Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Forsørgelse & aktivering

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 10512 af 10/9 2015.

1. Indledning

Denne skrivelse har til formål at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af rehabiliteringsteamets behandling af de sager, teamet skal behandle. Teamet skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, jobafklaringsforløb. Herudover skal teamet behandle sager om indsatsen til sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, det vil sige sygedagpengesager, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde (i det følgende benævnt ”kategori 3-sager”).

Orienteringsskrivelsen beskriver de opgaver, der er forbundet med, at en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, og kommer med forslag til, hvordan det kan sikres, at sagerne kommer godt fra start, og flere udsatte borgere får den bedst mulige indsats rettet mod job og uddannelse.

Orienteringsskrivelsen skal endvidere understøtte, at det altid fremstår så klart som muligt, hvad der er beskæftigelses- eller uddannelsesmålet med indsatsen, når borgeren tilbydes en tværfaglig indsats på baggrund af mødet i rehabiliteringsteamet.

For så vidt angår sundhedskoordinators rolle og opgaver i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil der i 2. halvår 2015 blive udsendt en uddybende beskrivelse.

Til toppen

2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver

Rehabiliteringsteamets sammensætning

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.

Intentionen med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Herudover kan kommunen med fordel overveje at lade medarbejdere med særlige kompetencer deltage ud fra en vurdering af borgerens situation.

Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at fleksjob kan være en mulighed for borgeren, kan kommunen overveje at lade en virksomhedskonsulent og en person med kompetencer inden for fleksjobområdet deltage i rehabiliteringsteamets møde med henblik på at understøtte fokus på den virksomhedsrettede indsats, og hvordan der evt. kan skabes progression i fleksjobbet.

Særligt om udfordringer i forhold til børn og familie

I sager, hvor borgeren har udfordringer med børn og familie, kan kommunen med fordel lade en relevant repræsentant fra familieområdet deltage i mødet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor en forælder er i risiko for at få fjernet et barn fra familien.

Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I disse sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling til kommunen om, hvorvidt en borger skal have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats.

I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal teamets indstilling også omfatte indstilling om, hvilke indsatser der er behov for i ressourceforløbet og tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under forløbet. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et fleksjob, skal teamets indstilling også omfatte, hvilke relevante typer af fleksjob borgeren kan varetage. Se mere under punkt 5.

Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager i kategori 3

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i jobafklaringsforløbet og opfølgningen under forløbet i de sager, hvor borgeren skal have et jobafklaringsforløb som følge af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke har ret til at få forlænget sygedagpengene. Rehabiliteringsteamet skal ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb.

I sager om jobafklaringsforløb, der forelægges rehabiliteringsteamet i forbindelse med udløbet af et jobafklaringsforløb, skal rehabiliteringsteamet både afgive indstilling om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for at få et nyt jobafklaringsforløb og i givet fald, hvad der skal være indholdet i jobafklaringsforløbet.

I kategori 3-sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i indsatsen og opfølgningen under indsatsen.

I sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager, kan rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, at borgeren efter teamets vurdering i stedet skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis teamet vurderer, at det er den rigtige indstilling, og hvis den praktiserende læges vurdering foreligger i form af lægeattest LÆ 265.

Til toppen

3. Forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet – rehabiliteringsplanens forberedende del

Efter reglerne skal kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgen.

Formålet er blandt andet, at borgeren skal inddrages i sin egen sag med henblik på, at borgeren både får indflydelse på og medejerskab til den indsats, borgeren får. Både af hensyn til borgeren og til sagens oplysning anbefales det, at det er en sagsbehandler, der kender borgeren, som forbereder sagen til rehabiliteringsteamet.

Orientering af borgeren om mødet i teamet

For mange borgere kan det umiddelbart virke overvældende at skulle til møde i rehabiliteringsteamet. Dette kan afhjælpes ved, at borgeren bliver godt forberedt på at gå til mødet.

Som led i forberedelsen af sagen anbefales det, at sagsbehandleren sørger for, at borgeren informeres om, hvad der skal ske på rehabiliteringsteamets møde. Forberedelsen af borgeren kan evt. understøttes af forskellige former for informationsmateriale målrettet borgeren, der forklarer, hvorfor en sag skal behandles i teamet, hvem der sidder i teamet, formålet med mødet i teamet osv.

