Vejledning om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9687 af 29/6 2016.

Til § 1

A-kasserne er hverken omfattet af Forvaltningsloven, (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) eller Offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen, lov nr. 606 af 12. juni 2013). A-kasserne er heller ikke omfattet af Retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september 2015 med senere ændringer).

A-kasserne er omfattet af Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer). A-kasserne skal derfor behandle oplysninger om et medlem i overensstemmelse med god databehandlingsskik og i øvrigt følge reglerne i Persondataloven.

Selvom a-kasserne ikke er omfattet af forvaltningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning.

Ved siden af reglerne i denne bekendtgørelse er der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (herefter kaldet loven) og i de administrative regler fastsat specielle forvaltningsretlige regler på bestemte områder. Det gælder fx reglerne om a-kassernes pligt til at vejlede medlemmet, jf. § 65 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse. Det gælder ligeledes reglerne om klage over a-kassernes afgørelser i § 98 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse.

Definitioner

Til § 2, stk. 2

Sagsbegrebet, der er defineret her, er bredt og dækker alle typer sager, der kan opstå i forbindelse med en a-kasses sagsbehandling.

Til § 4, stk. 1

A-kassen skal i bestemte situationer høre medlemmet. Det er fastsat i lovens § 65 a, stk. 4, og svarer i princippet til høringspligten i forvaltningslovens § 19. Med hensyn til gennemførelse af regulering henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Af § 65 a, stk. 4, i loven fremgår, at a-kassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at a-kassen er i besiddelse af eller vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.

Der skal kun partshøres i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet. Derfor er sagsbegrebet i § 4, stk. 1, meget snævrere end det, der er beskrevet i § 2, stk. 2.

Bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet kan fx komme fra et jobcenter eller en anden myndighed, en arbejdsgiver, et pengeinstitut, livsforsikringsselskab eller pensionskasse m.v., og fra private – fx i forbindelse med en anmeldelse. Oplysningerne kan også komme fra medlemmet selv. Oplysningerne kan fx omhandle medlemmets udeblivelse fra samtaler m.v., ansøgning om eller modtagelse af andre offentlige ydelser, ulønnet arbejde og udøvelse af selvstændig virksomhed.

Selvom medlemmet er bekendt med, at a-kassen har en bestemt oplysning, skal a-kassen høre medlemmet, når oplysningen vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har givet a-kassen oplysningen, eller hvis oplysningen beror på medlemmets adfærd, fx at medlemmet er udeblevet fra en samtale med a-kassen.

Hvis medlemmet oplyser om timer med arbejde i egen selvstændig virksomhed i sine månedsoplysninger, og a-kassen ikke tidligere har taget stilling til, om den selvstændige virksomhed er forenelig med retten til dagpenge, skal a-kassen høre medlemmet.

Til § 4, stk. 2

A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen. Det kan fx være, at medlemmet er udeblevet fra en samtale i jobcenteret.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser, at a-kassen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning. Det gælder også, hvis medlemmet ved høringen ikke medvirker konstruktivt til oplysningen af sagen. Det er tilfældet, hvis medlemmet fx besvarer a-kassens høring uklart eller usagligt, eller hvis medlemmet forhaler svaret i sagen.

Til § 4, stk. 4

En høring, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. En høring, der sendes som brev, anses for at være kommet frem 5 dage efter, at den er sendt.

Fristen for medlemmets svar er 1 uge, fra høringen er kommet frem til medlemmet, medmindre a-kassen fastsætter en kortere eller en længere frist. Konkrete forhold, der kan tale for en længere frist, kan fx være, at a-kassen sender høringen lige op til en helligdag. A-kassen kan give en kortere frist, hvis fx partshøringen foregår mundtligt på et møde i a-kassen.

Til § 5, stk. 1

Af lovens § 65 a, stk. 5, fremgår, at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen af medlemmet efter stk. 4, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. lovens § 86, stk. 1.

Når a-kassen skal partshøre efter § 4, skal a-kassen således fortsætte udbetalingen af en ydelse, uanset at der er tvivl om, hvorvidt medlemmet har ret til ydelsen. Det gælder også, uanset om a-kassen har mistanke om, at medlemmet har begået et svigagtigt eller uagtsomt forhold.

