Skrivelse om orientering om ændringer af integrationsloven m.v. som følge af vedtagelse af lovforslag L 189 i Folketinget den 3. juni 2016

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets skrivelse nr. 9782 af 27/6 2016.

Den 17. marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalen ”Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration”, som skal medvirke til, at flere flygtninge og familiesammenførte udlændinge kommer i beskæftigelse og selvforsørgelse.

Den 18. marts 2016 indgik regeringen og KL desuden aftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”, som ligeldes skal understøtte, at flere nyankomne udlændinge kommer i arbejde og desuden skal give kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at løfte integrationsopgaven.

Lovændringen udmønter store dele af ovennævnte aftaler. I forhold til integrationsloven drejer det sig bl.a. om en bedre overgivelse af flygtninge fra asylcentrene til kommunerne, mere fleksible regler om boligplacering af flygtninge og flytteregler. Herudover drejer det sig om regelforenklinger, som omfatter afskaffelse af integrationsplaner for nyankomne flygtninge og familiesammenførte, målretning af helbredsundersøgelser og øget fleksibilitet for opfølgningssamtaler m.v. Desuden gennemføres en målretning af integrationsprogrammet mod arbejdsmarkedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud. Endelig målrettes finansieringen af integrationsindsatsen mod de kommuner, som modtager flest nye flygtninge, og de kommuner og virksomheder, som opnår de bedste resultater med at få flygtninge i arbejde, belønnes med resultattilskud og bonus.

Lovændringen indebærer desuden ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som omfatter ændring af finansieringsreglerne, så en større del af afregningen mellem kommuner og sprogcentre sker ved gennemførelse, og der sikres øget fleksibilitet ved mulighed for udbud af danskuddannelse på tværs af kommunegrænser.

Lovændringen indebærer også ændringer af almenboligloven, almenlejeloven og boligstøtteloven, som styrker kommunernes muligheder for at anvende kollektive bofællesskaber som boliger til flygtninge.

Som led i bestræbelserne på at skabe øget fleksibilitet og bedre rammer for kommunernes modtagelse og boligplacering af flygtninge er der foretaget følgende ændringer i reglerne for boligplacering af flygtninge:

B. 1. Ændrede frister for udmelding af landstal m.v.

Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Landstallet anvendes til brug for indgåelse af frivillige eller fastsatte aftaler om henholdsvis regions- og kommunekvoter for boligplacering af flygtninge i det kommende år.

For at sikre et bedre grundlag for fastlæggelse af prognosen for landstallet skubbes fristen for, hvornår Udlændingestyrelsen skal udsende meddelelse om landstallet, fra den 1. april i et givent år til den 1. maj, jf. integrationslovens § 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen får hermed 1 måned længere til at fastlægge en prognose for det antal flygtninge, der påregnes meddelt opholdstilladelse i det kommende år og dermed skal fordeles til landets kommuner. Som en konsekvens heraf skubbes fristerne for meddelelse af indgåede og fastsatte aftaler om regionskvoter ligeledes en måned. Det indebærer, at kommunernes frist for meddelelse af en regionsaftale efter integrationslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres fra den 1. maj til den 1. juni. Kommunerne i hver region har dermed fortsat en måned til at indgå aftale om regionskvoter.

Har kommunerne i hver region ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale om boligplacering efter integrationslovens § 7, stk. 1, til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende år, jf. 7, stk. 3.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016 og har dermed virkning for udmelding af landstallet for 2018.

B. 2. Overgivelsestidspunkt

Fremover vil kommunerne ikke skulle modtage flygtninge i weekender eller på helligdage. Integrationslovens § 4, stk. 2, er ændret, således at ansvaret for nye flygtninge først overgår til kommunerne den førstkommende hverdag i de måneder, hvor den 1. falder i en weekend eller på en helligdag.

Udgifterne til forsørgelse af flygtninge i de dage, hvor de pågældende som følge heraf opholder sig længere i asylsystemet, dækkes af Udlændingestyrelsen. Udlændingelovens § 42 a, stk. 1, er ændret, således at en udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.

Det bemærkes, at der konkret fortsat kan aftales en tidligere overtagelsesdato eller i ganske særlige tilfælde, at en flygtning kan forblive indkvarteret på asylcenteret efter overtagelsesdatoen.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

B. 3. Tidspunkt for anvisning af permanent bolig til nye flygtninge

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrelsen bl.a. ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune.

Med lovændringen er boliganvisningsforpligtelsen i medfør af integrationslovens § 12, stk. 1, ændret, således at kommunalbestyrelsen fremover har pligt til at anvise en bolig til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, når det er muligt, i stedet for i dag snarest muligt. Ændringen har til hensigt at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at anvise en bolig inden for en bestemt frist.

Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen fortsat anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6.

Ved anvisning af en permanent bolig skal der hver gang foretages en konkret vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende. I vurderingen kan bl.a. indgå, om flygtningen allerede er anvist en midlertidig indkvartering. Den midlertidige indkvartering kan således tale for, at flygtningens behov for en permanent bolig er mindre påtrængende end en anden boligsøgendes behov. Den midlertidige Indkvarterings beskaffenhed kan også tillægges betydning ved vurderingen. I den konkrete vurdering af den enkelte flygtnings behov skal der fortsat tages højde for det integrationsmæssige sigte med integrationslovens boligplaceringsregler, som er at sikre flygtningen en base for den videre integrationsproces.

Afgørelser om konkrete anvisninger af boliger til flygtninge, herunder manglende anvisning af boliger, kan som hidtil påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, 2. pkt.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

Det kan oplyses, at bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge opdateres med ikrafttræden den 1. juli 2016.

Det kan endvidere oplyses, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet forventer inden udgangen af august 2016 at udsende et informationsbrev, der vil indeholde en samlet beskrivelse af rammerne for kommunernes opgave med boligplacering af flygtninge.

Kommunerne har hidtil været forpligtet til at tilbyde alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering inden for 3 måneder.

Med lovændringen gennemføres en målretning af ordningen mod de nyankomne flygtninge, hvor der konkret vurderes at være behov for en sundhedsmæssig afdækning. Kommunerne skal således ikke længere tilbyde alle flygtninge og familiesammenførte med flygtninge en helbredsmæssig vurdering.

Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. integrationslovens § 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold jf. integrationslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt.