Nogle borgere kan have behov for at have eksempelvis en pårørende med til mødet i rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen altid gør opmærksom på, at borgeren har mulighed for at have en bisidder med på mødet.

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Efter reglerne skal en sagsbehandler fra kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgeren forud for, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens

1) ønsker, erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse,

2) personlige ressourcer i form af familie, netværk m.v.,

3) borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job eller uddannelse,

4) helbred i forhold til borgerens muligheder for job og uddannelse,

5) forsørgelseshistorik samt

6) den beskæftigelsesmæssige og sociale indsats, som borgeren tidlige har fået.

Der findes en beskrivelse af, hvad rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Formålet med rehabiliteringsplanens forberedende del er at sikre, at rehabiliteringsteamet har tilstrækkelige relevante oplysninger om borgeren til, at teamet kan afgive indstilling til kommunen.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal alene være beskrivende og dokumenterende. Rehabiliteringsplanens forberedende del må således ikke indeholde forslag til rehabiliteringsteamet om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag.

Den forberedende del udfyldes sammen med borgeren, der på denne måde blandt andet får mulighed for at stille afklarende spørgsmål til udfyldelsen.

Under forberedelsen af sagen er det vigtigt, at sagsbehandleren guider borgeren i at fokusere på egne ressourcer og udviklingsmuligheder i forhold til et beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Sagsbehandleren skal således blandt andet tale med borgeren om:

  • Hvilke ønsker borgeren har til et beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål
  • Hvilke konkrete job eller hvilke arbejdsområder borgeren ønsker at arbejde med, fx handel og butik, arbejde med børn, køkkenarbejde, byggeri m.v.
  • Borgerens ressourcer i forhold til mål og udvikling

Endvidere er det vigtigt, at det fremgår klart af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvilke barrierer der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, herunder om borgeren har udfordringer, der skal håndteres fx med:

  • Økonomi
  • Bolig
  • Børn og familie
  • Netværk

Denne afdækning er af afgørende betydning for rehabiliteringsteamets mulighed for at tage stilling til borgerens behov for hjælp, herunder behov for mentor eller støtte-/kontaktperson.

Skabelon til den forberedende del af rehabiliteringsplanen

STAR har udarbejdet en skabelon til den forberedende del som en service for kommunerne med henblik på at understøtte, at rehabiliteringsplanens forberedende del kommer til at indeholde relevante og tilstrækkelige oplysninger om borgeren. Skabelonen findes på:

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordninger/Rehabiliteringsteam.aspx.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse ”Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams” blandt andet peget på, at kommunerne med fordel kan anvende den skabelon, som STAR har stillet til rådighed. Ifølge Ankestyrelsen kan kommunerne kvalitetssikre sagsbehandlingen ved at benytte skabelonen.

Den praktiserende læges vurdering (LÆ 265)

Efter reglerne skal kommunen som hovedregel indhente en vurdering fra borgerens praktiserende læge som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del. Lægens vurdering skal indhentes på lægeattest LÆ 265. I nogle tilfælde i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager vil det dog ikke være nødvendigt at indhente LÆ 265, jf. nedenfor.

Formålet er, at rehabiliteringsplanens forberedende del også kommer til at indeholde den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Det er i denne forbindelse vigtigt, at kommunen er omhyggelig og præcis, når kommunen beskriver baggrunden for anmodningen om den praktiserende læges vurdering (LÆ 261). Det vil bidrage til at sikre, at lægens vurdering af borgerens helbredsmæssige situation har fokus på borgerens helbredsmæssige muligheder for at arbejde.

Den praktiserende læges vurdering udgør en meget vigtig del af rehabiliteringsplanens forberedende del, og ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 21-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyldig, hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering via LÆ 265.

Særligt om indhentelse af lægens vurdering i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager

Den praktiserende læges vurdering af, hvilken betydning, borgerens helbredsmæssige situation har for borgeren muligheder for at arbejde (LÆ 285), skal indhentes i alle sygedagpengesager, hvor borgeren ikke forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag.

Formålet med at indhente den praktiserende læges vurdering så tidligt i forløbet er, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale med den sygemeldte borger har alle relevante oplysninger til at kunne vurdere, hvilken indsats der hurtigst muligt kan få borgeren tilbage i arbejde igen.

I sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren skal overgå fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter 5 måneder, skal der ikke indhentes en ny lægelig vurdering af sagen, hvis

  • der ikke er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen, og hvis
  • der ifølge lægeattesten LÆ 285 ikke er tale om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsnet.