A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelsen, indtil der er truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet. Det vil sige, at udbetalingen først kan stoppe, når afgørelsen er kommet frem til medlemmet. En afgørelse, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. En afgørelse, der sendes som brev, anses for at være kommet frem 5 dage efter, at den er sendt.

Til § 5, stk. 2

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Når a-kassen oplyser medlemmet om, at ydelserne udbetales med forbehold, bliver medlemmet bragt ud af den gode tro med hensyn til retten til at modtage ydelserne. Hvis a-kassen efterfølgende træffer afgørelse om, at der er udbetalt ydelser med urette, er der således grundlag for at kræve ydelserne tilbagebetalt for hele perioden. A-kassens afgørelse kan påklages efter reglen i lovens § 98.

Medlemmet friholdes for sanktion for det tilbagebetalingsbeløb, der skyldes det konkrete forhold, og som udbetales med forbehold. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser medlemmet om, at ydelser som udbetales herefter, udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem, og at ydelserne skal betales tilbage, såfremt medlemmet ikke havde ret til dem.

A-kassen kan ved høringen af medlemmet kun tage forbehold for ydelser, der endnu ikke er udbetalt, men forbeholdet kan godt dække ydelser, som udbetales for ledige dage, der ligger før høringsbrevet sendes til medlemmet.

Forbeholdet er tilkendegivet over for medlemmet, når høringen er kommet frem til medlemmet. Se om dette under bemærkningerne til § 5, stk. 1.

Om a-kassens forbehold skal gælde fra udløbet af den seneste udbetalingsperiode eller fra en hændelsesdato afhænger af den konkrete situation, se eksemplerne nedenfor.

Eksempel 1. Udbetalingen med forbehold gælder for hele udbetalingsperioden.

Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2017.

Mandag den 11. september 2017 får a-kassen en oplysning om, at medlemmet har haft ”sort” arbejde de sidste 3 måneder. A-kassen undersøger forskellige forhold, og fredag d. 15. september 2017 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager samtidig forbehold. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først mandag d. 9. oktober 2017 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt dagpenge ved udgangen af september 2017, som dækkede perioden 1. september-30. september i 2017.

A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet har arbejdet »sort« og har begået svig. Udbetalingen med forbehold gælder for hele september måned, herunder eventuel efterregulering der hidrører fra august måned eller tidligere.

Eksempel 2. Udbetalingen med forbehold gælder fra hændelsesdagen.

Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2017.

Mandag d. 11. september 2017 oplyser medlemmet a-kassen om, at han starter selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret fredag d. 15. september 2017. A-kassen mener umiddelbart, at der er tale om selvstændig virksomhed på fuld tid. A-kassen undersøger forskellige forhold, og onsdag d. 20. september 2017 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager forbehold. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først 9. oktober 2017 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt dagpenge ved udgangen af september 2017 dækkende perioden 1. september - 30. september 2017. A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra 15. september 2017. Forbeholdet i denne situation var gældende fra d. 15. september 2017. Perioden frem til denne dato er udbetalt med rette.

Eksempel 3. Udbetalingen med forbehold gælder fra hændelsesdagen.

Medlemmet har været fuldt ledigt i en periode og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2017.

Mandag d. 11. september 2017 udebliver medlemmet fra en jobsamtale på Jobcenteret. Jobcenteret indberetter udeblivelsen til a-kassen, og fredag d. 15. september 2017 hører a-kassen medlemmet om oplysningen. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først mandag 9. oktober 2017 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt dagpenge ved udgangen september 2017 dækkende perioden 1. september - 30. september 2017.

A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet på grund af udeblivelsen ikke har ret til dagpenge fra mandag d. 11. september 2017. Forbeholdet var i denne situation gældende fra d. 11. september 2017. Perioden frem til denne dato er udbetalt med rette.

