Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10374 af 16/12 2014, ændret ved:

skrivelse nr. 10069 af 25/11 2019.

En lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nævnt i lovens § 32, stk. 1.

Kravet om aktuel beskæftigelse samt beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i minimum 40 timer i hver måned, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1, er beskrevet i vejledningens pkt. 3.

Kravet om at ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i vejledningens pkt. 4.

Kravet om at ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 3, er beskrevet i vejledningens pkt. 5.

Kravet om inden for den seneste måned at have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 4, er beskrevet i vejledningens pkt. 6.

Kravet om at være elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 5, er beskrevet i vejledningens pkt. 7.

Kravet om at være ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 6, er beskrevet i vejledningens pkt. 8.

Ud over de seks krav som er nævnt i lovens § 32, stk. 1, vil en person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter lovens § 32. Dette fremgår af lovens § 34 og er beskrevet i vejledningens pkt. 9.

Tidspunktet for lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra kommunen er reguleret i lovens § 33, og er beskrevet i vejledningens pkt. 10.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis pågældende er i aktuel beskæftigelse, og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og i mindst 5 af disse har været beskæftiget i minimum 40 timer i hver. Kravet har til formål at sikre, at lønmodtagere, der opnår ret til sygedagpenge fra kommunen, både har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en længere periode forud for første fraværsdag har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet sker som udgangspunkt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret skal kommunen, inden der evt. træffes afgørelse om, at der ikke er ret til sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, partshøre lønmodtageren, dvs. rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v., som eventuelt vil kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Hvis det i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, fx at der er opgivet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang kommunen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan kommunen lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke lade afgørelsen af sygedagpengesagen afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Krav til dokumentation fra arbejdsgiveren ved ny- eller genansatte lønmodtagere:

Ved anmeldelse af sygefraværet til kommunen for lønmodtager, som har været ansat i under 8 uger hos arbejdsgiveren, skal den arbejdsgiver, som lønmodtageren var ansat hos, da vedkommende blev sygemeldt, afgive oplysninger om ansættelsestidspunkt, omfang af beskæftigelsen, samt oplysninger vedrørende eventuel tidligere ansættelse, se § 2 i bekendtgørelsen.

3.1. Krav om aktuel beskæftigelse på første fraværsdag

Lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag for at være omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1. En lønmodtager anses for at være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag. Det betyder, at en person som bliver syg dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Der skal være tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Det betyder som udgangspunkt, at der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Den ansatte er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

Der vil normalt ikke være tvivl om, hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold. For nærmere beskrivelse af sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed henvises til pkt. 2.3 i vejledning om beregningsgrundlaget for sygedagpenge.

3.2. Opgørelse af 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder

De seneste 6 afsluttede kalendermåneder regnes fra første fraværsdag. Det betyder, at en lønmodtager, der har første fraværsdag og melder sig syg til arbejdsgiveren den 15. april 2015, skal have opgjort beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen ud fra kalendermånederne oktober, november, december 2014 og januar, februar og marts 2015. I disse 6 måneder skal der være mindst 240 timer, og de skal være fordelt således, at der i 5 af månederne er mindst 40 timer i hver.

Det følger af lovens § 32, stk. 2, at der ved opgørelse af de 240 timer kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for overgang til lønmodtagerarbejde, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Opgørelse af, om beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, skal som udgangspunkt ske på baggrund af indberetninger om timer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. lovens § 32, stk. 5.

I bekendtgørelsen § 3, stk. 2, er fastsat, at hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst kan medregnes timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.

3.2.1 Timer med lønarbejde, jf. § 32, stk. 2, nr. 1

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der vil således kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, fx under ferie, sygdom, barsel, barns første sygedag mv.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt, hvis der er indberettet 37 timer til indkomstregistret.

Løntimerne kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret for 6 måneders perioden.

Timer, der er indberettet for en periode, som går over flere kalendermåneder, skal fordeles forholdsmæssigt på kalendermånederne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5. I disse tilfælde håndteres indberetningen sådan, at både beløb og timetal fordeles efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af indberetningen. En indberetning, der har startdato 17. januar 2015 og slutdato 10. februar 2015, vil således blive fordelt med 15 dage i januar og 10 dage i februar. 60 pct. af timerne og indkomsten vil således blive henført til januar, mens 40 pct. henføres til februar.

Hvis der i indkomstregistret ikke er anført et timetal for en lønindtægt fra arbejdsgiveren, skal der for lønmodtagere med ukendt arbejdstid – fx provisionslønnede - foretages omregning af indtægten til timer, som skal medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være registreret ”999.999,99”, når der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid.