Det samme gælder for kategori 3-sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på teamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats den sygemeldte skal have.

Sagsbehandlingstid til forberedelse af sagen

Det vil altid være forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid det vil tage at forberede sagen til rehabiliteringsteamet. MPLOY har lavet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne for sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Ifølge denne undersøgelse er der ret stor forskel på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte kommuner. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at størstedelen af den samlede sagsbehandlingstid bruges på at forberede sagen. Undersøgelsen kan ses på:

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordninger/Rehabiliteringsteam.aspx.

For at undgå, at kommunen bruger unødig tid til at forberede sagen til rehabiliteringsteamet, anbefales det, at kommunen ser på, hvordan forberedelsen af sagen kan tilrettelægges på en måde, så sagsbehandlingstiden bliver kortest muligt.

I MPLOY’s undersøgelse nævnes blandt andet følgende initiativer, der kan bidrage til at nedsætte den tid, der bruges på forberedelse af sagen:

1) Opkvalificering af de sagsbehandlere, der arbejder med at forberede sagen til rehabiliteringsteamet, eksempelvis i forhold til viden om dokumentationskrav samt om, hvem der er i målgruppen for at få sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. ¬

2) Gennemførelse af en optimeringsproces med gennemgang af sagsbehandlingen i forberedelsesfasen.

1) Tilrettelæggelse af forberedelsesfasen, således at flere sagsbehandlingstrin foretages parallelt. Eksempelsvis kan den praktiserende læges vurdering indhentes tidligt i forberedelsesfasen, således at øvrige sagsbehandlingstrin kan foretages parallelt med, at kommunen afventer svaret fra lægen.

Rehabiliteringsteamets forberedelse af sagen

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet forberede sig til mødet i rehabiliteringsteamet på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del.

For at sikre, at borgeren får den bedst mulige tværfaglige vurdering af, hvad der bedst kan hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, anbefales det, at alle teamets medlemmer læser hele den forberedende del af rehabiliteringsplanen som led i forberedelsen til mødet i teamet.

Nogen sager kan indeholde en stor mængede af oplysninger, og det anbefales derfor, at kommunen som led i forberedelsen af sagen til teamet bruger den nødvendige tid på at sortere i sagens oplysninger med henblik på at sikre, at det alene er relevante oplysninger, der indgår i sagen. Nogen kommuner har indgået aftale med regionen om, at en sag som udgangspunkt ikke må overstige et bestemt antal sider.

Det er af afgørende betydning for mødet i rehabiliteringsteamet, at alle repræsentanter fra de forskellige områder på forhånd foretager en grundig vurdering af, hvilke indsatser det vil være relevant at byde ind med, samt hvad der er målet med indsatserne.

Teamet skal således under forberedelsen overveje, hvilket beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der kan være relevant for borgeren, og hvilke indsatser, der skal til for at hjælpe borgeren med at nå målet. Teamet skal i denne forbindelse foretage en vurdering af, hvilke ressourcer borgeren har, og hvilke udfordringer der står i vejen for, at borgeren kan nå målet.

Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, er det vigtigt, at det som led i teamets forberedelse af sagen vurderes, om borgeren har behov for en støtte/kontaktperson eller en mentor.

Særligt om beskæftigelsesområdet

I forbindelse med overvejelserne om den beskæftigelsesrettede indsats, vil det næsten altid være relevant at overveje tilbud om virksomhedspraktik. Også selv om borgeren tidligere har fået tilbud om virksomhedspraktik.

Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Det gælder særligt ved kombination af virksomhedsrettede tilbud og andre tilbud, som samlet set understøtter, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet.

For borgere med komplekse problemer er det således vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats er en naturlig del af ressourceforløbet og indtænkes i forløbet helt fra begyndelsen. Det er individuelt, hvor mange timer en borger kan være i en virksomhedspraktik. For nogle borgere vil udgangspunktet for praktikken være fx to timer om ugen med fokus på gradvis progression, for andre vil timetallet være højere.

I sager, hvor borgeren fortsat har en arbejdsgiver, skal teamets repræsentant fra beskæftigelsesområdet være særlig opmærksom på mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, herunder progression i genoptagelsen af arbejdet.

Hvis borgeren ikke har en arbejdsgiver, skal repræsentanten overveje relevante områder for tilbud om løntilskud og virksomhedspraktik, herunder timetal og progression i tilbuddet.

