Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sygdom & barsel

Indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter arbejdsløshedsforsikringslov

Bekendtgørelse om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 807 af 27/6 2014.

I medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 6. maj 2014, som ændret ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, fastsættes efter forhandling med skatteministeren:

§ 1. En kommune, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte sygedagpenge efter sygedagpengeloven til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 1, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 2. Når Udbetaling Danmark efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte barselsdagpenge efter barselloven til indkomstregisteret, skal Udbetaling Danmark anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 2, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 3. En arbejdsløshedskasse, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for udbetalte sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som vedrører perioden fra den 1. juli 2014 og senere.

Til toppen

Bilag 1 – Opgørelse af timer ved kommunens udbetaling af sygedagpenge til brug for indberetning til indkomstregistret

Kommunerne udbetaler sygedagpenge efter lov om sygedagpenge til lønmodtagere, forsikrede ledige, selvstændige og til arbejdsgivere i form af refusion. Med virkning fra 1. juli 2014 får kommunerne pligt til at indberette antallet af timer som sygedagpengene vedrører til indkomstregistret. Det gælder dog kun i de situationer, hvor sygedagpengene udbetales direkte til lønmodtageren eller den forsikrede ledige.

Der bliver udbetalt sygedagpenge og beregnet ATP for det antal timer, som den sygemeldte er fraværende. Ved indberetning af timer fra 1. juli 2014 anvendes det timeantal, der bliver beregnet ATP-bidrag for, ved indberetning af timeantal til indkomstregistret. Dog kan ATP-bidrag højest beregnes på grundlag af i alt 37 timer pr. uge. Sygedagpengemodtagerens andel af ATP-betalingen er pt. 1,28 kr. pr. time.

For lønmodtagere bliver sygedagpenge beregnet efter reglerne i sygedagpengelovens § 47, og ved delvist sygefravær efter sygedagpengelovens § 53.

For ledige bliver sygedagpenge beregnet efter reglerne i sygedagpengelovens § 51. Her udbetales der sygedagpenge med den sats pr. uge, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Satsen bliver typisk oplyst af arbejdsløshedskassen, og det bliver oplyst om personen er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Dette betyder, at kommunen skal indberette følgende timeantal pr. uge:

 

Lønmodtagere:

Timeantal pr. uge, der bliver indberettet til indkomstregistret:

Kendt arbejdstid

Antal timer, der bliver betalt ATP for, max. 37 timer pr. uge

Ukendt/varierende arbejdstid (gennemsnitlig arbejdstid pr. uge)

Antal timer, der bliver betalt ATP for, max. 37 timer pr. uge

Skifteholdsarbejde/turnus – arbejdstid pr. uge

Antal timer, der bliver betalt ATP for, max. 37 timer pr. uge

Weekend-arbejde Ved weekend-arbejde, omfattet af sygedagpengebekendtgørelsen forstås arbejde, der efter gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdag/søndag og samtidig medfører, at den overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde på D/LO-området, pt. 37 timer, med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekend-arbejde.

Antal timer, der bliver udbetalt ATP for. Det svarer til 37 timer pr. uge – ved fuldt fravær

Ledige fra A-kassen

Timeantal pr. uge, der bliver indberettet til indkomstregistret:

Fuldtidsforsikrede

37 timer pr. uge – ved fuldt fravær

Deltidsforsikrede

24 timer og 40 minutter pr. uge – ved fuldt fravær

 


Til toppen

Bilag 2 – Opgørelse af timer ved Udbetaling Danmarks udbetaling af dagpenge efter barselloven til brug for indberetning til indkomstregistret

Udbetaling Danmark udbetaler dagpenge efter barselloven til lønmodtagere, forsikrede ledige, selvstændige og til arbejdsgivere i form af refusion. Med virkning fra 1. juli 2014 får Udbetaling Danmark pligt til at indberette antallet af timer som dagpengene vedrører til indkomstregistret. Indberetning til indkomstregisteret af timer gælder for dagpenge udbetalt under fravær ved barsel, adoption, alvorligt syge børn samt ferieydelse efter barselloven. Det gælder dog kun i de situationer, hvor dagpengene udbetales direkte til lønmodtageren eller den forsikrede ledige.