Til brug for behovsvurderingen skal kommunen, jf. § 15 d, stk. 1, 2. pkt., inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen. Det kan eksempelvis være oplysninger fra sundhedstjekket i asylfasen eller andre relevante sundhedsmæssige oplysninger fra asylindkvarteringssystemet. I den forbindelse kan det være relevant med udlændingens samtykke at indhente eller få videregivet oplysninger fra asylindkvarteringsoperatørerne. Videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentersystemet til den integrationsansvarlige kommune skal ske med udlændingens samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Efter integrationslovens § 15 d, stk. 2, fastholdes det, at kommunerne skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering til alle kvoteflygtninge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering, hvis kommunen skønner, at der er behov for en nærmere afdækning af helbredsforholdene.

Til brug for behovsvurderingen skal kommunen inddrage de helbredsmæssige oplysninger om den pågældende udlænding, der allerede måtte foreligge. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage helbredsmæssige oplysninger vedrørende den flygtning, som der sker familiesammenføring med, under forudsætning af, at den person, som oplysningerne vedrører, giver sit samtykke hertil.

Fristen for at give tilbud om en helbredsmæssig vurdering ændres fra 3 til 6 måneder, jf. § 15 a, stk. 4.

Lægen, som gennemfører den helbredsmæssige vurdering, skal fortsat med udlændingens samtykke videregive resultatet af den helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen, således at dette kan indgå i den videre tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram, jf. § 15 d, stk. 7.

Resultatet af en helbredsmæssig vurdering skal således, hvis det er relevant, fortsat inddrages ved tilrettelæggelse af den videre integrationsindsats for udlændingen efter integrationslovens § 16 og kan konkret give anledning til, at kommunen følger op på integrationskontrakten, jf. integrationslovens §§ 19 og 20.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2016.

Det kan oplyses, at bekendtgørelse om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge revideres i overensstemmelse med lovændringen med ikrafttræden den 1. juli 2016.

D. 1. Afskaffelse af integrationsplanen

Kommunerne skal efter integrationslovens § 16 tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram, som består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Indholdet af integrationsprogrammet fastlægges i medfør af integrationslovens § 19 i en integrationskontrakt, som indgås mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte udlænding. Integrationskontrakten skal være indgået senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen.

Samtidig med indgåelse af integrationskontrakten skal udlændingen underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Herudover har kommunerne hidtil efter integrationslovens § 15 a skulle tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan senest 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret samt skulle udpege en koordinerende forvaltning til at udarbejde og følge op på integrationsplanen, jf. integrationslovens § 15 b.

Med lovændringen afskaffes integrationsplanen. Visse elementer herfra indarbejdes i stedet i integrationskontrakten.

Efter integrationslovens § 19 a skal kommunalbestyrelsen til varetagelse af en sammenhængende integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fremover fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen. Den koordinerende forvaltning skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i integrationskontrakten og de eventuelle andre kommunale indsatser, der er iværksat for udlændingen, tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation og dermed understøtter den enkelte udlændings integration.

Formålet er, at der i tilrettelæggelsen af indsatsen sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, så det undgås, at forskellige mål og indsatser modvirker hinanden.

Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvilken forvaltning der skal have den koordinerende funktion. Den koordinerende forvaltning kan være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning.

Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis ændringer i udlændingens situation og dermed af integrationsindsatsen tilsiger det. Der skal i hele forløbet være en koordineringsansvarlig forvaltning.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

D. 2. Mulighed for at anvende Min Plan

Med lovændringen etableres desuden hjemmel til, at kommunerne kan anvende Min Plan på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt.

Ordningen sættes i kraft, når den it-mæssige understøttelse er på plads. Mere information herom følger således senere.

D. 3. Forenkling af opfølgning på integrationskontrakten

Hidtil har kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 20 haft pligt til løbende efter behov at følge op på integrationskontrakten. Kommunalbestyrelsen har for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten jf. § 19, stk. 4, skulle følge op på integrationskontrakten mindst hver 3 måned, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Med lovændringen skal kommunalbestyrelsen fremover, efter at visitationen efter § 17 er gennemført, og udlændingen således er visiteret enten jobparat eller aktivitetsparat, følge op på integrationskontrakten mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder, indtil udlændingen har opfyldt de mål, der er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten jf. § 19, stk. 4. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal følge op mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder, men kan placere opfølgningen på de tidspunkter, hvor der konkret vurderes af være behov herfor.

Den særlige regel for opfølgning for udlændinge i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, hvorefter der skal følges op på integrationskontrakten minimum hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., videreføres uændret. I den forbindelse bemærkes, at udlændinge, som deltager i den ny integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse, omfattes af denne opfølgningsregel for integrationskontrakten.

Det bemærkes desuden, at den særlige opfølgningsregel i forbindelse med barsel, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, 4. pkt., ligeledes videreføres uændret.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016, men har først virkning, når de nye regler om visitation som hhv. jobparat eller aktivitetsparat træder i kraft den 1. oktober 2016.

Hidtil har dækning af transportudgifter i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet indebåret, at kommunerne skal foretage en konkret og individuel vurdering af udgiften sammenholdt med ansøgeren og dennes ægtefælles økonomi.

Med lovændringen ophæves trangsvurderingen, og der indsættes en begrænsning, således at der alene kan dækkes transportudgifter for udlændinge under integrationsprogrammet, der modtager integrationsydelse, jf. integrationslovens § 23 f, stk. 2, 1. pkt.

Tilsvarende kan der efter § 23 f, stk. 2. 2. pkt., ydes støtte til dækning af transportudgifter for en udlænding i tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud, idet den pågældende udlænding i så fald højst kan modtage en løn som svarer til integrationsydelse. Derimod kan der ikke dækkes transportudgifter for udlændinge, der modtager tilbud om privat ansættelse med løntilskud, da lønnen her kan dække transportudgiften.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat foretage en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er rimelig og dokumenteret. Der er ikke noget loft over den udgift, der kan dækkes.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

F. 1. Styrket jobfokus det første år

Efter hidtil gældende regler har integrationsprogrammet haft en længde på højst op til 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen.

Integrationsprogrammets omfang og indhold fastlægges i en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen. Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I integrationskontrakten fastlægges udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at integrationskontraktens mål nås.

Med lovændringen skal indsatsen i integrationsprogrammets første år intensiveres og have et entydigt jobrettet fokus. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 16, stk. 7, 1. pkt. Det indebærer, at der skal fastsættes konkrete mål og konkret indsats i integrationskontrakten efter § 19, så det kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år.

Det bemærkes, at der fortsat som led i integrationsprogrammet skal tilbydes danskuddannelse, jf. § 21, og fastsættes mål for dansktilegnelse. Danskuddannelse kan have en varighed på op til 5 år.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

F. 2. Forlængelse af integrationsprogrammet

Opnår udlændingen ikke beskæftigelse inden for 1 år, skal integrationsprogrammet forlænges, jf. § 16, stk. 7, 2. pkt. Programmet skal forlænges, så længe målene ikke er nået. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år, jf. § 16, stk. 7, 3. pkt.

