Orienteringsskrivelse om ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.v. som følge af vedtagelse af lovforslag L 175 i Folketinget den 2. juni 2017

Udlændinge- og Integrationsministeriets skrivelse nr. 9773 af 30/6 2017.

Den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 17. november 2016 aftale om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”.

Med aftalen er der opnået bred politisk enighed om at gennemføre væsentlige ændringer af den danskuddannelse, der i dag tilbydes voksne udlændinge, således at det erhvervsrettede fokus i danskundervisningen styrkes samtidig med, at uddannelsesområdet som helhed effektiviseres. Nøgleordene er beskæftigelsesfokus, samspil med virksomheder, forenkling og fleksibilitet i tilrettelæggelsen.

Lovforslaget gennemfører de initiativer i aftalen ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, hvis udmøntning kræver lovændring.

I forhold til lov om danskuddannelse drejer det sig om, at der den 1. juli 2017 træder regler i kraft, der bl.a. vedrører etablering af en erhvervsrettet begynderundervisning for alle kursister og mulighed for undervisning på tværs af de tre danskuddannelser, samtidig med at tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes. Videre fastsættes der et maksimalt timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 timers danskundervisning om ugen, der etableres et statsligt tilsyn med indplacering af udlændinge på danskuddannelserne, og kommunerne forpligtes til at indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelsesopgaven. Herudover indføres et depositum på 1.250 kr. for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.

Fra den 1. januar 2018 etableres der en klippekortsordning til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v., der indebærer en samlet uddannelsesret på 3½ år inden for en periode på 5 år. Endvidere ændres integrationsloven og danskuddannelsesloven, således at den statslige refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til undervisning af udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. afskaffes, og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.053 kr. per helårsperson.

Endelig ændres integrationsloven, således at der fremover stilles krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune.

Som led i bestræbelserne på, at danskuddannelserne understøtter integrationen på arbejdsmarkedet, skal der fremover i undervisningen i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, lægges vægt på beskæftigelsesrelaterede temaer for at opnå sprogkundskaber og viden, der er relevant i forhold til det danske arbejdsmarked. Det indebærer, at hele undervisningsforløbet på danskuddannelserne gøres erhvervsrettet, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes, at der etableres en begynderundervisning for alle nyankomne udlændinge, og at der kan etableres fælles undervisningsforløb for at styrke kursisternes forståelse af og sproglige forudsætninger for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og øge den enkelte kursists motivation for at søge og finde et job.

B. 1 Erhvervsretning af danskuddannelserne

Sprogcentrene underviser allerede i dag i et vist omfang i arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelsesrelevante temaer. Med lovændringen præciseres det i danskuddannelseslovens § 3, stk. 1, at undervisning i arbejdsmarkedsforhold – sammen med undervisning i kultur og samfundsforhold – skal være et gennemgående element på de tre danskuddannelser.

I tilknytning til lovændringen ændres mål og indhold for danskuddannelserne som beskrevet i fagbilagene til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesbekendtgørelsen). Desuden vil indholdet af modultestene blive revideret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Erhvervsretningen af danskuddannelserne træder i kraft den 1. juli 2017. Kursister, der allerede er i gang med en danskuddannelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden færdiggør dog det igangværende modul i overensstemmelse med de tidligere fagbeskrivelser i bilag 1 til danskuddannelsesbekendtgørelsen.

B. 2 Etablering af begynderundervisning og afskaffelse af arbejdsmarkedsdansk

Efter de hidtil gældende regler blev flygtninge og familiesammenførte tilbudt ordinær danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, mens udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. blev tilbudt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Med lovændringen afskaffes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som et selvstændigt undervisningstilbud til udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., og denne gruppe kursister visiteres direkte ind på en af de ordinære danskuddannelser.

Med lovændringen skal undervisningen på modul 1 og 2 på danskuddannelse 1, 2 og 3 indledes med en begynderundervisning med særlig vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 7.

Formålet med at etablere en begynderundervisning er at sikre, at danskuddannelsen helt fra start bidrager til at skabe fundamentet for integration på arbejdsmarkedet.

Den øgede vægt på mundtlige færdigheder sigter mod, at den nyankomne udlænding hurtigst muligt kan gøre sig forståelig på mundtlig dansk på en arbejdsplads.

Beskæftigelsesrettede sprogkundskaber kan fx være navne på arbejdsredskaber, tiltaleformer og pausesamtaler på en arbejdsplads, sprogbrug knyttet til en ansættelsessamtale og generelt undervisning, der er bygget op omkring beskæftigelsesrelevant viden og kommunikation, fx information om mødekultur, hygiejne på en arbejdsplads m.v.

