Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1183 af 26/9 2018.

I medfør af § 74 f, stk. 9, og § 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Til toppen

Kapitel 1 – Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed i efterlønsperioden.

Til toppen

Kapitel 2 – Selvstændig virksomhed i 80,17 timer hver måned (tidligere hovedbeskæftigelse)

Betingelser

§ 2. Et medlem kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i 80,17 timer hver måned, jf. lovens § 74 f, stk. 1. Medlemmet skal ansøge skriftligt om tilladelsen. Efterlønnen kan tidligst udbetales, når a-kassens tilladelse foreligger og med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 2. Det er en betingelse for at overgå til efterløn efter lovens § 74 f, stk. 1, at medlemmet har drevet virksomheden i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse på sammenlagt op til 26 uger i 3-årsperioden er ikke til hinder for at opfylde kravet efter lovens § 74 f, stk. 1.

Stk. 3. Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn skal udøves her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Stk. 4. Medlemmet skal sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden sættes varigt ned. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske inden for de seneste 6 måneder før overgangen til efterløn.

Stk. 5. Arbejdstiden anses for nedsat, når medlemmet har dokumenteret, at

1) dele af medlemmets hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt, eller

2) dele af medlemmets arbejde overtages mere end midlertidigt af anden ansat arbejdskraft, bortset fra medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

§ 3. Medlemmets arbejdstid i virksomheden skal i efterlønsperioden udgøre 80,17 timer hver måned.

Stk. 2. Fravær på grund af ferie i op til 5 uger pr. kalenderår samt kortvarig sygdom i op til 3 måneder sidestilles med arbejde ved opgørelsen af de 80,17 timer pr. måned.

Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efter indstilling fra a-kassen tillade, at 3-måneders-perioden i stk. 2 forlænges, hvis sygdommen anses for forbigående.

Fradrag og oplysningspligt

§ 4. Medlemmet skal oplyse a-kassen om hele sit tidsforbrug i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Stk. 2. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at oplyse til a-kassen, hvis der sker ændringer i omfanget af medlemmets arbejde i virksomheden.

Tilbagebetaling m.v.

§ 5. Har medlemmet arbejdet i mere end 80,17 timer pr. måned i virksomheden, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven, og om sanktion, jf. § 87 i loven.

Stk. 2. Udbetalingen af efterløn kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med virksomheden, kan udbetalingen dog genoptages fra ophørstidspunktet. Ved ophør gælder reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan a-kassen tillade, at medlemmets arbejde i en periode af højst 3 måneders varighed overstiger 80,17 timer pr. måned. Der kan ikke udbetales efterløn i den periode, som tilladelsen omfatter.

Til toppen

Kapitel 3 – Selvstændig virksomhed i op til 962 timer om året (tidligere hovedbeskæftigelse)

Betingelser

§ 6. Et medlem kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 962 timer om året. Medlemmet skal ansøge skriftligt om tilladelsen. Efterlønnen kan tidligst udbetales, når a-kassens tilladelse foreligger og med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 2. Det er en betingelse for at overgå til efterløn efter lovens § 74 f, stk. 2, at medlemmet har drevet virksomheden i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse på sammenlagt op til 26 uger i 3-årsperioden er ikke til hinder for at opfylde kravet efter lovens § 74 f, stk. 2.

Stk. 3. Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn skal udøves her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Stk. 4. Medlemmet skal sandsynliggøre, at arbejdet i virksomheden fremover alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 6. Medlemmets arbejdstid skal varigt nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske inden for de seneste 6 måneder før overgangen til efterløn.

Stk. 5. Arbejdstiden anses for nedsat, når medlemmet har fremlagt dokumentation, der sandsynliggør, at dele af det hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt.

Stk. 6. Virksomheden kan drives sammen med ægtefællen, hvis ægtefællerne sandsynliggør, at den ene eller begge har nedsat arbejdstiden, jf. stk. 4. Ægtefællen skal også have deltaget i virksomheden i det omfang, som fremgår af stk. 2, 2.pkt., jf. lovens § 74 f, stk. 3, jf. stk. 2.

Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at der er én ansat i virksomheden. Den samlede arbejdstid i virksomheden, jf. stk. 1, skal fortsat være højst 962 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 6.

Indkomsten i virksomheden

§ 7. Ved overgang til efterløn skal medlemmet oplyse om virksomhedens over-/underskud, renteindtægter, renteudgifter, løn eller overført beløb til medarbejdende ægtefælle m.v. Drives virksomheden i selskabsform, skal medlemmet oplyse om selskabets skattepligtige over-/underskud, om medlemmets løn samt om løn til ægtefællen m.v. Resultatet af oplysningerne benævnes i denne bekendtgørelse skattepligtig indkomst. Medlemmet skal også oplyse om virksomhedens skattemæssige afskrivninger.