Forlænges integrationsprogrammet ud over 1 år, er målet for indsatsen fortsat, at udlændingen kommer i arbejde. Det vil derfor være relevant at fastsætte et nyt konkret beskæftigelsesmål og en konkret indsats til at nå målet. Ændring af mål og indsats skal fremgå af integrationskontrakten efter § 19.

Hvis en udlænding, efter at have afsluttet integrationsprogrammet, inden for den 5-årige periode på ny bliver ledig og ansøger om integrationsydelse, genoptages programmet, idet

udlændingen således ikke har opfyldt det overordnede mål med udlændingens integrationsprogram, nemlig at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse eller uddannelse og dermed selvforsørgelse.

Det bemærkes, at adgangen til at forlænge integrationsprogrammet medfører, at kommunalbestyrelsen om nødvendigt skal tilbyde en særlig integrationsrettet indsats i op til 5 år. Det indebærer desuden, at kommunalbestyrelsen har integrationsansvaret for en udlænding i en 5-årig periode. Ønsker udlændingen inden for de første 5 år at flytte til en anden kommune, kan den pågældende således som udgangspunkt kun fortsætte sit integrationsprogram i tilflytningskommunen, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 18.

Integrationsprogrammet afsluttes, når de samlede opstillede mål for programmet er nået. Opnår udlændingen de opstillede mål allerede efter 1 år, afsluttes programmet således på dette tidspunkt.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

F. 3. Særligt om flytning efter arbejde i en anden kommune

Hvis en flygtning flytter til en anden kommune end den, den pågældende først er blevet boligplaceret i, skal tilflytningskommunen beslutte, om man vil overtage integrationsansvaret for flygtningen, jf. integrationslovens § 18, stk. 1. En kommune kan altid vælge at overtage integrationsansvaret, og i nogle tilfælde vil tilflytningskommunen også være forpligtet til det. Det gælder, hvis flytningen er af væsentlig betydning for flygtningens integrationsforløb eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor Et sådant forhold antages i praksis fx at kunne være den omstændighed, at en flygtning har fået job i en anden kommune end den kommune, hvor den pågældende er blevet boligplaceret i.

Med lovændringen slås det fast, at kommunen skal overtage integrationsansvaret, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet, jf. integrationslovens § 18, stk. 2.

Ved vurderingen af, om flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet, skal bl.a. lægges vægt på, om det er rimeligt at henvise den pågældende til mulighederne for offentlig transport. Der kan i den forbindelse lægges vægt på afstand, transporttid og hvor ofte, der er mulighed for offentlig transport. Såfremt der ikke umiddelbart er transportmuligheder, vil den pågældende i praksis ikke have mulighed for at varetage arbejdet.

Ved vurderingen kan endvidere i et vist omfang lægges vægt på, om der er tale om en varig eller midlertidig beskæftigelse.

Med forslaget ændres ikke ved, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i en række andre situationer kan være forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis flytningen er af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb.

Det bemærkes, at overtagelse af integrationsansvaret indebærer, at tilflytningskommunen samtidig overtager det økonomiske ansvar for udlændingen. Det indebærer bl.a., at det månedlige grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 3, udbetales til tilflytningskommunen.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

Det kan oplyses, at bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven opdateres for så vidt angår de ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2016.

Som led i bestræbelserne på at få flere deltagere i integrationsprogrammet i beskæftigelse og selvforsørgelse er der – ud over ændringerne af integrationsprogrammets længde – foretaget ændringer, der skal understøtte, at alle nyankomne udlændinge fremover mødes som jobparate, selvom de f.eks. har sproglige eller it-mæssige udfordringer. Herudover er der foretaget ændringer, der skal styrke det virksomhedsrettede element i integrationsprogrammet markant, herunder ved at stille krav om, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover skal have et virksomhedsrettet tilbud tidligt i programmet, og ved at erstatte det hidtidige krav om, at integrationsprogrammet skal have en gennemsnitlig varighed på 37 timer om ugen, med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats for jobparate som minimum skal være på 15 timer om ugen.

Det drejer sig om følgende ændringer:

G. 1. Tidlig virksomhedsrettet indsats

Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest efter 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 16, stk. 5.

Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen får pligt til så vidt muligt efter 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse at tilbyde en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens §§ 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 6.

Kommunerne skal således sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats allerede inden for de første 2 uger efter overtagelse af ansvaret for udlændingen, og forpligtes til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne opfordres til at planlægge den virksomhedsrettede indsats for den enkelte udlænding, så snart de har fået meddelelse fra Udlændingestyrelsen om at skulle modtage den pågældende.

Ændringen indebærer, at udlændingen får både ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud, og dermed tidligt i integrationsprogrammet opnår kontakt til en konkret arbejdsplads.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med, at tilbuddet gives, foretage en konkret vurdering af, om der foreligger forhold, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det bemærkes, at det forhold, at en udlænding ikke kan dansk, ikke er tilstrækkelig grund til ikke at give et virksomhedsrettet tilbud.

Ændringen omfatter alle nyankomne udlændinge, der modtager integrationsydelse.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

G. 2. Vejledning om kompetenceafklaring

Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen i medfør af integrationslovens § 16 b forpligtes til i forbindelse med tilrettelæggelse af integrationsprogrammet at oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske kvalifikationer m.v. Forpligtelsen gælder i de tilfælde, hvor udlændingen angiver at have en formel kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, og det ikke fremgår af udlændingens sag, at uddannelsen allerede er blevet vurderet.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

G. 3. Udgangspunktet er jobparathed

Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens §§ 23 b eller 23 c, jf. § integrationslovens § 17, stk. 1. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det kunne fx være en flygtning, der led af stærk traumatisering eller anden alvorlig sygdom. Det forhold, at en udlænding ikke kan dansk, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til ikke at give et virksomhedsrettet tilbud.

Kun i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedstilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, skal kommunalbestyrelsen således anse udlændingen for aktivitetsparat og kan undlade at give et virksomhedsrettet tilbud.

Ændringen skal ses i tæt sammenhæng med det ovennævnte første virksomhedsrettede tilbud, der så vidt muligt skal gives inden for 2 uger og senest efter 1 måned, og som kun skal undlades at give i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud.

Tilsvarende er det kun i disse tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedstilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, at kommunalbestyrelsen skal anse udlændingen for aktivitetsparat efter § 17, stk. 1.