Begynderundervisningen tilbydes alle nyankomne udlændinge, der indplaceres på modul 1 eller 2 på en af de 3 danskuddannelser. Indplaceringen sker som hidtil på baggrund af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. § 6, stk. 3, i danskuddannelsesloven.

Indhold og mål for begynderundervisningen er fastlagt i fagbeskrivelserne for den enkelte danskuddannelse, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Modultest på modul 1 og 2 tilpasses i overensstemmelse hermed. Etableringen af en begynderundervisning ændrer ikke på kravet om at bestå modultest.

Begynderundervisningen med vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber træder i kraft den 1. juli 2017 og kursister, der påbegynder danskuddannelse fra den 1. juli 2017 og derefter, vil således blive tilbudt denne undervisning.

Kursister, der har påbegyndt danskuddannelsen før den 1. juli 2017, vil fortsætte undervisningen i overensstemmelse med de hidtil gældende fagbeskrivelser, idet de vil blive testet herefter. Der vil således i en overgangsperiode på de enkelte sprogskoler være kursister, der undervises efter to forskellige fagbeskrivelser.

Kursister, der er påbegyndt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden den 1. juli 2017, skal af udbyder af danskuddannelse ved lovens ikrafttræden indplaceres på den danskuddannelse og det modul, der svarer til den enkeltes forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. § 6, stk. 3, i danskuddannelsesloven.

B. 3 Fælles undervisningsforløb

Efter danskuddannelseslovens § 3, stk. 8, kan danskuddannelsen fremover tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt. Det er udbyder af danskuddannelse, der skal vurdere, om danskuddannelserne bør tilrettelægges med fælles undervisningsforløb.

Der kan fx arrangeres fælles undervisning mellem kursister på danskuddannelse 1 og 2 og mellem danskuddannelse 2 og 3. Det vil ligeledes være muligt at gennemføre fælles undervisning mellem kursister på forskellige moduler på samme danskuddannelse, fx fælles undervisning for kursister på Danskuddannelse 2, modul 2 og 3.

Formålet med lovændringen er at give udbyderne øget fleksibilitet ved tilrettelæggelse af undervisningen og bedre muligheder for at tilrettelægge en effektiv og beskæftigelsesrettet undervisning, herunder bedre muligheder for at udnytte lokaler og lærerressourcer samt mulighed for at arrangere fælles forløb, fx besøg på lokale virksomheder.

Udgangspunktet er dog fortsat, at undervisningen gennemføres som modulundervisning på de tre danskuddannelser.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

B. 4 Fastsættelse af timeloft på 15 timer

Efter danskuddannelseslovens § 4, stk. 3, skal danskuddannelse for I-kursister udgøre gennemsnitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det igangværende modul.

Ved beregning af en time forstås i denne sammenhæng en undervisningslektion af 45 minutter. Timeloftet på gennemsnitligt 15 timer ugentligt gælder for I-kursister på alle tre danskuddannelser. Der er tale om tilbudte undervisningslektioner.

Det påhviler udbydere af danskuddannelse at planlægge undervisningen af I-kursister inden for timeloftet.

Efter danskuddannelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning dog beslutte at fravige timeloftet på gennemsnitligt 15 ugentlige timer, når udbyderen vurderer, at flere danskundervisningstimer kan kompensere for særlige forhold hos kursisten, og dermed sætte den pågældende i stand til at gennemføre danskuddannelsen. Det er en betingelse for fravigelse af timeloftet, at kursisten over for kommunalbestyrelsen (i form af lægeerklæring eller lignende) dokumenterer de særlige forhold, herunder handicap eller lignende, der gør det vanskeligt for kursisten at gennemføre danskuddannelsen inden for timeloftet.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

B. 5. Differentierede modultakster til understøttelse af virksomhedsforlagt danskundervisning

Det følger af danskuddannelseslovens § 13, stk. 2, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. Modultakstens størrelse aftales mellem kommunalbestyrelsen og sprogcenteret, jf. § 13, stk. 3.

Med bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13, stk. 5, får kommunalbestyrelsen og sprogcenteret mulighed for at aftale differentierede modultakster, herunder for undervisning, der finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.

