Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om krav til sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner, hvor der ikke ydes sundhedsfaglig behandling

Patientsikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1484 af 2/12 2016.

I medfør af sundhedsloven § 220, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, fastsættes:

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter kun de nævnte sundhedsmæssige forhold, hvis der ikke i anden lovgivning eller i bestemmelser udstedt i henhold hertil er fastsat særskilte regler herom.

Krav til de sundhedsmæssige forhold

§ 2. Ledelsen på den enkelte dag- og døgninstitution har ansvar for, at der er dækkende instrukser for en bekæmpelse af smitsomme sygdomme, sikring af forsvarlige hygiejniske forhold og håndtering af sundhedsproblemer af mere generel karakter, og at personalet er instrueret i og følger disse.

Stk. 2. Den generelle hygiejniske standard skal være tilstrækkelig til forebyggelse af helbredsmæssige problemer. Manglende vedligeholdelse, indretningsmæssige omstændigheder eller konkrete omstændigheder må ikke være til hinder for, at der kan udføres en forsvarlig rengøring.

Stk. 3. Bygnings- og indeklimamæssige forhold må ikke ud fra en sundhedsfaglig vurdering kunne medføre konkrete helbredsmæssige problemer eller risici for brugerne.

Straffebestemmelser

§ 3. Den, der undlader at efterkomme påbud og forbud efter sundhedslovens § 220, stk. 2 og 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er fastsat i lovgivningen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttræden

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Til toppen