Omregningen skal ske ud fra samme beregningsmåde som i § 2, stk. 7 om ukendt arbejdstid i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 859 af 08/09/2009. Det sker ved at lønnen fra arbejdsgiveren divideres med ATP-bekendtgørelsens timeløn, hvorved timetallet findes. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår. I 2014 er timefortjenesten 189,49 kr. for mænd og 171,12 kr. for kvinder.

Har arbejdsgiver reguleret lønnen eller fx udbetalt tillæg eller bonus, skal der ikke foretages omregning af denne indtægt til timeantal, idet arbejdsgiver i disse tilfælde allerede har oplyst et timetal ved den tidligere lønindberetning. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være registreret ”O” i disse situationer.

3.2.2. Timer med beskæftigelse i væsentligt omfang som selvstændig erhvervsdrivende - § 32, stk. 2, nr. 2

Timer, som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneders perioden kan efter omstændighederne medregnes ved opgørelsen af kravet om 240 timers beskæftigelse. Det kræver, at lønmodtageren er overgået fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af 6 måneders perioden, og at beskæftigelseskravet som selvstændig erhvervsdrivende også er opfyldt, jf. lovens § 42.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen, at antallet af timer, der kan medregnes, som udgangspunkt er 18 ½ time pr. uge. Dog kan medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.

3.2.3. Sygedagpenge og dagpenge efter barselloven - § 32, stk. 2, nr. 3

Timer, hvor lønmodtager har modtaget sygedagpenge fra kommunen eller dagpenge efter barselloven fra Udbetaling Danmark i de 6 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Fra 1. juli 2014 har kommunerne og Udbetaling Danmark haft pligt til at indberette antallet af timer, hvor der er udbetalt henholdsvis sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til indkomstregistret, jf. § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 27. juni 2014 om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Er der indberettet udbetaling af sygedagpenge eller barselsdagpenge uden angivelse af timer, skal kommunen enten udregne antallet af timer, eller kontakte kommunen, som har udbetalt sygedagpenge, eller Udbetaling Danmark, som har udbetalt dagpenge efter barselloven, for at få oplyst timetallet.

Kan kommunen ved at se på indtægten og perioden, som indtægten dækker, at den sygemeldte har modtaget timemaksimum, kan kommunen foretage udregningen.

Eksempel

Det fremgår, at der for en periode på 14 dage i 2014, er udbetalt barselsdagpenge med 8.150,- kr. Dette er udtryk for, at sygemeldte har modtaget maksimale barselsdagpenge i de to uger. Det betyder, at timetallet svarer til 37 timer pr. uge, dvs. i alt 74 timer.

3.2.4. Arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse - § 32, stk. 2, nr. 4 og 5

Timer, hvor lønmodtager har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen i de 6 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Fra 1. juli 2014 har arbejdsløshedskasserne haft pligt til at indberette antallet af timer, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 807 af 27. juni 2014 om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Er der indberettet udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse uden angivelse af timer, skal kommunen enten udregne antallet af timer eller kontakte arbejdsløshedskassen og få oplyst antallet af timer.

Kan kommunen ved at se på indtægten og perioden, som indtægten dækker, at den sygemeldte har modtaget timemaksimum, kan kommunen foretage udregningen.

Eksempel

Det fremgår, at der for en periode på 14 dage i 2014, er udbetalt dagpenge med 8.150,- kr. Dette er udtryk for, at sygemeldte har modtaget maksimale dagpenge i de to uger. Det betyder, at timetallet svarer til 37 timer pr. uge, dvs. i alt 74 timer.

3.2.5. Ferie med løn eller feriegodtgørelse - § 32, stk. 2, nr. 6

Timer, hvor lønmodtager har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelsen i de 6 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1. Der skal alene medregnes perioder med feriegodtgørelse, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opgøres på baggrund af de øvrige timer, som fremgår af lovens § 32, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Timer, hvor der er afholdt ferie med løn, vil som udgangspunkt fremgå af indkomstregistret som almindelige løntimer, og medregnes således allerede efter lovens § 32, stk. 2, nr. 1.

Borgeren skal dokumentere afholdelse af ferie og udbetaling af feriegodtgørelsen. Udbetalt feriegodtgørelse mv. skal ikke tælle som beskæftigelse, hvis der ikke er afholdt ferie. Det kan fx være hvis der er tale om femte ferieuge som udbetales uden at være afholdt, hvis der er feriehindringer eller hvis der er tale om straksudbetaling af feriepengebeløb.

