Skrivelse om orientering om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger m.v.)

Folketinget har den 12. maj 2015 vedtaget L 138 – Forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger m.v.). Det vedtagne lovforslag vedhæftes.

Lovændringerne udmønter dele af aftalen om at styrke indsatsen over for voldsramte, som er en del af satspuljeaftalen for 2015 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Lovændringerne består af følgende hovedelementer:

1. Udvidelse og styrkelse af indsatsen til kvinder på krisecenter efter servicelovens § 109, stk. 4.

2. Indførelse af orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem, herberger m.v.

Lovændringerne træder i kraft 1. juli 2015.

1. Udvidelse og styrkelse af indsatsen til kvinder på krisecenter efter servicelovens § 109, stk. 4

Med ændringen af servicelovens § 109, stk. 4, forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde indledende og koordinerende rådgivning til alle kvinder, der tager ophold på en boform efter servicelovens § 109, hvor det i dag kun er kvinder med børn, der skal have tilbud om rådgivning. Som led i indførslen af en indledende rådgivning forpligtes kommunalbestyrelsen til at iværksætte rådgivningen tidligere end i dag. Den indledende og koordinerende rådgivning har som formål at bidrage til, at kvinden og hendes eventuelle børn kan få en ny og mere stabil tilværelse. Kvinden skal gennem den indledende rådgivning bl.a. introduceres til den koordinerende rådgivning, der har til formål at støtte og gøre kvinderne og deres eventuelle børn parate til udflytning fra krisecentrene og etablering af en selvstændig tilværelse uden vold.

Handlepligt og målgruppe

Alle kvinder, der tager ophold på et kvindekrisecenter, skal som følge af lovændringen tilbydes indledende og koordinerende rådgivning. Den indledende og den koordinerende rådgivning skal betragtes som ét samlet forløb, og i praksis vil det være hensigtsmæssigt, at den indledende og koordinerende rådgivning varetages af den samme person.

Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at iværksætte den koordinerende rådgivning, som i dag følger af servicelovens § 109, stk. 4. Den koordinerende rådgivning skal dog iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et kvindekrisecenter påbegyndes og gives indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig. Pligten til at tilbyde indledende og koordinerende rådgivning påhviler fortsat kvindens oprindelige opholdskommune, jf. § 9, stk. 7, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social service, kan dog efter aftale med opholdskommunen bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågældende. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at opfylde sin rådgivningsforpligtigelse ved at samarbejde med f.eks. frivillige organisationer, private eller selvejende institutioner og tilbud eller andre med en særlig viden, men det til enhver tid er kommunen, der har ansvaret for at sikre, at rådgivningen lever op til lovgivningens krav.

Indholdet af rådgivningen

Den indledende rådgivning skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning, og introduktionen skal bl.a. indeholde oplysninger om indholdet af den koordinerende rådgivning, herunder hvad den koordinerende rådgivningsordning konkret kan indebære for kvinden, og dermed hvordan den kan være relevant og nyttig for hendes videre forløb. Derudover skal den indledende rådgivning indeholde vejledning om, hvor kvinden vil kunne henvende sig i tilfælde af, at kvinden uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den koordinerende rådgivning er iværksat, så det sikres, at kvinden kan fortsætte forløbet, såfremt hun ønsker det. Endelig er det et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt som muligt etableres kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.

Den koordinerende rådgivning skal, ligesom rådgivningen efter den nuværende § 109, stk. 4, være individuel og konkret målrettet i forhold til kvindens og hendes eventuelle børns situation og behov. I rådgivningen skal der således tages højde for og inddrages alle de forhold, der er relevante for den enkelte kvindes muligheder for at skabe sig en tilværelse uden vold. Her vil den ikke udtømmende liste af forhold, der følger af § 109, stk. 4, kunne være relevant for kvinden, ligesom andre forhold såsom varetagelse af forældrerolle som eneforsørger, kvindens sociale netværk m.v. vil kunne inddrages i rådgivningen.

2. Indførelse af orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem, herberger m.v.

Med lovændringen indføres der en pligt for boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 til at give en orientering om henholdsvis optagelse i og udskrivning fra boformen til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Formålet med orienteringspligten er at sikre, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse og udskrivning med henblik på at tilbyde og iværksætte de indsatser, som borgeren har behov for og krav på efter serviceloven.

Orienteringsfrist

Orientering til kommunen i forbindelse med optagelse i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 skal som udgangspunkt ske så hurtigt som muligt og senest tre hverdage efter afgørelse om optagelsen. En afgørelse om optagelse anses for truffet i forbindelse med, at borgerens ophold på boformen påbegyndes. I forbindelse med udskrivning fra boformer efter §§ 109 og 110 skal orienteringen så vidt muligt gives inden udskrivningen og senest tre hverdage herefter.

For så vidt angår orientering i forbindelse med optagelse i en § 109-boform, skal orienteringspligten bl.a. ses i tæt sammenhæng med den forpligtelse, kommunerne har til at yde rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 7, idet kommunen efter modtagelse af en orientering om optagelse så tidligt som muligt skal iværksætte en indledende rådgivning, jf. ovenfor.

Krav til orienteringernes indhold

Orienteringer vedrørende ophold på en § 109-boform skal som minimum indeholde kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. Orienteringen kan endvidere med fordel indeholde oplysning om den takstmæssige betaling for opholdet. For kvinder, der optages anonymt i et krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr., og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes. I disse tilfælde vil kommunen i forbindelse med optagelsen alene skulle orienteres om, at en af kommunens borgere har taget ophold i et krisecenter samt om begrundelsen herfor.

Det bemærkes, at kravet om at udelade kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. i orienteringerne til den kommune, der efter serviceloven har pligt til at yde hjælp, ikke ændrer ved den skærpede underretningspligt til kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 153 i de tilfælde, hvor en medarbejder får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år fx har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Orienteringer vedrørende ophold på en § 110-boform skal som minimum indeholde borgerens navn og cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. Disse oplysninger skal danne grundlag for at identificere borgeren. Der kan imidlertid opstå tilfælde, hvor en borger ikke er i besiddelse af et dansk cpr.nr., og i disse tilfælde vil tilsvarende dokumentation såsom pas eller identifikationskort være tilstrækkelig.

Det gælder for boformer efter både §§ 109 og 110, at kravet om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af borgeren indebærer en kort beskrivelse af baggrunden og grundlaget for optagelsen samt borgerens status i forbindelse med udskrivningen.

Afsender og modtager af orienteringerne

Boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 er forpligtet til at sende orienteringerne om optagelse og udskrivning til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Lovforslag L 138 med lovbemærkninger kan ses som fremsat og som vedtaget i Folketinget på Folketingets hjemmeside:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L138/20141_L138_som_fremsat. pdf

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L138/20141_L138_som_vedtaget. pdf.