Til § 6, stk. 1 og 2

A-kassens almindelige administration omkring optagelse, overflytning, beregning af dagpenge, udmeldelse m.v. giver ikke grund til partshøring. Det skyldes, at sådanne oplysninger ikke fører til en afgørelse til ugunst for medlemmet, eller at medlemmet ved, at disse oplysninger vil indgå i en afgørelse. Eksempler på sådanne oplysninger er, at medlemmet giver a-kassen besked om, at medlemmet er kommet i fuldtidsarbejde, eller at medlemmet fra en bestemt dag aftjener værnepligt. Endvidere kan nævnes en situation, hvor a-kassen på baggrund af en rådighedssamtale med medlemmet kan træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 6, stk. 3

A-kassens administration beror bl.a. på oplysninger om medlemmet, som a-kassen får fra egne registre, indkomstregisteret, og andre offentlige registre, og a-kassen skal ikke høre medlemmet om disse oplysninger.

Der kan dog være grund til at høre medlemmet, hvis a-kassen på grund af oplysninger fra disse registre får en mistanke om, at medlemmet i en periode har fået ydelser med urette, jf. herved §§ 3 og 4, stk. 1. Med hensyn til efterregulering af dagpenge henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Til § 7

Et medlem skal ikke have mulighed for at forhale a-kassens afgørelse i sagen ved at undlade at medvirke til at oplyse sagen eller undlade at besvare høringen, jf. § 4. Det betragtes også som manglende medvirken, når medlemmet ikke medvirker aktivt og konstruktivt til oplysningen af sagen eller giver urigtige oplysninger. Når høringen er gennemført efter reglerne, kan a-kassen derfor træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Til § 8

Formålet med bestemmelsen er, at a-kassen kan begrænse perioden med udbetaling med forbehold.

A-kassen kan træffe en delafgørelse om medlemmets ret til ydelser, når partshøringen er gennemført, således at udbetalingen med forbehold ophører fra den dato, delafgørelsen er kommet frem til medlemmet. Når sagen er endeligt oplyst, træffer a-kassen afgørelse om tilbagebetaling og eventuel sanktion.

Ret til repræsentation

Til § 10, stk. 2

Hvis der er tale om en socialrådgiver, advokat, revisor eller en faglig organisation, der som led i professionen optræder som repræsentant for parten, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Et medlems personlige fremmøde sammen med en bisidder eller en tolk medfører ikke, at der er tale om repræsentation. Medlemmet har i disse situationer ikke givet sine partsbeføjelser videre.

Samtykke

Til § 11

Der kan gives samtykke på følgende måder:

1) samtykkeerklæring,

2) afkrydsning i en rubrik på en blanket, fx en ledighedserklæring, når det fremgår, at der med afkrydsningen er givet udtrykkeligt samtykke til, at der indhentes oplysninger, eller

3) mundtlig erklæring, hvorom der gøres notat i sagen.

Hvis medlemmet ikke ønsker at give samtykke, skal a-kassen oplyse medlemmet om konsekvensen. Det vil typisk være, at a-kassen ikke kan indhente nødvendige oplysninger til sagen, og at a-kassen derfor ikke kan udbetale en ydelse til medlemmet (den processuelle skadevirkning).

Partens aktindsigt

Til § 12

Der henvises i øvrigt til Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger), som også gælder for medlemmer af en a-kasse.

Andres aktindsigt

Til § 13

A-kassen må ikke uden medlemmets samtykke give aktindsigt til fx en privat anmelder, fordi denne ikke er part i sagen.

Til § 14

Hvis medlemmet tilsidesætter oplysningspligten, er det en forseelse, der kan medføre tab af ret til ydelser m.v., jf. § 87 i loven. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning for, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. lovens § 86.

Til § 16

Tavshedspligt betyder fx, at en medarbejder i a-kassen ikke må oplyse uvedkommende om, at en bestemt person er ledig, om et medlem har en sag om tilbagebetaling, eller om en person tidligere er blevet pålagt en karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.

Oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter fra andre offentlige myndigheder og giver videre til a-kassen, er undergivet tavshedspligt i den pågældende a-kasse. Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven. Det er fastsat i lovens § 91, stk. 9.

Notatpligt

Til § 17

Der er også fastsat regler om notatpligt i andre regelsæt. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. fastsætter en pligt for a-kassen til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder oplysninger, som medlemmet selv giver. Desuden skal a-kassen notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om.