Ændringen har til formål at sikre, at der stilles krav til alle nyankomne udlændinge om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet fra start, og at manglende uddannelsesmæssige og sproglige kompetencer ikke kommer til at stå i vejen for en tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked og konkrete arbejdspladser.

Ændringen træder i kraft den 1. oktober 2016.

G. 4. Visitation efter 3 måneder

Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager integrationsydelse, foretage en egentlig visitation af udlændingen som jobparat eller aktivitetsparat, jf. integrationslovens § 17, stk. 2.

Ved visitationen skal kommunalbestyrelsen anvende de visitationskriterier, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen er udmøntet i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og indebærer, at en person er jobparat, hvis den pågældende vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. Omvendt er en person aktivitetsparat, hvis den pågældende ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

Der vil blive gennemført en ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, i overensstemmelse hermed.

Visitationen skal omfatte udlændingens muligheder for at varetage et arbejde. Der er derimod ikke tale om en vurdering af udlændingens sandsynlighed for at få et arbejde.

Visitationen skal omfatte en samtale og status for udlændingens forudsætninger og behov.

Ved visitationen har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den videre afdækning af udlændingens forudsætninger og kompetencer, herunder erfaringerne fra det eller de første virksomhedsrettede tilbud, som er iværksat i de første måneder i integrationsprogrammet.

Det forhold, at en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte jobs, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.

De udlændinge, som vurderes ikke at kunne varetage et ordinært arbejde, som kan gøre dem selvforsørgende inden for 3 måneder, skal fortsat visiteres aktivitetsparate.

Målet er, at der stilles krav til alle nyankomne udlændinge om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet fra start, og at modvirke at manglende uddannelsesmæssige og sproglige kompetencer kommer til at stå i vejen for hurtigt at få tilknytning til en arbejdsplads.

De ændrede visitationsregler træder i kraft den 1. oktober 2016.

G. 5. Tydeliggørelse af pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og deltage i tilbud under integrationsprogrammet

Med lovændringen fremgår det direkte af integrationsloven, at alle udlændinge, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4, integrationslovens § 26, stk. 1.

Herudover fremgår det direkte af integrationsloven, at en jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende, herunder at udlændingen skal overholde de aftaler, som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job, og at en jobparat udlænding skal registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1.

Endelig fremgår det direkte af integrationsloven, at jobparate udlændinge skal tilmeldes som arbejdssøgende på Jobnet, og at de hver syvende dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er aktivt arbejdssøgende, jf. § 26 a, stk. 2. Jobparate udlændinge skal endvidere lægge deres cv på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3.

Ændringen træder i kraft den 1. oktober 2016.

G. 6. Mulighed for at undtage fra krav om anvendelse af Jobnet

Samtidig med, at flere fremover skal anses for jobparate, får kommunerne mulighed for at undtage en jobparat udlænding fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, krav om registrering i joblog på Min Side på Jobnet, hvis denne anvendes, samt kravet om at lægge et CV på Jobnet, i de tilfælde hvor udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene, således at disse krav ikke kommer til at stå i vejen for en jobrettet indsats. Der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 6.

Beslutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte udlændings kompetencer. Kommunen skal således fortsat understøtte, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger. Målet er således, at udlændingen på sigt bliver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod med andre ledige.

Undtages en jobparat udlænding efter § 26 a, stk. 6, fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har søgt job hos arbejdsgiveren, eller kopi af ansøgningen. Dette kan f.eks. også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent m.v. søger job aktivt.

Fritagelsesmulighederne træder i kraft den 1. oktober 2016, hvor den it-mæssige understøttelse er på plads.

H. 1. Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats

Lovændringen indebærer, at det hidtidige aktiveringskrav på 37 timer om ugen ophæves og erstattes med et krav om, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 for en udlænding, der modtager integrationsydelse, skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt.

Den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet gennemføres ved, at der for jobparate udlændinge maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c, jf. § 17 a, stk. 1, 2. pkt. Desuden skal de virksomhedsrettede tilbud have et omfang på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen, jf. § 17 a, stk. 2. 1. pkt. Det bemærkes, at tilbud om nytteindsats, jf. § 23 b, stk. 1, 1. pkt. ikke kan medregnes i de 15 timer i det første år af integrationsprogrammet, regnet fra tidspunktet for påbegyndelse af integrationsprogrammet efter § 16, stk. 5.

For de aktivitetsparate udlændinge gælder 6 ugers-kravet og 15 timers-kravet derimod ikke. Den virksomhedsrettede indsats for denne gruppe tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. Indsatsen for denne gruppe skal i videst muligt omfang også omfatte virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis udlændingen vurderes at kunne deltage heri, jf. § 17 a, stk. 1, 3. pkt., og § 17 a, stk. 2. 3. pkt.

Kommunerne får dog mulighed for at fravige kravet om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, med henblik på at tilbyde et særligt højskoleophold efter de betingelser, der følger af den nye bestemmelse i integrationslovens § 24. Der henvises til afsnittet nedenfor om særlige højskoleophold.

Ændringen træder i kraft den 1. oktober 2016.

H. 2. Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud under integrationsprogrammet

For de aktivitetsparate, hvor det er åbenbart, at de ikke med det samme kan magte et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal der ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. For denne gruppe kan den virksomhedsrettede indsats i de første 6 måneder gives som et forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud (”forforløb”) efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5, jf. § 17 a, stk. 1, 4. pkt.

Det indebærer, at en udlænding, der i forbindelse med påbegyndelse af integrationsprogrammet har modtaget sit første virksomhedsrettede tilbud, jf. § 16, stk. 6, men som viser sig at have væsentlige sociale, helbredsmæssige eller andre udfordringer, og derfor visiteres aktivitetsparat, kan tilbydes et forberedende forløb efter § 23 a, stk. nr. 5, indtil 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende. Tilsvarende vil en udlænding, som fra integrationsprogrammets påbegyndelse er tilbudt et forberedende forløb efter § 23 a, stk. nr. 5, kunne modtage yderligere forberedende forløb inden for 6 måneders fristen. Efter de 6 måneder vil også en aktivitetsparat udlænding skulle overgå til at modtage virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c, i det omfang den pågældende er i stand hertil.

Formålet med tilbuddet er at understøtte, at en udlænding, der ikke umiddelbart er i stand til at deltage i et almindeligt virksomhedsrettet tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb.

Det forberedende forløb kan fx medvirke til at finde, tilpasse eller fastholde en plads på en virksomhed for udlændingen. Herudover kan forløbet motivere og forberede udlændingen til arbejdsmarkedet og behovet for supplerende indsatser, som kan sætte den pågældende i stand til at varetage en praktikplads eller et konkret job, kan identificeres.