I sager, hvor et fleksjob kan blive en mulighed for borgeren, skal relevante typer af fleksjob overvejes. Hvor mange timer, borgeren kan arbejde i et fleksjob, vil altid afhænge af det konkrete fleksjob. Det anbefales, at der allerede i forberedelsesfasen foretages en vurdering af, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering af borgerens arbejdsintensitet indgå. Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejdsindsats (progression) skal også indgå i vurderingen.

Særligt om sundhedsområdet

Teamets repræsentant fra sundhedsområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sagen, der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx:

  • Søvn
  • Motion
  • Kost
  • Genoptræning
  • Misbrug

Særligt om socialområdet

Teamets repræsentant fra socialområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sagen, der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx:

  • Bolig
  • Børn og familie
  • Gæld
  • Netværk
  • Vask, rengøring, personlig pleje

Indstilling skal kunne blive til konkret indsats

For at understøtte, at rehabiliteringsteamets indstilling efterfølgende hurtigt kan omsættes til en konkret indsats for borgeren, er det endvidere af afgørende betydning, at alle rehabiliteringsteamets repræsentanter fra de forskellige områder på forhånd i videst mulig omfang har sikret sig, at dette er muligt.

Til toppen

4. Behandling i rehabiliteringsteamet

Det fremgår af reglerne, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at:

  • der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jobafklaringsforløb og kategori 3-sager, og at
  • den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så borgeren så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i mødet. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i teamet, uden at borgeren deltager.

Intentionen med arbejdet i rehabiliteringsteamet er, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen for at bidrage til teamets indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.

Borgerens deltagelse i mødet skal sikre, at borgeren bliver inddraget i sin egen sag, og at borgeren kan bidrage til sagens afklaring. For at understøtte en reel inddragelse af borgeren er det vigtigt, at borgeren kommer til orde under mødet. I dialogen med borgeren skal borgeren understøttes i selv at fortælle om blandt andet

  • ønsker til job og uddannelse,
  • arbejdsfunktioner, som borgeren kunne tænke sig at prøve,
  • egne ressourcer og
  • behov for hjælp og støtte til at håndtere udfordringer.

I tilfælde af, at teamet eksempelvis drøfter sagen forud for mødet med borgeren, skal teamet være opmærksom på at undgå at komme til at lægge sig fast på en indstilling, inden teamet har haft dialogen med borgeren.

I sager, hvor teamet indstiller til ressourceforløb, jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager, skal dialogen endvidere bidrage til at give borgeren en forståelse af, hvordan de forskellige indsatser fra social- sundheds- og beskæftigelsesområdet kan hjælpe borgeren frem mod et beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Rehabiliteringsteamet kan som hovedregel ikke behandle borgerens sag, uden at borgeren deltager. Hvis borgeren eksempelvis bliver syg og derfor forhindret i at deltage i rehabiliteringsteamets møde, må behandlingen af sagen udsættes.

Orientering af borgeren om rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne er det kommunen, der tilrettelægger de nærmere procedurer for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, herunder hvordan borgeren informeres om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til kommunen efter mødet i teamet.

For at understøtte at borgeren får medejerskab til den indsats, som kommunen iværksætter for borgeren efter mødet i rehabiliteringsteamet, anbefales det, at borgeren altid så vidt muligt bliver skriftligt orienteret om teamets indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet.

Det anbefales derfor, at rehabiliteringsteamet skriver indstillingen i umiddelbar tilknytning til mødet med borgeren, og at sagsbehandleren sørger for, at borgeren så vidt muligt får udleveret en kopi af indstillingen med det samme. Det anbefales endvidere, at sagsbehandleren gennemgår indstillingen med borgeren og giver borgeren mulighed for at stille spørgsmål til indstillingen.

¬Hvis dette ikke er muligt, anbefales det, at borgeren som minimum altid orienteres mundtligt om teamets indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet. Herudover anbefales det, at borgeren senest inden for en uge får en kopi af teamets indstilling, eventuelt på et møde med den koordinerende sagsbehandler.

Når rehabiliteringsteamet eksempelvis indstiller til kommunen, at borgeren skal have et ressourceforløb, vil det være en fordel for det videre forløb med borgeren, at borgeren i forbindelse orienteringen om rehabiliteringsteamets indstilling får en forståelse af:

  • Hvad der er beskæftigelsesmålet med ressourceforløbet.
  • Hvilke indsatser, der skal sættes i gang, inden for henholdsvis beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
  • Hvornår de forskellige indsatser efter teamets vurdering bør sættes i gang.

