Bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen)

I medfør af § 34, stk. 4, § 42, stk. 4, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, fastsættes:

§ 1. De indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd, jf. straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal tage initiativ til jævnlige drøftelser med de valgte talsmænd og skal i øvrigt tilvejebringe de fornødne muligheder for de indsattes medindflydelse.

Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet skal gøre notat om de drøftelser, der finder sted.

§ 2. Der kan holdes møder med alle indsatte eller med grupper af indsatte. Sådanne møder kan dog ikke træde i stedet for møder med talsmænd, medmindre de indsatte ikke ønsker at vælge talsmænd.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, skal kriminalforsorgsområdet tage initiativ til drøftelser med alle indsatte eller med grupper af indsatte, hvis de indsatte ikke har valgt talsmænd. § 1, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis de indsatte ikke har valgt talsmænd, skal de indsatte ved opslag eller lignende orienteres om muligheden herfor.

§ 3. De i § 1, stk. 2, nævnte drøftelser skal kunne komme i stand på talsmændenes initiativ. Hvis der ikke er valgt talsmænd, skal tilsvarende drøftelser kunne komme i stand på de indsattes initiativ.

§ 4. Med henblik på forberedelse af de i § 1, stk. 2, nævnte drøftelser har en talsmand ret til kontakt med de medindsatte, den pågældende særligt repræsenterer, og, hvis der er valgt flere talsmænd i institutionen, til kontakt med de andre talsmænd, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte begrænsninger i den i stk. 1 nævnte ret, når ganske særlige forhold taler for det, herunder når

1) en talsmand er udelukket fra fællesskab efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63, eller

2) to eller flere talsmænd er anbragt på hver sin afdeling i institutionen for at forhindre undvigelse.

Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at talsmænd på særlige afdelinger for negativt stærke indsatte eller på andre afdelinger, der har til formål at afsondre de dér placerede indsatte fra de øvrige indsatte i institutionen, ikke skal have mulighed for at have kontakt med de øvrige talsmænd, herunder en fælles talsmand, i institutionen.

§ 5. Hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler for det, kan kriminalforsorgsområdet fastsætte begrænsninger i talsmandens, herunder en fælles talsmands, ret til kontakt med en medindsat, når den medindsatte er

1) udelukket fra fællesskab efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63,

2) anbragt i strafcelle efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, eller

3) anbragt på en anden afdeling end talsmanden for at forhindre undvigelse.

§ 6. Talsmænd må anvende den tid, der er nødvendig til talsmandsarbejdets forsvarlige udførelse, når hensyn tages til antallet af indsatte, som den pågældende repræsenterer, og de lokale forhold. Hvervet skal dog tilrettelægges, så det medfører mindst mulig forstyrrelse af den ret og pligt til beskæftigelse, der følger af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1.

Stk. 2. Talsmænd, der som følge af hvervet er fraværende fra beskæftigelse, ydes vederlag herfor efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 1, og reglerne i beskæftigelsesbekendtgørelsen.

§ 7. En talsmand kan ikke afskediges af kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2. Antallet af talsmænd fastsættes under hensyntagen til antallet af indsatte, sammensætningen af indsatte og institutionens størrelse og struktur, herunder antallet af afdelinger, værksteder og undervisningshold.

Stk. 3. For hver talsmand kan der tillige vælges en suppleant, som ved talsmandens forfald overtager dennes rettigheder og pligter.

§ 8. Kriminalforsorgsområdet fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af de indsattes medindflydelse, herunder om

1) antallet af talsmænd,

2) hvor ofte der afholdes valg af talsmænd,

3) om en eventuel fælles talsmand vælges af alle de indsatte eller af talsmændene,

4) proceduren for valg af talsmænd og eventuelt fælles talsmand samt om kontrollen med disse valg,

5) hvor ofte der normalt skal ske drøftelser med talsmændene, og

6) hvilke personalegrupper m.v. der skal deltage i drøftelserne med talsmændene.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte regler om, at talsmænd, herunder en fælles talsmand, ikke skal have adgang til andre afdelinger i fængslet end den, hvor den pågældende er placeret.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser fastsættes efter forhandling med personalets samarbejdsrepræsentation (samarbejdsudvalg) og på grundlag af drøftelser med talsmændene eller, hvis der ikke er valgt talsmænd, med de indsatte.

§ 9. Straffuldbyrdelseslovens § 34 og reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven.

§ 10. Straffuldbyrdelseslovens § 34 og reglerne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse for asylansøgere i kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Hvis omstændighederne taler for det, skal der i sådanne institutioner holdes møder med grupper af frihedsberøvede asylansøgere, der har adgang til fællesskab.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal gøre notat om de drøftelser, der finder sted.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen) ophæves.