De forberedende forløb skal tilknyttes konkrete virksomheder og må ikke forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, dvs. tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Der er således ikke mulighed for som led i et forberedende forløb at etablere kommunale aktiveringsprojekter, hvor der udføres produktion med henblik på afsætning eller servicearbejde for borgere.

Det er kommunalbestyrelsen, som giver tilbud om og tilrettelægger det nærmere indhold af et forberedende forløb. Det er dog en forudsætning, at kommunerne i den forbindelse indgår i et samarbejde med konkrete virksomheder herom.

Det bemærkes, at muligheden for at anvende forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2016, uanset bestemmelsen i § 17 a, stk. 1, 4. pkt., først træder i kraft den 1. oktober 2016.

H. 3. Nytteindsats under integrationsprogrammet

Med lovændringen får kommunerne mulighed for at tilbyde nytteindsats i form af samfundsnyttige opgaver for offentlige arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt. Formålet med nytteindsats er, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydelse, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Tilbuddet kan have en varighed af op til 13 uger, jf. § 23 b, stk. 5. Det svarer til, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

I det første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats dog ikke medregnes i kravet om gennemsnitligt mindst 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen, jf. § 17 a, stk. 2, 2. pkt.

Ændringen, som giver mulighed for at anvende nytteindsats i integrationsprogrammet, træder i kraft den 1. juli 2016.

H. 4. Danskuddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering under integrationsprogrammet

Ved siden af de virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c og i perioderne mellem tilbud skal udlændingen fortsat deltage i danskuddannelse, jf. § 21.

Herudover kan der fortsat efter en konkret vurdering af behovet gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a, hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet. Der vil f.eks. stadig være mulighed for at tilbyde uddannelsesforløb, hvis det vurderes at kunne bringe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Det er dog en betingelse for at give længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke er rimelig udsigt til, at udlændingen opnår ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden. I den forbindelse bemærkes, at reglen om, at der maksimalt må være 6 uger mellem de virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens §§ 23 b og 23 c, gælder for jobparate udlændinge, men ikke for aktivitetsparate udlændinge.

De virksomhedsrettede tilbud for jobparate udlændinge skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Det giver fortsat mulighed for at kombinere virksomhedsforløb med danskuddannelse og evt. anden opkvalificering. For de aktivitetsparate fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

I de tilfælde, hvor kommunen ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2016 allerede har givet et tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, og udlændingen har påbegyndt tilbuddet, kan udlændingen færdiggøre det påbegyndte forløb, uanset de nye regler om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.

H. 5. Særligt om uddannelse for unge mellem 18 og 25 år

For udlændinge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som af kommunen vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal der fortsat gives et uddannelsespålæg, jf. integrationslovens § 16 a.

I perioden, indtil en udlænding, som har modtaget et uddannelsespålæg, påbegynder uddannelse, omfattes den pågældende af de nye regler om en virksomhedsrettet indsats.

Når udlændingen påbegynder uddannelse, vil den pågældende derimod ikke længere være omfattet af den virksomhedsrettede indsats. Her vil udlændingen desuden modtage SU, elevløn eller lignende.

Har kommunen ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2016 givet tilbud om vejledning og opkvalificering til en udlænding, som har fået et uddannelsespålæg, og er udlændingen påbegyndt forløbet, er de nye regler ikke til hinder for, at den pågældende fortsætter i tilbuddet, indtil uddannelsesstart.

H. 6. Særligt højskoleophold under integrationsprogrammet

Lovændringen indebærer, at kommunerne får mulighed for under visse betingelser at anvende et særligt højskoleophold i integrationsindsatsen også for jobparate udlændinge mellem 18 og 29 år.

Efter integrationslovens § 23, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen som led i integrationsprogrammet således give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af § 24, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hver enkel sag af, om tilbuddet må antages at kunne forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder.

Efter integrationslovens § 24, stk. 1, er det desuden en betingelse for at tilbyde det særlige højskoleophold, at udlændingen forinden har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 6, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.

I den forbindelse må det indgå i kommunens vurdering, at der er tale om en jobparat udlænding, hvor det således er vurderet, at den pågældende er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen må således foretage en konkret vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at bringe den pågældende udlænding tættere på arbejdsmarkedet.

I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven og skal sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der tilbydes inden for rammerne af højskoleloven, jf. integrationslovens § 24, stk. 2.

Det forventes, at den enkelte højskole selv udvikler det særligt tilrettelagte erhvervsrettede forløb og oplyser om indholdet heraf på sin hjemmeside og i det enkelte kursus´ indholdsplan. Det særlige erhvervsrettede forløb kan f.eks. tilrettelægges i samarbejde med virksomheder i lokalområdet, og ved at der i den særligt tilrettelagte undervisning på højskolen anvendes virksomhedsbesøg, inddrages oplæg fra virksomheder, jobcentre m.v.

Herudover kan der også samarbejdes med den lokale erhvervsskole, f.eks. ved at en del af undervisningen foregår på erhvervsskolen med anvendelse af skolens værkstedsfaciliteter mod betaling, eller ved at en erhvervsskolelærer ansættes som timelærer på højskolen.

Det særlige erhvervsrettede forløb skal tilrettelægges i sammenhæng med højskolens eksisterende forpligtelse til at vejlede sine elever om uddannelse og erhverv. Det indebærer, at den enkelte udlænding både deltager i erhvervsrettet undervisning og modtager en individuel erhvervs- og uddannelsesvejledning.

Herudover kan det særlige højskoleophold omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center, jf. § 24, stk. 3. Formålet hermed er at styrke de deltagende udlændinges erhvervskompetencer og dermed deres muligheder for hurtigt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunerne kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger. Det er en forudsætning for hjælpen, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, jf. § 24, stk. 4.

Der ydes ikke statslig refusion for kommunernes udgift til dækning af egenbetaling. Det er forudsat, at selve højskoleopholdet er tilskudsberettigende efter højskoleloven.

Det bemærkes, at lovændringen ikke medfører ændringer i muligheden for som led i et integrationsprogram at anvende højskoleophold, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, for aktivitetsparate udlændinge.

Muligheden for at tilbyde jobparate udlændinge et særligt højskoleophold i medfør af integrationslovens § 24 træder i kraft den 1. juli 2016.

H. 7. Særligt om tilbud i forlængelsesperioden

Hvis en udlænding ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse og dermed bliver selvforsørgende inden for det første år, skal integrationsprogrammet forlænges. Integrationsprogrammet kan dog højst forlænges til en varighed på i alt 5 år. I forlængelsesperioden skal målet for indsatsen fortsat være, at udlændingen kommer i arbejde, og tilbudsmulighederne i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud, jf. integrationslovens § 23, er de samme.