3.2.6. Godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond - § 32, stk. 2, nr. 7

Timer for hvilke lønmodtager har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond i de 6 kalendermåneder kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond fremgår af indkomstregistret, men kan være forsinkede. Borgeren må i de situationer, hvor timer med udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond er afgørende for opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, fremkomme med dokumentation fra Lønmodtagernes Garantifond om sagen.

3.2.7. Perioder/timer fra EU/EØS-land

Beskæftigelseskravet kan opfyldes gennem sammenlægning af beskæftigelse/perioder. Dvs. medregning af timer/perioder, der er tilbagelagt efter reglerne i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller et land som Danmark har en overenskomst om sammenlægning af perioder med henblik på at opnå kontantydelser ved sygdom (Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan, Schweiz og Marokko). Der henvises til bilag 8 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.

3.2.8. Andre indtægter, fx kontanthjælp, uddannelsesydelse, ressourceforløbsydelse, efterløn, førtidspension m.v.

Timer, hvor en lønmodtager inden for 6 måneders perioden har modtaget offentlige ydelser, udover de i lovens § 32, stk. 2, nævnte, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

En lønmodtager, som under et jobafklaringsforløb modtager løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som lønmodtageren ville have været berettiget til, vil kunne medregne løntimerne, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 1.

3.2.9. Perioder med tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag og arbejdskonflikt - § 32, stk. 3

Efter lovens § 32, stk. 3, ses der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, bort fra perioder på indtil 2 år med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 efter serviceloven eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt. Disse perioder kan der således ses bort fra ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis perioderne betyder, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, ikke kan opfyldes.

Har lønmodtageren således været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 6 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Der er efter lovens § 32, stk. 1, nr. 2, ret til sygedagpenge for en lønmodtager, der ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis vedkommende ikke var blevet syg.

Beskæftigelseskravet overfor kommunen er ligeledes opfyldt, hvis den pågældende på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, men hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, inden udløbet af de 14 dage. På den måde er det sikret, at personer, der under de første 14 dages sygdom får ydelse fra arbejdsløshedskassen, men hvis ret til arbejdsløshedsdagpenge udløber i løbet af de første 14 dages sygdom, ikke står uden forsørgelsesgrundlag, mens de stadig er syge, men kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

En lønmodtager, der først efter sygdommens indtræden bliver arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, har ret til sygedagpenge fra den dato, hvor lønmodtageren ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke var blevet syg, jf. lovens § 33, nr. 4.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

I Principafgørelse 63-12 har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge, måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende.

Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

En lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, vil ligeledes opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales af arbejdsløshedskassen til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Da reglerne for midlertidig arbejdsmarkedsydelse bygger på reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, herunder krav om rådighed, aktiv jobsøgning, ret til ydelse i arbejdsløshedskasse under de første 14 dages sygdom mv. henvises til punkt 4 i vejledningen.

En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til sygedagpenge fra kommunen den dag, hvor uddannelsen er afsluttet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 4. Oplysning om, hvornår uddannelsen er afsluttet, kan fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution.

Det er uden betydning i forhold til spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, om den nyuddannede rent faktisk melder sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår

Som nævnt overfor gælder der særlige regler, når man har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders/3 semestres varighed. I disse tilfælde er man berettiget til arbejdsløshedsdagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. én måned efter uddannelsens afslutning. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til en højere dagpengesats, er medlemmet først berettiget til denne, når der er forløbet mindst 6 måneder efter at dagpengeretten er opnået. I relation til optagelse i en a-kasse er det en betingelse, at a-kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse.

Det er ikke alle uddannelser, der giver ret til dagpenge på dimittendvilkår. Kun uddannelser, der anses for erhvervsmæssige, kan danne grundlag for dagpenge på dimittendvilkår. For at en uddannelse kan anses for erhvervsmæssig, skal den berettige til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

De gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser kan ikke danne grundlag for dimittendoptagelse.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen kan have givet tilladelse til, at der også kan opnås ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af andre uddannelser.

Ud over at en uddannelse skal være erhvervsmæssig, stilles der som nævnt ovenfor også krav til uddannelsens varighed. Der er således en betingelse, at uddannelsen er normeret til og rent faktisk har varet mindst 18 måneder/3 semestre.

Hvis en uddannelse er gennemført på mindre end 18 måneder, fordi der er givet merit for en tidligere gennemført uddannelse, herunder praktik, gælder der særlige regler. Dels skal den uddannelse, der har givet merit, også være en uddannelse, der opfylder betingelserne for ret til dagpenge på dimittendvilkår, dels skal den uddannelse, der er givet merit for, være gennemført inden for de seneste 3 år.