Ændringen skal ses i lyset af, at virksomhedsforlagt danskundervisning kan være mere omkostningstung end almindelig holdundervisning på sprogentre, bl.a. undervises der typisk færre kursister sammen og lærernes transporttid til og fra virksomheden indgår i undervisningstiden. Med ændringen er der fx mulighed for at aftale én takst for den undervisning, der foregår på sprogcenteret og en anden takst for den undervisning, der foregår på en arbejdsplads.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

C. 1. Tilsyn med indplacering på danskuddannelse og modul

Med lovændringen etableres et tværgående statsligt tilsyn med sprogskolernes indplacering af kursisterne på danskuddannelse, som skal supplere det kommunale tilsyn med udbyderne af danskuddannelse. Det statslige tilsyn placeres hos SIRI og skal på tværs af kommunerne føre tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul. Formålet er at give staten adgang til ved stikprøver at sikre, at indplacering af kursister sker i overensstemmelse med danskuddannelsesloven, herunder at indplaceringen sker på det rette sproglige niveau i forhold til den enkelte udlændings forudsætninger og mål med undervisningen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 4.

Det kan oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet, på grundlag af styrelsens tilsyn, senest ultimo 2018 foretager en vurdering af, om der er behov for at foretage en justering af reglerne på området, herunder præcisere kravene til udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelserne og moduler samt præcisere de udarbejdede retningslinjer for visitering.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

C. 2. Præcisering af udbudsregler

For at etablere sig som udbyder af danskuddannelse er det en betingelse, at der mellem kommunalbestyrelsen og udbyder indgås en driftsaftale. Det gælder dog ikke kommunale sprogcentre.

Med lovændringen tydeliggøres det i danskuddannelseslovens § 10, stk. 5, at udbud om danskuddannelse skal behandles efter reglerne i udbudsloven, som indeholder de nærmere regler om offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser m.v. Lovændringen har til formål at sikre, at kommunerne på danskuddannelsesområdet er opmærksomme på, at danskuddannelsesopgaven skal sendes i udbud i overensstemmelse med reglerne i udbudsloven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i visse situationer er forpligtet til at sende en opgave om danskuddannelse i udbud og dermed fx ikke kan fortsætte med den samme udbyder i flere efterfølgende kontraktperioder uden, at opgaven har været i udbud, men at der dog gælder særlige regler for kontrakter under tærskelværdien. En kommunalbestyrelse, der ønsker selv at drive et sprogcenter, jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal dog fortsat ikke sende opgaven i udbud.

Det fremgår af aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at der skal ske offentliggørelse af statistik for afregningspriser og benchmarking. Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet et standardformat til brug for indberetning af afregningspriser. Indberetningen kan ske med hjemmel i danskuddannelseslovens § 18, stk. 1.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

C. 3. Regionale rammeaftaler

Efter danskuddannelseslovens § 19 a, stk. 1, får kommunerne i hver region pligt til at udarbejde regionale rammeaftaler mindst hvert fjerde år for at sikre, at kommunerne koordinerer og samarbejder om danskuddannelsestilbuddene på tværs af kommunegrænserne. Formålet er, at alle kommuner skal være i stand til at tilbyde en omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kvalitet. Derudover er formålet at sikre åbenhed om kommunernes uddannelseskapacitet, omkostninger og fremtidige uddannelsesbehov, og at sikre, at kommunernes samlede ekspertise og ressourcer anvendes på den mest effektive måde.

Rammeaftalerne skal indgås mindst hvert fjerde år og kan drøftes og suppleres efter behov. Kommunerne i de enkelte regioner skal dog senest den 1. juli 2021 indsende de første indgåede regionale rammeaftaler til SIRI. Kommunalbestyrelserne skal tidsmæssigt planlægge udarbejdelsen af rammeaftalen, så aftalen giver mening fx i forhold til udarbejdelse af udbud af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Efter danskuddannelseslovens § 19 a, stk. 2, skal rammeaftalen offentliggøres og sendes til SIRI, bl.a. med henblik på at bidrage til et overblik på statsligt niveau over kapaciteten af danskuddannelsestilbuddene fordelt over regionerne.

Det fremgår af danskuddannelsesbekendtgørelsens § 20, at rammeaftalen skal beskrive det regionale udbud af danskuddannelse og den forventede udvikling, herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal også beskrive mulighederne for et tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen, fx i forhold til et fælles udbudsrunder.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at der skal iværksættes tiltag, der kan bidrage til at reducere kursisternes frafald fra danskuddannelserne. Tiltagene omfatter dels et klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl., dels et depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr. ved påbegyndelse af et modul.

