Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 41 af 16/1 2014, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1538 af 30/6 2021.

§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer.

Stk. 2. For erhvervsuddannelser angår bekendtgørelsen prøver og eksamener, som efter reglerne for uddannelsen, jf. stk. 3, dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.

Stk. 3. For erhvervsuddannelser følger det af følgende regler, hvilke prøver og eksamener, der indgår i uddannelsen, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse

1) bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse,

2) bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,

3) bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne,

4) uddannelsesordningen, eller

5) den lokale undervisningsplan.

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af uddannelsesinstitutionen, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne.

§ 3. Uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, skal

1) i den lokale undervisningsplan for en erhvervsuddannelse fastsætte nærmere om følgende for den enkelte prøve:

a) Evt. begrænsninger i tilladte hjælpemidler, jf. § 10 og § 14.

b) Det anvendte sprog ved prøven, hvis det er et andet sprog end undervisningssproget jf. § 17.

c) Prøveformer, jf. § 10, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer.

d) Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven, herunder lokalt fastsatte mål og krav.

e) Prøvens eksaminationsgrundlag, som er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra.

f) Prøvens bedømmelsesgrundlag, herunder hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af forskellige delkarakterer.

g) Prøvens bedømmelseskriterier, som med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal beskrive, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation.

2) fastsætte et eksamensreglement om afholdelse af prøver, der indeholder reglerne for og oplysning om

a) Rammer for tilmelding, indstilling og eventuel afmelding til prøven, herunder ved sygdom.

b) Udtræk af prøvefag.

c) Særlige prøvevilkår, jf. § 18.

d) Brug af egne og andres arbejder, jf. § 19.

e) Uregelmæssigheder, jf. §§ 19 og 34.

f) Klager, jf. kapitel 10.

g) Identifikation af eksaminanderne.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen selv har fastsat i den lokale undervisningsplan eller eksamensreglementet, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 3. Når aflevering af en opgave, et projekt eller et produkt m.v. er en forudsætning for deltagelse i prøven henholdsvis eksaminationen, og det afleverede er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at et eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.

Stk. 4. Det påhviler institutionen at orientere eksaminander og de øvrige medvirkende ved prøver om prøvereglerne og om regler fastsat i henhold til stk. 1. Reglerne skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 4. Tilmelding til et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Uddannelsesinstitutionen kan for hver prøve fastsætte en frist for, hvornår afmelding fra prøven kan finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. § 15.

Stk. 2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg, jf. § 5, stk. 3, som påbegyndt. Dette gælder dog ikke i tilfælde, der skyldes eksaminandens sygdom eller anden uforudseelig grund, jf. § 6.

Stk. 3. Institutionen kan fravige den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 5. Beståede prøver kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 2. Er en prøve ikke bestået efter reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3 for uddannelsen, er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af § 11 træffer institutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 4. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 5. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 3, stk. 3, § 34, stk. 2, eller § 40, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som brug af en prøvegang, jf. stk. 3.

§ 6. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges prøven efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan eksaminanden kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve.

Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2.

§ 7. Eleven aflægger prøve i et uddannelseselement, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende element eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen.

§ 8. Personer, der opfylder kompetencemålene for et grundforløb, trin eller speciale, og som ikke er optaget på den pågældende uddannelse, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og niveau.

§ 9. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

§ 10. Institutionen fastsætter formen for den enkelte prøve, jf. § 3, stk. 1, når andet ikke fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af prøveformen indgår følgende elementer:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler, jf. § 14.

2) Prøveforløb:

a) Tidsrammen.

b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.

c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form.

d) Eksaminationens gennemførelse.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af litra a-c.

Stk. 3. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af denne være til stede.

§ 11. Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I bekendtgørelsen om den enkelte uddannelse kan det efter det faglige udvalgs bestemmelse være fastsat, at en eller flere prøver i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som en del af en svendeprøve.

Stk. 2. Ved prøverne nævnt i stk. 1 gælder:

1) Opgaverne stilles af uddannelsesinstitutionen efter samråd med og eventuelt forslag fra det faglige udvalg, jf. nr. 3. Et fagligt udvalg kan nedsætte en opgavekommission og overlade sin beføjelse til denne.

2) Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved uddannelsesinstitutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være til stede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen.

3) Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs eventuelle udarbejdelse af opgaveforslag.

4) De opnåede karakterer indgår i uddannelsesinstitutionens grundlag for udstedelse af (skole)bevis efter reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning. Uddannelsesinstitutionen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve.

§ 12. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 44, stk. 3.

Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse.

Stk. 3. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 4. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres.

Stk. 5. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 13. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis eksaminanden befinder sig et andet sted end eksaminator og censor, skal uddannelsesinstitutionen udpege eller godkende en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.

§ 14. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3, er fastsat begrænsninger i anvendelsen.

§ 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende.

