Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Skrivelse om høring af politiet om udgang og prøveløsladelse vedrørende klienter, hvor institutionen har indberettet om bekymrende adfærd og/eller klienten er dømt for terror eller politisk motiveret kriminalitet

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 11529 af 22/5 2015.

Direktoratet, Koncern Sikkerhed, vil fremover i sager, hvor klienten er dømt for terror og anden relevant kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, udfærdige et notat i sikkerhedsoversigten under restriktioner i institutionen med følgende ordlyd:

”Kriminalforsorgsområdet skal på grund af kriminalitetens art høre politidirektøren, inden der gives tilladelse til udgang eller prøveløsladelse, og politidirektøren skal inddrage PET, inden høringssvaret sendes til kriminalforsorgen”.

Notatet vil blive indført i forbindelse med direktoratets modtagelse af sagen fra politiet (anmeldelse).

For så vidt angår klienter, der på nuværende tidspunkt allerede udstår straf for denne type kriminalitet, skal vi bede områderne om at foranledige, at notatet udfærdiges. Vi skal ligeledes bede om, at der markeres henholdsvis et ”S” og et ”P” på stamdata, således at det tydeligt fremgår, at skal ske høring af politiet, og at der er oplysninger i sikkerhedsoversigten.

Såfremt området måtte modtage en sag til anmeldelse fra politiet, hvor det fremgår, at klientens kriminalitet er politisk motiveret, uden at denne er omfattet af de ovennævnte kapitler i straffeloven, skal sagen sendes til Koncern Sikkerhed med henblik på en nærmere vurdering. For så vidt angår klienter, der på nuværende tidspunkt allerede udstår straf for denne type kriminalitet, skal vi bede områderne om at indberette sagen til Koncern Sikkerhed med henblik på en nærmere vurdering.

Vedrørende de klienter hvor der er sket indberetning af bekymrende adfærd til Koncern Sikkerhed, skal vi bede områderne om at foranledige, at der snarest muligt udfærdiges et notat i sikkerhedsoversigten under restriktioner i institutionen med følgende ordlyd:

”Kriminalforsorgsområdet skal, fordi klienten viser tegn på radikalisering og ekstremisme, høre politidirektøren, inden der gives tilladelse til udgang eller prøveløsladelse, og politidirektøren skal inddrage PET inden høringssvaret sendes til kriminalforsorgen”.

Notatet skal fremover udfærdiges i umiddelbar forlængelse af indberetningen til Koncern Sikkerhed, og der skal samtidig markeres henholdsvis et ”S” og et ”P” på stamdata, således at det tydeligt fremgår, at skal ske høring af politiet, og at der er oplysninger i sikkerhedsoversigten. Markering på stamdata skal desuden foretages i de sager, hvor der allerede er indberettet til Koncern Sikkerhed.

Til toppen