Orientering om ændring af dagtilbudsloven - Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning

Børne- og Socialministeriets skrivelse nr. 9598 af 16/5 2017.

Formålet med loven er at sikre, at alle børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forståelse for værdier som f.eks. demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene. Hermed får børnene tidligt mulighed for at få en tilknytning til det danske samfund, ligesom børnene gives forudsætninger for et godt børneliv og senere skolegang.

Sprogvurdering af børn i 3-års-alderen kan fremrykkes til 2-års-alderen

Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 1, ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle 3-årige børn i dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering.

Kommunalbestyrelsen har efter gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 2, videre ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i 3-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal videre gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen.

For at styrke den tidlige indsats får kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2017 mulighed for at fremrykke sprogvurdering af børn i 3-års-alderen til 2-års-alderen, jf. § 11, stk. 4.

Formålet med bestemmelsen er at understøtte kommunernes arbejde i forhold til tidligst muligt at kunne identificere de børn, der har behov for sprogstimulering. Hermed får kommunen mulighed for tidligt at iværksætte sprogstimulering, så børnenes dansksproglige udvikling styrkes, og børnene får de bedst mulige forudsætninger for at starte i skole.

Med 2-års-alderen menes børn i alderen fra omkring 22 mdr. til omkring 30 mdr.

Fremrykning af sprogvurdering til 2-års-alderen omfatter både børn i og uden for dagtilbud

Hvis kommunen beslutter at fremrykke tidspunktet for sprogvurdering til 2-års-alderen, omfatter beslutningen alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud samt alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud.

Det betyder, at kommunen i så fald skal gennemføre en sprogvurdering af alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering, ligesom kommunen skal gennemføre en sprogvurdering af alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud.

Rammer og kriterier for hvornår et 2-årigt barn i dagtilbud og uden for dagtilbud skal have foretaget en sprogvurdering følger af gældende regler for sprogvurdering af 3-årige børn i og uden for dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 1 og 2.

Sprogvurdering i 2-års-alderen træder i stedet for sprogvurdering i 3-års-alderen.

Hvis kommunen har besluttet at fremrykke sprogvurderingen af børn til 2-års-alderen, skal kommunen ikke foretage en sprogvurdering af børn i 3-års-alderen, jf. § 11, stk. 5.

Forældre har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering mv.

Den nugældende pligt for forældre til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1, udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen, såfremt kommunen vælger at fremrykke sprogvurderingen.

Det betyder at kommunens nuværende pligt til at standse børneydelsen for de forældre, som ikke efterlever pligten, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 2, udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet, jf. nedenfor, er forældrene ikke omfattet af pligten til at lade barnet deltage i denne del af vurderingen, idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en sprogvurdering i 2-års-alderen inddrage andre forhold end sprog i sprogvurderingen

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling, jf. § 11, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan gøre dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvikling. Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke forhold hos barnet det vil være relevant at inddrage. Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ikke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven eller anden lovgivning.

Det skal i relation hertil bemærkes, at den kommunale sundhedsplejerske i forhold til små børn tilbyder funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejersken. Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundhedsplejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-års-alderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-års-alderen, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-års-alderen undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at udføre små opgaver.

Sprogstimulering til 2-årige børn følger gældende regler for sprogstimulering til 3-årige børn

Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, har kommunen pligt til at iværksætte sprogstimulering til barnet efter de regler for sprogstimulering, som er gældende for børn i 3-års-alderen, jf. § 11, stk. 7 og 8.

Dette indebærer, at kommunen på baggrund af en sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud i 2-års-alderen har pligt til at iværksætte sprogstimulering til de børn, som har behov for sprogstimulering. Det indebærer ligeledes, at 2-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, som følge af de nye ændrede regler skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8.

Børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, kan undtages fra sprogvurdering

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret, individuel vurdering beslutte, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen eller 2-års-alderen, hvis kommunen har besluttet at fremrykke sprogvurderingen, jf. § 11, stk. 3.

Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. fordi en forælder arbejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på forskerordningen eller lignende.

De pågældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole mv. Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen lægge vægt på opholdets længde, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl i Danmark, barnets bedste mv. Forældrene kan i den forbindelse f.eks. fremvise en ansættelseskontrakt eller tilsvarende for at dokumentere opholdets forventede varighed. Kommunalbestyrelsen skal i forhold til børn, hvis forældre har ophold her i landet efter EU-retten, endvidere tage forældrenes ønsker i betragtning. Kommunalbestyrelsens beslutning om hvorvidt barnet ikke skal have foretaget en sprogvurdering, skal basere sig på en konkret, individuel vurdering af de beskrevne forhold.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt forældrenes ophold i Danmark har en sådan karakter, at det vurderes, at barnet, til trods for opholdets midlertidighed, vil have gavn af at lære dansk.

Forældre til børn i det tyske mindretal beslutter selv, om barnet skal have foretaget en eventuel sprogvurdering

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal.

Forældre til børn i det tyske mindretal beslutter selv, om barnet skal have foretaget en eventuel sprogvurdering, jf. § 11, stk. 3. Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk mindretalsinstitution, i et dansk dagtilbud eller slet ikke er optaget i dagtilbud.

Såfremt forældre til børn i det tyske mindretal ikke fravælger en eventuel sprogvurdering af barnet, er forældre og barn omfattet af de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering samt pligten til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som følger af § 11, stk. 1, 2 og 4 samt § 12.

Midlertidig ordning målrettet børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven ændres som udgangspunkt ikke

Med lov nr. 665 af 8. juni 2016 blev der indført en midlertidig ændring af dagtilbudsloven. Med ændringen har kommunerne fra og med den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018 fået mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for en nærmere bestemt gruppe af børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9.

De nye regler ændrer som hovedregel ikke ved den midlertidige ordning. Dog får kommunerne med de nye regler mulighed for at fremrykke sprogvurdering af børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven til 2-års-alderen, jf. § 11, stk. 11.

30 timers sprogstimulering til alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud

Fra den 1. juli 2017 skal alle 3-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8.

Det betyder, at det beskæftigelseskriterium, som efter de gældende regler er bestemmende for, hvorvidt et tosproget barn skal modtage et 15 timers sprogstimulering om ugen eller optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, bliver ophævet.

Efter de nye regler er det således alene det tosprogede barns sproglige kompetencer, som er afgørende for, om barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal bidrage til, at det tosprogede barn tilegner sig de nødvendige dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen er således, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i børnehaveklasse.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal være en systematisk og målrettet sprogstimuleringsindsats, som er tilpasset barnets særlige dansksproglige udfordringer. Herudover vil barnet indgå i læringsmiljøet i dagtilbuddet, hvor barnet vil deltage i de almindelige pædagogiske aktiviteter som f.eks. højtlæsning, sang, rim, remser mv. Opholdet i dagtilbuddet vil endvidere introducere barnet til et læringsmiljø, der bygger på demokratiske værdier med fokus på bl.a. tolerance, medbestemmelse, respekt for mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan de 30 timer om ugen i dagtilbuddet tilrettelægges, og det er lederen af dagtilbuddet, der, i dialog med familien, håndterer den konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage mv. med børnene.

Kommunen skal give et tilskud på 100 procent til sprogstimuleringstilbuddet i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, så tilbuddet er gratis for de pågældende forældre. Der vil i medfør af § 44 i dagtilbudsloven blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om kommunens tilskud.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund, så de kan få det samme ud af undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole.

15 timers tilbud til tosprogede børn ophæves

Som en konsekvens af de ændrede regler ophæves det nugældende 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen til tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4. Dette betyder, at tosprogede børn, der den 30. juni 2017 er optaget i et 15-timers sprogstimuleringstilbud efter de hidtil gældende regler i dagtilbudsloven, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Nye krav til private pasningsordninger

Fra og med den 1. juli 2017 skal hovedsproget i private pasningsordninger efter dagtilbudslovens § 78 være dansk, jf. § 81, stk. 2.