Stk. 2. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal omfatte tallene for de 3 seneste, hele regnskabsår. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 3. A-kassen skal beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, i de 3 seneste, hele regnskabsår før overgang til efterløn (sammenligningsgrundlaget). A-kassen skal også beregne et gennemsnit af virksomhedens skattemæssige afskrivninger i de 3 seneste, hele regnskabsår.

Stk. 4. Det er en betingelse for at gå på efterløn efter lovens § 74 f, stk. 2, at sammenligningsgrundlaget er positivt.

§ 8. Virksomhedens skattepligtige indkomst må i hvert regnskabsår i efterlønsperioden højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 2. Arbejder ægtefællen også i virksomheden, og har kun medlemmet nedsat sin arbejdstid, må den skattepligtige indkomst højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Arbejder begge ægtefæller i virksomheden, og har de begge samtidig nedsat deres arbejdstid, må den skattepligtige indkomst i virksomheden højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget, jf. stk. 1.

Stk. 4. Udtræder ægtefællen af virksomheden, eller halverer ægtefællen senere sin arbejdstid, nedsættes den tilladte skattepligtige indkomst i virksomheden tilsvarende.

Overgangsåret

§ 9. I det kalenderår, hvor medlemmet går på efterløn, nedsættes det antal timer, medlemmet må arbejde i virksomheden, forholdsmæssigt for resten af året. Et medlem, der går på efterløn i 2. kvartal, må arbejde i højst 721 1/2 time. Et medlem, der går på efterløn i 3. kvartal, må arbejde i højst 481 timer. Et medlem, der går på efterløn i 4. kvartal, må arbejde i højst 240 1/2 time.

§ 10. Går medlemmet på efterløn i første halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 2. Går medlemmet på efterløn i andet halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst for dette regnskabsår højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

§ 11. Arbejder begge ægtefæller i virksomheden, og går medlemmet på efterløn i første halvår af et regnskabsår, mens ægtefællen arbejder på fuld tid i virksomheden, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 2. Går medlemmet på efterløn i andet halvår af et regnskabsår, mens ægtefællen arbejder på fuld tid i virksomheden, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre 7/8 af sammenligningsgrundlaget.

Fradrag og oplysningspligt

§ 12. Medlemmet skal inden hver udbetaling oplyse om hele sit tidsforbrug i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Stk. 2. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen på baggrund af dette timetal. Der sker fradrag for mindst 52 timer pr. måned. Medlemmet kan i alt højst få efterløn for 962 timer pr. kalenderår.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at oplyse til a-kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens forhold.

§ 13. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 2. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Tilbagebetaling m.v.

§ 14. Overstiger medlemmets tidsforbrug i virksomheden 962 timer i et kalenderår, jf. dog § 9, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven og om sanktion, jf. § 87 i loven.

Stk. 2. Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med virksomheden, kan udbetalingen dog genoptages fra ophørstidspunktet. Ved ophør gælder reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

§ 15. Overstiger den skattepligtige indkomst i virksomheden i et regnskabsår halvdelen af sammenligningsgrundlaget, skal medlemmet tilbagebetale efterløn svarende til overskridelsen. Er medlemmet omfattet af § 10, stk. 2, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 2. Er medlemmet omfattet af § 11, stk. 1, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Er medlemmet omfattet af § 11, stk. 2, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 7/8 af sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Er der sket ændringer i omfanget af ægtefællens arbejde i virksomheden, jf. § 8, stk. 4, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., i forhold til den skattepligtige indkomst i virksomheden, der er tilladt efter ændringen.

Stk. 4. Skattemæssige afskrivninger kan kun bruges til at nedsætte den skattepligtige indkomst i det omfang, afskrivningerne ikke overstiger gennemsnittet af de årlige afskrivninger i 3-årsperioden, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 5. Var sammenligningsgrundlaget mindre end 103.170 kr. (2018-niveau), skal medlemmet kun tilbagebetale efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der overstiger sammenligningsgrundlaget.

Stk. 6. Har sammenligningsgrundlaget været mellem 103.170 kr. og 206.344 kr. (2018-niveau), skal medlemmet kun tilbagebetale efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der overstiger 103.170 kr. (2018-niveau).

Stk. 7. Tilbagebetaling sker krone for krone. Tilbagebetaling kan ske ved modregning i ydelser fra a-kassen.

Stk. 8. Overstiger den skattepligtige indkomst det tilladte beløb, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har sandsynliggjort, at overskridelsen ikke skyldes, at medlemmet har brugt mere end det tilladte timetal i virksomheden.

Til toppen

Kapitel 4 – 400 timers ordningen

Betingelser

§ 16. Et medlem kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 400 timer om året, jf. § 74 g i loven.