Indberetning af timer til indkomstregistret vil som hovedregel ske på baggrund af de timer, der bliver udbetalt barselsdagpenge for.

For lønmodtagere bliver barselsdagpenge beregnet efter reglerne i barsellovens § 33.

For ledige bliver barselsdagpenge beregnet efter reglerne i barsellovens § 36. Der udbetales barselsdagpenge med den sats pr. uge, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.

Lønmodtagere:

Antal timer vil normalt svare til den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 37 timer pr. uge. Arbejdstimer kan være fordelt på alle ugens dage. For deltidsbeskæftigede kan den ugentlige arbejdstid være mindre end den normale overenskomstmæssige arbejdstid.

Week-endarbejde: Indberettes med antal timer efter arbejdstidsskemaet. Timeantallet vil normalt være 37 timer pr. uge.

Turnus: Indberettes med antal timer efter arbejdstidsskemaet. Timeantallet kan overstige 37 timer pr. uge afhængig af turnusplanen.

Varierende arbejdstid: Indberettes med gennemsnitlig antal timer pr. uge. Antal timer fordeles ligeligt med antal timer mandag til fredag.

Forsikrede ledige – fra arbejdsløshedskasse:

Arbejdsløshedskasserne indberetter til Udbetaling Danmark, hvorvidt der er tale om en fuldtidsforsikret, en deltidsforsikret eller om der er udbetalt supplerende understøttelse før fraværet. Antal timer er beregnet på baggrund af arbejdsløshedsforsikringslovens § 70 stk. 2.

Fuldtidsforsikrede: Indberettes med 37 timer pr. uge. Antal timer er fordelt mandag til fredag med 7 timer og 24 minutter. Gælder også for dimittender og personer, der før fraværet modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er uden betydning om satsen er max. ydelse eller nedsat til 80/60 % af max.

Deltidsforsikrede: Indberettes med 24 timer og 40 minutter pr. uge. Antal timer er fordelt mandag til fredag med 4 timer og 56 minutter.

Supplerende understøttelse: Beregnes som gennemsnit af antal supplerende timer de sidste 4 uger før fraværet.

Særlige forhold

Forlængelse af orlovsperioden: Indberettes med antal timer efter arbejdstidsskemaet. At ydelsen er under uge maksimum får således ingen betydning. Det er uden betydning, om det er 8 eller 14 ugers forlængelse, eller om perioden bliver afkortet.

Flere arbejdsforhold: Indberettes med antal timer efter arbejdstidsskemaet for hvert arbejdsforhold.

Funktionærlovens bestemmelser om ½ løn under fravær: Indberettes med antal timer efter arbejdstidsskemaet.

Antallet af timer er i visse tilfælde ikke helt nøjagtige, når ydelsesbeløbet beregningsmæssigt nedsættes eller fordeles forholdsmæssig ved flere arbejdsforhold.

Delvis genoptagelse af arbejdet: Indberettes med antal timer, der faktisk er udbetalt barselsdagpenge for.


Til toppen

Bilag 3 – Opgørelse af timer ved arbejdsløshedskassernes udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til brug for indberetning til indkomstregistret

Arbejdsløshedskasserne udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til medlemmerne. Med virkning fra 1. juli 2014 får arbejdsløshedskasserne pligt til at indberette antallet af timer, som arbejdsløshedsdagpengene eller den midlertidig arbejdsmarkedsydelse vedrører, til indkomstregistret.

Et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse kan maksimalt få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse for 37 timer pr. uge, jf. § 59 og § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For et deltidsforsikret medlem udbetales arbejdsløshedsdagpenge for et antal timer, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forud for ledigheden, jf. § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der udbetales dog alene dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse for timer, hvor medlemmet står til rådighed.

Opgørelsen af antallet af timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 om supplerende dagpenge. Der henvises til § 6 om belægning af dagpengekortet med faktiske timer og løntimer, § 7 om minimumsbelægning, §§ 8 og 9 om tekniske belægninger, og § 10 om mindsteudbetaling m.v.

Der henvises endvidere til vejledning nr. 95 af 21. november 2011 om supplerende dagpenge.

Til toppen