Der skal således fortsat tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, som indebærer, at der for jobparate maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, og at de virksomhedsrettede tilbud skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Dog kan tilbud om nytteindsats i forlængelsesperioden medregnes i 15 timers kravet.

Det bemærkes, at tilbud om forberedende forløb og tilbud om nytteindsats ligesom andre tilbud, som kommunerne afgiver som led i integrationsprogrammet, er en del af udlændingens rådighedsforpligtelse. Det betyder, at udlændingen har pligt til at deltage i tilbuddet, jf. integrationslovens § 16, stk. 4.

I. 1. Midlertidig forhøjelse af grundtilskud

Kommunerne har hidtil modtaget et månedligt grundtilskud i den treårige introduktionsperiode for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 45, stk. 3.

Med den nye bestemmelse i integrationslovens § 45, stk. 3, gennemføres en midlertidig forhøjelse af grundtilskuddet i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 midlertidigt til 3.960 kr. for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge svarende til en forhøjelse på 50 pct. For familiesammenførte til andre videreføres det gældende grundtilskud uændret.

Formålet med forhøjelsen er i en midlertidig periode at målrette finansiering mod de kommuner, der modtager flest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Grundtilskuddet ydes som hidtil uafhængigt af, om udlændingen er i beskæftigelse eller modtager forsørgelsesydelse.

Beløbene i § 45, stk. 3, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for udbetaling af grundtilskud i 2017 og 2018.

I. 2. Midlertidig refusion for udgifter til midlertidig indkvartering

Kommunerne er efter boligplaceringsreglerne i kapitel 3 i integrationsloven forpligtet til at anvise en flygtning en bolig snarest muligt. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, kan kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.

Lejelovens bestemmelser gælder ikke for midlertidige opholdssteder, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte til boligudgifter efter lov om aktiv socialpolitik.

Huslejen for indkvartering i et midlertidigt opholdsholdssted fastsættes efter bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, hvor der er fastsat et loft over, hvor meget en kommune kan opkræve i egenbetaling for indkvartering i et midlertidigt opholdssted. I 2016 er loftet 2.152 kr. for en enlig. Hvis egenbetalingen ikke dækker de fulde boligudgifter, afholder kommunen den resterende del af udgiften til den midlertidige indkvartering.

Den nye bestemmelse i integrationslovens § 45 a indebærer, at staten i 2016 og 2017 inden for et årligt rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtningens egenbetaling for indkvarteringen. Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. § 12, stk. 6. Antallet af udlændinge opgøres som helårspersoner.

Hver kommune kan pr. år således maksimalt modtage 12.000 kr. i refusion pr. helårsperson, der har været midlertidig boligplaceret i løbet af året.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i forbindelse med topartsaftalen på integrationsområdet er indgået aftale om en pulje, hvor der i 2016 og 2017 kan ansøges om tilskud til etablering af midlertidige boliger. Yderligere information herom kan læses på www.uibm.dk under fanebladet puljer.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2016 og gælder for kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge i hele 2016 og 2017.

I. 3. Styrkelse af resultattilskud

Med lovændringen gennemføres en omlægning af de resultattilskud, som kommunerne i dag efter integrationslovens § 45, stk. 8, har mulighed for at hjemtage for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet. Kommunerne kan fortsat hjemtage resultattilskud for både beskæftigelse, uddannelse og danskprøve, hvis udlændingen opfylder de nærmere betingelser for de enkelte tilskud. Hvert tilskud kan kun hjemtages én gang.

Resultattilskuddene for opnået ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse i 6 måneder forhøjes fra 49.118 kr. til 75.000 kr. (2016-niveau) i det første tre år. Samtidig udvides den periode, hvor kommunen kan opnå et resultattilskud for en udlænding, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse fra tre til fem år. Resultattilskuddet i det 4. eller 5. år for opnået ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse fastsættes til 50.000 kr. (2016-niveau), jf. § 45, stk. 8, nr. 1 og 2.

Samtidig nedsættes resultattilskuddet for bestået prøve i dansk fra 36.840 kr. til 32.000 kr. (2016-niveau), jf. 45, stk. 8, nr. 3 og 4.

Resultattilskuddene ydes ligesom i dag til kommunalbestyrelsen i den kommune, som har ansvaret for den pågældende udlænding, jf. integrationslovens § 4.

Resultattilskud for ordinær beskæftigelse ydes til den kommune, som er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesforløbet på 6 måneder påbegyndes. Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af 6-måneders perioden.

Ligeledes ydes resultattilskud for uddannelse af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor det uddannelsesforløb, der udløser tilskuddet, påbegyndes. Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af uddannelsesforløbet.

Resultattilskuddet for bestået danskprøve ydes til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor udlændingen består danskprøven. I de tilfælde, hvor udlændingen først består danskprøven efter introduktionsperiodens afslutning, kan resultattilskuddet hjemtages af den kommune, som var ansvarlig for integrationsindsatsen ved introduktionsperiodens afslutning.

Omlægningen af resultattilskuddene træder i kraft den 1. januar 2017 og får virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet og fremover opfylder de nærmere betingelser for, at der kan ydes et resultattilskud. Der kan dog ikke hjemtages resultattilskud efter de nye regler, hvis der inden ikrafttrædelsestidspunktet allerede er hjemtaget resultattilskud efter de hidtil gældende regler.

I. 4. Virksomhedsbonus for beskæftigelse

Med lovændringen indføres en bonusordning, der økonomisk belønner private virksomheder, som ansætter nyankomne udlændinge i ordinære stillinger, jf. integrationslovens § 46.

Ordningen gennemføres som en treårig forsøgsordning, der omfatter ansættelser i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019, og således at der udbetales en bonus til private virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte i ordinær beskæftigelse i de første to år efter, at de pågældende er meddelt opholdstilladelse i Danmark.

For virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte, som er meddelt opholdstilladelse senest 1 år før ansættelsen, udbetales 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. For virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte, som er meddelt opholdstilladelse mellem 1 og 2 år før ansættelsen, udbetales 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.

Det er et krav for at udløse bonus, at ansættelsen har et omfang på over 19 timer om ugen.

Ordningen vil blive administreret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Virksomhederne skal således ansøge om bonus hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil kunne ske digitalt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren fastsætter nærmere regler om bonusordningen, herunder om Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af ordningen.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2016 og omfatter ansættelser, der sker i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019.

I. 5. Midlertidigt tilskud til jobrettet integrationsindsats

Med lovændringen indføres endelig et midlertidigt tilskud til en jobrettet indsats, som indebærer en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde.