Med begrebet hovedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og den private passer i den private pasningsordning. Der kan i konkrete tilfælde tales et andet sprog end dansk, hvis den private passer vurderer det nødvendigt i en afgrænset situation at tale et andet sprog f.eks. med henblik på at lære det enkelte barn det danske sprog.

Private pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er undtaget fra kravet om dansk som hovedsprog

Med henblik på at sikre overholdelse af bl.a. Danmarks traktatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet finder kravet om dansk som hovedsprog ikke anvendelse for aftaler om pasning i private pasningsordninger, som er oprettet af det tyske mindretal, jf. § 81, stk. 2.

Den private passer skal dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber

Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler godkende den aftale om privat pasning, som er indgået mellem forældre og den private passer, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 1, idet godkendelsen er en forudsætning for udbetaling af tilskud til privat pasning. Kommunalbestyrelsen skal blandt andet godkende den private passers personlige kvalifikationer.

Med de ændrede regler bliver det et krav, at den private passer som forudsætning for kommunens godkendelse kan dokumentere, at vedkommende har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne kommunikere med barnet på et niveau, der understøtter, at barnet kan udvikle sine dansksproglige kompetencer, jf. § 81, stk. 3.

For at kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber er det en forudsætning, at den private passer kan fremvise dokumentation for, at vedkommende f.eks. har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestået ’Prøve i Dansk 2’, eller et tilsvarende niveau.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hovedsproget i private pasningsordninger i helt særlige tilfælde kan være andet end dansk

Det følger af de nye regler, at kommunalbestyrelsen som led i godkendelse af en pasningsaftale efter en konkret vurdering kan beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfælde kan være et andet sprog end dansk, jf. § 81, stk. 4.

Det er dog i givet fald en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at fravigelse af dansk som hovedsprog i en privat pasningsordning ikke har integrationsmæssige konsekvenser. I kommunens vurdering vil skulle indgå, om de forældre, som ansøger om tilskud, er udlændinge, der er vandrende arbejdstagere, som opholder sig kortvarigt her i landet på grund af beskæftigelse, forældre, som ønsker, at deres børn skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstationeret eller skal udstationeres i udlandet, eller forældre, der søger tilskud til pasning i institutionslignende private pasningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller lignende.

Muligheden for at fravige kravet om dansk som hovedsprog har et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen vil i praksis tage sigte på private pasningsordninger, der typisk anvendes af børn af forældre, som afgrænset ovenfor.

Den private pasning skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati

Med de nye regler bliver det et krav, at den private pasning er tilrettelagt, så børn i ordningen sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. I forlængelse heraf skal den private pasning bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dette betyder bl.a., at den private passer skal tilrettelægge pasningen, så der er fokus på udvikling af forståelse af demokratiske normer og værdier, jf. § 81, stk. 5.

Dette indebærer f.eks., at der kan integreres et børneperspektiv i de daglige aktiviteter i den private pasning, og at barnet støttes i at lytte til andre og respektere forskellige synspunkter. I den forbindelse skal den private passer tage højde for barnets alder og modenhed, idet muligheden for at få medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen afhænger heraf.

Øget tilsyn med den private pasning

Det følger af de nye regler, at kommunerne fremadrettet skal føre tilsyn med, at den private pasning er tilrettelagt i overensstemmelse med de nye krav.

Dette indebærer, at kommunen, både i forbindelse med den konkrete godkendelse af en aftale om privat pasning mellem forældrene og en privat pasningsordning, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 1, samt i forbindelse med kommunens løbende tilsyn med ordningen fra og med den 1. juli 2017 skal sikre, at den private pasning tilrettelægges, så hovedsproget i ordningen er dansk. Det vil sige, at der i udgangspunktet tales dansk mellem den private passer og børnene i den private pasningsordning, og at de konkrete børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

I forhold til kravet om, at børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, kan kommunen i godkendelsen og tilsynet f.eks. lægge vægt på, om børneperspektivet er integreret i dagligdagen, om barnet tages med på råd, støttes i at lytte til andre og respektere forskellige synspunkter, aldersgrupper og køn. Herudover skal kontakten mellem den private passer og barnet være baseret på lydhørhed og forståelse for barnets modenhed, alder og baggrund m.v. Kommunen skal som en del af godkendelsen og det løbende tilsyn ligeledes sikre, at den private pasning bidrager til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Som det er tilfældet i forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn, kan kommunen i forhold til spørgsmålet om medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati i øvrigt lægge de samme retningslinjer til grund for tilsynet, som er gældende for enten den kommunale dagpleje eller kommunale daginstitutioner.