D. 1 Klippekort til danskuddannelse

Formålet med klippekortet er dels at give udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. et øget incitament til at gennemføre danskuddannelsen inden for en tidsmæssig afgrænset periode, dels at begrænse fravær fra undervisningen.

Som følge af forslaget får udlændinge omfattet af ordningen tildelt et klippekort med op til 6 klip. Kursister, der ved uddannelsesstart indplaceres på et højere modul end modul 1, vil kun få tildelt et antal klip svarende til de resterende moduler på danskuddannelsen. Hvert klip er tidsnormeret, og en kursist har en samlet uddannelsesret på op til 3½ år svarende til 42 måneder. Klippekortet har en samlet gyldighedsperiode på 5 år.

Klippekortet giver gruppen af selvforsørgende kursister mulighed for at holde pauser i undervisningsforløbet fx i forbindelse med intensive arbejdsperioder, udlandsophold, sygdom eller barsel. Pauserne kan holdes efter bestået modultest forud for, at et nyt modul påbegyndes. Medmindre kursisten holder pause, foretages der automatisk et nyt klip, når tidsnormeringen for det enkelte klip udløber. En kursist, der ikke består modultesten inden for den periode, modulet er tidsnormeret til, vil kunne fortsætte undervisningen på det efterfølgende klip og her aflægge modultest. Når en modultest er bestået, bortfalder de måneder, der måtte restere på klippet. Det betyder, at en kursist, der bruger mere end et klip til at bestå modultesten, vil have færre klip til de efterfølgende moduler.

Klippekortet træder i kraft den 1. januar 2018. Se afsnit H om overgangsregler, der gælder for perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 og indtil klippekortsordningen får virkning.

I forbindelse med klippekortets ikrafttræden udsender Udlændinge- og Integrationsministeriet et informationsbrev med fokus på klippekortet.

D. 2 Depositum

Danskuddannelse til voksne udlændinge har hidtil været vederlagsfri.

Med lovændringen indføres der i danskuddannelseslovens § 14, stk. 4, et depositum på 1.250 kr. for S-kursister, dvs. for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. Au-pair personer er dog ikke forpligtet til at betale depositum, jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.

Formålet med depositummet er at sikre, at tilmeldte S-kursister har et reelt ønske om at følge undervisningen. Det er forventningen, at et depositum vil nedbringe antallet af udlændinge, der enten ikke afslutter et påbegyndt uddannelsesmodul eller helt udebliver fra undervisningen.

Det er sprogcenteret, der opkræver depositummet hos kursisten. Det sker, når sprogcenteret har modtaget henvisningen til danskuddannelse fra kommunen. Når depositummet er indbetalt, foretager sprogcenteret en indplacering af den enkelte udlænding på modul og danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3. Kursisten kan ikke påbegynde undervisningen, før depositummet er betalt, jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om danskuddannelse.

Depositummet betales per modul. Kursisten behøver dog ikke foretage en ny indbetaling forud for hvert modul, idet udgangspunktet er, at beløbet forbliver indbetalt. Sprogcenteret registrerer indbetalinger og udbetalinger.

Kursisten kan få depositummet tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til, jf. danskuddannelsesloven § 14, stk. 5.

Det fremgår af danskuddannelsesbekendtgørelsens § 11, at kursisten kan få depositummet tilbagebetalt, når 1) kursisten har bestået modultesten for det modul, kursisten er henvist til, 2) kursisten har bestået den afsluttende prøve for danskuddannelse, 3) kursisten ikke længere er berettiget til danskuddannelse eller 4) kursisten ønsker at ophøre med danskuddannelsen.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

Forpligtelsen til at betale depositum gælder for S-kursister, der henvises til danskuddannelse for første gang den 1. juli 2017 eller derefter.

Den IT-baserede systemunderstøttelse af depositumsindbetalingerne forventes først at fungere fra den 1. september 2017. S-kursister, der i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. august 2017 ikke har kunnet indbetale depositum på grund af manglende systemunderstøttelse på sprogcenteret, skal foretage indbetalingen umiddelbart efter den 1. september. De pågældende kursister kan i disse tilfælde påbegynde undervisningen, selvom de ikke har betalt depositum.

Med lovændringen nedjusteres for det første rådighedsloftet fra 76.635 kr. til 36.053 kr. pr. helårsperson for de udgifter til integrationsprogrammer til flygtninge og familiesammenførte, som kommunerne kan få refusion for. Derudover afskaffes den direkte refusion til kommunerne for udgifter til danskuddannelse under introduktionsforløbet efter integrationslovens § 45, stk. 5.