Videregivelse af oplysninger

Til § 18

A-kassen skal videregive oplysninger til bl.a. kommunerne, SKAT, politiet, anklagemyndigheden, domstolene, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, andre offentlige myndigheder og andre a-kasser.

Der henvises i øvrigt til Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger), som også gælder for medlemmer af en a-kasse.

Til § 19

En undersøgelse i a-kassen starter, når a-kassen har behov for, enten skriftligt eller telefonisk, at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver eller andre, fx en kommune. Samtidig hermed skal medlemmet orienteres om, at sagen er opstået. A-kassens interne undersøgelser, fx ved opslag i indkomstregisteret eller indhentning af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, medfører således ikke, at a-kassen skal orientere medlemmet herom.

Krav til a-kassens afgørelse

Til § 22, stk. 3

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v. et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Det skal derfor fremgå af afgørelsen, fra hvilken dato ydelsen har været udbetalt med forbehold. Med hensyn til reglerne om sanktion henvises til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse og vedrørende reglerne om refusion henvises til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Til § 23

A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning. I de tilfælde hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering.

Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, eller fordi udbetaling af ydelser ikke kan dække efterreguleringen, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse, og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemgøres inden for 3 måneder.

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at regulere i udbetalingen af ydelser i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, jf. § 7, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. A-kassen skal opkræve beløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

Til § 22 og § 24

Med hensyn til forslag til opbygning af en a-kasses afgørelse henvises til Bilag 1.

A-kassen kan i nogle tilfælde undlade at træffe en skriftlig afgørelse med begrundelse m.v.:

1. I sager, hvor der er udbetalt for meget i ydelser til et medlem, og hvor der ikke er tvivl om, at medlemmet har pligt til at betale tilbage, jf. lovens § 86 stk. 1, kan a-kassen undlade at træffe en skriftlig afgørelse, hvis

1) medlemmet af egen drift retter henvendelse til a-kassen i anledning af fejludbetalingen,

2) der ikke skal foretages ændringer i eventuelle ''tro- og love oplysninger'', der ligger til grund for udbetalingen,

3) der ikke skal pålægges en sanktion, jf. lovens § 87, og

4) der i medlemmets sag foretages et notat om tilbagebetalingsbeløbets opståen og grundlaget for tilbagebetalingen, herunder spørgsmålet om a-kassens eventuelle ansvar.

2. En a-kasse kan endvidere undlade at træffe en skriftlig afgørelse i de tilfælde, hvor der er tale om en omkontering fra én ydelsesform til en anden, fx fra dagpenge til feriedagpenge (og denne ændring ikke skyldes medlemmet).

Ovennævnte muligheder for, at a-kassen kan lade være med at træffe en afgørelse, omfatter ikke tilbagebetaling, der støtter sig på lovens § 86 stk. 2, hvor udbetalingen oprindeligt er sket med rette, men hvor efterfølgende forhold giver adgang til på objektivt grundlag at kræve tilbagebetaling. I disse tilfælde skal der træffes afgørelse, der opfylder kravene i § 22 og § 24.

Ikrafttrædelse

Til § 25, stk. 1

Denne vejledning erstatter pr. 1. juli 2017 vejledning nr. 9084 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

1. Krav til a-kassens afgørelse

En afgørelse skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Det skal klart fremgå, at afgørelsen er fra a-kassen. Hvis der anvendes fælles brevpapir for en a-kasse og en faglig organisation, skal brevpapiret/afgørelsen indeholde a-kassens navn, adresse og telefonnummer. Det skal tydeligt fremgå, hvis adresse og telefonnummer for a-kassen og den faglige organisation er fælles.

Afgørelsen stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant.

Afgørelsen må kun vedrøre det enkelte medlems konkrete sag.

