Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sagsbehandling

Bekendtgørelse om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 8/1 2014.

I medfør af § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, fastsættes:

Til toppen

Kapitel 1 – Tilskud til arbejdsgivere

§ 1. Ret til tilskud har arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, med undtagelse af Julemærkefonden og religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Tilskuddet udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 2. Retten til tilskud indtræder 360 dage efter uddannelsesaftalens påbegyndelse. Tilskud ydes ikke under skoleophold, for hvilke arbejdsgiveren kan opnå lønrefusion efter loven.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til bestemmelserne om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med personer over 25 år, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom, fødsel eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 3. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå tilskud, at disse er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til toppen

Kapitel 2 – Beregning, ansøgning og udbetaling

§ 3. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at der foreligger en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og som fortsat er i kraft.

Stk. 2. Indgåelsen af alle former for gyldige uddannelsesaftaler i henhold til lov om erhvervsuddannelser berettiger en arbejdsgiver til tilskud efter kapitel 1.

§ 4. Det beløb, der ydes i tilskud pr. uge, eleven er i praktik, fastsættes på finansloven.

Stk. 2. Tilskud ydes med en sats for hvert uddannelsesår beregnet fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid. Der tages ved beregningen højde for, om der er tale om et afkortet uddannelsesforløb, fx på grund af merit.

Stk. 3. Afgørelsen af, hvilken sats den enkelte praktikperiode berettiger til, træffes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 – 3 kan tilskud ikke ydes med mere end den udbetalte elevløn.

Stk. 5. Afbrydes uddannelsesaftalen, udbetales tilskud forholdsmæssigt.

§ 5. Når skolen har registreret en uddannelsesaftale fra en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og aftalen er indgået med en ny arbejdsgiver, giver skolen meddelelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, at aftalen er registreret, og at den er indgået mellem en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, og en ny arbejdsgiver.

Stk. 2. Løntilskud udbetales efter ansøgning fra arbejdsgiver. Ansøgningen sker via ATP´s hjemmeside.

Stk. 3. Arbejdsgiver skal ved ansøgningen oplyse, om eleven har været på skoleophold i praktikperioden, om eleven er fyldt 25 år og udløser tilskud til arbejdsgiver i henhold til bestemmelserne om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med personer over 25 år, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om arbejdsgiveren ved elevens sygdom og barsel i praktikperioden har modtaget refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 4. Udbetaling af lønrefusion sker til arbejdsgiverens Nemkonto.

§ 6. Arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud senest et år efter, at arbejdsgiveren blev berettiget til tilskud, jf. § 2.

Til toppen

Kapitel 3 – Forskellige bestemmelser

§ 7. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nødvendige oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af tilskud. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

§ 8. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af tilskud kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Til toppen

Kapitel 4 – Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2014 og gælder for uddannelsesaftaler, der er indgået den 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale ophæves, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 3. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010 finder reglerne i bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 2010 anvendelse. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 15. november 2010 til 31. december 2010, hvor bonus udbetales med op til 52.000 kr., indtræder retten til tilskud dog 30 dage efter det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til udbetaling af første rate af bonus, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 4. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 anvendelse.

Stk. 5. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 237 af 13. marts 2012, anvendelse.

Stk. 6. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 237 af 13. marts 2012 og bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2013, anvendelse.

Til toppen