Har en uddannelse eller en del af en uddannelse tidligere givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, kan uddannelsen ikke igen danne grundlag eller indgå i grundlaget for retten til dagpenge på dimittendvilkår.

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 201 af 1. marts 2012 og i vejledning nr. 34 af 29. marts 2014 om optagelse i og overflytning mellem a-kasser.

Bestemmelsen i lovens § 32, stk. 1, nr. 5, omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov. Se Principafgørelse D-21-03, hvor Ankestyrelsen afgjorde, at en arbejdsgiver ikke havde ret til refusion for en praktikelev, da eleven havde været ansat i mere end 8 uger og derfor opfyldte beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren.

Elever fritages således for at opfylde det almindelige krav i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, for at kunne modtage sygedagpenge fra kommunen. Retten til sygedagpenge består, selvom fraværsperioden fortsætter ud over praktikperioden og ind i en periode med teori.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke-lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til sygedagpenge, hvis betingelserne i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Kommunen kan blandt andet hente oplysninger om hvilke uddannelser, der er lovregulerede i lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010 om erhvervsrettede uddannelse og lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det skal dog bemærkes, at de allerfleste har praktik. Samtidig vil der være nogle videregående uddannelser med praktik, som fx lokomotivførere. Udover de nævnte er der desuden nogle få praktikbaserede uddannelser som fx søfartsuddannelsen.

Hvis kommunen er i tvivl, må den kontakte Undervisningsministeriet.

En elev, der bliver syg i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder ikke beskæftigelseskravet, da ydelsen ikke kan anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Se Principafgørelse D-8-93.

Personer, der er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, er undtaget fra det almindelige beskæftigelseskrav, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 6. En person ansat i fleksjob er således berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag.

Bestemmelsen blev indsat i sygedagpengeloven ved lov nr. 1387 af 21. december 2005. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen dermed altid skal betale/refundere sygedagpenge fra første sygedag til en person ansat i fleksjob, såfremt personen opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge. Det betyder, at der ikke er en arbejdsgiverperiode for personer ansat i fleksjob.

En person, der pådrager sig en arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen efter lovens § 34, selvom personen ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i lovens § 32.

9.1. Om arbejdsskadesikringslovgivningen

Ved arbejdsskadesikringslovgivningen forstås lov om arbejdsskadesikring (gældende lov) samt tidligere lovgivning om arbejdsskadesikring.

Arbejdsskadesikringslovgivningen gælder også under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, under varetagelse af tillidshverv, under forsøg på redning af menneskeliv og ved skader, der indtræder under ydelse af håndsrækninger. Ved arbejdsskade forstås i arbejdsskadesikringslovgivningen:

• En ulykke, dvs. en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage
• En erhvervssygdom

Anerkendelse af erhvervssygdomme kan ske på to måder:

1. Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, anerkendes sygdommen som en erhvervssygdom.

2. Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan den anerkendes som en erhvervssygdom, hvis Erhvervssygdomsudvalget indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.

Vurderer Arbejdsskadestyrelsen, at den anmeldte skade ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven skal der træffes afgørelse herom: Fristerne er:

• 3 måneder for sager, der behandles efter reglerne om ulykker
• 6 måneder for sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Er en arbejdsskade anerkendt som en arbejdsskade, skal der træffes afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v., inden for 1 år fra sagen er anmeldt.

For sager om sygdomme, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme er fristen 2 år. Fristen gælder både for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet og afgørelsen om erstatning m.v.

9.2. Principafgørelse 80-13

Det fremgår principafgørelse 80-13, at en arbejdsskade skal være anerkendt af arbejdsskademyndighederne, for at der kan udbetales sygedagpenge efter § 34. Afgørelsen betyder, at der i disse sager først kan udbetales sygedagpenge, når arbejdsskademyndighederne har anerkendt arbejdsskaden.

Når arbejdsskaden er anerkendt, har en person ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, uanset om første fraværsdag ligger før eller efter tidspunktet for anerkendelsen af arbejdsskaden.

Retten til sygedagpenge ved arbejdsskade gælder også, selv om sygemeldingen ikke sker i direkte tilslutning til arbejdsskaden, eller selv om personen i perioder kan genoptage arbejdet, når fraværet klart har sammenhæng med arbejdsskaden.

Det er en betingelse for at få sygedagpenge efter lovens § 34, at personen i øvrigt opfylder lovens betingelser for ret til sygedagpenge.

9.3. Lønmodtagere

Hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter arbejdsskadesikringslovgivningen, kan sygedagpengeperioden forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 6. Der henvises herom til pkt. 6.7 i vejledning nr. 9455 af 30. juni 2014 om sygedagpengeperioden og forlængelse.

Personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, har i visse tilfælde ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, når de kommer til skade i en af de situationer, der er nævnt ovenfor.

9.4. Selvstændige erhvervsdrivende

Følgende personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, selv om de ikke har tegnet sygedagpengeforsikring efter sygedagpengeloven:

• Personer, der bliver udsat for en arbejdsskade hos en arbejdsgiver og samtidig har indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Personer, der har tegnet frivillig forsikring efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 2.
• Selvstændige erhvervsdrivende, som kommer til skade i særlige arbejdssituationer, som omfattes af arbejdsskadeforsikringslovgivningen (fx under udøvelse af borgerligt ombud, forsøg på redning af menneskeliv, eller ydelse af en håndsrækning eller af gensidig aftalt hjælp mellem flere selvstændige erhvervsdrivende).

9.5. Ydelser efter arbejdsskadesikringsloven og anmeldelsesregler

Ydelserne efter arbejdsskadesikringsloven er:

• Betaling af tilskadekomnes egne udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler,
• Erstatning for tab af erhvervsevne,
• Godtgørelse for varigt mén,
• Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald eller
• Forsørgertabserstatning
• Særlig godtgørelse ved dødsfald

Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 9 dage efter ulykkens indtræden anmeldes til vedkommende forsikringsselskab, hvis det må antages, at der bliver ret til ydelser efter loven. Hvis der ikke er tegnet en forsikring, skal anmeldelse ske til Arbejdsskadestyrelsen. I erhvervssygdomstilfælde regnes 9-dages fristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige læge eller tandlæge har fået kendskab til eller formoder, at lidelsen må antages at være erhvervsbetinget.

Uanset om der er erstatningsberettigende følger, skal ulykker anmeldes til forsikringsselskabet senest på 5-ugers dagen for skadens indtræden, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest på dette tidspunkt.

Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan tilskadekomne alligevel rejse krav om erstatning inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Der er mulighed for at dispensere fra fristen.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en arbejdsskade, kan der rettes henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, Sankt Kjelds Plads 11, Postboks 3000, 2100 København Ø, tlf. 72 20 60 00, E-mail ask(at)ask.dk.

Hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen på første fraværsdag, jf. lovens § 32, stk. 1, har kommunen pligt til at udbetale sygedagpengene. Dette er fx tilfældet for:

1. lønmodtagere, der ikke opfylder beskæftigelseskravet over for en arbejdsgiver (lovens § 30, stk. 2 eller § 3, stk. 3),

2. lønmodtagere, der har modtaget sygedagpenge fra en arbejdsgiver i de 30 første dage af et sygefravær,

3. lønmodtagere ansat i fleksjob,

4. lønmodtagere, hvis ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 dages-perioden er bortfaldet, jf. lovens § 23,

5. lønmodtagere, der har arbejdsfri timer eller dage under en arbejdsfordeling og ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, jf. § 10, stk. 5, i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav om beregning af sygedagpenge m.v.,

6. personer, der får en arbejdsskade, jf. lovens § 34 (og hvor beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren ikke er opfyldt),

7. delvist ledige, som skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, idet delvist ledige ikke har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge for de første 14 dags sygdom fra arbejdsløshedskassen,

8. fra den fuldt lediges første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 2, eller § 52 h, jf. § 2, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt.

Hovedreglen er, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt første fraværsdag for, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge i et sygeforløb.

Dog fremgår det af lovens § 33, stk. 1, nr. 4, at en lønmodtager, der i et sygdomsforløb bliver arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af arbejdsløshedskasse, opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, og således er berettiget til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver arbejdsløshedsdagpengeberettiget.

Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan på tilsvarende vis opnå ret til sygedagpenge fra et senere tidspunkt end første fraværsdag, hvis de efterfølgende bliver berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder fx, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil kunne overgå til at modtage sygedagpenge, selv om deres første sygefraværsdag var under uddannelsesordningen. Der henvises til skrivelse nr. 9738 af 5. marts 2014 om procedure mv. for anmeldelse af sygefravær mv. for personer, som overgår fra uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv. Skrivelsen findes på www.retsinformation.dk.

Personer som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dags sygefravær, kan tidligst modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt. Der henvises til skrivelse nr. 10348 af 19. december 2014 om procedure m.v. i forbindelse med reglerne om udbetaling af ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom fra 5. januar 2015. Skrivelsen findes på www.retsinformation.dk.

Afsnit 2. og afsnit 8. ændret ved skr. nr. 10069 af 25/11 2019.