Det øgede tilsyn med, om der tales dansk, og pasningen er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, skal komme oven i kommunernes eksisterende tilsyn med private pasningsordninger.

Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en eksisterende pasningsaftale

Med de nye regler får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbagekalde en godkendelse af en eksisterende pasningsaftale, jf. § 81, stk. 6.

Tilbagekaldelsen kan finde sted, hvis kommunen som led i det løbende tilsyn vurderer, at den private pasning ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale, lever op til kravene om dansk som hovedsprog eller det nye krav om, at børn i ordningen skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at hovedsproget i en privat pasningsordning er et andet end dansk, kan kommunalbestyrelsen tilbagekalde en allerede godkendt pasningsaftale, hvis der ikke tales det pågældende sprog i ordningen.

Nye krav til private pasningsordninger finder anvendelse for pasningsaftaler indgået efter 1. juli 2017

De nye krav til private pasningsordninger vedrørende krav om dansk og fokus på demokrati og medbestemmelse mv. samt det øgede tilsyn hermed finder anvendelse for aftaler om privat pasning, der er indgået fra og med den 1. juli 2017.

Det betyder, at for aftaler om privat pasning, der er indgået før 1. juli 2017, finder de hidtil gældende regler for privat pasning anvendelse.

Det følger af dagtilbudslovens § 87, stk. 1, at en forælder, som ansøger om tilskud til pasning af egne børn, skal leve op til tre betingelser:

• vedkommende modtager ikke samtidig offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
• vedkommende er ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og
• vedkommende har opholdt sig her i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.

Med de nye regler indføres et fjerde krav, idet en ansøger fremadrettet kun kan modtage tilskud til pasning af egne børn, hvis forælderen kan dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer, jf. § 87, stk. 1.

Som dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber skal ansøgere kunne fremvise, at vedkommende f.eks. har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestået ’Prøve i Dansk 2’ eller tilsvarende dokumentation. Dokumentation for danskkundskaber skal fremvises i forbindelsen med en ansøgning om tilskud til pasning af egne børn.

Krav om dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber gælder ikke for EU/EØS-borgere, som er berettiget til tilskud til pasning af egne børn

Kravet om, at ansøgeren skal have tilstrækkelige danskkundskaber, gælder ikke for EU-/ EØS-borgere i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til tilskuddet. EU-/EØS-borgere er i lighed hermed i dag ikke omfattet af kravet i dagtilbudsloven om, at man skal have haft ophold i Danmark i 7 ud af 8 år som forudsætning for at være berettiget til tilskud til pasning af egne børn.

Kommunen kan kontakte Statsforvaltningen, hvis der under behandlingen af en ansøgning om tilskud til pasning af egne børn opstår tvivl om ansøgerens opholdsstatus efter EU-retten.

Nye krav til tilskud til pasning af egne børn finder anvendelse for ordninger indgået efter 1. juli 2017

De nye krav til tilskud til pasning af egne børn vedrørende tilstrækkelige danskkundskaber finder anvendelse for tilskud til pasning af egne børn, der er indgået fra og med den 1. juli 2017.

Det betyder, at de hidtil gældende regler for tilskud til pasning af egne børn finder anvendelse for tilskud, der er givet før 1. juli 2017.

Lov om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning træder i kraft den 1. juli 2017.

For yderligere uddybning af elementer i de nye regler henvises til lovforslagets bemærkninger, ligesom undertegnede kan kontaktes.