Stk. 2. Prøven afvikles inden for den tidsramme, der er fastsat i reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse medmindre andet følger af reglerne for uddannelsen, jf. § 1, stk. 3.

§ 16. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges.

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

§ 17. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

§ 18. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 19. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Når skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.

Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Stk. 5. En bortvisning efter stk. 1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, jf. § 5, stk. 3, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende ikke har brugt en prøvegang.

Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1.

Prøver i udlandet

§ 20. Institutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, bortset fra prøver i henhold til § 11, når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller øko-nomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark, og når eksaminanden og ved-kommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven.

Stk. 3. Prøven kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en til-synsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Ved prøven kan eksaminator og censor opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.

§ 21. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre eller værge forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse.

Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

§ 22. Institutionerne udpeger censorer, jf. dog § 11, stk. 2, nr. 2, og § 23, stk. 1. Institutionerne er ansvarlige for, at de udpegede censorer opfylder kravene i § 24, stk. 1.

Stk. 2. En oversigt over de udpegede censorer kan efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitets nærmere bestemmelse indgå i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors institution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i § 25.

Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra styrelsen rapport om eksamensafholdelse og eksamensresultater.

§ 23. Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet kan beskikke særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer i henhold til § 22, stk. 1.

Stk. 2. Styrelsen meddeler årligt institutionerne, hvilke prøver der er udtaget til særlig censur. Den prøveafholdende institution skal rekvirere den særlige censor senest en måned før prøvens afholdelse.

Stk. 3. De særlige censorer afgiver efter styrelsens nærmere bestemmelse en rapport om eksamensforløbet.

§ 24. En censor skal have

1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder,

2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og

3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

§ 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der

1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse,

2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet,

3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og

4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår.

Stk. 3. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 26. Ved en censors pludselige forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger institutionen en person til censor, som opfylder kravene i §§ 24 og 25.

§ 27. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

§ 28. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 27, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet.

Stk. 2. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger.

§ 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator.

§ 30. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet

Stk. 2. Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 31. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde.

§ 32. Institutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, jf. dog § 11, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, og for enkeltfag fuldført i henhold til reglerne om åben uddannelse.

Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1) Den uddannedes navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation.

2) Den udstedende myndighed.

3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel.

4) De enkelte uddannelseselementer.

5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser.

6) Afsluttende standpunktskarakter, hvor disse gives. Afsluttende standpunktskarakter er medtællende i det samlede eksamensgennemsnit, når der ikke er afholdt prøve i faget.

7) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer.

8) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter i henhold til karakterskalabekendtgørelsen.

9) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

10) Den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk.

11) Uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser.

12) Eventuelle prøver aflagt som led i et uddannelsesforsøg.

13) Dispensation for fritagelse for en obligatorisk prøve.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 18.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor eleven sidst er indskrevet.

Stk. 7. Til elever, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af eleven prøvebevis for aflagte prøver.

§ 33. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.

Stk. 2. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

Stk. 4. For så vidt angår eksamener som svendeprøve og prøver som en del af en svendeprøve, jf. § 11, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten som anført i stk. 2 og 3, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis.

§ 34. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Institutionen beslutter, om ombedømmelse og omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er opgaverne stillet af institutionen efter reglerne i § 11, skal institutionen træffe afgørelse efter samråd med det faglige udvalg.

§ 35. Ombedømmelse og omprøve i henhold til § 34, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 34, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde bevis, jf. § 32, indtil sagen er afgjort.

§ 36. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

§ 37. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse.

§ 38. Klagen kan vedrøre

1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,

2) prøveforløbet eller

3) bedømmelsen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.

§ 39. Institutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet efter reglerne i § 11, træffer institutionen afgørelsen efter samråd med det faglige udvalg. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve efter reglerne i § 11, afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg.

§ 40. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold.

Stk. 3. Institutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

§ 41. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 2. Er bevis udstedt, jf. § 32, stk. 1, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

§ 42. Til ombedømmelse og omprøve udpeges nye bedømmere. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Dog kan institutionen ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. § 29, beslutte, om der er behov for mere end to bedømmere. Har Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til § 23, udpeger institutionen nye bedømmere efter styrelsens retningslinjer.

Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse.

Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Institutionen giver klageren meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering af klageadgangen.

Stk. 5. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

§ 43. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i henhold til § 42, stk. 3, kan af eksaminanden indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan af eleven indbringes for Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 3. Afgørelser, der er omfattet af stk. 1 og 2, skal være skriftlige, og forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelser og klagevejledning finder tilsvarende anvendelse.

§ 44. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for to måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen.

Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 45. Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 3, og § 36, stk. 2.

Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

§ 46. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2014 og har virkning for prøver, der påbegyndes efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ophæves.

Indledningen, § 1, § 3, § 5, § 7, § 14, § 15, § 22, § 23, § 28, § 42, § 43 og § 45 ændret 5/7 2021 ved bek. nr. 1538 af 30/6 2021.