Vejledning om metode for fastsættelse af faktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9415 af 1/5 2017.
Indledning
Det følger af § 20 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet for at blive berettiget til at modtage dagpenge.
Indkomsten, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor. Indkomsten omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.
Det er den gældende indekseringsfaktor for det år, hvor medlemmet melder sig ledig, der ligger til grund for indekseringen. Det vil sige, at hvis en person melder sig ledig i 2017, men beskæftigelsesforholdet sluttede i 2014, så anvendes indekseringsfaktoren for 2017.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter de gældende indekseringsfaktorer årligt. Indekseringsfaktoren for hvert enkelt land skal fastsættes som forholdet mellem den gennemsnitlige bruttoløn i Danmark og det andet EØS-land.
I denne skrivelse fremgår den metode, som styrelsen årligt anvender for at fastsætte indekseringsfaktorerne. Derudover fremgår af denne skrivelse, hvilke statistiske data fra Eurostat, som skal ligge til grund for fastsættelsen af de gældende indekseringsfaktorer.
Styrelsen offentliggør hvert år den gældende indekseringsfaktor for hvert land i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indekseringsfaktorerne for landene fastsættes på baggrund af statistisk data, der er til rådighed på Eurostat i oktober måned i det forudgående år. Det angives hvilken dato, data er trukket på Eurostat. Indekseringsfaktorerne er gældende for et år ad gangen.
Som hovedregel skal styrelsen ved fastsættelsen af indekseringsfaktorerne bruge den metode og de statistiske data, der fremgår af afsnit 1. Hvis ikke der foreligger opdateret statistisk data for et af de seneste 5 år,1) skal styrelsen i stedet bruge den metode og de statistiske data, der fremgår af afsnit 2. Hvis der heller ikke foreligger data for det pågældende land, så indekseres indkomsten ikke, men omregnes alene med valutakursen, jf. afsnit 3, dvs. indekseringsfaktoren fastsættes til 1.
Indekseringsfaktoren tages for hvert land for det seneste år, hvor det er muligt at beregne en indekseringsfaktor
Der skal fastsættes en indekseringsfaktor for hvert af de 28 EU-lande, samt EØS-landene. For de EØS-lande/øer, som har et tilhørsforhold til et EU-land, benyttes indekseringsfaktoren for det pågældende EU-land. I forhold til følgende lande, anvendes indekseringsfaktoren for det land, der står i parentes: Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza)(Spanien), Ceuta (Spanien), De Kanariske Øer (Spanien), Gibraltar (Storbritannien), Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (Storbritannien), Isle of Wight (Storbritannien), Madeira (Portugal), Martinique (Frankrig), Reunion (Frankrig), Ålandsøerne (Finland).
De tre første afsnit indeholder også regneeksempler på, hvordan fastsættelsen af indekseringsfaktorerne foregår. I afsnit 4 beskrives, at det er det seneste år, hvor det er muligt at beregne indekseringsfaktoren, som anvendes i den liste med indekseringsfaktorer, som styrelsen offentliggør i et givent år. I afsnit 5 er der et regneeksempel på a-kassernes brug af indekseringsfaktoren.
1. Hovedreglen for fastsættelse af indekseringsfaktorer
I dette afsnit gennemgås først den metode, som i hovedreglen anvendes til at beregne indekseringsfaktorerne. Herefter er der i afsnit 1.2 en vejledning til, hvordan den relevante statistik findes på Eurostats hjemmeside. Afslutningsvist er der i afsnit 1.3 et regneeksempel på fastsættelsen af indekseringsfaktoren.
1.1. Metode
Ved fastsættelsen af de til enhver tid gældende indekseringsfaktorer skal styrelsen bruge statistisk data fra Eurostat vedrørende bruttolønnen for en enlig uden børn, som tjener 100 pct. af gennemsnits lønnen i euro, jf. ”Annual net earnings” (earn_nt_net).
Indekseringsfaktoren fastsættes ved at dele bruttolønnen i Danmark med bruttolønnen i det andet land. Der rundes af til to decimaler. Hvis data for et land er ældre end data for Danmark, skal de danske data for samme år anvendes. Der trækkes tal 5 år tilbage på Eurostats hjemmeside.
1.2. Vejledning til, hvordan den relevante statistik findes på Eurostats hjemmeside
I boks 1 fremgår en vejledning til, hvordan den relevante statstik til beregning af den indekseringsfaktor, som anvendes i hovedreglen, findes på Eurostats hjemmeside.
Boks 1. Vejledning til at finde data til brug for beregning af indekseringsfaktoren i som anvendes i hovedreglen
|
1.3. Regneeksempel på, hvordan indekseringsfaktoren fastsættes efter hovedreglen
Styrelsen trækker tallene fra Eurostat, som angivet i vejledningen i boks 1. Der trækkes data for de seneste 5 år, dvs. når der trækkes tal i oktober 2016, så trækkes tallene for årene 2011-2015. Herefter beregnes indekseringsfaktorerne ved at dividere bruttolønnen i Danmark med bruttolønnen i det land, som man ønsker at beregne indekseringsfaktorerne for.