2. Afgørelse opbygget efter dialogprincippet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anbefaler at bygge en afgørelse op efter dialogprincippet. Dette indebærer, at afgørelsens opbygning svarer til en række spørgsmål (fra medlemmet) med svar (fra a-kassen):

Spørgsmål

• Hvad drejer det sig om?
• Hvad er resultatet?
• Hvordan er a-kassen nået frem til resultatet?
• Kan jeg klage og hvordan?
• Hvor kan jeg henvende mig om konsekvenser og yderligere tvivlsspørgsmål?
• Er der andet, jeg bør vide?
• Hvilke oplysninger har a-kassen haft i sagen?
• Hvilke regler er anvendt for at nå den konkrete afgørelse?

Svarene på disse spørgsmål bør fremgå af afgørelsen i denne rækkefølge.

3. Afgørelsens opbygning

Indledning i afgørelsen

Indledningen til en afgørelse består af nogle få linjer, hvor sagens opståen omtales sammen med en præsentation og præcisering af, hvad sagen drejer sig om.

Selve afgørelsen

Det gør det lettere at overskue og forstå resultatet af a-kassens overvejelser og sagsbehandling, hvis selve afgørelsen findes i et særligt afsnit uden begrundelse m.v.

Det anbefales at give afsnittet overskriften ''Afgørelse''. Afsnittet skal kun indeholde en kort og præcis fastlæggelse af den retsstilling, som er eller skal være gældende i sagen.

Begrundelse

En afgørelse fra en a-kasse skal altid begrundes, fordi afgørelsen også tjener til at informere, vejlede, oplyse om og præcisere betingelser for ydelser m.v.

Begrundelsen skal også udtrykke, at sagen er tilstrækkeligt undersøgt, at der er taget udtrykkeligt stilling til alle relevante oplysninger i sagen og relevante retsregler har været inddraget i bedømmelsen.

Begrundelsen skal være klar, gennemskuelig og letforståelig, så der senere ikke er behov for at uddybe den.

Det sker ved

• kortfattet at redegøre for de fakta, der er tillagt betydning og dermed også lagt til grund for afgørelsen.
• at de fakta, der er lagt til grund, kan genfindes i sagsfremstillingen.
• at oplyse, hvilke (eventuelt af medlemmet bestridte) forhold, der anses for godtgjort og dermed er lagt til grund.
• nøjagtigt at henvise til det retlige grundlag i form af regler i lov(e) og bekendtgørelse(r), selv om afgørelsen har et særligt afsnit om regler.
• at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende, hvis afgørelsen beror på et skøn.
• at tage stilling til medlemmets forklaring, anbringender i klage og erklæringer i øvrigt, i det omfang, de er relevante for sagens afgørelse.

I tilbagebetalingssager skal a-kassen yderligere redegøre for:

• hvorfor medlemmet er pålagt pligt til at betale tilbage,
• om der er udbetalt ydelser med forbehold,
• om medlemmet kan bebrejdes noget i relation til sin oplysningspligt, hvis dette er relevant,
• hvordan tilbagebetalingsbeløbet eventuelt forrentes og
• hvordan størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet er beregnet.

I sanktionssager skal a-kassen yderligere redegøre for:

• hvorfor medlemmet pålægges en sanktion, herunder hvilke forhold i medlemmets adfærd, der har ført til at betragte adfærden som svigagtig eller uagtsom,
• hvordan sanktionens størrelse er beregnet og
• sanktionens varighed.

Klagevejledning

A-kassens afgørelse skal indeholde en klagevejledning. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om klage over a-kassernes afgørelser.

Hvis a-kassens afgørelse påklages til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal a-kassen orientere medlemmet om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre a-kassens afgørelse såvel til gunst som til ugunst for medlemmet.

Anden vejledning m.v.

I et afsnit om anden vejledning vil der typisk kunne gives en række oplysninger, der har relevans til sagen, fx om

• opfordring til kontakt til a-kassen,
• genoptagelse som medlem efter slettelse,
• tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb,
• at medlemmet ved tilbagebetaling bør give a-kassen ret til omligning og transport i overskydende skat,
• medlemmets muligheder for at handle efter afgørelsen, bortset fra klage,
• betingelser for at opnå en bestemt retsstilling.

Denne vejledning erstatter den 1. juli 2017 vejledning nr. 9084 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Da vejledning nr. 9084 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser fortsat er gældende indtil den 1. juli 2017 er den ikke markeret som historisk.