Lovændringen indebærer derudover, at den statslige refusion for udgifter til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. afskaffes. Det indebærer, at både refusionen for danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven og refusionen for udgifter til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven afskaffes. Derudover ophæves refusionsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15 i sin helhed., så der ikke længere vil være adgang til refusion for danskuddannelsesudgifter til grænsependlere.

I tilfælde, hvor danskuddannelsesretten forlænges ud over perioden for et integrationsprogram eller introduktionsforløb, og at der heller ikke længere vil være refusion for danskuddannelsesudgifter til mindreårige udlændinge og danske statsborgere, som tilbydes danskuddannelse.

Da området er budgetgaranteret, vil kommunerne under ét fortsat blive fuldt kompenseret for udgifterne til området.

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2018.

F. 1. Tydeliggørelse af målgrupper og uddannelsesperioder for danskuddannelse

Danskuddannelsestilbud til voksne udlændinge reguleres primært i danskuddannelsesloven, men også til en vis grad i integrationsloven, og der er et tæt samspil mellem disse to love. Løbende ændringer har dog medført, at begrebsanvendelse, målgruppeafgrænsning og beregning af tidsperioder for dansktilbud ikke har udviklet sig helt konsistent i de to love.

Med lovændringen gennemføres derfor justeringer i både danskuddannelsesloven og integrationsloven med henblik på, at danskuddannelsesretten for den enkelte tydeliggøres.

I danskuddannelsesloven er indført en sondring mellem integrationskursister (I-kursister) og selvforsørgerkursister (S-kursister), og der er i §§ 2 c og 2 d, indsat bestemmelser, der nærmere definerer de to målgrupper på baggrund af opholdsgrundlag.

Med lovændringen er den samlede uddannelsesperiode for både I- og S-kursister fremover op til 5 år, og starttidspunktet for beregning af perioden er det samme, nemlig det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen efter at være blevet henvist hertil af kommunen, hvilket normalt er senest 1 måned efter ankomsten til kommunen.

Ensretningen af den 5-årige uddannelsesperiode er gennemført ved indsættelse af nye bestemmelser i danskuddannelsesloven og ved en justering i integrationslovens § 21 og 24 d om danskuddannelse som led i et integrationsprogram eller et introduktionsforløb.

Undervisningstilbuddet for begge målgrupper vil omfatte en af de 3 ordinære danskuddannelser efter danskuddannelseslovens § 3.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2017. Det bemærkes, at med indførelsen af en klippekortsmodel pr. 1. januar 2018 vil S-kursisters undervisningsret være på op til 3 ½ år inden for den 5-årige periode, se afsnit D. 1. ovenfor.

Den integrationsansvarlige kommune er efter reglerne i integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til nye flygtninge, som boligplaceres til den enkelte kommune, herunder en permanent bolig, når det er muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.

Efter de hidtil gældende regler behøvede det midlertidige opholdssted ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig.

Med lovændringen kan indkvartering på midlertidige opholdssteder alene ske i en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale herom mellem den integrationsansvarlige kommune og den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende. Herved sikres det, at den kommune, hvor indkvarteringsstedet er beliggende, er indforstået med beslutningen herom, at kommunerne har fleksibilitet til at benytte midlertidige opholdssteder på tværs af kommunegrænser, og at kommuner fremover vil være informeret om, hvorvidt flygtninge, som en anden kommune har integrationsansvaret for opholder sig i kommunen.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017.

H. 1. Overgangsbestemmelse vedrørende udlændinge, som den 1. juli 2017 allerede er indplaceret på et modul

Udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indplaceret på et modul, færdiggør det igangværende modul i overensstemmelse med fagbeskrivelserne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. udstedt i medfør af den hidtil gældende danskuddannelseslovs § 3, stk. 9.

Fagbeskrivelserne for danskuddannelserne i bilag 1 i den nævnte bekendtgørelse indeholder bl.a. en beskrivelse af mål og indhold af undervisningen på de enkelte moduler. Undervisningen på danskuddannelserne finder sted på baggrund af disse fagbeskrivelser.

Udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er midt i et modulforløb, vil desuden blive undervist efter de hidtil gældende fagbeskrivelser for danskuddannelserne, jf. bilag 1, ligesom de vil blive modultestet efter disse fagbeskrivelser. Det gælder både I-kursister og S-kursister. De pågældende kursister bliver således ikke omfattet af reglerne om begynderundervisning og den generelle erhvervsretning af danskuddannelserne, før de – den 1. juli 2017 eller derefter – påbegynder et nyt modul.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 5, stk. 1.

