:
  
  • Patientens selvbestemmelsesret
  • Indhentelse af informeret samtykke
  • Tavshedspligt
  • Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger
  • Samarbejde og kommunikation med patienter

• Medicin- og relevant sygdomsanamnese. Herunder hvordan behandlerfarmaceuten skal indhente relevante helbredsoplysninger ved hjælp af fastlagte kriterier, der bl.a. foreskriver, hvornår en patient er i stabilt/ustabilt medicineringsforløb og stabil/ustabil patienttilstand.
• Journalføring/dokumentation. Herunder introduktion til, hvordan det fra almen praksis og hospitaler forventes, at ydelsen journalføres, både i forhold til form og indhold (argumentation/faglig begrundelse for behandlerordination/ordination af dosisdispensering med tilskud, compliance, samt hvornår en patient kan vurderes at være i stabil behandling med de lægemidler, der er omfattet af ordningen).
• Samarbejde og kommunikation med fagprofessionelle. Herunder information af patientens egen læge - og eventuelt andre relevante behandlere - om behandlerordination eller ordination af dosisdispensering med offentligt tilskud.
• Fælles Medicinkort (FMK). Hvordan findes og tolkes relevante oplysninger i FMK, herunder hvilke oplysninger i FMK, der benyttes til at fastslå, at en patient er i stabilt/ustabilt medicineringsforløb og stabil/ustabil patienttilstand.
• Behandlerordination. Herunder kendskab til, hvilke lægemidler (jævnfør lovgivning på området), der kan udleveres ved behandlerordination.
• Receptudstedelse. Herunder lovgivning i relation hertil.
• Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser, herunder bl.a.:
  
  • Pligt til indberetning af formodede bivirkninger
  • Henvisning til egen læge ved alvorlige bivirkninger

• Dosisdispensering - herunder:
  
  • Målgrupper og
  • Patientsikkerhedsmæssige aspekter vedrørende f.eks. dobbeltmedicinering/sidedosering.

• Ansvar – herunder:
  
  • Hvilket ansvar har behandlerfarmaceuten ved behandlerordination?
  • Hvilket ansvar har behandlerfarmaceuten i forhold til øvrigt ordineret medicin?
  • Hvilket ansvar har behandlerfarmaceuten i forhold til ordination af dosisdispensering med offentligt tilskud?