Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om kommunernes indberetning til Sundhedsdatastyrelsen om lægesamtaler i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, lægelig stofmisbrugsbehandling og frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1789 af 16/12 2015.

I medfør af § 195, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, fastsættes:

§ 1. Oplysninger om lægesamtaler i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, om lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, og om frit valg i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 7, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen (Register over stofmisbrugere i behandling (SIB)) efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af det til enhver tid gældende »Fællesindhold – Stofmisbrugsdatabasen«, som er tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Indberetning om lægesamtaler i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, skal ske senest en måned efter, at lægesamtalen har fundet sted.

Stk. 4. Indberetning om lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, skal ske senest en måned efter, at behandlingen er iværksat.

Stk. 5. Indberetning om frit valg i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 7, skal ske senest en måned efter, at frit valg er benyttet.

Stk. 6. Indberetning skal ske elektronisk i overensstemmelse med det til enhver tid gældende vejledningsmateriale om »Stofmisbrugsdatabasen«, som er tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside.

§ 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog overlade indberetningen af oplysninger til de institutioner, hvorpå lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, finder sted.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 30 af 13. januar 2010 om kommunernes indberetning af stofmisbrugsbehandling til Sundhedsstyrelsen ophæves.

Til toppen