H. 2. Overgangsbestemmelse vedrørende S-kursisters ret til danskuddannelse i perioden fra den 1. juli 2017 til klippekortsordningen får virkning

Følgende S- kursister har i en overgangsperiode ret til danskuddannelse i op til 3 år, efter den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen:

1) S-kursister, som den 1. juli 2017 allerede deltager i en danskuddannelse,

2) S-kursister, som i perioden fra den 1. juli 2017 og frem til den 1. januar 2018 henvises til en danskuddannelse og

3) S-kursister, som den 1. juli 2017 modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder og i forbindelse med lovens ikrafttræden indplaceres på en danskuddannelse.

Nr. 1 vedrører således S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede deltager i en danskuddannelse. Det vil sige kursister, som før den 1. juli 2017 har afsluttet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og i umiddelbar forlængelse heraf har påbegyndt en danskuddannelse, jf. den hidtil gældende danskuddannelseslovs § 2 c, stk. 3. S-kursister, som forud for tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 har påbegyndt en danskuddannelse, og som i forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 fx er syge eller på barsel, er omfattet.

Nr. 2 vedrører S-kursister, som i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2018 henvises til en danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 6. Der er altså her tale om S-kursister, som endnu ikke har deltaget i et danskuddannelsestilbud.

Nr. 3 vedrører S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, og i forbindelse med lovens ikrafttræden indplaceres på en danskuddannelse. Sprogcentrene skal således i forbindelse med lovens ikrafttræden foretage en indplacering på danskuddannelse af S-kursister, der modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Indplaceringen skal ske på baggrund af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3.

De nævnte S-kursister har ret til danskuddannelse i op til 3 år efter den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen. Herved videreføres den hidtil gældende retsstilling, hvorefter arbejdstagere, studerende m.v. efter den hidtil gældende danskuddannelseslovs § 2 c, stk. 3, har ret til op til 3 års danskuddannelse, for disse specifikke grupper. Starttidspunktet for uddannelsesperioden beregnes som hidtil.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 5, stk. 2.

H. 3. Overgangsbestemmelser for S-kursister, der får forlænget den 3-årige uddannelsesperiode

De hidtil gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, om forlængelse på baggrund af sygdom og barsel m.v. videreføres i en overgangsperiode fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2017. Forlængelsesmuligheden gælder frem til, at S-kursisten efter den 1. januar 2018 indplaceres på et nyt modul, eller den pågældende afslutter det prøvebærende modul, eller ikke har mere danskuddannelsesret.

Det bemærkes, at denne forlængelsesmulighed bortfalder for S-kursisters vedkommende, når klippekortsordningen m.v. den 1. januar 2018 træder i kraft.

Herudover videreføres kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Forlængelsesmuligheden gælder frem til, at S-kursisten efter den 1. januar 2018 indplaceres på et nyt modul eller den pågældende afslutter det prøvebærende modul eller ikke har mere danskuddannelsesret.

Der henvises til overgangsbestemmelserne i lovens § 5, stk. 3 og 4.

H. 4. Overgangsbestemmelse vedrørende klippekortet og S-kursisters ret til danskuddannelse pr. 1. januar 2018

S-kursister, der den 1. januar 2018 allerede er i gang med en danskuddannelse, vil i perioden efter den 1. januar 2018 blive omfattet af klippekortsordningen og de tilknyttede bestemmelser, når den pågældende henvises til et nyt modul. Det forventes, at alle S-kursister vil være tildelt et klippekort medio 2018.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 5, stk. 5.

H. 5. Overgangsbestemmelse vedrørende midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune

Ændringen af integrationslovens § 12, stk. 6, hvorefter indkvartering på midlertidige opholdssteder alene kan ske i en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale herom mellem den integrationsansvarlige kommune og den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende, træder i kraft den 1. juli 2017.

For flygtninge, som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli 2017, har lovændringen virkning fra og med den 1. januar 2018.

Det indebærer, at allerede anviste indkvarteringer på midlertidige opholdssteder i en anden kommune ikke kan videreføres fra den 1. januar 2018, medmindre kommunerne forinden har indgået aftale herom. De berørte kommuner har således en indretningsperiode på minimum seks måneder til enten at finde en permanent bolig eller et andet midlertidigt opholdssted til de pågældende flygtninge, eller indgå aftale om fortsat indkvartering med den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 5, stk. 5.

Spørgsmål vedrørende lovændringerne bedes indsendt pr. e-mail til uim(at)uim.dk