Skrivelse om orientering om indførelse af en ny integrationsydelse og ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren fremsatte den 3. juli 2015 lovforslag L 2 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), som Folketinget vedtog den 26. august 2015. Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag kan ses på - www.ft.dk.

Lovændringen er trådt i kraft den 1. september 2015.

Lov nr. 1000 af 30. august 2015

A. Indledning

Lovændringen indfører nye principper for ret til uddannelses- eller kontanthjælp, så kun personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år, har ret til uddannelses- og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

De personer, der ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret til integrationsydelse. Dette gælder såvel udlændinge som danskere, uanset om de er i integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats i kontanthjælpssystemet. Integrationsydelsens niveau svarer til uddannelseshjælpssatserne, der tager udgangspunkt i satserne i SU-systemet.

B. Opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

B1. Beregning af opholdstiden

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget.

Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 7, og de specielle bemærkninger hertil.

B2. Ophold i udlandet

Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden i aktivlovens § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget.

Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 7, og de specielle bemærkninger hertil.

B3. EU/EØS-borgere og opholdskravet

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende arbejdstagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens egne borgere. Også selvstændigt erhvervsdrivende har ret til ligebehandling efter EUF traktatens artikel 49 om den frie etableringsret. Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49.

Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne medregne opholdsperioder i et andet EU-land til opfyldelse af opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme gælder integrationsydelse.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 7, og de specielle bemærkninger hertil.

C. Integrationsydelse til ansøgere, der ikke opfylder opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

Personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år, kan modtage integrationsydelse, såfremt de har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at de ikke kan forsørge sig selv og deres familie og ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet.

Der kan ikke ydes aktivitetstillæg eller barselstillæg til integrationsydelsen.

Integrationsydelsesmodtagere er ikke omfattet af reglerne om ret til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 7, og de specielle bemærkninger hertil.

C1. Integrationsydelsens betydning for øvrige forsørgelsesydelser

Pension

Personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening af ret til social pension, kan få et månedligt beløb, der svarer til hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepension, jf. § 27, stk. 1, i lov om aktiv social politik. For at få ydelsen skal personen endvidere have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Hvis personen ikke opfylder opholdskravet, yder kommunen integrationsydelse.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 35, og de specielle bemærkninger hertil.

Personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening kan pr. måned højst modtage et beløb, der svarer til det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension jf. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. For at få ydelsen skal personen endvidere have opholdt sig lovligt i her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. En brøkpensionist, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan efter § 27 a højst få udbetalt supplerende hjælp, således at brøkpensionen sammenlagt med den supplerende hjælp højst svarer til størrelsen af integrationsydelsen. Se dog nedenfor under D. om ret til dansktillæg.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 36, og de specielle bemærkninger hertil.

Revalidering m.v.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet i aktivlovens § 11, stk. 3, og som tilkendes revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal fortsat modtage integrationsydelse under revalidering.

Reglerne om ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse både i ressourceforløb og jobafklaringsforløb berøres ikke.

Hjælp til enkeltudgifter

Loven medfører ikke ændringer i forhold til mulighederne for at yde hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 6 i integrationsloven.

En person, der modtager integrationsydelse vil således kunne få hjælp til udgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Nyankomne udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven vil bl.a. kunne få hjælp til dækning af enkeltudgifter efter integrationslovens § 35, fx til etablering ved ankomst til kommunen. Desuden vil personer, der modtager integrationsydelse, kunne få hjælp til sygebehandling mv. efter § 82 og tilskud til tandpleje efter § 82 a. m.v.

Særlig støtte

Både enlige og samlevende/gifte, der modtager integrationsydelse, vil kunne modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som tillæg til integrationsydelse, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn).

Dog er der et loft over særligt støtte og integrationsydelse, som tilsammen højst kan udgøre 70 pct. af dagpengesatsen.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 30, og de specielle bemærkninger hertil samt til bekendtgørelse nr. 1004 af 30. august 2015 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

C2. Gensidig forsørgelsespligt i 2015

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, har alene halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014, og afskaffes pr. 1. januar 2016.

Beregning af hjælpen til samlevende med gensidig forsørgelsespligt skal fremover også gælde for beregningen af hjælpen til modtagere af integrationsydelse til og med 31. december 2015.

C3. Ægtepar og samlevende, hvor en af personerne modtager integrationsydelse

Med lovforslaget indsættes et nyt stykke i § 26 i lov om aktiv socialpolitik, som indeholder nye principper i forhold til de gældende regler om beregning af uddannelses- og kontanthjælp til gifte og samlevende.

Det nye § 26, stk. 2, betyder at, hvis en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen blive nedsat således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget.

Begrebet samlevende i § 26, stk. 2, følger principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende.

I henhold til lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag defineres samlevende som personer, der lever i et ægteskabslignende forhold. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når der er fælles husførelse og tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. Denne afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere anvendes tillige for uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år. I relation til vurderingen af, om en person er samlevende i medfør af § 26, stk. 2, er det ikke afgørende, om personen er forsørger, men alene om personen kan anses som reelt enlig eller samlevende.

