Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser

Uddannelses- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 343 af 8/4 2016.

§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.

Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til §§ 40-44.

Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til »reglerne for den enkelte uddannelse«, omfatter det også regler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen.

§ 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver.

Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.

§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.

§ 5. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen, herunder krav om at benytte ministeriets digitale prøveafviklingssystem.

Stk. 2. Styrelsen kan i forbindelse med det digitale prøveafviklingssystem fastsætte nærmere krav (retningslinjer) om, at eksaminanderne skal aflevere besvarelserne ved prøverne digitalt.

Stk. 3. Retningslinjerne, jf. stk. 1 og 2, er offentliggjort på ministeriets hjemmeside.

§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag.

3) Eventuelle frister for tilmelding.

4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. § 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen.

Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om følgende:

1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. § 9.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 16.

4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. § 17.

5) Særlige prøvevilkår, jf. § 19.

6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 20.

7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10.

Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.

Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt.

Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.

Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, 1. punktum, hindrer ikke, at en elev i et eux-forløb i grundforløbet udtrækkes til og efterfølgende aflægger prøve i et grundfag, der i hovedforløbet eller et studiekompetencegivende forløb løftes til et højere niveau.

Stk. 5. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve henvises til reglerne for den enkelte uddannelse.

§ 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget, jf. § 7, stk. 1, og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse

§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

§ 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, § 20, stk. 4, § 45 og § 51

Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen.

§ 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

§ 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

2) Prøvens forløb:

a) Tidsrammen.

b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.

c) Eventuel forberedelse.

d) Eksaminationen.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af litra a-c.

Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen.

Stk. 5. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. § 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Ved prøver, hvor ukendte opgaver eller bilagsmateriale skal trækkes mere end en time før eksaminationen, skal blot institutionens leder eller en person udpeget af denne, og som ikke er eksaminator, være til stede ved lodtrækningen.

§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres.

Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.

§ 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.

Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.

§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse

§ 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.

Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges.

Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.

§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-4. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel.

Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

Stk. 4. Det fremgår af den enkelte læreplan, når institutionen kan godkende, at en opgavebesvarelse kan udarbejdes på et andet sprog end dansk.

§ 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.

Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, kan af institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt.

Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse skriftligt bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.

Prøver i udlandet

§ 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse.

§ 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.

Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

§ 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver.

§ 24. Censorer beskikkes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Styrelsen kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede.

Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver.

§ 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2, herunder anvendelse af ministeriets digitale afleveringssystem.

Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne

§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.

§ 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i §§ 26 og 27.

§ 29. Censor skal:

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger.

Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en rapport om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater.

§ 30. Den eller de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og § 53, stk. 1.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med én censor, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor.

§ 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 33. Når bedømmelsen af præstationen ved en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.

Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis

§ 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbevis udstedes af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt. Prøvebevis udstedes af den institution, hvor prøven eller den seneste prøve er aflagt, efter anmodning fra eksaminanden. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger.

Stk. 3. Styrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi.

§ 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog § 46, stk. 1, og § 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset.

Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som »Bestået«, »Godkendt« eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis.

Stk. 3. Et eux-bevis udstedes, når et eux-forløb er gennemført og bestået. Beviset skal indeholde de oplysninger, der fremgår af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse og eux-forløb.

Stk. 4. I merkantile eux-forløb får eleverne bevis for opnået generel studiekompetence (bevis for eux 1. del), når de krævede prøver efter lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og efter reglerne for den enkelte uddannelse er gennemført og bestået. Beviset skal indeholde de samme oplysninger som et eux-bevis, jf. stk. 3, og er i øvrigt omfattet af bekendtgørelsens regler om eksamensbeviser.

Stk. 5. Beviset for en gymnasial eksamen skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 19.

§ 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver i de afsluttede fag henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve.

Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk. 1 nævnte beviser.

Stk. 3. For en enkeltfagskursist, der er blevet fritaget for at aflægge en prøve på grund af omstændigheder, der er omfattet af § 19, stk. 1, kan institutionen, efter anmodning fra kursisten udstede et deltagerbevis for den pågældende prøve, når kursisten har opfyldt kravet til aktiv deltagelse i undervisningen.

§ 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

§ 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling efter ministeriets bestemmelse.

De gymnasiale uddannelser og eux-forløb

§ 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:

1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.

2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.

3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.

4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2.

5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5.

6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2.

7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5.

8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5.

9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5.

10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2.

Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.

§ 41. På eksamensbeviset anføres »Foreløbigt eksamensresultat« samt »Eksamensresultat«. For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for »Foreløbigt eksamensresultat«, jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede karakterer i »Foreløbigt eksamensresultat«.

Stk. 2. »Foreløbigt eksamensresultat« beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer).

§ 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes »Eksamensresultat« som »Foreløbigt eksamensresultat« multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er »Eksamensresultat« identisk med »Foreløbigt eksamensresultat«.

Stk. 2. For elever og kursister i de gymnasiale uddannelser betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har:

1) Hf - 2 A-niveauer.

2) Stx - 5 A-niveauer.

3) Hhx - 5 A-niveauer.

4) Htx - 4 A-niveauer.

Stk. 3. For elever i eux-forløb afhænger det af reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse, om ét ekstra fag på A-niveau betyder, at den pågældende samlet skal have 2 eller 3 fag på A-niveau.

§ 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve.

Stk. 2. Der aflægges altid prøve

1) i almen studieforberedelse i stx,

2) i teknikfag og i studieområdet i htx og

3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx.

§ 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på C-niveau

§ 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres.

Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner.

§ 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 45, stk. 3.

Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort.

Klage over prøver

§ 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

§ 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:

1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,

2) prøveforløbet eller

3) bedømmelsen.

Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen.

§ 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

§ 50. Skal sagen fremmes, jf. § 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.

§ 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler.

Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. § 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen.

§ 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. § 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

§ 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. § 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. § 5, nye bedømmere.

Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse.

Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. § 54.

Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter.

§ 54. Bedømmernes afgørelse, jf. § 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse.

Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i § 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i §§ 50-53, stk. 1 og 2.

Klage over institutionens afgørelse

§ 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til § 45, § 49, § 51, stk. 1, og § 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. § 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. § 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. § 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. § 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.

Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen.

Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom.

Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på

1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse,

2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve,

3) at klageren ikke får medhold, eller

4) at klagen afvises.

Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne, herunder eventuelle ombedømmere, om styrelsens afgørelse.

§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed.

Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 57. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne § 21, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) § 23, stk. 1, lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) § 45, stk. 1, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) § 45, stk. 1, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) § 40, stk. 1.

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2016 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ophæves.