Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v.
Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 659 af 19/6 2014, ændret ved:
bekendtgørelse nr. 268 af 23/3 2015,
bekendtgørelse nr. 1207 af 21/5 2021,
bekendtgørelse nr. 1085 af 24/6 2022.
I medfør af § 17 a, stk. 1-3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014, og efter forhandling med undervisningsministeren fastsættes:
§ 1. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v., delegeres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet, medmindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Følgende beføjelser udøves af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
1) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at bestemme, at en uddannelsessøgende i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere.
2) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i lovens § 2, stk. 2.
3) Beføjelsen i lovens § 18, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om støtte i henhold til lovens § 18, stk. 2.
Stk. 3. Følgende beføjelser udøves af uddannelses- og forskningsministeren:
1) Beføjelsen i lovens § 3, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte regler om begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven.
2) Beføjelsen i lovens § 4, stk. 2, til at bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under en anden minister, henføres til loven.
3) Beføjelsen i lovens § 4, stk. 3, til at fastsætte regler om, hvilke adgangskurser der er omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 5.
4) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 1, til at bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren eller ministeriet.
5) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 2, til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 17 a, stk. 1.
6) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 3, til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 17 a, stk. 1.
§ 2. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. delegeres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, med mindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, nr. 2, § 4, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Stk. 3. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 17 a i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. delegeres ikke.
§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 4. Afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter denne bekendtgørelse, herunder afgørelser som styrelserne træffer som tilsynsmyndighed, kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2012 om delegation af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser ophæves.
Noter
Titel, indledning, § 1 og § 2 ændret 1/7 2022 ved bek. nr. 1085 af 24/6 2022.
§ 1, § 2, § 3 og § 4 ændret 10/6 2021 ved bek. nr. 1207 af 21/5 2021.
§ 1, § 2, § 3 og § 4 ændret 1/4 2015 ved bek. nr. 268 af 23/3 2015.