Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Dagtilbud

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse af personale m.v. i ungdomsbrandkorps

Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1125 af 11/8 2016.

I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, fastsættes:

§ 1. Myndigheder, virksomheder, foreninger mv., der udfører aktiviteter omfattet af beredskabsloven, hvor der oppebæres statsligt tilskud efter beredskabslovens § 51 a, skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, jf. § 2.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Følgende myndigheder, virksomheder, foreninger mv., der udfører aktiviteter omfattet af beredskabsloven, hvor der oppebæres statsligt tilskud efter beredskabslovens § 51 a, skal indhente børneattest, jf. § 1, for personer, der skal fungere som ledere, instruktører eller formidlere, herunder for frivillige og personer i praktik, såfremt der er tale om fast tilknytning, i følgende situationer:

1) Kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse af personer i ungdomsbrandkorps, der er etableret af kommunen, og som udfører aktiviteter omfattet af beredskabsloven, hvor der oppebæres statsligt tilskud efter beredskabslovens § 51 a.

2) Virksomheder, foreninger mv. i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse af personer i ungdomsbrandkorps, der har indgået en samarbejdsaftale med kommunen, og som udfører aktiviteter omfattet af beredskabsloven, hvor der oppebæres statsligt tilskud efter beredskabslovens § 51 a.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, virksomheden, foreningen mv. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget.

Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, virksomheden, foreningen mv.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte myndigheder, virksomheder, foreninger m.v. skal ikke på ny indhente børneattest for en person, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, virksomhed, forening m.v., hvor der allerede er indhentet børneattest.

§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2016.

Til toppen