Stk. 2. Hvis medlemmet driver selvstændig virksomhed forud for overgangen til efterløn, kan medlemmet ikke overgå til efterløn, før a-kassens tilladelse foreligger. Medlemmet kan overgå med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 3. Hvis en efterlønsmodtager påbegynder drift af selvstændig virksomhed, kan der ikke udbetales efterløn, før a-kassens skriftlige tilladelse foreligger og tidligst med virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 4. Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn skal udøves her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Stk. 5. Den samlede arbejdstid i virksomheden må i hele efterlønsperioden højst udgøre 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 7. Det påhviler medlemmet at fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at virksomheden er underlagt en ydre afgrænsning, der sikrer, at det maksimale timetal ikke overskrides.

Stk. 6. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 79.048 kr. pr. regnskabsår (2018-niveau) i hele efterlønsperioden, jf. dog § 20, stk. 2. Det påhviler medlemmet at fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at virksomheden er underlagt en ydre afgrænsning, der sikrer, at den maksimale indtægt ikke overskrides. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Hvis virksomheden drives i form af et interessentskab, skal der foreligge en interessentskabskontrakt. Medlemmet skal fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 5. Indtægten, jf. stk. 6, ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 8. Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende virksomhed, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beder herom. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 7.

Stk. 9. Har virksomheden tidligere været drevet i større omfang end nævnt i stk. 5, 6 og 7, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 79.048 kr. pr. regnskabsår (2018-niveau).

Stk. 10. Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, annoncering, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt. A-kassen kan anmode om yderligere oplysninger, der anses for at være nødvendige for vurderingen af ansøgningen.

Stk. 11. Medlemmets oplysninger om virksomhedens tidsforbrug og indtægt og a-kassens vurdering heraf skal fremgå af a-kassens tilladelse.

§ 17. Skifter en aktivitet karakter i efterlønsperioden, således at den skifter definition, finder § 7 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skifter fritidsbeskæftigelse eller formueforvaltning karakter til at være selvstændig beskæftigelse, kan der ikke udbetales efterløn, indtil a-kassen har givet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, jf. § 16. Ved overgangen til selvstændig beskæftigelse finder § 20, stk. 1, anvendelse.

§ 18. Ved overgangen til efterløn kan et medlem, der har aktiviteter, der er omfattet af § 5 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, vælge, om aktiviteten i forhold efterløn anses for selvstændig beskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse. Vælger medlemmet, at aktiviteten anses for selvstændig beskæftigelse, er det en betingelse for at modtage efterløn, at medlemmet får tilladelse til den selvstændige beskæftigelse efter § 16. Medlemmets valg efter 1. pkt. gælder for hele efterlønsperioden i forhold til aktiviteten.

Særligt vedrørende udlejningsvirksomhed

§ 19. Ved selvstændig virksomhed med udlejningsvirksomhed må virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke overstige 79.048 kr., jf. § 16, stk. 6. Dækningsbidrag 1 beregnes som nettoomsætning fratrukket de direkte variable omkostninger (vareforbrug).

Stk. 2. Følgende anses for at være direkte variable omkostninger:

1) Udgifter til vedligeholdelse af den enkelte lejlighed.

2) Udgifter til vand, varme og el, hvis der er etableret forbrugsmålere i den enkelte lejlighed.

Stk. 3. Følgende anses ikke for at være direkte variable omkostninger:

1) Udgifter der betales til ejerforening eller lignende.

2) Udgifter til ejendomsskatter og forsikringer.

3) Udgifter til drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Overgangsåret

§ 20. I det kalenderår, hvor medlemmet går på efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i virksomheden, forholdsmæssigt for resten af året. Går medlemmet på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 300 timer. Går medlemmet på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 200 timer. Går medlemmet på efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 100 timer.

Stk. 2. Har en virksomhed indtil medlemmets overgang til efterløn haft en større indtægt pr. regnskabsår end nævnt i § 16, stk. 6, kan medlemmet ved ansøgningen om efterløn vælge, at indtægten i § 16, stk. 6, forhøjes i det regnskabsår, hvor medlemmet overgår til efterløn. Den tilladte indtægt fremkommer ved, at indtægten forud for og efter overgangen til efterløn i overgangsåret lægges sammen, jf. stk. 3 og 4. Vælger medlemmet ikke at forhøje indtægten, gælder indtægtsgrænsen i § 16, stk. 6, efter overgang til efterløn.

Stk. 3. Indtægt forud for overgang til efterløn opgøres ved, at virksomhedens gennemsnitlige indtægt pr. regnskabsår forud for overgangen deles i forhold til antallet af måneder, hvor medlemmet ikke er på efterløn i overgangsåret. Virksomhedens gennemsnitlige indtægt pr. regnskabsår forud for overgangen beregnes på baggrund af virksomhedens gennemsnitlige indtægt inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Har medlemmet drevet virksomheden i mindre end 3 hele regnskabsår, opgøres den gennemsnitlige indtægt inden for det eller de 2 hele regnskabsår, hvor virksomheden har været drevet.