Staten yder i 2017 og 2018 til den enkelte kommunalbestyrelse således et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse i forhold til året før, jf. integrationslovens § 45 b.

Den kommunale serviceramme løftes i 2017 og 2018 svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet beregner tilskuddet. Tilskuddet beregnes på grundlag af en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal 2016 og en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal i 2015. Der udbetales et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal 2016 i forhold til 4. kvartal 2015. Dette gøres på tilsvarende måde i 4. kvartal i 2017 i forhold til 4. kvartal i 2016.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

J. 1. Danskundervisning på tværs af kommunegrænser

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner har i dag mulighed for at indgå aftaler med udbydere af danskuddannelse om undervisning på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. For de ordinære danskuddannelser er det dog en forudsætning, at der kan findes en udbyder af danskuddannelse inden for kommunens grænser, eller at den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkender, at undervisning foregår der.

Dog kan der udbydes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Med ændringen af danskuddannelsesloven bliver det muligt at indgå aftaler om danskuddannelse på virksomheder med udbydere på tværs af kommunegrænser, ikke blot for så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, men også for så vidt angår den ordinære danskuddannelse. Det er et krav, at undervisningen kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Der henvises til danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 3.

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2016.

J. 2. Omlægning af udbetaling af modultakster

Hidtil har udbetalingen af modultaksterne for danskuddannelse været opdelt i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul.

Med henblik på at styrke incitamentet for udbydere af danskuddannelse til at understøtte den enkelte kursists progression i dansktilegnelsen og tilskyndelse til at afslutte danskuddannelsen indeholder lovændringen en omlægning af udbetalingen af modultaksterne, således at startstaksten fremover udgør 30 procent og sluttaksten udgør 70 procent. Der henvises til danskuddannelseslovens § 13, stk. 3.

Omlægning af modultaksten omfatter alle udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge, herunder også kommunale sprogcentre. Omlægningen har virkning for aftaler, der indgås efter den 1. juli 2016.

For aftaler om danskuddannelse indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse før den 1. juli 2016 udgør start- og sluttaksten hver 50 pct. af modultaksten indtil den 1. januar 2020, jf. § 13, stk. 4.

Det indebærer, af aftaler, som er indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse, før den 1. juli 2016, skal være i overensstemmelse med § 13, stk. 3, inden den 1. januar 2020.

Det kan oplyses, at bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. opdateres med ikrafttræden den 1. juli 2016.

K. 1. Ændringer i almenboligloven

Der er ændret i reglerne om kollektive familieboligbofællesskaber, som etableres efter lovens § 3, og i reglerne om refusion ved udlejning til flygtninge, jf. § 62.

Efter ændringernes ikrafttræden den 1. juli 2016 vil der kunne etableres kollektive bofællesskaber i mindre boliger end efter de gældende regler, hvorved reglerne bliver mere anvendelige. Der vil således kunne etableres bofællesskaber i almene familieboliger, som består af mindst 2 værelser plus et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, jf. § 3, stk. 4. Hvis boligen imidlertid indeholder et spisekøkken, vil kommunen kunne dispensere fra kravet om det ekstra værelse.

Der er tale om en generel ændring, som kommer til at gælde for alle kollektive bofællesskaber omfattet af lovens § 3, og dermed ikke kun for bofællesskaber for bestemte boligsøgende, f.eks. flygtninge.

For at gøre det nemmere for kommunerne at løse deres forpligtelse til at anvise boliger til de nyankomne flygtninge vil kommunen fremover kunne beslutte, at familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber efter § 3, stk. 2, 5 og 6, skal udlejes til flygtninge, jf. § 51 a, stk. 4. Kommunen får således denne ret, uanset om bofællesskabet etableres ved nybyggeri, ombygning, ommærkning eller ved kommunens beslutning om, at en familiebolig fremover skal udlejes som et bofællesskab. Ved ”flygtninge” forstås her de personer, som er omfattet af afgrænsningen i boligstøttelovens § 65, herunder bl.a. flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, uledsagede mindreårige, der har fået afslag på asyl, men opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c samt udlændinge med humanitær opholdstilladelse.

Kommunens nye mulighed for at beslutte, at et bofællesskab skal udlejes til flygtninge, finder kun anvendelse for bofællesskaber, som etableres efter ændringernes ikrafttræden den 1. juli 2016. Kommunen vil derfor ikke kunne træffe beslutning om, at et eksisterende bofællesskab for f.eks. studerende, i fremtiden skal være et bofællesskab for flygtninge. En sådan ændring kræver en aftale mellem kommunen og den pågældende boligorganisation.

Efter almenboliglovens § 51 a, stk. 5, vil kommunen skulle anvise til alle de ledige værelser i et bofællesskab for flygtninge. Hermed følger pligt til at dække lejetab fra det tidspunkt, fra hvilket det ledige værelse er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker, og pligt til at garantere for lejerens pligt til at istandsætte værelset ved fraflytning. De udgifter, som kommunen måtte afholde på dette grundlag, refunderes af staten med 100 pct., jf. nærmere nedenfor.

Når der etableres et bofællesskab for flygtninge, får kommunen ret til at bestemme, hvordan udlejningen i øvrigt skal finde sted. Heri ligger, at kommunen f.eks. vil kunne bestemme, hvorvidt eksisterende lejere i bofællesskabet skal have indflydelse på, hvem et ledigt værelse lejes ud til.

Efter ændringerne af § 62, stk. 3, vil staten skulle refundere de udgifter, som kommunerne afholder til lejetab og istandsættelse ved fraflytning ved udlejning af værelser i kollektive bofællesskaber til flygtninge efter § 51 a, stk. 5. Den enkelte fraflyttede flygtning skal betale det beløb, som kommunen måtte have betalt for istandsættelsen, tilbage til kommunen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen dog skal afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold, jf. § 62, stk. 4. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder ved udlejning af familie- og ungdomsboliger til flygtninge.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2016.

K. 2. Ændringer i den almene lejelov

For at gøre det nemmere for boligorganisationerne at administrere kollektive bofællesskaber, der udlejes til flygtninge, er det nu fastsat i § 25, stk. 1, i den almene lejelov, at vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter lovens § 27 – det vil sige efter B-ordningen. Boligorganisationen får således altid den indvendige vedligeholdelsespligt for de enkelte værelser og de tilhørende fællesarealer. Dette indebærer, at boligorganisationen skal hensætte beløb til en konto for indvendig vedligeholdelse for de omhandlede bofællesskaber.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2016.

