Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1143 af 30/8 2016.

I medfør af § 27 d, stk. 7, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 383 af 27. april 2016, fastsættes:

§ 1. De personlige alarmsystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at opdage, at en patient forlader eller er ved at forlade sygehusafdelingen.

Stk. 2. De systemer, der er nævnt i stk. 1, kan blandt andet bestå af elektroniske dør- og trædemåtter, sensorer, fotoceller og zonealarmer.

§ 2. De personlige pejlesystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at lokalisere patienter, som har forladt sygehusafdelingen, f.eks. GPS-udstyr.

Stk. 2. Der må alene anvendes udstyr, som kan fastgøres eller placeres på patienten selv eller i dennes jakke, sko, rollator, som armbåndsur eller lignende.

Stk. 3. Udstyret må ikke påsættes gennem operative indgreb eller ved gennembrud af hud.

§ 3. Udstyr, som nævnt i §§ 2-3 omfatter ikke udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge flere patienter, f.eks. tv- og videoovervågning.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2016.

Til toppen