Stk. 4. Indtægt efter overgang til efterløn opgøres ved, at indtægtsbeløbet i § 16, stk. 6, opgøres i forhold til antallet af måneder, som medlemmet er på efterløn i overgangsåret.

Stk. 5. Oplysningen om virksomhedens indtægt, jf. stk. 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beder herom.

Fradrag og oplysningspligt

§ 21. Medlemmet skal på efterlønskortet oplyse om hele tidsforbruget i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Stk. 2. Medlemmets arbejde i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at oplyse a-kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens omfang eller omfanget af medlemmets arbejde heri.

Stk. 4. A-kassen skal på baggrund af medlemmets løbende oplysninger vurdere, om de påførte timetal er sandsynlige. Finder a-kassen, at timetallet ikke er sandsynligt, skal a-kassen høre medlemmet. A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist. Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer a-kassen afgørelse på det foreliggende grundlag.

§ 22. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v., jf. § 16, stk. 6, og § 20, stk. 2.

Stk. 2. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 79.048 kr. (2018-niveau), skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 4. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Tilbagebetaling m.v.

§ 23. Overstiger tidsforbruget i virksomheden 400 timer i et kalenderår, jf. dog § 20, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven og om sanktion, jf. § 87 i loven.

Stk. 2. Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med den selvstændige virksomhed, kan udbetalingen dog genoptages fra dette tidspunkt. Ved ophør gælder reglerne om ophør i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

§ 24. Konstaterer a-kassen, jf. § 22, stk. 1, at indtægten i virksomheden i et regnskabsår har oversteget beløbsgrænsen i § 16, stk. 6, eller § 20, stk. 2, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn.

Stk. 2. Det er en betingelse for genoptagelse af udbetalingen, at medlemmet har tilbagebetalt efterløn svarende til overskridelsen. Udbetalingen kan også genoptages, hvis medlemmet har indgået frivilligt forlig om tilbagebetaling af efterløn svarende til overskridelsen. Det frivillige forlig kan indeholde en aftale om, at tilbagebetaling sker ved modregning.

Stk. 3. A-kassen skal også vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.

Til toppen

Kapitel 5 – Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed

Betingelser

§ 25. A-kassen kan tillade arbejde ved enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Medlemmet må ikke bruge mere end 400 timer på opgaven. Begrænsningen i indtægten i § 16, stk. 6, gælder ikke for medlemmer, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 2. En enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, skal udøves her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Stk. 3. Medlemmet skal fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at arbejdstiden ved opgaven højst vil udgøre 400 timer. Medlemmet skal blandt andet oplyse om opgavens art og omfang.

Stk. 4. Tilladelse til at arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave i efterlønsperioden skal være givet forud for påbegyndelse af arbejdet. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra kravet om forudgående tilladelse.

Stk. 5. Der kan i efterlønsperioden kun gives tilladelse til 1 enkeltstående opgave.

Fradrag og oplysningspligt

§ 26. Medlemmet skal på efterlønskortet til a-kassen oplyse om hele sit tidsforbrug ved opgaven, herunder tid brugt på administration og transport.

Stk. 2. Medlemmets arbejde ved opgaven medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 3. A-kassen skal på baggrund af medlemmets løbende oplysninger vurdere, om de påførte timetal er sandsynlige. Finder a-kassen, at timetallet ikke er sandsynligt, skal a-kassen høre medlemmet. A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist. Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter 2. pkt., skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer a-kassen afgørelse på det foreliggende grundlag.

Tilbagebetaling m.v.

§ 27. Overstiger medlemmets tidsforbrug ved opgaven 400 timer, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven og om sanktion, jf. § 87 i loven.

Stk. 2. Udbetalingen kan først genoptages fra det tidspunkt, hvor opgaven er afsluttet.

§ 28. Overstiger opgavens varighed 6 måneder, jf. § 25, stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn, når de 6 måneder er gået. Udbetalingen kan først genoptages, når opgaven er afsluttet.

Til toppen

Kapitel 6 – Ikrafttræden m.v.

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1421 af 14. december 2010 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn ophæves.

§ 30. Medlemmer, der forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn efter den hidtil gældende kapitel 1, anses for at opfylde betingelserne i kapitel 2.

§ 31. A-kasserne skal for medlemmer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden, har tilladelse til at drive selvstændig beskæftigelse samtidig med efterløn, jf. § 16, vurdere, om virksomheden fortsat anses for at være selvstændig beskæftigelse.

Stk. 2. Anser a-kassen ved vurderingen efter stk. 1 ikke medlemmets aktivitet som selvstændig beskæftigelse finder timegrænsen på 400 timer, jf. § 16, anvendelse for den del af kalenderåret, der ligger forud for skiftet af definition.

Til toppen