Det samme gælder, når borgeren skal have et jobafklaringsforløb eller en indsats i en kategori 3-sag. Se evt. anbefaling til indstilling under punkt. 5.

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et fleksjob, anbefales det, at borgeren i forbindelse med orienteringen om rehabiliteringsteamets indstilling får en forståelse af teamets vurdering af:

  • Hvilke typer af fleksjob og/eller arbejdsfunktioner, borgeren skal have
  • Hvor mange timer, fleksjobbet skal være på fx i et interval,
  • Hvilken progression, der skal være mulighed for i fleksjobbet.

Se evt. anbefaling til indstilling til fleksjob under punkt. 5.

Partshøring om rehabiliteringsteamets indstilling

Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt kommunen skal partshøre borgeren om rehabiliteringsteamets indstilling, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Se evt. Ankestyrelsens vejledende udtalelse på Juridisk Hotline https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/skal-kommunen-partshore-borgeren-over-rehabiliteringsteamets-indstilling

Hvis borgeren er blevet tilstrækkeligt orienteret om rehabiliteringsteamets indstilling i forbindelse med mødet i teamet og herunder har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til teamets indstilling, vil der som udgangspunkt ikke være behov for af foretage partshøring i forbindelse med, at borgeren får kopi af teamets indstilling.

Til toppen

5. Rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling til kommunen på baggrund af mødet i rehabiliteringsteamet.

Indstilling om ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i kategori 3-sager

Rehabiliteringsteamets indstilling skal omfatte en indstilling om, hvad der efter teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel for ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en kategori 3-sag.

Intentionen er, at alle teamets medlemmer bidrager til indstillingen, og at indstillingen laves af teamet i fællesskab.

Teamets indstilling skal indeholde teamets vurdering af:

1. Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren. Hvis det ikke er muligt at indstille et eller flere konkrete beskæftigelsesmål, kan teamet angive en retning, fx industri, handel, byggeri, arbejde med mennesker. Hvis dette heller ikke er muligt, kan teamet angive hvilke jobområder, det er relevante for borgeren at afprøve. ¬

2. Hvilke indsatser, der skal sættes i gang inden for:

a) Beskæftigelsesområdet, fx angives hvilke områder for virksomhedspraktik, der vil være relevant for borgeren, herunder hvor mange timer, praktikken skal være på, og hvilken progression, der skal være i tilbuddet. ¬

b) Socialområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold til, økonomi, børn og familie, netværk m.v., samt hvilke indsatser der skal iværksættes.

c) Sundhedsområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold til, kost, motion, genoptræning, misbrug m.v., eller behov for støtte til at fastholde behandling i sundhedssystemet, samt hvilke indsatser der skal iværksættes.

Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i forbindelse med indstilling til de enkelte indsatser angiver, om indsatsen bør iværksættes hurtigst muligt, inden for 3 måneder eller inden for 6 måneder.

Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for, at borgeren kan nå målet for indsatsen, skal det fremgå af indstillingen, om borgeren har behov for en støtte-/kontaktperson eller en mentor, samt hvad der formålet med denne støtte.

Teamets indstilling skal endvidere indeholde teamets vurdering af tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en kategori 3-sag.

Udgangspunktet for et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb, eller en indsats i en kategori 3-sag, er, at de relevante indsatser iværksættes parallelt.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at indsatserne ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets indstilling.

Særligt om indstilling om ressourceforløb

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal det fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren har behov for et ressourceforløb.

En borger, der visiteres til et ressourceforløb, skal have en koordinerende sagsbehandler. Det anbefales, at borgeren præsenteres for den koordinerende sagsbehandler hurtigst muligt. Gerne inden, at borgeren går hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet og senest efter en uge.

Særligt om indstilling om jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager

Når rehabiliteringsteamet indstiller til indsats i et jobafklaringsforløb eller i en kategori 3-sag, skal det fremgå af indstillingen, hvilke forudsætninger, behov og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, hvilken indsats borgeren skal have.