Kommunernes afgørelser om samliv vil i disse sager blive truffet efter principperne i lov om aktiv socialpolitik § 89, stk. 3. Efter § 89, stk. 3, skal kommunerne i de situationer, hvor det anses for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, på det grundlag udbetale satsen for enlige forsørgere. I disse tilfælde vurderer kommunen således forud for Udbetalings Danmarks udbetaling af ekstra børnetilskud, hvorvidt en person er reelt enlig eller samlevende. Da der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, skal kommunen i sin administration følge forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne om partshøring har sammenhæng med officialprincippet, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 31, 32 og 33, samt de specielle bemærkninger hertil.

C4. Den aktive indsats

Personer omfattet af integrationsloven

Målgruppen i integrationsloven er blevet udvidet med integrationsydelsesmodtagere. Der er ikke ændringer i indsatsen, idet de pågældende vil være omfattet af den samme indsats, som kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Personer, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, vil – uanset om de er visiteret uddannelsesparate, jobparate eller aktivitetsparate – modtage integrationsydelse og være omfattet af den ordinære indsats efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Målgrupperne i § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er således blevet udvidet, så personer der modtager integrationsydelse og som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse omfattes dermed af samme indsats efter loven og de samme betalingsregler, som ifølge betalingsloven gælder for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

En person, der modtager integrationsydelse, og som er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil få den samme indsats som personer, der modtager uddannelseshjælp. Øvrige personer, der modtager integrationsydelse, vil modtage den samme indsats som personer på kontanthjælp.

C5. Rådighed og sanktioner

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet i øvrigt. Kommunen skal således vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, opfylder betingelserne for integrationsydelsen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i aktiviteter efter integrationsloven. For personer, der er omfattet af den ordinære indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen ligeledes vurdere, om de udnytter deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Det betyder for så vidt angår jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse, at disse har pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Endvidere er det en betingelse, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Herudover skal en person, som modtager integrationsydelse som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere har på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere pligt til løbende at tjekke jobforslag.

Med hensyn til sanktionering gælder de samme regler som i kontanthjælpssystemet i øvrigt. Det indebærer bl.a., at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende eller lægge cv ind i Jobnet, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Endvidere nedsættes integrationsydelsen, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde m.v. Herudover ophører integrationsydelsen, hvis en person eller dennes ægtefælle/samlever uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af integrationsprogrammet i et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af integrationsprogrammet. Tilsvarende gælder sanktionering af integrationsydelsesmodtagere ved udeblivelse m.v. fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal forud for sanktionering af aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen.

D. Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse eller personer, der modtager hjælp efter § 27 a, 2 pkt., og som har bestået danskprøve

Kommunen yder efter ansøgning et månedligt dansktillæg på 1.500 kr. (2015-niveau) til en person, der modtager integrationsydelse eller hjælp, jf. § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået en prøve i dansk mindst på niveau med eller på et højere niveau end Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., eller FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Udover bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 anses en række øvrige beståede danskprøver, der er på samme eller højere niveau, som fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget. De relevante prøver er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1095 af 14. september 2015 om dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Prøve i Dansk 2 er bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der derudover ydes dansktillæg for følgende prøver i dansk:

1) Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.

2) Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.

6) Bestået FVU-læsning trin 3 eller 4.

7) Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.

9) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om dansktillægget og fremlægge dokumentation for en bestået danskprøve. Kommunen skal vejlede ansøgeren om, hvilken dokumentation der skal fremlægges.

Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde dansktillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk. Ansøgeren skal dokumentere disse forhold med en lægeerklæring. Ansøgeren skal desuden afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning samt forsøg på at tage prøve i dansk.

Kommunen kan endvidere yde dansktillæg til en person, der kan dokumentere, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til manglende deltagelse i danskundervisning og manglende forsøg på at tage en danskprøve. Ansøgeren skal ligeledes dokumentere disse forhold ved en lægeerklæring.

Dansktillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau) dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdskravet på 7 ud af de seneste 8 år var opfyldt.

Kommunen skal af egen drift genberegne og udbetale dansktillægget med et andet beløb, hvis personens status ændres, således at den pågældende bliver berettiget til en anden sats, herunder f.eks. hvis personen fylder 30 år eller ændrer forsørgerstatus.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 26, samt de specielle bemærkninger hertil.

E. Ikrafttrædelse

Loven trådte i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse for kommunens behandling af ansøgninger om uddannelses- og kontanthjælp fra denne dato. Det indebærer, at ansøgere, som ikke har opnået lovligt ophold og folkeregisteradresse den 1. september 2015 og ikke opfylder opholdskravet, ydes integrationsydelse.

De nye regler finder derimod ikke anvendelse for personer, der har lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget før lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis en person tager ophold i udlandet og efterfølgende vender tilbage til Danmark og får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i riget i 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3, som kommunen overtager ansvaret for efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1 pkt., den 1. september 2015 eller senere vil ligeledes modtage integrationsydelse.

Det betyder, at disse udlændinge kan være meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger efter lovens ikrafttræden.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 16 (samt det fremsatte lovforslags § 15 og de specielle bemærkninger hertil).

Spørgsmål vedrørende lovændringen bedes indsendt på mail til uibm(at)uibm.dk