Vejledning om bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte
Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9553 af 19/6 2017.
Kapitel 1 – Straffuldbyrdelsesloven
1. Straffuldbyrdelseslovens § 31 omhandler vejledning og planlægning.
2. Straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 1, indeholder bestemmelse om kriminalforsorgens pligt til at vejlede den indsatte om dennes rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen indebærer, at der skal gives den dømte en udførlig orientering om regler for opholdet i institutionen og om dennes forhold i øvrigt. Det fremgår af bestemmelsen, at denne vejledning skal gives snarest efter, at den indsatte er anbragt i institutionen. Det forudsættes, at der ved modtagelsen af den indsatte til denne udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om institutionen. Endvidere forudsættes den dømte sammen med indkaldelsen til afsoning at få tilsendt mere generelt informationsmateriale vedrørende institutionen, så den dømte og eventuelle pårørende har mulighed for på forhånd at være orienteret om bl.a. besøgsregler.
3. I § 31, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at kriminalforsorgsområdet sammen med den indsatte snarest efter indsættelse skal udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Formålet med planlægningen er bl.a. at fremhæve, at straffuldbyrdelsen så vidt muligt allerede fra dennes påbegyndelse skal søges tilrettelagt med henblik på at styrke og forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. Planlægningen tilsigter også at understrege den indsattes medansvar både for forløbet af strafudståelsen og for perioden efter denne. Særligt med henblik på at fastholde den indsatte i ansvaret for en realistisk planlægning er det i stk. 2, 2. pkt., fastsat, at den udarbejdede plan jævnligt skal sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Er den indsatte udvist af landet ved dom, skal planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen, jf. § 31, stk. 2, 3. pkt.
4. Tilsvarende er det i § 82, stk. 2, og § 95, stk. 2, fastsat, at kriminalforsorgsområdet i samarbejde med klienten skal udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal ligeledes jævnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
5. For at sikre, at de til enhver tid værende ressourcer også giver mulighed for den fornødne planlægning, er der i § 31, stk. 3 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om begrænsning i pligten for institutionerne til planlægning for så vidt angår indsatte med korte straffe. På tilsvarende vis er der i § 82, stk. 3, og § 95, stk. 3, indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om begrænsning i pligten for kriminalforsorgsområdet til planlægning for så vidt angår prøveløsladte og betinget dømte, der ikke skønnes at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Kapitel 2 – Bekendtgørelsen
6. Bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte er udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3, § 82, stk. 3, og § 95, stk. 3.
Begrænsninger af pligten i forhold til indsatte
7. Efter bekendtgørelsens §§ 1-2 begrænses kriminalforsorgsområdets pligt i forhold til visse indsatte, der enten skal udstå en fængselsstraf i 4 måneder eller derunder eller har fået foretaget afkortning i den idømte fængselsstraf i medfør af straffelovens § 86, og hvor den resterende straffetid er under 4 måneder. Det er endvidere i § 1, stk. 2, bestemt, at såfremt den indsatte forventes løsladt på prøve med vilkår om tilsyn, skal der udarbejdes en plan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1.
8. Herudover er der i § 1, stk. 2, nævnt nogle tilfælde, hvor der altid skal udarbejdes handleplan.
9. Særligt om § 1, stk. 2, nr. 2, skal det bemærkes, at denne bestemmelse skal ses i lyset af den rapport om integration og utilpassede unge, som regeringens ministerudvalg afgav i november 1999. Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 4. august 2000 vedrørende en styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for unge fra etniske minoritetsgrupper.
10. Endvidere er det i bekendtgørelsens § 3 fastsat, at der for varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 anbringes i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, alene skal udarbejdes en plan for opholdet i institutionen.
Begrænsninger af pligten i forhold til prøveløsladte og betinget dømte
11. Kriminalforsorgen har to funktioner i sit tilsynsarbejde med en klient. Den ene funktion består i at støtte og vejlede klienten på en sådan måde, at den pågældende sættes i stand til at forbedre sine muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Der kan være tale om bistand med hensyn til beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. Den anden funktion består i at udøve kontrol med klientens adfærd i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat ved prøveløsladelsen eller i den betingede dom.
12. I de tilfælde, hvor klienten ikke skønnes at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, gælder kriminalforsorgsområdets pligt til at udarbejde plan for tilsynsperioden og tiden derefter ikke, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
13. Når kriminalforsorgsområdet skal vurdere, om der ikke er pligt til at udarbejde handleplan for en klient, skal der navnlig lægges vægt på, om den pågældende har så gode sociale og personlige forhold, at tilsynet alene har et kontrolmæssigt formål.
14. Denne vurdering foretages i det indledende tilsynsforløb i forbindelse med, at der sker en afdækning af klientens sociale og personlige forhold og en drøftelse med klienten om tilsynets forløb.
15. Vurderes det i den indledende fase, at der ikke er behov for en handleplan, bør kriminalforsorgsområdet i tilsynsforløbet løbende være opmærksom på, om der sker ændringer i klientens forhold, der medfører et behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold, således at der skal udarbejdes handleplan. En sådan vurdering bør som minimum foretages hver tredje måned.
16. Hvis kriminalforsorgsområdet vurderer, at der ikke skal udarbejdes handleplan for den pågældende klient, skal det af registreringsmæssige grunde noteres i handleplansskemaet under punktet ”vurdering”, at det er vurderet, at der ikke er behov for en handleplan. Den nærmere begrundelse for denne vurdering noteres i personjournalen.
Betinget dømte klienter
17. Inden for gruppen af betinget dømte klienter, kan der være tilfælde, hvor klienten skønnes ikke at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Dette må bl.a. antages at være tilfældet inden for gruppen af personer, der for spirituskørsel er idømt en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Inden for denne gruppe må der endvidere antages at være klienter, hvor et eventuelt behov for social og personlig bistand tilgodeses i forbindelse med alkoholistbehandlingen, således at der ikke skal udarbejdes handleplan, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Også blandt gruppen af betinget dømte med vilkår om samfundstjeneste må der antages at være personer med så gode sociale og personlige forhold, at der ikke er behov for støtte og vejledning.
Prøveløsladte klienter
18. Der kan være tilfælde, hvor den prøveløsladtes forhold er så gode, at der på baggrund af en konkret vurdering ikke findes at være behov for støtte og vejledning. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvor den pågældende er løsladt efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, med vilkår om samfundstjeneste, idet en sådan prøveløsladelse forudsætter, at den pågældende har gode og stabile personlige forhold og et godt socialt netværk, er uden misbrugsproblemer, og at den pådømte forbrydelse ikke er led i et kriminelt mønster.
19. For prøveløsladte vil den omstændighed, at den pågældende har en afsoningsperiode bag sig dog ofte føre til, at klienten har behov for støtte og vejledning i tiden efter løsladelsen, således at der skal udarbejdes handleplan. Det må derfor antages, at det vil være et begrænset antal prøveløsladte, hvor kriminalforsorgsområdet kan undlade at udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter.
20. Bekendtgørelsens § 5 indeholder en bestemmelse om, at der i visse tilfælde alligevel vil skulle udarbejdes en handleplan for personer omfattet af § 4.
21. Særligt om § 5, nr. 3, skal det bemærkes, at der er tale om alle klienter dømt for seksualkriminalitet, uanset om klienten er omfattet af den særlige behandlingsordning.
22. Vejledning nr. 9214 af 13. april 2015 om bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte bortfalder.