Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto, fra og med 2. halvår 2017

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 10002 af 27/10 2017.

Denne skrivelse erstatter skrivelse nr. 9583 af 29. oktober 2013 om Retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto. Skrivelsen udsendes i medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

Retningslinjerne er gældende fra og med 2. halvår 2017.

Til toppen

1. Indledning

A-kassen skal sikre, at der ikke udbetales ydelser til medlemmer i perioder, hvor medlemmet får udbetalt feriegodtgørelse fra FerieKonto.

Kontrollen udføres på baggrund af data fra FerieKonto. Der henvises til den daværende Pensionsstyrelsens brev af 26. september 2011 vedrørende a-kassernes udvikling af elektronisk adgang til data fra FerieKonto til brug for kontrol mod dobbeltforsørgelse og Tilsynsenhedens brev af 27. oktober 2011 vedrørende ændring i definitionen af ATP-batch fil format til/fra KMD. A-kasserne kan ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.

Til toppen

2. Indholdet af kontrolopgaven

Kontrollen omfatter alene egne medlemmer:

  • der har været medlem i hele kontrolperioden, og
  • som aktivt har været tilmeldt som ydelsesmodtager eller modtaget efterløn i løbet af kontrolperioden.

Medlemmer, der i perioden alene ansøger om feriedagpenge, medtages ikke i kontrollen. A-kassen skal dog fortsat sikre, at medlemmet har afholdt al ferie med feriepenge, således at medlemmet har ret til feriedagpenge.

I de tilfælde, hvor a-kassen konstaterer, at der er sket dobbeltforsørgelse, men hvor medlemmet oplyser, at det er FerieKontos udbetaling, der skal tilbagebetales, vil der ikke være grundlag for en tilbagebetalingssag i a-kassen. I disse tilfælde skal a-kassen meddele Feriekontoret i Beskæftigelsesministeriet, at dobbeltforsørgelsen skyldes fejludbetaling hos FerieKonto.

Til toppen

3. Kontrolperiode

A-kassen sender månedsvis, før ydelsesperiodens udløb, forespørgsel til FerieKonto på de medlemmer, der forventes at skulle have udbetalt ydelser i den pågældende periode.

A-kassen kan fleksibelt forespørge på de perioder, der vil være relevante i kontroløjemed. Dette betyder, at a-kassen for det enkelte medlem kan anføre start - og slutdato, der afviger fra den udbetalingsperiode, som forespørgslen vedrører.

Til toppen

4. Belægning af ydelseskort

A-kassen modtager oplysninger månedsvis inden udløbet af hver ydelsesperiode. Oplysningerne lægges på medlemmets ydelseskort inden frigivelse til medlemmet til indtastning.

Hvis medlemmet afholder ferie på et andet tidspunkt end angivet til FerieKonto, kan a-kassen udbetale ydelser i overensstemmelse med medlemmets oplysninger, såfremt den ferieperiode, der er udbetalt feriepenge for af FerieKonto, er oplyst på ydelseskortet.

A-kassen skal således sikre sig, at der sker fradrag for det antal feriedage, som FerieKonto har udbetalt feriepenge for.

Hvis et medlem har »bestilt« ferie i perioden til afholdelse efter periodens udløb, skal a-kassen registrere den ønskede ferieperiode.

Til toppen

5. Årlig bagudrettet kontrol

Der kan være behov for, at a-kassen fx foretager forespørgsler på medlemmer, der har modtaget ydelser, og som ikke har haft belagte perioder med ferie. Behovet kan fx opstå, når:

  • Bestillingstidspunktet hos FerieKonto ligger før / efter feriens afholdelse.
  • FerieKonto efterfølgende foretager rettelser i oplysningerne.
  • FerieKonto udbetaler feriegodtgørelsen, hvor ferien ikke afholdes fx ved udbetaling efter ferieårets udløb, hvor medlemmet har haft en feriehindring, mv.
  • Medlemmet på bestillingstidspunktet er i arbejde men på ferietidspunktet modtager ydelser.
  • Eventuelle rettelser og udbetalinger efter ferieårets udløb fra FerieKontos side ikke er omfattet af de oplysninger, som a-kassen modtager i forbindelse med den løbende kontrol.

Til toppen

6. Afrapportering

Afrapportering sker halvårligt. A-kassen skal sende afrapportering til styrelsen senest 3 kalendermåneder efter halvårets udløb. Dette betyder fx, at afrapportering for 2. halvår 2017 skal være fremsendt til styrelsen senest den 1. april 2018.

Afrapporteringen sker i SharePoint.

Afrapportering skal indeholde følgende oplysninger:

  • Antal medlemmer, der har været ledigmeldt/på efterløn og som derfor er indgået i kontrollen.
  • Antallet af medlemmer, der er udtaget til efterfølgende kontrol/manuel kontrol.
  • Antallet af medlemmer, hvor der er konstateret fejludbetaling.
  • Antal uafsluttede sager.
  • Antallet af medlemmer, hvor a-kassen har videresendt besked til Feriekontoret om dobbeltforsørgelse.
  • Det samlede tilbagebetalingsbeløb/efterbetalingsbeløb/kasseansvar (brutto før skat).
  • Antallet af pålagte karantæner, fordelt på svig og uagtsomhed.
  • Det samlede antal pålagte karantænetimer, fordelt på svig og uagtsomhed.

Til toppen

7. Kontaktpersoner vedrørende disse retningslinjer

Tilbagemeldinger vedrørende disse retningslinjer eller spørgsmål angående disse kan rettes til Ingeline Schaarup-Jensen (72217710) isj(at)star.dk  eller Anne-Mette Thordal-Christensen (72217704) amc@star.dk.

Til toppen