Særligt om indstilling til endnu et jobafklaringsforløb

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have endnu et jobafklaringsforløb, skal det fremgå af indstillingen, hvilke helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Intentionen er, at indstillingen skal kunne danne grundlag for kommunens afgørelse, og det er derfor vigtigt, at indstillingen er velbegrundet. Når rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag, er det endvidere vigtigt, at indsatsen fra de forskellige forvaltninger beskrives så præcist som muligt, og at det fremgår af indstillingen, hvad det er for et beskæftigelses- eller uddannelsesmål, forløbet sigter imod.

Læs evt. mere om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager i STARs vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og vejledning nr. 9261 af 30. april 2015 om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager.

Indstilling om fleksjob

Efter reglerne skal det fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på, når rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob. Rehabiliteringsteamet skal herudover

1) begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

2) angive, hvilke typer fleksjob og/eller arbejdsfunktioner rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have, og om borgeren har særlige skånebehov, herunder om der er behov for støtte fra kommunen eller evt. en mentor i en overgangsperiode.

Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i videst muligt omfang også kommer med en vurdering af, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering af borgerens arbejdsintensitet indgå. Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejdsindsats (progression) skal også indgå i vurderingen.

Det endelige antal timer og muligheden for progression i fleksjobbet vil dog altid afhænge af det konkrete fleksjob.

Indstilling om førtidspension

Det følger af reglerne, at hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at sagen skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension efter lov om social pension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på. Teamet skal i denne forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning (§ 19 i lov om social pension).

Indstilling om en anden indsats

Det følger af reglerne, at hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller endnu et jobafklaringsforløb ikke er relevant for borgeren, og teamet derfor indstiller, at borgeren skal have en anden indsats, skal teamet som led i indstillingen angive

1) hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og

2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler.

Orientering af borgeren om teamets indstilling

Som det fremgår under punkt 4, bør borgeren ikke tage hjem fra et møde i rehabiliteringsteamet uden en orientering om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til kommunen på baggrund af mødet i teamet.

Orientering af borgerens praktiserende læge om teamets indstilling

Med henblik på, at den praktiserende læge kan støtte op om borgeren i det videre forløb anbefales det, at kommunen orienterer den praktiserende læge om rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal give samtykke til, at kommunen orienterer lægen.

Nye skabeloner til brug for teamets indstilling

Som en service for kommunerne vil STAR i 2. halvår 2015 udarbejde nye versioner af skabelonen for rehabiliteringsteamets indstilling, således at skabelonerne bliver målrettet den konkrete indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Til toppen

6. Kommunens afgørelse

Efter reglerne skal kommunen træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse ”Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams” understreget, at kommunerne skal være opmærksomme på, at kommunen har pligt til at træffe afgørelse i sagen, når teamet har afgivet sin indstilling i sagen.

Det gælder også for så vidt angår de sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at det er en anden indsats end ressourceforløb eller fleksjob, der er relevant for borgeren.

Når kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet igen, hvis kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Når rehabiliteringsteamets har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen.

Ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse ”Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams” træffer kommunerne afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling i langt de fleste tilfælde. Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 20-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyldig, hvis kommunen træffer en afgørelse i sagen, der ikke følger teamets indstilling, uden at sagen har været forlagt teamet på ny.

Til toppen

7. Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Efter reglerne skal rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes, når kommunen har truffet afgørelse om, at borgeren skal have et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag. Indsatsdelen udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren og skal indeholde en plan for den samlede indsats, borgeren skal have.

Indsatsdelen skal indeholde borgerens mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt at fastsætte et konkret job- eller uddannelsesmål, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion, borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse.

Herudover skal indsatsdelen indeholde oplysninger om

1) hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål,

2) konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i forløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt og

3) den løbende opfølgning i forløbet, herunder om borgeren evt. skal have tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver.

Indsatsen skal fastsættes for en periode af mindst 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et jobafklaringsforløb eller et sygedagpengeforløb af mindre end 6 måneders varighed. Det skal fremgå af planen, hvilke dele af kommunen, der yder de forskellige indsatser. Planen skal opdateres løbende.

Hvis kommunen vælger ikke at benytte den skabelon for indsatsdelen, som STAR har stillet til rådighed, skal kommunen være opmærksom på, at indsatsdelen kommer til at indeholde alle relevante oplysninger.

Regler

Reglerne om rehabiliteringsteams, rehabiliteringsplanens forberedende del mv., findes i § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 2 i organiseringsloven, og i bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Til toppen