Eksempelvis beregnes indekseringsfaktoren for Tjekkiet for 2017 således:
Bruttolønnen i Danmark: 54.416,42 euro i 2015
Bruttolønnen i Tjekkiet: 11.654,52 euro i 2015
Indekseringsfaktoren = (Bruttolønnen i Danmark)/(Bruttolønnen i Tjekkiet)
= 54.416,42 / 11.654,52 = 4,67
2. Undtagelsesregel 1: Fastsættelse af indekseringsfaktorer, hvis der ikke foreligger data for de seneste 5 år
2.1. Metode
Hvis ikke der foreligger opdateret statistisk data for et land for et af de seneste 5 år, skal styrelsen i stedet bruge de statistiske data, der fremgår af den seneste version af Eurostats statistik ”Structure of earnings survey”, som opgøres hvert fjerde år for det pågældende land. Aktuelt er den seneste version ”Structure of earnings survey 2014” under denne statistik vælges tabellen ”Mean annual earnings by sex, economic activity and collective pay agreement”, jf. nedenstående vejledning i boks 2.
Indekseringsfaktoren fastsættes ved at dele bruttolønnen i Danmark med bruttolønnen i det andet land. Der rundes af til to decimaler.
Den bruttoløn i Danmark, der skal deles med bruttolønnen i det andet land, skal ligeledes findes i denne tabel, selv om der foreligger nyere data for Danmark i ”Annual net earnings” (earn_nt_net).
2.2. Vejledning om hvordan den relevante statistik findes på Eurostats hjemmeside til beregning af indekseringsfaktoren efter undtagelsesregel 1
I boks 2 fremgår en vejledning til, hvordan den relevante statstik til beregning af den indekseringsfaktor, som anvendes, hvis der ikke foreligger data for de seneste 5 år, jf. hovedreglen, findes på Eurostats hjemmeside.
Boks 2. Vejledning til at finde data til brug for beregning af indekseringsfaktoren efter undtagelsesregel 1
|
2.3. Regneeksempel på, hvordan indekseringsfaktoren fastsættes efter undtagelsesregel 1
Styrelsen trækker tallene fra Eurostat, som angivet i vejledningen i boks 2. Herefter beregnes indekseringsfaktorerne ved at dividere brutto gennemsnitslønnen i Danmark med brutto gennemsnitslønnen i det land, som man ønsker at beregne indekseringsfaktoren for – her Cypern.
Indekseringsfaktoren for Cypern for 2017 beregnes således:
Bruttolønnen i Danmark i 2014: 55.406 euro
Bruttolønnen i Cypern i 2014: 25.461 euro
Indekseringsfaktoren = Danmark / Cypern
= 55.406 / 25.461
= 2,18
3. Undtagelsesregel 2: Hvis der ikke foreligger data for et land i nogle af de to statistikker fra Eurostat anvendt i afsnit 1 og 2
Hvis der ikke foreligger løndata for et land i nogen af de to statistikker, som er anvendt i afsnit 1 og 2, så indekseres lønindkomsten ikke, men omregnes alene til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.
I de offentliggjorte indekseringsfaktorer i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område, der udstedes hvert år, vil der derfor fremgå tallet 1.
4. Det seneste år, hvor det er muligt at beregne indekseringsfaktoren, anvendes
Der skal hvert år offentliggøres én indekseringsfaktor for hvert land. Som nævnt ovenfor trækkes der data 5 år tilbage ifølge hovedreglen, og undtagelsesregel 1 og 2. Det er det seneste år, hvor der findes data i disse beregninger, som anvendes i den indekseringsfaktor, som styrelsen offentliggør i et givent år. Da der er forsinkelse i data vil den indekseringsfaktor, som offentliggøres for eksempelvis 2017, ikke bygge på løndata for 2017, men sandsynligvis på data fra 2015 eller før.
5. Regneeksempel
En person melder sig ledig i november 2017. Personen skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro til opfyldelsen af indkomstkravet efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien. Sidste arbejdsdag var 30. oktober 2015.
Følgende oplysninger indgår i beregningen:
Løn 2) : 2.000 euro
Valutakurs (ECBs hjemmeside) 3) : 7,4578 (pr. 30/10-2015)
Indekseringsfaktoren for Rumænien 2017, jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område: 8,57
Beregning:
Lønindkomsten indekseret til dansk lønindkomst i danske kroner
= Løn*(valutakurs sidste arbejdsdag)*(Indekseringsfaktoren)
= 2.000 euro*(7,4578)*(8,57)
= 127.826,69 kroner
Noter
1) Det betyder, at når tallene eksempelvis trækkes i oktober 2016, så ses på, om der i den pågældende statistik er tal for et af årene fra 2011 til 2015.
2) Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Medlemmets indtægt på f.eks. lønsedler skal lægges til grund.
3) Indkomsten omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.