Bekendtgørelse om undtagelse af selskaber fra lov om offentlighed i forvaltningen
Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1642 af 16/12 2018.
I medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen og efter forhandling med justitsministeren og KL fastsættes:
§ 1. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse på KommuneKredit.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1579 af 17. december 2013 ophæves.
Stk. 3. Kombit A/S, der var omfattet af bekendtgørelse nr. 1579 af 17. december 2013, men som ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, vil være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen fra den 1. februar 2019.
Stk. 4. Adgangen til aktindsigt efter stk. 3 gælder ikke for dokumenter, der før den 1. februar 2019 er indgået til eller oprettet af Kombit A/S.