Bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2016
Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1134 af 16/9 2015, ændret ved:
bekendtgørelse nr. 1014 af 28/6 2016.
I medfør af § 13, stk. 2, og § 14 a i lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, fastsættes:
Øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
§ 1. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering, er for året 2016 opgjort på grundlag af aktiviteten i regionerne i 2014, og er samlet opgjort til 19.712.800 tusinde kr., jf. stk. 2-5.
Denne øvre grænse forøges med 30.700 tusinde kr. og udgør herefter:
|
Stk. 2. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 1, opgøres på baggrund af takster (DRG- og DAGS-takster for 2016 samt sengedagstakster m.v.) i henhold til reglerne i Statens Serums Instituts takstvejledning for ydelsesåret under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1.
Stk. 3. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 2, opgøres på baggrund af honorarer på behandlingstidspunktet under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1. Værdien efter 1. pkt. er pris og løn reguleret med hhv. 1,2 pct. og 1,3 pct.
Stk. 4. Værdien af regionernes forbrug efter § 1, stk. 2 og 3, er tillagt gennemslaget på den kommunale medfinansiering af de økonomiske forudsætninger for den regionale økonomi for hhv. 2015 og 2016 på i alt 229.600 tusinde kr.
Stk. 5. Værdien af regionernes forbrug efter stk. 3 og 4, er tillagt korrektion, der følger af DUT princippet og er fastlagt til at udgøre 129.900 tusinde kr.
§ 2. Den øvre grænse er fastsat på baggrund af aktiviteten i sundhedsvæsenet i 2014 opgjort på grundlag af indberetninger til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister.
Stk. 2. Aktiviteten leveret af praktiserende sundhedspersoner, der indberettes til Sundhedsstyrelsens register for ydelser i den primære sundhedssektor, der dokumenteret gennem dette register.
Fordeling på regioner
§ 3. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 1, er for året 2016 fordelt mellem regionerne på baggrund af opgørelserne, der følger af § 1, stk. 2-3, dog således at for § 1 stk. 3, er anvendt foreløbige takster pr. september 2015, jf. bilag 2.
Afrunding
§ 4. Den øvre grænse opgøres i hele 1.000 kr.
Ikrafttræden
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2015 og finder anvendelse for beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret 2016.
Bilag 1 – Model for den kommunale medfinansiering
|
Bilag 2 – Regionsfordeling på baggrund af aktivitet 2014
|
Noter
§ 1 ændret 1/7 2016 ved bek. 1014 af 28/6 2016.