K. 3. Ændringer i boligstøtteloven

Med lovændringen i lov om individuel boligstøtte bliver de nye kollektive bofællesskaber i almene boliger bestående af to personer omfattet af reglerne for lån til beboerindskud efter boligstøtteloven. Der henvises til § 56 a, stk. 5, i boligstøtteloven. Det indebærer, at lejerne i en bofællesskabsbolig med 2 værelser plus et ekstra værelse (eller en bofællesskabsbolig med 2 værelser og et spisekøkken) kan ydes lån til beboerindskud.

Lånet ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet til de personer, der bor i de kollektive bofællesskaber.

De nye kollektive bofællesskaber for to personer vil i forhold til istandsættelsesgaranti og lejetab være omfattet af reglerne i lov om almene boliger m.v. Der udvides ikke i adgangen til lån til beboerindskudslån for andre boligtyper.

Der ændres ikke i øvrigt i boligstøttereglerne, hvilket indebærer, at lejerne i en bofællesskabsbolig med 2 værelser plus et ekstra værelse (eller en bofællesskabsbolig med 2 værelser og et spisekøkken) ikke kan modtage boligsikring eller boligydelse efter de regler, som gælder for lejere i kollektive bofællesskaber eller efter de almindelige regler for boligsikring eller boligydelse, når der foreligger en individuel lejekontrakt for hver person i bofællesskabet. Ved høj husleje skal kommunen vurdere, om der skal ydes særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunerne vil herudover have mulighed for at give tilskud til betaling af flyttehjælp og enkeltudgifter efter aktivloven eller integrationsloven, hvis personerne i øvrigt opfylder betingelserne.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2016.

L. 1. Nyankomne udlændinge og udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra den 1. juli 2015

Ændringerne af integrationsloven finder anvendelse for alle udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra den 1. juli 2015 og senere, således at de bliver omfattet af de foreslåede nye regler om et styrket integrationsprogram. Ændringerne omfatter således alle nye udlændinge og udlændinge, som kommunen har overtaget i det seneste år forud for ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2016.

Det indebærer, at disse udlændinge bliver omfattet at det nye integrationsprogram, herunder de nye regler om en intensiveret og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i det første år af integrationsprogrammet samt af mulighederne for at forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 1.

L. 2. Udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for mellem den 1. juli 2013 og den 30. juni 2015

For udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i perioden den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015 og som ikke har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16, finder reglen i integrationslovens § 16, stk. 7, 2. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år, hvis udlændingen ikke har opnået de opstillede beskæftigelses- og uddannelsesmål, desuden anvendelse.

Indholdet af integrationsprogrammet i forlængelsesperioden skal følge de nye regler for integrationsprogrammet, herunder reglerne om visitation som jobparat eller aktivitetsparat og mulighederne for at undtage jobparate udlændinge fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet.

Det indebærer konkret, at denne målgruppe også omfattes af de nye visitationsregler i integrationslovens § 17 og reglerne om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i integrationslovens § 17 a, som træder i kraft den 1. oktober 2016.

I forhold til visitationsreglerne bemærkes det, at § 17, stk. 1, efter sit indhold ikke finder anvendelse, idet denne bestemmelse vedrører de første 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse i den situation, hvor en anden kommune i forbindelse med en udlændings tilflytning til kommunen overtager ansvaret for den pågældende udlænding.

Derimod finder reglen i § 17, stk. 2, anvendelse, og visitationen gennemføres derfor i forbindelse med den førstkommende opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20. Det indebærer, at kommunen ikke i forbindelse med lovens ikrafttræden skal gennemgå alle sager for denne gruppe. I stedet kan fastlæggelse af indsatsen i forlængelsesperioden gennemføres i forbindelse med den opfølgning på integrationsindsatsen, som kommunen allerede er forpligtet til i medfør af integrationslovens § 20.

Indholdet af integrationsprogrammet for denne gruppe følger desuden reglerne om integrationsprogrammets indhold i forlængelsesperioden, jf. integrationslovens § 17 a. Det indebærer, at der skal tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, hvor der for jobparate maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, og at de virksomhedsrettede tilbud for jobparate skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I timetallet kan indgå tilbud om nytteindsats.

Udlændinge, som får forlænget integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16, stk. 7, 2. pkt., omfattes desuden af den nye flytteregel i integrationslovens § 18, stk. 2, ændringerne af reglerne om integrationskontrakten efter § 19, indførelse af reglen om udpegning af en koordineringsansvarlig forvaltning, jf. § 19 a, ændring af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten, jf. § 20, og adgangen til at anvende Min Plan på Jobnet til udarbejdelse og opfølgning på integrationskontrakten, jf. § 20 a.

Herudover omfattes de af de nye regler, som giver kommunerne mulighed for at anvende forberedende forløb for virksomhedsrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5, og nytteindsats som tilbud under integrationsprogrammet, jf. § 23 b, stk. 1, 2. pkt.

Endelig omfattes målgruppen også af de nye regler i §§ 26 og 26 a om integrationsydelsesmodtageres pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet samt jobcenterets mulighed for at beslutte at undtage en udlænding fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet m.v.

Det bemærkes, at loven derimod ikke finder anvendelse for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har afsluttet det 3-årige integrationsprogram. Det betyder, at en udlænding, som har afsluttet det 3-årige integrationsprogram inden den 1. juli 2016 og ikke har opnået ordinær beskæftigelse, som hidtil omfattes af den ordinære beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2.

L. 3. Første virksomhedsrettet tilbud m.v. finder ikke anvendelse, hvis integrationsindsatsen er påbegyndt

Reglen om et tidligt virksomhedsrettet tilbud, jf. integrationslovens § 16, stk. 6, og reglen om at anse en udlænding for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 17, stk. 1, finder ikke anvendelse for en udlænding, hvor integrationsprogrammet efter § 16 er påbegyndt, og der er indgået en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, inden den 1. juli 2016.

For denne gruppe finder reglen om, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som enten jobparat eller aktivitetsparat, jf. integrationslovens § 17, stk. 2, i stedet anvendelse. Er der ved lovens ikrafttræden gået mere end 3 måneder siden kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, gennemføres visitationen efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, i stedet i forbindelse med den førstkommende opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20. Hensigten hermed er at undgå, at kommunen skal gennemgå alle sager for denne gruppe i forbindelse med lovens ikrafttræden. I stedet kan omlægningen af indsatsen gennemføres ved den førstkommende opfølgning på integrationsindsatsen.

Herefter finder de nye regler om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, anvendelse.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 3.

Spørgsmål vedrørende lovændringerne bedes indsendt pr. mail til uibm(at)uibm.dk