Skrivelse om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)

Ved lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love blev personkredsen for modtagelse af integrationsydelse udvidet.

Lovændringen er trådt i kraft den 1. april 2016 og har virkning for ret til ydelse fra den 1. juli 2016.

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget en overgangsbestemmelse til ovennævnte lovændring, der indebærer, at uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der har opnået ret til at holde ferie med uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter, at de har modtaget hjælp i 12 sammenhængende måneder, bevarer denne ret, uanset at de overgår til integrationsydelse fra 1. juli 2016. Integrationsydelsesmodtageren skal afholde ferien inden for 12 måneder efter, at de har opnået retten til ferie. Hvis personen har opnået ret til at holde ferie i 5 uger inden den 1. april 2016, kan pågældende fortsat holde i alt 5 ugers ferie, mens personer, der har opnået ret til at holde ferie med hjælp fra den 1. april til den 30. juni 2016, får ret til 4 ugers ferie. De enkelte ferieperioder kan højst udgøre 2 uger.

Dette brev indeholder en orientering om lovændringerne.

Lov nr. 300 af 22. marts 2016

A. Indledning

Lovændringen udvider personkredsen for modtagelse af integrationsydelse. Formålet med udvidelsen af personkredsen er at styrke målgruppens incitament til at komme i arbejde og blive selvforsørgende.

B. Opholdskrav for alle uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere

Lovændringen indebærer, at både personer, der allerede i dag modtager uddannelseshjælp- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Lovændringen indebærer således, at kommunen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen har virkning fra den 1. juli 2016. Det indebærer, at uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016 i stedet skal modtage integrationsydelse for juli måned. Da integrationsydelse udbetales månedsvis bagud, vil ændringen få betydning for udbetaling af hjælpen ved udgangen af juli måned.

Kommunerne skal således i forbindelse med udbetaling af hjælp for juli måned 2016 for alle ansøgere påse, at opholdsbetingelserne for at modtage uddannelses- og kontanthjælp er opfyldt. Hvis opholdskravet ikke er opfyldt, vil ansøgeren alene have ret til at modtage integrationsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Med lovændringen ophæves overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om indførelse af integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v. Ophævelsen indebærer, at også personer, som har haft lovligt ophold og folkeregisteradresse før den 1. september 2015, fremover vil modtage integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp, hvis ikke de opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den begrænsning af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, som fulgte af lov nr. 1000 af 30. august 2015, videreføres dermed ikke.

C. Samme regler som for andre integrationsydelsesmodtagere

Lovændringen indebærer, at de principper for integrationsydelse til nyankomne udlændinge m.fl., der blev indført ved lov nr. 1000 af 30. august 2015 om indførelse af integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v., også finder anvendelse for den udvidede personkreds for modtagelse af integrationsydelse.

Det betyder for det første, at den udvidede personkreds består af både danske statsborgere og udlændinge, uanset om disse er omfattet af integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats, som i øvrigt gælder for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Det betyder for det andet, at også nye integrationsydelsesmodtagere kan ansøge om et dansktillæg på 1.517 kr. pr. måned (2016-niveau), jf. § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder for det tredje, at også den udvidede personkreds har adgang til en række supplerende ydelser, herunder boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige tilfælde i medfør af kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 6 i integrationsloven, f.eks. til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp, sygebehandling m.v. og herved er stillet som øvrige integrationsydelsesmodtagere.

Der ændres ikke i den aktive indsats for den udvidede personkreds for modtagelse af integrationsydelse. Det betyder, at der ikke ændres på indholdet af integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4 for de personer, der er omfattet heraf og overgår fra kontanthjælp til integrationsydelse. Uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der som følge af forslaget overgår til integrationsydelse, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, er som hidtil omfattet af den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

◊

D. Særligt om dansktillæg

Den udvidede personkreds for integrationsydelse vil have mulighed for at supplere ydelsen med et dansktillæg, som har til formål at tilskynde personer, som endnu ikke har lært dansk på et rimeligt niveau, til at forbedre deres danskkundskaber til gavn for integrationsprocessen.

Dansktillægget ydes efter ansøgning med et månedligt tillæg på 1.517 kr. (2016-niveau) for bestået prøve i dansk, mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Dog må den samlede hjælp ikke overstige, hvad personen ville være berettiget til efter aktivlovens §§ 23-25.

En ansøger om dansktillæg skal selv søge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation for, at prøven er bestået. Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det danske uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i dansk med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere niveau), vil efter ansøgning have ret til dansktillæg uden yderligere prøve.

Der vil være adgang til dispensation for danskprøvekravet for personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå en danskprøve, jf. aktivlovens § 22, stk. 6.

E. Beregning af opholdstid

Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om hjælp efter aktivlovens § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den pågældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i medfør af aktivlovens § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt.

Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Ved beregning af opholdstiden finder reglerne i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med mindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

Det følger af aktivlovens § 11, stk. 4, at kravet om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Også danske statsborgere, der gør brug af den fri bevægelighed inden for EU, kan påberåbe sig EU-retten.

F. Sagsbehandling ved overgang til integrationsydelse

Kommunen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. aktivlovens § 11, stk. 5.

For så vidt angår personer, der allerede modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen skulle gennemgå alle de pågældende sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp med henblik på at vurdere, om modtagerne opfylder opholdskravet. Kommunen kan i den forbindelse fra uddannelseshjælpsmodtageren eller kontanthjælpsmodtageren forlange de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at personen opfylder opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. Herudover skal kommunen være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne anmeldelser til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Opfylder en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager efter kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen, før der træffes afgørelse i sagen, i en agterskrivelse meddele den pågældende, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder opholdskravet og dermed vil modtage integrationsydelse.

Kommunen skal parthøre den pågældende over de oplysninger, kommunen agter at lægge til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal fastsætte en frist for ansøgerens bemærkninger og kan ikke træffe afgørelse i sagen, før fristen er udløbet.

Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere oplysninger om det nye opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, oplysninger om reglerne om integrationsydelse, herunder om ydelsesniveauet og muligheden for at ansøge om et dansktillæg, og oplysninger om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.

Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats integrationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales, herunder om den pågældende vil have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er ansøgt om dansktillæg, skal afgørelsen ligeledes omfatte dette.

Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det indebærer, at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag for beregning af opholdstiden, der er lagt til grund for afgørelsen.

Personen kan klage over kommunens afgørelse efter § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse kommunen om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om hjælp, og når kommunen agter at nedsætte ydelsen.

G. Lov nr. 666 af 8. juni 2016 - Overgangsregel for allerede opnået ferieret.

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget en overgangsbestemmelse til lov nr. 300 af 22. marts 2016 om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v., som indebærer, at uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der har opnået ret til ferie efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som overgår til integrationsydelse med virkning fra den 1. juli 2016, bevarer retten til at afholde ferie med integrationsydelse i 12 måneder frem.

Det bemærkes, at forslaget alene vedrører personer, der har opnået ferieretten som uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere. Der ændres således ikke ved, at personer, der modtager integrationsydelse, ikke opnår ret til ferie efter lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 11.

Ret til 5 ugers ferie

Det følger af lovændringen, at uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har opnået ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder, jf. overgangsbestemmelsens § 8, stk. 1, 1. pkt. En ferieperiode kan højst vare 2 uger.

Bestemmelsen i § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, jf. overgangsbestemmelsens § 8, stk. 1, 2. pkt.. Det indebærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integrationsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Under feriens afholdelse udbetales integrationsydelse, jf. overgangsbestemmelsens § 8, stk. 1, 3. pkt. Det er en forudsætning herfor, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie, jf. overgangsbestemmelsens § 8, stk. 1, 4. pkt. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 5 uger.

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende måneder forud for den 31. marts 2016 har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, og som pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, kan holde 5 ugers ferie inden for de følgende 12 måneder fra det tidspunkt, hvor retten til ferie er opnået. De opnåede 5 ugers ferie skal således være afholdt senest den 31. marts 2017.

Ret til 4 ugers ferie

Som følge af lov nr. 296 af 22. marts 2016, som indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, men som også indebar en ændring af reglerne om optjening af ferie, har uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere pr. 1. april 2016 alene ret til 4 ugers ferie. Derfor vil de personer, der pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, have forskellige ferieperioder, og derfor sondres imellem personer, der har ret til ferie pr. 31. marts 2016, og personer, der har ret til ferie pr. 30. juni 2016.

Uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse og som pr. 30. juni 2016 har opnået ret til 4 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Bestemmelsen i § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, jf. overgangsbestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integrationsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Under ferie udbetales integrationsydelse, jf. overgangsbestemmelsen i § 8, stk. 2, 3. pkt. Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse.

Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie, jf. overgangsbestemmelsen i § 8, stk. 2, 4. pkt. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 4 uger.

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende måneder forud for den 30. juni 2016 har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, og som pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, kan holde 4 ugers ferie inden for de følgende 12 måneder fra det tidspunkt, hvor retten til ferie er opnået. De opnåede 4 ugers ferie skal således være afholdt senest den 30. juni 2017.

Overgangsbestemmelserne indebærer, at retten til 4 eller 5 ugers opnået ferieret bevares, uanset, at bestemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Personer, der på tidspunktet for afholdelsen af ferien, opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, kan således afholde ferien uanset, at det fremgår af § 13, stk. 11, 3 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der alene kan afholdes ferie, såfremt personen på tidspunktet for afholdelsen af ferien er berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der henvises til lov nr. 666 af 8. juni 2016.

Spørgsmål vedrørende lovændringerne bedes indsendt pr. mail til uibm(at)uibm.dk.